Status
Available
Library's review
Indeholder "Indledning", "Mars som Planet", "Hjælpemidler ved Studiet af Mars", "Mars set i Kikkert", "Naturforholdene paa Mars i store Træk", "Marsoverfladens vekslende Udseende og Hovedtræk af Marsforskningens Historie", "Marsteorier", "Beboede Verdener", "Marsmaanerne", "Slutning",
"Indledning" handler om planeterne i solsystemet, Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun. Udfra observationer kender vi afstandene til dem og lidt om deres beskaffenhed. Pluto blev først opdaget i 1930, så den er ikke med på listen.
"Mars som Planet" handler om hvad vi ved udfra observationer om bane, rotationstid, vægtfylde, afstand, årstider og så videre.
"Hjælpemidler ved Studiet af Mars" handler om kikkerter og om at være god til at tegne.
"Mars set i Kikkert" handler om tålmodige astronomer ved deres kikkerter og om hvordan vi har nogenlunde kort over Mars og overblik over overfladen og årstidsvariationerne. Forfatteren gennemgår geografien på Mars som man troede at kunne skimte den gennem datidens kikkerter.
"Naturforholdene paa Mars i store Træk" handler om at ved nul grader celcius bevæger et brintmolekyle sig 1846 m/s, kvælstof 492 m/s og ilt 461 m/s, så Jorden har svært ved at holde på brint, mens Mars har svært ved at holde på en atmosfære overhovedet. Spektroskopmålinger og fotografier af spektre giver samme billede. En meget tynd atmosfære uden vanddamp. Og en ganske kold klode. (Her i 2021 har vi jo haft satellitter og robotkøretøjer på Mars og middeltemperaturen ser ud til at være minus 63 grader Celcius med udsving mellem minus 140 og plus 30 grader Celcius).
"Marsoverfladens vekslende Udseende og Hovedtræk af Marsforskningens Historie" handler om de ofte mærkelige tegninger af marsoverfladen fra tidligere tider. Man har dog allerede i 1668 kunnet skimte nok af Den sorte Syrte til at have en ide om omdrejningstiden på ca 24 1/2 time, men fx har man ingen ide haft om at Olympus Mons fandtes og er solsystemets største kendte vulkan og ca 25 km høj. Og først med rumsonderne har vi fået gode kort over Mars.
"Marsteorier" handler om spekulationer om Mars som en meget ældre klode end Jorden og med floder og sandstorme. Det meste er kun løseligt begrundet i nagelfaste observationer. H. E. Lau har en ide om at Jorden under afkølingen vil komme til at antage en form mere som et tetraeder, dvs med fire spidser. Han har undersøgt højdeforholdene på Mars for at lede efter noget tilsvarende. Schiaparelli, Parcival Lowell, Camille Flammarion og mange andre opstiller lærde teorier.
"Beboede Verdener" handler om at livet som vi kender det, er opbygget af celler og disse igen af æggehvidestoffer og de er bygget af kulstof, ilt, brint og kvælstof. Og at der ikke ser ud til at være basis for liv på Mars. Måske på Venus?
"Marsmaanerne" handler om Deimos og Fobos, der blev opdaget i 1877. De er ganske små. Navnene betyder Rædsel og Skræk. Fobos løber hurtigere rundt om Mars end Mars selv roterer.
"Slutning" handler om at vi på nogle punkter har fået svar på nogle af vores spørgsmål om Mars, men at bedre instrumenter og mere forskning stadig er nødvendigt.
"Litteratur" er en liste med fem titler, heraf en af Svante August Arrhenius: Nya undersökningar om planeten Mars.
Udmærket lille bog som appetitvækker til at studere Mars lidt mere. Mon Elon Musk har læst den?
Show More
"Litteratur"."Indledning" handler om planeterne i solsystemet, Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun. Udfra observationer kender vi afstandene til dem og lidt om deres beskaffenhed. Pluto blev først opdaget i 1930, så den er ikke med på listen.
"Mars som Planet" handler om hvad vi ved udfra observationer om bane, rotationstid, vægtfylde, afstand, årstider og så videre.
"Hjælpemidler ved Studiet af Mars" handler om kikkerter og om at være god til at tegne.
"Mars set i Kikkert" handler om tålmodige astronomer ved deres kikkerter og om hvordan vi har nogenlunde kort over Mars og overblik over overfladen og årstidsvariationerne. Forfatteren gennemgår geografien på Mars som man troede at kunne skimte den gennem datidens kikkerter.
"Naturforholdene paa Mars i store Træk" handler om at ved nul grader celcius bevæger et brintmolekyle sig 1846 m/s, kvælstof 492 m/s og ilt 461 m/s, så Jorden har svært ved at holde på brint, mens Mars har svært ved at holde på en atmosfære overhovedet. Spektroskopmålinger og fotografier af spektre giver samme billede. En meget tynd atmosfære uden vanddamp. Og en ganske kold klode. (Her i 2021 har vi jo haft satellitter og robotkøretøjer på Mars og middeltemperaturen ser ud til at være minus 63 grader Celcius med udsving mellem minus 140 og plus 30 grader Celcius).
"Marsoverfladens vekslende Udseende og Hovedtræk af Marsforskningens Historie" handler om de ofte mærkelige tegninger af marsoverfladen fra tidligere tider. Man har dog allerede i 1668 kunnet skimte nok af Den sorte Syrte til at have en ide om omdrejningstiden på ca 24 1/2 time, men fx har man ingen ide haft om at Olympus Mons fandtes og er solsystemets største kendte vulkan og ca 25 km høj. Og først med rumsonderne har vi fået gode kort over Mars.
"Marsteorier" handler om spekulationer om Mars som en meget ældre klode end Jorden og med floder og sandstorme. Det meste er kun løseligt begrundet i nagelfaste observationer. H. E. Lau har en ide om at Jorden under afkølingen vil komme til at antage en form mere som et tetraeder, dvs med fire spidser. Han har undersøgt højdeforholdene på Mars for at lede efter noget tilsvarende. Schiaparelli, Parcival Lowell, Camille Flammarion og mange andre opstiller lærde teorier.
"Beboede Verdener" handler om at livet som vi kender det, er opbygget af celler og disse igen af æggehvidestoffer og de er bygget af kulstof, ilt, brint og kvælstof. Og at der ikke ser ud til at være basis for liv på Mars. Måske på Venus?
"Marsmaanerne" handler om Deimos og Fobos, der blev opdaget i 1877. De er ganske små. Navnene betyder Rædsel og Skræk. Fobos løber hurtigere rundt om Mars end Mars selv roterer.
"Slutning" handler om at vi på nogle punkter har fået svar på nogle af vores spørgsmål om Mars, men at bedre instrumenter og mere forskning stadig er nødvendigt.
"Litteratur" er en liste med fem titler, heraf en af Svante August Arrhenius: Nya undersökningar om planeten Mars.
Udmærket lille bog som appetitvækker til at studere Mars lidt mere. Mon Elon Musk har læst den?
Show Less
Genres
Publication
Kbh. Martins Forlag, 1918, 125 s.
Language
Original language
Danish
Physical description
125 p.; 16.7 cm
Local notes
Omslag: Ikke angivet
Omslaget viser visdommens brønd med indskriften Nunquam Dimittit Inanes - Aldrig bliver den tom
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Side 96: Bjerge synes der ikke at være nogen af paa Mars, i hvert Fald er de ikke meget høje. I Betragtning af Klodens store Alder er dette ikke mærkeligt. Vore Bjerge vil ogsaa i Aarmillionernes Løb blive slebet bort under Vejrligets og Vandets Indvirkning. Dette synes allerede at være sket paa Mars, de højere liggende Partier har Karakter af Højsletter. Paa denne aldrende Klode rører Naturkræfterne sig kun svagt, selv om deres Virksomhed giver sig store Udslag i Planetens Udseende.. Dette er ikke mærkeligt, naar vi erindrer, hvor meget en Forandring i Skydækket her paa Jorden kan ændre i et Landskabs Udseende.
Omslaget viser visdommens brønd med indskriften Nunquam Dimittit Inanes - Aldrig bliver den tom
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Side 96: Bjerge synes der ikke at være nogen af paa Mars, i hvert Fald er de ikke meget høje. I Betragtning af Klodens store Alder er dette ikke mærkeligt. Vore Bjerge vil ogsaa i Aarmillionernes Løb blive slebet bort under Vejrligets og Vandets Indvirkning. Dette synes allerede at være sket paa Mars, de højere liggende Partier har Karakter af Højsletter. Paa denne aldrende Klode rører Naturkræfterne sig kun svagt, selv om deres Virksomhed giver sig store Udslag i Planetens Udseende.. Dette er ikke mærkeligt, naar vi erindrer, hvor meget en Forandring i Skydækket her paa Jorden kan ændre i et Landskabs Udseende.
Pages
125