Gift : fra dødelig dosis til mirakelmiddel

Indeholder "Forord", "1. Mareridtet i Pont-Saint-Esprit", "2. Giftens listige veje", "3. Arsenik forpestede briternes liv", "4 Et giftigt kapløb på liv og død", "5. Anæstesilæger fik hjælp fra junglens dyb", "6. Historiens største medicinske gifttragedie", "7. Carsons kamp mod et tveægget

Show More

sværd", "8. Troldmanden fra Tyskland", "9. Dødbringende natur", "10. Katastrofen genbesøgt", "Kildefortegnelse", "Noter".

"Forord" handler om bogens opbygning og at navnlig forgiftningen i Pont-Saint-Esprit stadig er et mysterie.
"1. Mareridtet i Pont-Saint-Esprit" handler om mærkelige symptomer, der måske skyldes ergoter i kornet. Og at rugmel af dårlig kvalitet er blandet i melet. Måske er det forklaring nok. Måske LSD lignenede alkaloider i melet.
"2. Giftens listige veje" handler om Karl den anden af England (Charles II, 29. maj 1630 - 6 februar 1685), der dør som 54-årig af en forgiftning med kviksølvdampe. Han har forsøgt at lave guld, så han kunne slippe ud af en kvælende gæld. Gift rammer typisk gennem indånding, indtagelse, gennem huden eller gennem direkte indsprøjtning. Nu om dage forsøger man at holde patienten i live, mens man finder ud af hvad han/hun fejler. Og aktivt kul er en god måde at forhindre at indtagne giftstoffer kommer længere. Udpumpning eller maveskylning har mulige skadelige bieffekter.
"3. Arsenik forpestede briternes liv" handler om at arsenik og andre giftstoffer kunne handles frit i en periode. Det var godt til at bekæmpe rotter med, men en dårlig ide at opbevare det sammen med mel og sukker for ikke at tale om at blande det i maling og tapetfarve. Men det gav en flot grøn farve og var billigt. Hvis der er fugt i nærheden af et arsenfarvet tapet, er der en skimmelsvamp, der kan spise stivelsen i tapetklisteret og frigive en arsenholdig gas. Også selv om der er tapetseret ovenpå! En amerikansk diplomat Claire Boothe Luce blev forgiftet i Italien af arsenholdigt maling, der dryssede fra loftet. Briterne farvede papir med arsen, også indpakningspapir til fødevarer. Romerne havde vandrør af bly og måske var antimonindholdet også nok til at være giftigt. Tændstikker lavet med hvid fosfor kostede mange arbejdere svære sygdomme, fx fosforkæbe.
"4 Et giftigt kapløb på liv og død" handler om giftmord og kapløbet mellem nye gifte og nye metoder til at påvise dem. Spanieren Mateu Orfila udgiver i 1814 Traité des Poisons og grundlægger Toksikologi som videnskab. I Frankrig har man nogle steder kunnet købe "poudres de succession", dvs "arvepulver" til at fremskynde arveonkler og arvetanters rejse til den anden side. I 1800-tallet opstår forsikringsselskaber og begravelsesforeninger i England og det giver et ekstra motiv til at skaffe folk af vejen. I 1918 opretter lægen Charles Norris et retstoksikologisk laboratorium og sætter kemikeren Alexander Gettler i spidsen for det.
"5. Anæstesilæger fik hjælp fra junglens dyb" handler om æterbedøvelser og første operation i oktober 1846 "Ether Day". Fire måneder efter er nyheden kommet til Danmark og operation kan nu foretages meget nemmere. Et par år senere kommer lattergas til som bedøvelsesmiddel. Og kloroform, men det viser sig at kloroform nemt giver så dyb en bedøvelse at patienterne får hjertestop. Kurare kommer som sendt fra himlen, for den lammer musklerne og så kan man nøjes med en meget lettere bedøvelse. En amerikaner Richard Gill har fået en skade, så hans ben kramper i timevis. Han får udstyret en ekspedition til Ecuador og den kommer tilbage med 13 kg rå kurare, så en medicinalfabrik kan finde formlen og lave giften/medicinen kunstigt. Intocostrin. Keglesnegle bidrager med spændende gifte, fx Conus geographus, der kaldes cigaretsneglen, fordi offeret kan dø inden for den tiden, det tager at ryge en cigaret. Giften lammer muskulaturen ligesom kurare og botulinumtoxin og til sidst vejrtrækningsmuskulaturen, så ofret holder op med at trække vejret. Opioid-epidemien i USA nævnes sidst i kapitlet.
"6. Historiens største medicinske gifttragedie" handler om thalidomid og sammenblanding af virksomheders økonomiske interesser og offentlighedens behov for medicin uden bivirkninger af alvorlig art.
"7. Carsons kamp mod et tveægget sværd" handler om insektgifte, der akkumulerer i fødekæden og fx giver tynde skaller på rovfugleæg.
"8. Troldmanden fra Tyskland" handler om Fritz Haber, der både er kendt for Haber-Bosch-metoden til at fiksere kvælstof fra atmosfæren, så man kan lave kunstgødning (og sprængstoffer) og for at stå for brugen af giftgas under første verdenskrig. Tyskerne bruger klorgas og briterne slog så tilbage med sennepsgas.
"9. Dødbringende natur" handler om slangebid, gifte og honninggrævlinge som er ret immune overfor mange giftstoffer. Sort Mamba gift og professor Andreas Hougaard Laustsen-Kiel (kendt fra Toxblog på ing.dk fra 2014 - 2019). Mambagift er værre end de andre afrikanske slangegifte, så ofre skal have mere modgift og det har i sig selv bivirkninger.
"10. Katastrofen genbesøgt" handler om Pont-Saint-Esprit i nutiden. I 2009 udgav Hank P. Albarelli Jr. en bog "A Terrible Mistake. The Murder of Frank Olson and the CIA's Secret Cold War Experiments" hvor han peger på at CIA måske stod bag en forgiftning med LSD. Frank Olson hævdes at have været blandet ind i diverse dødbringende aerosoler og dimser til at sprede dem.
"Kildefortegnelse" handler om de dokumenter og bøger, forfatteren har brugt undervejs.
"Noter" handler om lidt grundigere fodnoter til nogle af punkterne undervejs.

Der er ikke noget register, hvilket er lidt træls af og til. Fx er batrachotoxin nævnt på side 44, men står der mon mere om det andre steder? Hvad med honninggrævlingen, hvor var det nu at der stod noget om den? Osv.

Show Less