Størst af alt : om kærlighedens natur

by Lone Frank

Hardcover, 2020

Status

Available

Library's review

Danmark, 2014
Bogen starter med at fortælle hvordan Lone Franks mand dør af kræft i efteråret 2014. Selv om han ligger på palliativ afdeling og har kræft er det uventet at han dør fra den ene dag til den næste. Lone Frank bliver ringet op om morgenen at han er ukontaktbar og at de ikke kan
Show More
afvise at han er døende. Hun når frem, men han udånder kort tid efter. Lone har mistet både sin familie og sin kæreste, og tætte venner har hun ikke mange af, så hun falder ned i et dybt hul og ligger på sofaen det næste halve år.
Hun begynder at gå til psykolog (Asger Neumann på Nørreport i Aarhus) og piller i sin barndom. Som 12-årig oplevede hun at forældrene blev skilt og i 3.g mistede hun sin mor til brystkræft, der var brudt ud tre år tidligere. Og hun var teenager imens moren var syg og derfor en pest og en plage for sig selv og moren. Faderen var alkoholiker, hvad Lone ikke anede før skilsmissen. Og hendes otte år yngre lillebror er hun oppe at toppes med.
Lone Frank begynder at beskrive kærlighed. Harry Harlow i 1950'erne og John Bowlby og Mary Ainsworth med studier i hvor invaliderende det er for abeunger at måtte undvære kontakt med moderen tidligt i livet.
Men hvordan hænger det sammen med en far, der interesserede sig for hende helt fra lille, næsten lærte hende at læse inden start i børnehaven og fint accepterede da hun ikke ville lære mere, for det havde de andre i børnehaven jo ikke.
Lone får også testet gener og får et svar om at have en masse gener for sårbarhed, men at det sagtens kan overtrumfes af miljø.
Lone elskede sin far højere end sin mor (selv om han drak pengene fra huset i Risskov op og måske var skyld i skilsmissen). Og hun tænker over om forældrene burde have været skilt inden de fik hendes lillebror, som hun ikke har mange kærlige tanker til overs for. Måske alene fordi det kostede hende rollen som enebarn og fordi han var et mere charmerende væsen end hende selv.
Hun bliver kastet lidt rundt mellem forældrene og hvor de nu lige bor, så hun går på amtsgymnasiet i Odder og hader det, for hun har været vænnet til at bo i Risskov (også kaldet Bulderby) og gå på privatskole. Hun overlever dog og får en studentereksamen og begynder at leve livet som ung med udlandsrejser, kollektivet Røde Stjerne og får sin seksuelle debut. Senere hopper hun på et universitetsstudie i biologi og opdager oxytocin og vasopressin. To signalstoffer der fx har vist sig at styre præriestudsmus og bjergstudsmus, men på hver sin måde. Præriestudsmus er monogame og danner faste par. Bjergstudsmus er polygame og parrer sig i flæng. Ruth Feldman og Larry Young studerer kærlighed på molekylært plan. Lone er selv sin partner utro på et tidspunkt og undrer sig over det. David Buss og David Schmitt har skrevet en bog Sexual Strategies Theory. Ideen er at der er forskel på kønnene og hvordan deres seksuelle strategier former sig. Psykologen siger til Lone Frank: Du vil genfinde den slags forbindelse, du havde med din far. Der er gode overvejelser om partnervalg, hvor håbløse de første datingsites på nettet var og hvor mere anvendelige tinder og grindr er.
Soulmates? Lone Frank scorer 2.6 på soulmate-skalaen og det er meget lavt. Eros og Agape? Ensom / Ikke-ensom? Man kan se forskel i en scanner og i immunsystemet. Mangel på romantisk selvindsigt: Vi tror, vi ved, hvad vi søger, og hvad vi vil og må have, men aner det i praksis ikke. Eller rettere, vi ved det, når vi møder det.
Sorg viser sig at være et sted, ingen af os kender, før vi når frem. -- Joan Didion.
Psykologen har casted Lone Frank som Marlboro Man, sådan en Lone Rider type. Hun har fundet måder til at være i tab og ulykker, men hvordan er det nu med at kunne give kærlighed? At elske er et verbum. Man gør noget, og det, du kan gøre, er at få en fornemmelse af, hvad der er kærlige handlinger og så øve dig i dem. Hvis nogen laver mad til dig, så mind dig selv om at sige, at det smager altså fortrinligt.
Konklusionen på bogen er at Lone Frank faktisk er udmærket i stand til at elske og blive elsket, men bare ikke har haft blikket for hvad der faktisk foregik.

Lones mand, Morten Malling, havde doneret sit lig til Panum-Instituttet. Og håbet på at de studerende ville sætte noget af ham frem som præparat på glas i den anatomiske samling, så Lone kunne kigge forbi og hilse på ham derinde.
Show Less

Publication

Kbh. : Politiken, 2020.

Description

En analyse af kærlighedens væsen, der udfolder sig parallelt med forfatterens personlige kærlighedshistorie(r). Til alle med interesse for kærlighed og videnskab.

Language

Original language

Danish

Physical description

292 p.; 20.7 cm

ISBN

9788740053173

Local notes

Omslag: Simon Lilholt, Imperiet
Omslaget viser nogle bløde former og to stiliserede personer
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Side 87: doktorleg
Side 92: I lange samtaler sent om aftenen hørte jeg på, hvordan det var at blive svigtet og forladt, ligesom det var nu, det gik op for mig, at min far drak. Faktisk havde han drukket sig gennem hverdagen i årevis, uden at min mor havde haft mistanke, og de penge, der havde været i overskud fra salget af huset i Risskov var væk.
Side 130: Det ville være nemmere at tage et dask over snuden, hvis den var knap så tyndhudet. Men jeg har lært at dække den ved at slå først, og jeg kan mærke min opdragelse rumstere langt inde, når jeg trodser den indre censur, som godt ved, at et eller andet standpunkt eller en formulering ikke er populær.
Side 130: Du skal aldrig indrette din holdning efter, hvad andre måtte synes. Du er klog nok til at afgøre, hvad du selv mener, og hvad du selv vil, og så kan du være ophøjet ligeglad med andres mening om sagen.
Side 152: Reproduktiv succes er den motor, som driver evolution, og ingen udfordringer er så centrale for reproduktion som dem, der er ivolveret i pardannelse. - Jon Maner
Side 153: Vi har en sjæl, der længes efter noget evigt, og samtidig en krop, der bare avler og er indstillet på at kneppe nogle nye. Det er et ulykkeligt og tragisk spænd, som jeg synes, vi skal have lov til at sørge over - Katrine Wiedemann.

Pages

292

Library's rating

Rating

(2 ratings; 3.3)
Page: 0.2143 seconds