Status
Available
Call number
Library's review
Norge, ca 2021
En svært overvægtig mand M1 møder en meget ung mand M2 ved en badesø ude i skoven. M1 er vant til at blive afvist, men M2 virker flink, omend han går lidt brat, fordi han skal mødes med nogen et andet sted. Senere går det op for den tykke at hans tegnebog og penge og nøgler er
Et forældrepar Dagny og Carl Hamza er uenige om opdragelse af deres søn, Ellemann (Ellef) på seksten. Han er kunstnerisk begavet og tegner ganske godt. Men er socialt akavet, ikke god til andet end at tegne og konstant utilfreds og kantet. Carl er fotograf og har blik for at drengen snart er voksen og bør behandles sådan. Dagny arbejder hjemme som syerske og føler sig underlegen i forhold til de to andre. Hun håber en dag at blive "den berømte kunstners mor", men ved godt at det ikke vil ske. Hun er egentlig ikke længere forelsket i Carl og drømmer om at gøre oprør, så hun kan blive set af de andre. Ellemann kommer hjem og går igen i dårligt humør. Dagny går ind på hans værelse og finder en tegning af en død pige. Han kommer hjem kort efter og hun undlader at spørge om noget. Kriminalkommissær Konrad Sejer ville nok godt have vidst det, for han har pigen som en forsvunden 16-årig Gritt Zeeland. Forældrene Marion og Jan Zeeland troede at Gritt var på hyttetur med veninden Charlotte Malling, men det var bare et dække og ingen ved hvor hun er blevet af. Dagny konfronterer Ellemann med at hun har set tegningen, men den er ikke længere i mappen og Ellemann glider af på hendes spørgsmål og siger at det er mellem ham og Carl. Carl glider tilsvarende af også selv om et fotografi af pigen nu er i avisen og Ellemann helt sikkert må have oplysninger af interesse. Ingen af forældrene tror at Ellemann har myrdet pigen. Og Carl argumenterer med at det ikke vil være godt at udsætte sønnen for politiforhør og i det hele taget have politiet rendende. Imens er politiet på besøg ved Gritts forældre for Gritt er fundet kvalt. Sejer har fundet en læbepomade på gerningsstedet, men holder indtil videre mund med det. Jan Zeeland taler lige ud af posen og fortæller hvordan Gritt spillede på sit udseende og spandt som en kat i mobilen. De skulle have opdraget hende meget strengere, tænker ham. Sejer siger at smukke piger går frejdigt ud i verden og udsætter sig for andre. Grimme piger holder sig hjemme og er kun udsat for sig selv. Det er der også nogle, der dør af. Jan fortæller også at han ikke er Gritts biologiske far, men at han adopterede hende, da hun var to år gammel. Den biologiske far døde for tre år siden af leversvigt. Ellemann sender tegningen anonymt til politiet. Sejer holder den viden tæt til kroppen og udspørger personalet på den cafe, hvor Gritt plejede at holde hof. M1 finder M2 og slår ham meget brutalt ihjel nede på havneområdet med et løst cykelstyr fundet i nærheden. I lommen har offeret et identitetsskilt med navnet Markus Holden, som er en af personalet på cafeen. Det er dog ikke ham, men en dreng anbragt på en institution for unge kriminelle, Victor Hafskiold. Lederen er ikke så overrasket for Victor var helt respektløs, charmede sig ind og løj helt ubesværet om alting og en dag måtte han jo møde en, der blev alvorligt sur. Holden møder op ved Sejer og kan fx fortælle om en Ellef Hamza, der er rødhåret, lidt mærkelig og supergod til at tegne. Sejer møder op ved Dagny og Ellef og får sidstnævnte med på en køretur. Han lader Ellef køre bilen, hvilken er et stort hit. Imens fortæller Ellef om sin fotograffar, så han er næste mål for Sejer. Ikke mindst fordi Dagny har et billede af Jan Zeeland hængende. Carl Hamza har det med at lave foruroligende fotografier. Et af dem viser en lille dreng på en hvid karusselhest i en forladt og øde forlystelsespark. Det er nu faktisk ikke en lille dreng, men en lille pige, nemlig Gritt. Han har nu også taget nyere billeder af hende og sendt dem fra en "NeverTell" profil. Carl får en tur i Sejers vridemaskine og indrømmer at Gritt overnattede ved ham de sidste dage, hun levede. Han fotograferede hende og gik i seng med hende og de skændes voldsomt, da de skiltes. Victors mor Nanna er alkoholiker og bor i udlandet, men møder op i ædru stand ved Sejer og fortæller frit. På vej hjem til sin tvillingesøster får Nanna øje på Holden, der har en sjælden ring i en snor om halsen. Hun genkender ringen som Victors og får alarmeret Sejer. Markus Holden bliver samlet op af politiet og Sejer er sikker på at han nu har Victors morder. Men Gritt blev også slået ihjel tæt på det sted, hvor Victor og Markus er set. Hvor mange voldsparate tikkende bomber kan der være i byen? Skarre finder en læbepomade i Holdens jakke. Mage til den, Sejer fandt nær ved Gritts lig. Holden tilstår også dette drab. Og Sejer kan gå hjem og tage sin hund med til dyrlægen og få den aflivet, for den er fyldt med lymfekræft.
Konrad Sejer har en ti år gammel gul shar-pei hund ved navn Robert Frank. Den skranter lidt og naboen Helena på 22 er supersød til at tage sig af den. Hun er invalid efter en motorcykelulykke og er glad for at have noget at tage sig til. Her er mange tanker om børn og forældre. Og det er en fin konstruktion at man ikke fra start af ved hvem de to ved badesøen, Dakota Beach, er.
En svært overvægtig mand M1 møder en meget ung mand M2 ved en badesø ude i skoven. M1 er vant til at blive afvist, men M2 virker flink, omend han går lidt brat, fordi han skal mødes med nogen et andet sted. Senere går det op for den tykke at hans tegnebog og penge og nøgler er
Show More
pist væk. Det er voldsomt irriterende, for han må gå hjem og få sin værtinde til at lukke sig ind og tigge en ekstranøgle af hende. Han bliver indædt rasende og bruger de næste uger på at krydse rundt i byens gader for om muligt at finde M2.Et forældrepar Dagny og Carl Hamza er uenige om opdragelse af deres søn, Ellemann (Ellef) på seksten. Han er kunstnerisk begavet og tegner ganske godt. Men er socialt akavet, ikke god til andet end at tegne og konstant utilfreds og kantet. Carl er fotograf og har blik for at drengen snart er voksen og bør behandles sådan. Dagny arbejder hjemme som syerske og føler sig underlegen i forhold til de to andre. Hun håber en dag at blive "den berømte kunstners mor", men ved godt at det ikke vil ske. Hun er egentlig ikke længere forelsket i Carl og drømmer om at gøre oprør, så hun kan blive set af de andre. Ellemann kommer hjem og går igen i dårligt humør. Dagny går ind på hans værelse og finder en tegning af en død pige. Han kommer hjem kort efter og hun undlader at spørge om noget. Kriminalkommissær Konrad Sejer ville nok godt have vidst det, for han har pigen som en forsvunden 16-årig Gritt Zeeland. Forældrene Marion og Jan Zeeland troede at Gritt var på hyttetur med veninden Charlotte Malling, men det var bare et dække og ingen ved hvor hun er blevet af. Dagny konfronterer Ellemann med at hun har set tegningen, men den er ikke længere i mappen og Ellemann glider af på hendes spørgsmål og siger at det er mellem ham og Carl. Carl glider tilsvarende af også selv om et fotografi af pigen nu er i avisen og Ellemann helt sikkert må have oplysninger af interesse. Ingen af forældrene tror at Ellemann har myrdet pigen. Og Carl argumenterer med at det ikke vil være godt at udsætte sønnen for politiforhør og i det hele taget have politiet rendende. Imens er politiet på besøg ved Gritts forældre for Gritt er fundet kvalt. Sejer har fundet en læbepomade på gerningsstedet, men holder indtil videre mund med det. Jan Zeeland taler lige ud af posen og fortæller hvordan Gritt spillede på sit udseende og spandt som en kat i mobilen. De skulle have opdraget hende meget strengere, tænker ham. Sejer siger at smukke piger går frejdigt ud i verden og udsætter sig for andre. Grimme piger holder sig hjemme og er kun udsat for sig selv. Det er der også nogle, der dør af. Jan fortæller også at han ikke er Gritts biologiske far, men at han adopterede hende, da hun var to år gammel. Den biologiske far døde for tre år siden af leversvigt. Ellemann sender tegningen anonymt til politiet. Sejer holder den viden tæt til kroppen og udspørger personalet på den cafe, hvor Gritt plejede at holde hof. M1 finder M2 og slår ham meget brutalt ihjel nede på havneområdet med et løst cykelstyr fundet i nærheden. I lommen har offeret et identitetsskilt med navnet Markus Holden, som er en af personalet på cafeen. Det er dog ikke ham, men en dreng anbragt på en institution for unge kriminelle, Victor Hafskiold. Lederen er ikke så overrasket for Victor var helt respektløs, charmede sig ind og løj helt ubesværet om alting og en dag måtte han jo møde en, der blev alvorligt sur. Holden møder op ved Sejer og kan fx fortælle om en Ellef Hamza, der er rødhåret, lidt mærkelig og supergod til at tegne. Sejer møder op ved Dagny og Ellef og får sidstnævnte med på en køretur. Han lader Ellef køre bilen, hvilken er et stort hit. Imens fortæller Ellef om sin fotograffar, så han er næste mål for Sejer. Ikke mindst fordi Dagny har et billede af Jan Zeeland hængende. Carl Hamza har det med at lave foruroligende fotografier. Et af dem viser en lille dreng på en hvid karusselhest i en forladt og øde forlystelsespark. Det er nu faktisk ikke en lille dreng, men en lille pige, nemlig Gritt. Han har nu også taget nyere billeder af hende og sendt dem fra en "NeverTell" profil. Carl får en tur i Sejers vridemaskine og indrømmer at Gritt overnattede ved ham de sidste dage, hun levede. Han fotograferede hende og gik i seng med hende og de skændes voldsomt, da de skiltes. Victors mor Nanna er alkoholiker og bor i udlandet, men møder op i ædru stand ved Sejer og fortæller frit. På vej hjem til sin tvillingesøster får Nanna øje på Holden, der har en sjælden ring i en snor om halsen. Hun genkender ringen som Victors og får alarmeret Sejer. Markus Holden bliver samlet op af politiet og Sejer er sikker på at han nu har Victors morder. Men Gritt blev også slået ihjel tæt på det sted, hvor Victor og Markus er set. Hvor mange voldsparate tikkende bomber kan der være i byen? Skarre finder en læbepomade i Holdens jakke. Mage til den, Sejer fandt nær ved Gritts lig. Holden tilstår også dette drab. Og Sejer kan gå hjem og tage sin hund med til dyrlægen og få den aflivet, for den er fyldt med lymfekræft.
Konrad Sejer har en ti år gammel gul shar-pei hund ved navn Robert Frank. Den skranter lidt og naboen Helena på 22 er supersød til at tage sig af den. Hun er invalid efter en motorcykelulykke og er glad for at have noget at tage sig til. Her er mange tanker om børn og forældre. Og det er en fin konstruktion at man ikke fra start af ved hvem de to ved badesøen, Dakota Beach, er.
Show Less
Publication
[Kbh.] : Gyldendal, 2021
Description
To unge findes dræbt med nogle ugers mellemrum. Politiet i Oslo forsøger at finde ud af, om der er en sammenhæng. En roligt fremadskridende og klog psykologisk krimi for læsere, der vil forstå menneskelige mekanismer bag en forbrydelse og de tragiske tilfældigheder, der kan ødelægge alt
Subjects
Language
Original language
Norwegian
Original publication date
2020
Physical description
380 p.; 22 cm
ISBN
9788702308808
Local notes
Omslag: Ikke angivet
Omslaget viser hovedet på en karusselhest
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Konrad Sejer, bind 15
Oversat fra norsk "Bakom synger døden" af Ida Jessen
Nummer 14 "Formørkelsen" er ikke oversat til dansk (endnu)
Side 10: Ikke en eneste knogle var at se under huden, han var som en sækkestol.
Side 14: Som pingvinen, der er latterlig på land, men et spyd i vandet.
Side 71: Er du fuldkommen totalt dum?
Side 73: Hun havde sikkert aldrig forestillet sig, at folk skulle se hende på den måde. At mænd skulle se hende på den måde, der var fire, og en kvinde, en tavs forsamling foran stålbordet, se hende ovenfra og ned, alt hvad der var at se, de smalle skuldre, de små bryster og kønnet længere nede med lyse hår.
Side 73: Vi må tro hun har forsøgt at forsvare sig, der er meget liv i teenagepiger.
Side 112: Sorgen er et grådigt dyr, den æder alt hvad der betyder noget for os.
Side 141: pair (typo for papir)
Side 143: Han smilede hele tiden mens han talte. Smilet var sikkert et han iførte sig hver morgen, og som blev siddende resten af dagen.
Side 147: Man bliver jo glad for dem, umulige som de er. Men det er jo for satan dem der skal drive vores by, når vi engang bliver dårlige til bens, så vi må holde os på god fod med dem, det er nu min mening.
Side 150: forsætligt drab, med en lavere straframme
Side 225: Sejer er ca to meter høj.
Side 232: Alle dage er ikke gode dage. Men der er noget godt i hver eneste dag.
Side 267: Gå videre til kirkegården. Det som kommer til dig af tanker når du står her på gerningsstedet, er ikke tanker som vil gøre dig godt. Jeg får betaling for at tænke de tanker for dig.
Side 268: Vi forældre er altid bange. Vi er bange hver eneste dag. Og når I lider, så er det vores skyld. Lige meget hvad der sker, så er det vores skyld.
Side 268: I er her i verden, fordi vi ønskede det. I kom fordi vi kaldte. Og kærligheden værker i hele kroppen. Det værker af lykke når I har det godt, og det værker af sorg når I lider.
Side 268: I er ikke noget vi bærer udenpå. Ikke noget vi skubber foran os. Vi har jer i vores krop som en fysisk fornemmelse. Selv når I er døde, så er fornemmelsen der, og den forsvinder aldrig. Ja, stort set så er I en smerte.
Side 287: Når man lever ved sværdet, dør man ved sværdet.
Side 344: Hele mit liv er en stor fornærmelse. Hvis jeg skulle gå rundt og dræbe alle dem der har ståret mig, ville der ikke være nogen tilbage i byen.
Omslaget viser hovedet på en karusselhest
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Konrad Sejer, bind 15
Oversat fra norsk "Bakom synger døden" af Ida Jessen
Nummer 14 "Formørkelsen" er ikke oversat til dansk (endnu)
Side 10: Ikke en eneste knogle var at se under huden, han var som en sækkestol.
Side 14: Som pingvinen, der er latterlig på land, men et spyd i vandet.
Side 71: Er du fuldkommen totalt dum?
Side 73: Hun havde sikkert aldrig forestillet sig, at folk skulle se hende på den måde. At mænd skulle se hende på den måde, der var fire, og en kvinde, en tavs forsamling foran stålbordet, se hende ovenfra og ned, alt hvad der var at se, de smalle skuldre, de små bryster og kønnet længere nede med lyse hår.
Side 73: Vi må tro hun har forsøgt at forsvare sig, der er meget liv i teenagepiger.
Side 112: Sorgen er et grådigt dyr, den æder alt hvad der betyder noget for os.
Side 141: pair (typo for papir)
Side 143: Han smilede hele tiden mens han talte. Smilet var sikkert et han iførte sig hver morgen, og som blev siddende resten af dagen.
Side 147: Man bliver jo glad for dem, umulige som de er. Men det er jo for satan dem der skal drive vores by, når vi engang bliver dårlige til bens, så vi må holde os på god fod med dem, det er nu min mening.
Side 150: forsætligt drab, med en lavere straframme
Side 225: Sejer er ca to meter høj.
Side 232: Alle dage er ikke gode dage. Men der er noget godt i hver eneste dag.
Side 267: Gå videre til kirkegården. Det som kommer til dig af tanker når du står her på gerningsstedet, er ikke tanker som vil gøre dig godt. Jeg får betaling for at tænke de tanker for dig.
Side 268: Vi forældre er altid bange. Vi er bange hver eneste dag. Og når I lider, så er det vores skyld. Lige meget hvad der sker, så er det vores skyld.
Side 268: I er her i verden, fordi vi ønskede det. I kom fordi vi kaldte. Og kærligheden værker i hele kroppen. Det værker af lykke når I har det godt, og det værker af sorg når I lider.
Side 268: I er ikke noget vi bærer udenpå. Ikke noget vi skubber foran os. Vi har jer i vores krop som en fysisk fornemmelse. Selv når I er døde, så er fornemmelsen der, og den forsvinder aldrig. Ja, stort set så er I en smerte.
Side 287: Når man lever ved sværdet, dør man ved sværdet.
Side 344: Hele mit liv er en stor fornærmelse. Hvis jeg skulle gå rundt og dræbe alle dem der har ståret mig, ville der ikke være nogen tilbage i byen.
Similar in this library
Pages
380
DDC/MDS
| 839.82374 |