Berømte svindlere

Indeholder "Forord", "Kaptajnen fra Köpenick", "Nordpolens opdager", "Abessiniens kejser og Albaniens konge", "Den falske kejserætling", "Vor tids Ahasverus", "Udsalg af Londons og New Yorks monumenter", "Manden der ville eje Portugal", "Han solgte Eiffeltårnet - to gange", "Falskspillere i

Show More

Monte Carlo", "Storsvindler vælter den franske regering", "Piltdown-manden blev afsløret 40 år efter", "Kalkunen der kom for tidligt", "Vidunderbarnet i de store Quiz-udsendelser", "Mussolinis dagbøger", "Olien der blev væk", "Mesterværker på samlebånd", "Litteraturliste".

"Forord" handler om at svindlere har en vis goodwill, fordi numrene ikke rigtigt går ud andet end nogle rige folk og desuden tit er ret opfindsomme.
"Kaptajnen fra Köpenick" handler om Wilhelm Voigt, en lidt sølle eksistens, der som 57 årig havde siddet 27 år i fængsel. Han udgav sig i 1906 som kaptajn i garden, besatte rådhuset i Köpenick og forsvandt med kommunekassen. (Men blev selvfølgelig fanget og sat tilbage i fængsel.)
"Nordpolens opdager" handler om dr Frederick Albert Cook, der i 1909 som den første sagde at han havde været på Nordpolen. Peter Freuchen var blandt de første til at betvivle rigtigheden af Cooks påstand, En klog adjudant forhindrer at Cook får ridderkorset. Som han siger: Kongen er den eneste, der ikke må gå i vandet. Roald Amundsen troede derimod fuldt og fast på Cook, der var en personlig ven.
"Abessiniens kejser og Albaniens konge" handler om en irsk købmand Horace de Vere Cole, der i 1910 som en gigantisk practical joke gjorde grin med hjemmeflåden. Tilsvarende lavede en Otto Witte i 1912 et stunt med at lade sig præsentere som pris Halim Eddine, som skulle overtage tronen i Albanien. Briterne i Tirana hopper på den og hærchefen Essad Pasha hopper med. Sultanen selv er også tilfreds med at hans nevø har overtaget tronen, men det bliver til forskrækkelse, da den rigtige nevø sender et telegram fra Wien. Otto Witte når at slippe væk, inden kaos bryder ud.
"Den falske kejserætling" handler om Harry Domela, der i 1926/1927 kalder sig Baron Korff, men lader folk tro at han er Wilhelm af Hohenzollern, kejserens barnebarn. Folk står på pinde for ham i Erfurt, men bliver selvfølgelig tørret. I virkeligheden er Domela slet ingenting.
"Vor tids Ahasverus" handler om Ignatius Trebitsch-Lincoln, der var x-dobbeltagent for x forskellige herrer og en "selfmake villain", der endte med at gå i kloster som buddhistisk munk Chao Kung og dø i 1943 på et hospital i Shanghai.
"Udsalg af Londons og New Yorks monumenter" handler om en Arthur Ferguson, der i 1920 solgte Nelson-søjlen for 6000 pund til en amerikaner og Big Ben og Buckingham Palace til et par andre fæhoveder. Han bliver fanget i at sælge Frihedsgudinden og kommer nogle år i fængsel, men dør velhavende i 1938, så han har nok solgt mere endnu uden at ofrene har villet melde det.
"Manden der ville eje Portugal" fortæller om Artur Virgilio Alves Reis, der forsøgte at stjæle Portugal og nær havde fået succes med det. Han får Egon Olsen til at ligne en jordbundet tørvetriller. Han får nationalbankens eget trykkeri til at trykke penge til ham, som han derefter forsøger at bruge til at købe nationalbanken med. Hvis det nu var lykkedes, ville der så have været en forbrydelse? Ovenpå affæren satte Portugal en økonomi-professor dr Salazar til at styre landet, men han blev til en 'fløjlshandske diktator' og det tog en menneskealder at slippe af med ham igen.
"Han solgte Eiffeltårnet - to gange" handler om Victor Lustig, der i 1925 og igen i 1927 får nogle skrothandlere til at betale for retten til at rive Eiffeltårnet ned som skrot. Han solgte også "den rumænske kasse" nogle gang, dvs en maskine, der angikveligt kan kopiere pengesedler helt nøjagtigt ved en meget indviklet kemisk proces. Selv Al Capone får han taget i fuppen for 5000 dollars. Men til sidst klapper fælden og han tilbringer de sidste 11 år af sit liv i Alcatraz.
"Falskspillere i Monte Carlo" handler om fup med kort, "hold-out" og "glass" og Baccarat som falskspillernes foretrukne spil. Falske terninger, der bliver afsløret af at være 0.5 millimeter for små og 2 milligram overvægtige! En bugtaler John Clark med skjulte talenter for Baccarat. Helen og Mabel Thern der vekslede falske penge i kasinoet og nogle tyrkere, der havde fået en croupier med på et fupnummer. Rouletter og en pirat Archibald Grant og hans skib Garbino.
"Storsvindler vælter den franske regering" handler om Stavinsky-svindelen i 1934. Alexandre Serge Stavinsky var russer og efter nogle småsvindlerier satte han i 1928-1934 gang i et fupnummer i Bayonne, hvor hans selskab forpagtede lånekontorerne og systematisk forfalskede alle lånedokumenter.. De blev så solgt videre eller brugt som sikkerhed for lån og næsten alle køberne havde så interesse i at få sendt sorteper videre i stedet for at anmelde svindelen og selv stå med smerten. Da boblen brast tog den regeringen med i købet.
"Piltdown-manden blev afsløret 40 år efter" handler om "missing link", som viser sig at være fup. Ophavsmanden, en lille sagfører ved navn Charles Dawson, var for længst død, da svindelen blev afsløret. Mange af de "fund" han havde foræret British Museum var også fup, da man fik kigget nærmere på dem. Men hvorfor?.
"Kalkunen der kom for tidligt" handler om Lothar Malskat, der blandt andre forfalskninger havde lavet et kalkmaleri i Slesvig domkirke. Angiveligt mindst 500 år gamle, men hvordan kom der så en kalkun med på et af dem? Kunsthistorikere hopper på limpinden, selv om der er folk med bowlerhatte på. Lothar er sur på en Dietrich Fey, der har solgt masser af hans falsknerier med stor fortjeneste, men uden at dele med Lothar, så han går til politiet med en tilståelse og så ruller bowlerhatten. Malskat har malet billeder en gros mod bare at få kost og logi hos Fey, der så har sat signatur på og solgt dem. I 1955 fik Fey og Malskat henholdsvis 20 og 15 måneders fængsel, men Malskat smuttede til Sverige, så han afsonede dem aldrig.
"Vidunderbarnet i de store Quiz-udsendelser" handler om Charles van Doren, der i 1967 og 1958 var med i en svindel, hvor et Quiz program i virkeligheden var aftalt på forhånd. Der var i hundredevis af involverede, men alle fik betingede domme, for det var vel lidt svært at finde ud af hvem svindlen var gået ud over, når så mange godt vidste hvad der foregik. Til gengæld havde de løjet i retten under den første undersøgelse.
"Mussolinis dagbøger" handler om Ettore Fumagalli og Charles Kean, der i 1967 forsøger at prakke forlæggere noget på, der angiveligt er Mussolinis dagbøger, men i virkeligheden er skrevet af Rosa Panvini-Rosati på 84 og hendes datter Amalia på 54. Det sjove er at de samme dagbøger blev forsøgt solgt i 1960 og afsløret dengang.
"Olien der blev væk" handler om Anthony de Angelis, der havde store tanke med olie, nå nej, det var kun vand. Ok, der var olie i nogle af tankene, men der manglede også olie for over en milliard kr, da svindelen blev afsløret. Bankerne, der havde lånt ham store beløb med sikkerhed i olien, blev tørret slemt. Boblen sprang i 1963.
"Mesterværker på samlebånd" handler om David Stein, der i årene op til 1967 malede Chagall'er, Picasso'er og van Dongen' malerier, som de pågældende kunstnere intet havde med at gøre.
"Litteraturliste" er en lille liste på 18 bøger, som handler om de forskellige svindlere omtalt i denne bog.

Glimrende og lærerige fortællinger om svindlere, fupmagere og sælgere af mirakelkure, røg og varm luft.
Listen af fupmagere i denne bog er lang: Wilhelm Voigt, Frederick Albert Cook, Horace de Vere Cole, Otto Witte, Harry Domela, Ignatius Trebitsch-Lincoln, Arthur Ferguson, Artur Virgilio Alves Reis, José Bandeira, Karel Marang, Adolf Hennies, Victor Lustig, Robert Arthur Toubillion, Jason Lee, Arif Shaker, Philip Aggie, John Clark, Helen og Mabel Thern, Archibald Grant, Alexandre Serge Stavisky, Charles Dawson, Lothar Malskat, Charles van Doren, Amalia og Rosa Panvini-Rosati, Anthony de Angelis, David Stein.

Meget underholdende bog. de Angelis' tanke med salatolie, der viste sig at indeholde vand og intet andet, bringer mindelser om Stein Bagger.

Show Less