Status
Call number
Library's review
Errki Johrma på firetyve år og tres kilo er tvangsindlagt, men er smuttet væk. Hans sindstilstand er ikke helt normal. Han støder på den gamle kone Halldis Horn, der passer sin lille gård efter at hendes store og stærke mand døde pludseligt af en blodprop. Senere kommer
Men bankrøveren har faktisk skabt sig selv et problem ved at tage gidslet med. Vedkommende har set hans ansigt. Da Sejer og Gurvin og Jacob Skarre kigger overvågning fra banken efter, opdager Gurkin at gidslet er Errki Johrma,. Og han spekulerer over hvordan bankrøveren vil reagere, når han opdager at gidslet er psykisk syg. Det har bankrøveren, der kalder sig Morgan, faktisk allerede opdaget og han er ikke begejstret. Errki lytter en del til en indre stemme, som han forestiller sig hedder Nestor. En anden hedder Frakken. Errki foretrækker at tænke (længe) før han taler.
Morgan har haft handsker på hele tiden og hakken havde ikke andre tydelige fingeraftryk end Halldis' egne. Men det lyder til at Morgan er meget imod vold mod fredelige ældre koner. Errki har på et tidspunkt fundet en revolver gemt i en madras i en hytte han overnattede i. Mon det var Morgans eller en andens? Konrad Sejer snakker med Errkis læge, en kvindelig psykiater ved navn Sara Struel. Morgan forklarer Errki at bankrøveriet som gav ca 100.000 kr er en vennetjeneste. Morgan har aftjent civil værnepligt og været medhjælper på et psykiatrisk hospital, så han kender lidt til Errkis slags. Tror han da, for da han næste morgen får den ide at tvinge Errki til at tage bad i søen, overfalder Errki ham og bider næsten næsetippen af ham. Morgan bliver totalt chokeret og bløder ret meget. Errki får fat i Morgans revolver og kaster den ud i søen. Nu er Morgan ikke længere boss, men bare syg og afmægtig. Errki ved hvor der ligger en anden revolver og finder den i skjul frem. Imens har Jacob Skarre og Konrad Sejer laver et væddemål. Sejer holder på at Errki ikke har slået Halldis ihjel. Hvis Sejer vinder, skal Skarre springe ud med faldskærm og Sejer foreslår nogle langskaftede støvler for at forebygge ankelbrud. Hvis Skarre vinder, vil han til gengæld tage Sejer med på værtshus og drikke ham kanonfuld. Sejer studerer sporene fra drabsstedet og opdager at der er to næsten ens aftryk af en højresko. De er kun næsten ens, så har der været to drabsmænd? Halldis havde godt med penge på bankbogen. Hvem vidste mon det? Tommy Rein, der er en tidligere ansat ved købmanden bliver pludselig interessant. Og en grandnevø Kristoffer Mai. Og Sara Struel finder Sejer interessant, så hun kommer hen til hans kontor. Morgan er blevet syg af biddet og er ved at få blodforgiftning. Errki kommer til at sige at hans mor faldt ned ad trappen og det udløser et mærkeligt anfald. Men Morgan har fundet en vej ind til Errki og får ham til at fortælle. Errki var otte år og legede på trappen. Han lavede en tovbane med noget fiskesnøre og moderen snublede i den og forblødte for hun var syerske og havde et barberblad i munden, da hun faldt. Errki mener selv at tingene bare sker. Måske har han ret. Kannick er gået ud i skoven igen og skyder et stykke glas i den hytte, hvor Errki og Morgan er. Derefter skyder han mod døren og det sker samtidigt med at Errki går ud. Errki får en pil i låret, men trækker den bare ud og løber han og fanger Kannick. Han tager ham med tilbage til Morgan, der spørger om han har været hos slagteren efter fedt! De to deler Kannicks chokolade og spørger ham lidt ud. Imens finder en skovarbejder Morgans flugtbil og kort efter dukker politiet op med hunde og begynder at lede efter Morgan og Errki. Det er for sent med Errki for han er lige så stille forblødt af såret efter pilen.
Sejer, Skarre og tre andre dukker op. Sejer går ind i huset og finder Errki død i en stor blodpøl. I et skab har Kannick gemt sig og forsøger at true med revolveren, men det tager Sejer sig ikke synderligt af. En politihund får fat i Morgan, da han forsøger at stikke af. Sejer finder Halldis pung i Errkis lomme og fortæller det til Sara. Hun fortæller til gengæld at manden i huset har multipel sklerose og sidder i kørestol. Sejer tror at det er hendes mand, men det er faktisk hendes far.
Morgan hedder faktisk Morten Garper. Røveriet var for at indfri sin gæld til en ven, Tommy Rein, der sidder inde for røveri. De var lige gode om røveriet, men vennen angav ikke Morgan. Sejer undrer sig fortsat over hvad der skete med Halldis. Kannick bruger handsker, når han skyder. Hans gamle handsker er væk og han bruger mokkasiner i stedet for sine joggingsko. Så faktisk er det ham, der har brugt hakken på Halldis. Sara har lagt et brev til Sejer. Og Skarre tænker at han vil sætte sin tro på prøve og hoppe ud med faldskærm.
Konrad Sejer er enkemand efter at konen døde. Han er halvtreds og har en hund Kollberg som selskab. Hans relationer til Sara stopper i "Sorte sekunder" hvor hun er taget til New York.
Den, der frygter ulven, bør ikke gå i skoven.
Genres
Publication
Description
Fiction. Mystery. HTML: Inspector Sejer is hard at work again, investigating the brutal murder of a woman who lived alone in the middle of the woods. The chief suspect is another loner, a schizophrenic recently escaped from a mental institution. The only witness is a twelve-year-old boy, overweight, obsessed with archery, and a resident at a home for delinquents. When a demented man robs a nearby bank and accidentally takes the suspect hostage, the three misfits are drawn into an uneasy alliance. Shrewdly, patiently, as is his way, Inspector Sejer confronts a case where the strangeness of the crime is matched only by the strangeness of the criminals, and where small-town prejudices warp every piece of information he tries to collect. Fossum once again provides extraordinary insight into marginalized lives and richly evokes the atmosphere she captured so brilliantly in Don't Look Back..… (more)
User reviews
Here’s the situation: We have a murdered woman, found at her home in the deep woods. Back in town, we have an early morning bank robbery, with a hostage taken. We have an escaped mental patient, last seen roaming the same woods
This is the 2nd book in a series, featuring Inspector Sejer. He is a likable character, despite his taciturn manner and the reader will find much pleasure in tagging along with him, as he attempts to piece together this thorny puzzle. Yes, the subject matter is very dark, but Fossum brings a fresh, sometimes playful, air to the proceedings. I can’t wait to continue this terrific series.
Halldis Horn, an elderly but strong and capable widow who lives alone in the woods, is brutally murdered. Two male locals were on the scene, both of whom know the woods intimately. Kannick, the only witness to the
Chief Inspector Konrad Sejer and his team confront a crime where the characters involved are as strange as the crime itself. Not surprisingly, small-town prejudices are rife where mental illness and delinquency are concerned, and reliable evidence is more than a little challenging to compile. Fossum provides exceptional insight into prejudice and into marginalized lives. She easily evokes a psychologically-charged atmosphere with her sharp writing, comprehensive characters, and sophisticated, suspenseful plot. Highly recommended.
“Morgan could feel the sweat starting to pour down his forehead. The muzzle of a gun was wavering in front of him. Perhaps he wasn't wide awake. Maybe the infection that was spreading through his body was giving him these surreal visions. Fevered hallucinations.” (Ch 18)
As part of his investigation, Sejer becomes smitten with the doctor treating the schizophrenic man and wrestles with feelings of guilt, since he still mourns his wife Elise. This subplot never becomes dominant in the novel, but Karin Fossum leaves little bread crumbs for her readers, that develop the inspector's character well beyond his role in law enforcement.
Like any good mystery, things are never quite what they seem and the perpetrator is often hiding in plain sight but with enough other stuff to cast doubt and keep you guessing. This third book in the series was better than the last, with more elegant translation, leaving me eager for more.
~A dazzling ray of light slanted in through the trees~
What did I think?
This is the third book I have read by Karin Fossum who I just discovered a few weeks ago. I love her writing, the way she crafts the mystery and the depth of her characters.
This story involves the brutal murder of an
I love these books and am immediately moving on to the next one.
I’ll give this one 4.0 stars just because there was so much in it!
In He Who Fears the Wolf we have a dead woman who's eye and skull has been bashed open by a hoe. This takes place in a relatively unpoplulated area of Noway where a home for troubled youngsters as well as a mental asylum are both situated. This may sound outlandish -but it is not presented that way. No sooner are Sejer and Skarre on the job -but a bank is robbed and a hostage is taken.
I don't want to give away the plot - but this book kept me spellbound, turning the pages with a certain amount of fear. Fossum handles here characters so deftly -as well as the plot. In the end - we are left with quite a thoughtful and largely sympathetic story. Fossum is quickly becomig one of my favourite authors! Highly recommneded for those that love their thrillers/ mysteries to be intelligent, thoughtful and frightening too.
4 enthusastic stars!
He Who Fears the Wolf is a more of a character study with tragedy and murder as a backdrop rather than a straightforward mystery. Well written and intriguing this became quite a page turner for me as I wanted to see how it would all work out. Karin Fossum plumbs the psychological depths of her characters and creates a simple, compelling story that plays out over the course of one very hot summer day.
I found this a much more satisfying read than the first book in the series, Don’t Look Back which was more of a straight forward police procedural, and I am curious to find out in what direction she takes the next book in the series.
This psychological novel focuses on three misfits and the circumstances that cause them to cross paths. Errki Johrma is a schizophrenic recently
There is, of course, a mystery and a murder also. Shortly after Errki’s escape, Halldis Horn, a woman who lives alone on her remote farm, is found brutally slain on her own front porch. Kannick is the first to come across the body and report its discovery, and Errki is spotted in the woods in the vicinity of the property.
Inspector Sejer is probably the most reasonable detective I’ve encountered in my reading of mysteries. He is loathe to jump to conclusions and does not make assumptions based on stereotypes. And he is kind and dedicated—I think his younger coworker, Detective Skarre sums up his character best when he explains that Sejer, a widower for eleven years, believed that when he said “till death do us part”, he meant his death. Karin Fossum is thoughtful not only in her creation of Inspector Sejer but also in all the other characters in the book. All three “misfits” are depicted with a gentle touch and with understanding. This book is as much a fight for understanding between the armed and hostage as it is a mystery, as Errki and Morgan try to find shelter on the run.
Inspector Sejer is
No, really. Read the book -- it's good and it's fun.
Subjects
Language
Original language
Original publication date
Physical description
ISBN
Local notes
Omslaget viser et gammelt småsprosset vindue og en person, der kigger ud
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Konrad Sejer, bind 3
Oversat fra norsk "Den som frykter ulven" af Helga Poder
Side 14: Søvnen er Dødens bror.
Side 120: Han er en af dem, der på sin vis er opgivet af mange instanser. Han flytter fra sted til sted som en slags omvandrende reklamation.
Side 126: Ovenover bor den gamle mand, som går frem og tilbage om natten, og som somme tider græder. Jeg hører det, men jeg tager mig ikke af det. Hvis jeg giver ham en håndsrækning og lytter til ham, giver jeg ham håb, og der er ikke noget håb. Ikke for nogen.
Side 129: Tænk at være en mand og have fået alt det udstyr, en mand skal have, og samtidig se så uharmonisk ud, som om han var sat tilfældigt sammen af løsdele, der ikke passede til hinanden.
Side 154: Jeg er Errki Peter Johrma. Jeg er bare på besøg.
Side 154: Han så forrådnelsen for sit indre blik, fordærvet kød og forgiftet blod, som spredte sig med lynets hast ind i årerne via blodbanen og pludselig nåede frem til hans hjertemuskel.
Side 155: Den flue, der ikke letter fra liget, kommer med i graven.
Side 156: Det var så nemt at snakke. Ordene fløj fjerlette ud af munden og hvirvlede omkring som mælkebøttefnug.
Side 157: Rædslen løb ham ned ad den svedige ryg.
Side 155: Hvorfor sådan et hastværk? Det brænder jo ingen steder.
Side 191: Du er bare et æg i hænderne på et barn.
Side 194: At plyndre sammen er en glæde. At dø sammen er en fest.
Side 197: Den, der ligger i strid med kilden, dør af tørst.
Side 202: Jeg er en bølge. Jeg bryder kun én gang.
Side 206: Den, der frygter ulven, bør ikke gå i skoven.
Side 210: Det var mere end ubehageligt, det var begyndelsen til enden.
Side 212: Flæsketarzan.
Side 214: Rod, stængel og blad.
Side 220: Den, der har venner, behøver ikke noget spejl.
Side 242: Roskilde Domkirke.
Side 247: Ønsk din nabo en ko, og Gud sender en okse.
Similar in this library
Pages
DDC/MDS
839.8238 |