Af hjertens grund

by Poul Ørum

Paperback, 1994

Status

Available

Library's review

Danmark, København, ca 1990
Georg Manning er enkemand efter at konen Elisabeth (kaldet Ellie) døde af dissemineret sclerose. Han har slået sig ned i en vestjysk landsby, Vesterho. På Københavns hovedbanegård møder han Viveca Nielsen som han var sammen med for tolv år siden. Hun er sytten år
Show More
yngre. Hendes hår er blevet gråt i mellemtiden, så nu har hun farvet det mørkebrunt. De når lige at drikke en kop kaffe sammen, for hun er på vej til et møde, men hun giver ham nøglen til sin lejlighed og vil skynde sig med mødet, så hun kan være tilbage om et par timer. Han tager imod nøglen og begiver sig til lejligheden, hvor han lige når at have kigget lidt rundt, da hendes eksmand Vilhelm Cornelius Nielsen dukker op. Han er i økonomisk uføre for at sige det mildt og hun har kautioneret for ham. Han har fået hovedagenturet for en ny dansk pc (kaldet DPC), men den solgte ikke ret godt. Nogle af hans dispositioner kan koste ham flere måneder i skyggen. Manning går en tur for at slippe for at høre dem diskutere det. Viveca slipper af med Vilhelm og Manning kommer tilbage til lejligheden. De spiser aftensmad sammen og bagefter tager de hver et bad og fortsætter ind i soveværelset og hendes seng. De elsker med hinanden og kigger på hvad de forgangne tolv år har gjort ved deres kroppe. Georg er blevet opereret for en udposning på hovedpulsåren i fjor, så han er blevet flækket på langs og syet sammen igen. Og Viveca har taget en del kilo på. Efterfølgende deler de en flaske portvin og hun fortæller om sin første mand Edvard, der var gymnasielærer og far til hendes datter, Ellinor, der nu er 24 år og gift og selv har to børn. Sammen med Edvard fik Viveca aldrig orgasme. Og han havde selvfølgelig stadig samme trang til gymnasiepiger, som havde ført ham sammen med Viveca, da hun var gymnasieelev. Og han havde også stadig et værelse ved moderen, som han kunne bruge til hyrdetimer med de piger, han gav ekstraundervisning. Så det endte i skilsmisse. Dagen efter tager Georg lyntoget Vestjyden tilbage til Esbjerg og Vesterho på Fanø. Han har et forhold til købmandskonen Cecilie Kier. Hendes mand Kaj Kier følger med, men misbiliger det ikke. Deres hund Stella er et godt påskud for Cecilies gåture omkring Georgs hus, men folk i landsbyen har forlængst lugtet lunten. Viveca ringer fra København og forsøger at genoptage kontakten, men Georg er egentlig helst fri for at binde sig til nogen igen.
Cecilie kommer forbi for at blive behandlet for sin migræne og andre spændinger. Kaj og Cecilies to børn, Torsten og Inge, bliver både drillet og mobbet i skolen. Men trekanten har ellers fine resultater. Cecilie lukker op på en måde, som Kaj ikke kan få hende til. Georg hjælper på både trigeminusneuralgien og erotikken. Kaj får et fyldigt referat af hvad der er foregået og så kan han også, hvad han ellers ikke kan.
Niels Post kommer forbi med en frossen skulder, som hverken læge eller fysioterapeut ellers kan hjælpe med. Han får en behandling af Georg og går derfra som en lettet mand. Han har tidligere på dagen set Cecilie forpint af smerter fordi hun ikke længere opsøger Georg af frygt for at børnene bliver mobbet. Men nu er Niels Post blevet forbundsfælle i at mane den historie i jorden.
Viveca kommer på besøg for en tid, men rejser hjem igen. Georg er ikke meget for at lade sig binde og desuden er Vilhelm flyttet ind ved Viveca igen. Det er led i en handel med Vilhelms bror Jeppe om at dække ind med penge, så Vilhelm ikke ryger i fængsel. Til gengæld skal Vilhelm holde op med at drikke og tage antabus hver morgen. Viveca får et par behandlinger før hun tager hjem. Og Georg får sig et par whisky'er.
Og Cecilie kommer tilbage og får behandlinger. Hun bliver endda bragt af Kaj. Og Niels Post har fået folk til at holde kæft med deres teorier om hvad der foregår. Måske er alt sådan set godt?

Bogen handler en hel del om akupunktur. I denne bog hedder hovedpersonen Georg Manning, men det må være den samme som George Manning fra Galgenfrist.
Show Less

Publication

[Kbh.] : [Gyldendal], 1994.

Description

Efter sin kones død lever Georg Manning isoleret og livstræt på Fanø, hvor han lejlighedsvis dyrker sit talent for akupunktur. Hans cirkler forstyrres imidlertid af to stærke kvinder, der begge elsker ham.

Language

Original language

Danish

Physical description

218 p.; 19.9 cm

ISBN

8700191582 / 9788700191587

Local notes

Omslag: Bent Juul Nielsen
Omslaget viser marehalm i en sandklit
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi

Gyldendals paperbacks

Side 7: Hun var også bredere og fyldigere over brystet, og som i hans håndflader tændtes erindringen om hendes bryster dengang. De har udfoldet sig blødt siden, tænkte han og genkaldte vagt en saligt ophidsende fornemmelse af hendes lange hårs kildrende fejen over hans maveskind. Det havde været mere end skulderlangt, strågult med blonde striber, og hun strøg det gang på gang tilbage over ryggen med en håndbevægelse og et hovedkast for atter at omslutte ham med sine læber, mens hun knælende bøjede sig over ham, og han lå på ryggen og så det gennemskinnet med et bronzeagtig skær fra et enligt stearinlys.
Side 10: Du havde unægtelig fortonet dig i fjernheden.
Side 11: Man kommer ikke ny vin på gamle læderflasker.
Det er et bibelcitat:
Og ingen fylder ny vin på gamle lædersække, for så sprænger vinen sækkene, og både vin og sække ødelægges. Nej, ung vin på nye sække! -- Mark. 2,22.
Side 15: Hvis og hvis og hvis hunden ikke skulle ha' standset for at pis', havde den fanget en hare.
Side 17: Shelley og Goethe og spejlbilleder af sig selv.
Side 19: Han, der ellers sjældent var i bekneb for nødløgne, udflugter og bortforklaringer, måtte vel for pokker kunne finde på en undskyldning. Men den udeblev.
Side 24: Han syntes at komme til det resultat, at Manning så for pengeløs ud til at være i stand til at gældsætte sig over evne.
Side 33: Midt på dagen; i et hjørne af hegnet (citat fra novellen Mogens af J. P. Jacobsen).
Side 42: Når en blind leder en blind, falder de begge i grøften.
Side 46: Det er hjertets lyst for to at være sammen med hverandre.
Side 48: Mens han fandt frem til hægten på hendes ryg og fik den lukket op, kom hendes hånd ned imellem dem og greb fat i ham.
Side 50: Idet han lukkede hånden om den, mærkede han mod roden af sin tommelfinger, at hun var åben og våd.
Side 53: Slut på Højsangen. Af aldersmæssige grunde kan den kun udkomme i stærkt reduceret udgave.
Side 55: Jeg tror ikke, din erindring er tilbøjelig til at forholde sig direkte til kendsgerningerne.
Side 90: De erfarne og forslagne.
Side 169: En forvokset dværg.
Side 202: Behøver du at være så oprigtig? Jeg håbede på en benægtelse.

Pages

218

Library's rating

Rating

½ (2 ratings; 2.5)
Page: 0.3063 seconds