Jenny og påfuglen : en romantisk fortælling

by Johan Borgen

Paperback, 1965

Status

Available

Call number

839.93

Library's review

Indeholder "Første del", " 1. Klara", " 2. Victor og Arnoldus", " 3. Tre om én", " 4. De andre", " 5. Intriger", " 6. Gentleman's kvaler", " 7. Et tennisparti", " 8. Tankestreg", " 9. Mellemspil", " 10. Kuffertmordet", " 11. Indledende heat", " 12. Paradis", " 13. Optakt", " 14. Opgør", "Anden
Show More
del", " 15. Vi tre", " 16. Om to uger", " 17. Arnoldus".

Fortælleren møder Klara, der har været på afveje og hugge jordbær. Og også badet og taget solbad uden badedragt på. Han tænker over om Victor og Arnoldus også har set hende. Han har gemt en flaske gin og en flaske vermouth og de andre to dukker op, så de får også. Og til gengæld har de lidt absint. De snakker og drikker og Klara er selvfølgelig midtpunkt for mændenes interesse. De bor alle fire i en slags villa-pension "Perlemor". Den er lettere forfalden og har en pudsig måde at få betalingen for opholdet på. Man sender pengene først og så får man en invitation til at komme. Indehaveren fru Huseby forsøger at holde det intimt og lade som om der kun er tyve gæster, mens 36 nok er et bedre gæt. Huset ser ud til at have fire facader og det mener fortælleren også at fru Huseby har. Eller måske har hun faktisk otte.
Ved et uheld læser fortælleren et brev beregnet for Victor om at en pige ved navn Jenny vil dukke op med toget 8.30 på fredag og at hun har en høne at plukke med Victor fordi hun vist er gravid med hans barn. Fortælleren gemmer brevet og bestemmer sig for selv at møde op og tage sig af Jenny. Han tager et spil tennis med Victor og morer sig med at udnytte banens uforudsigelige huller og knolde til at vinde over Victor, der går mere op i den slags end han vil være ved. Torsdag aften har fortælleren og Klara samleje udenfor. Fortælleren tænker over at Jenny kommer næste dag og hvordan han skal gribe det an. Han maler, så han tager stativ og lærred med ned til stationen og hjælper hende med at finde "Perlemor". Han føler sig som en påfugl og fortæller hende også at han har læst brevet. Han tilbyder endda at gifte sig med hende hvis Victor ikke vil. De tilbringer dagen sammen, for de andre er taget på udflugt i tre både.
Da de andre kommer tilbage er det spisetid og da de har spist går først Jenny og Klare ud for at pudre næse, mens Arnoldus går et andet sted hen og Victor og fortælleren småtoppes verbalt. Victor har opdaget at brevet er blevet opsnappet og har selv læst det, så han kan godt fortolke fortællerens ansigtsudtryk under maden. Da de går udenfor, opdager de at Jenny og Klara slås. De prøver at stoppe dem, men kommer selv op at slås. Det ender med at Victor slår fortælleren ud.
Og efterfølgende bliver Jenny og fortælleren gift og lille Victor kommer til verden i februar. Klara og Victor danner par og de har en lille Kathinka. Og alle seks dukker op på Perlemor igen. Inklusive Arnoldus. Victor og fortælleren udveksler fødselsdatoer på de to små. Mon ikke Kathinka ligner fortælleren lige som lille Victor ligner store Victor?

Bogen blev filmatiseret i 1970 som "Ska' vi lege skjul?" med Sisse Reingaard (Klara), Lykke Nielsen (Jenny), Paul Hüttel (Sebastian), Willy Rathnov (Victor) og Claus Nissen (Arnoldus) som medvirkende. Påfuglen er fortælleren. Her er noget med et 17 maj optog. så man er ikke i tvivl om at vi er i Norge. 17 maj 1814 underskrev medlemmerne af Rigsforsamlingen på Eidsvoll landets grundlov. Forsamlingen valgte derefter regenten, prins Christian Frederik, til Norges konge.

Sød lille bagatel om to par og deres forviklinger.
Show Less

Collection

Publication

[Kbh.] : Gyldendal, 1965.

Language

Original language

Norwegian

Physical description

108 p.; 18.4 cm

Local notes

Omslag: Hans Bendix
Omslaget viser en mand, der kysser en liggende pige
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Tranebog, bind 160
Oversat fra norsk "Jenny og Påfuglen" af Asta Hoff-Jørgensen
Side 12: Hele min organisme var en stor kortslutning af fornemmelser, der fra tidernes morgen - stundommed held - er skildret i litteraturen.
Side 31: Den menneskelige skyldfølelse kan skrive sig fra mange ting, men stammer forholdsvis sjældent fra det gale vi har gjort. Tværtimod er det bittert for en moralist at iagttage hvor lidt selv en solid skurkestreg plager os når faren for at blive opdaget er ovre.
Side 68: Ingen af os kan lide havregrød. Det er altid noget at bygge på.
Side 71: Han er den der altid skulle have været med den flyvemaskine der faldt ned og den båd der sank.
Side 72: Han har en aftale med sin Gud om, at han skal løbe så og så mange halve timer hver dag, han kan stå og løbe, mens han spiser. I gamle dage ville man have drevet onde ånder ud af ham.
Side 90: Og resten er - som Hamlet sagde - tavshed.
Side 102: Det sagde I, Herre Konge ...

Pages

108

Library's rating

Rating

(1 rating; 3)

DDC/MDS

839.93
Page: 0.1452 seconds