Status
Available
Library's review
Indeholder "Forord", "Hvordan blive læge?", "Hospitalsdebut", "Vest for Valby Bakke", "Læge omsider", "Ø-læge", "Fødsler", "Kontakt og distance", "Piverne", "Placebo", "Alternativ medicin", "Det er ikke kræft - sagde doktoren", "Alderdomshjem", "Privatisering", "Smitte", "Øen forsvinder",
"Forord" handler om at bogen handler om at videregive erfaringer.
"Hvordan blive læge?" handler om at han gerne vil være journalist og hans mor at han bliver læge. Han terper sig igennem, men kan også tænke selv og iagttage. Fx en politiker (statsminister?) der dør af apoplexi, men har tydelige tegn på tidligere anfald, der har taget tre fjerdedele af hjernen. Små krav til politikerhjerne eller stor kapacitet på forhånd?
"Hospitalsdebut" handler om at overlægen er gud, men Voss forenkler alligevel nogle af arbejdsgangene, der ellers er bestemt for at blive udført slavisk efter gudens forskrifter. Han bliver ikke ramt af en tordenkile, men overlægen ignorerer ham i resten af tiden. Tidens ånd er at mennesket er en maskine og lægen en mekaniker. Tiden er også til at tage silling. Voss er egentlig pacifist og måske lidt kynisk, men da nazisterne i oktober 1943 vil have fat i de danske jøder er bægeret for fuldt og Voss giver en hånd med for at redde jøderne. Og så fanger bordet jo.
"Vest for Valby Bakke" handler om at tage fra København, hvor det i krigens sidste tid er blevet lidt for hedt. Han tager til Ikast/Herning under Onkel Svend og lærer meget af denne. Nok mere om at være læge end selve håndværket.
"Læge omsider" handler om at blive færdig og komme i turnus på et provinshospital styret af "Jens Lyn", der er en lynhurtig kirurg. Måske lidt for lynhurtig, for han fjerner mange mavesække. Befrielsen kom for de lægestuderende først den 4 maj 1945 og så et halvt år senere da den sidste eksamen var klaret. Jens Lyn har en hård tone overfor de nye og Voss regner med at det er håbløst at blive der, så han søger væk. Hvorefter Jens Lyn lokker med en fast stilling, men da er det for sent at være flink.
"Ø-læge" handler om at Voss tager job som læge på Christiansø, hvor der er 200 beboere. Som eneste læge i Danmark har han lov selv at blande medicin. Og hostesaft med lakrids og alkohol er jo godt i kulden. Voss trives.
"Fødsler" handler om at man skal være godt forberedt og ikke have glemt noget. Han bliver som læge i næsten tyve år, så han kender sine folk godt. Og hjemmefødsler er præcis som klinikfødsler hvad angår statistik, men meget bedre hvis man spørger de fødende. Men klinikfødsler er billigere, som industri er billigere end håndværk.
"Kontakt og distance" handler om at man ikke må være for tæt på, hvis ens anvisninger skal beholde deres autoritet. Derfor må man aldrig være læge for sin egen familie. Og som mandlig læge skal man heller aldrig være alene med en kvindelig patient.
"Piverne" handler om patienter, der spilder lægens tid. Voss er i Sverige som vikar og en af patienter henviser til at lægen har sagt at vikaren endelig må se i kartotekskortet først. Her har han så bare skrevet: God Fornøjelse! Den største fare er selvfølgelig hvis de faktisk en dag fejler noget. Som læge må man ikke se bort fra at også en piver kan få blindtarmsbetændelse. Og man kan som læge faktisk påføre sygdomme: Iatrogene sygdomme.
"Placebo" handler om at det er svært at snyde folk. Fx en patient, hvor lægen siger at medicinen i denne måned er ligesom den hun fik sidste måned. Men nej: I forrige måned sank de til bunds, når jeg smed dem i wc'et. Nu flyder de ovenpå. Medicinen kan også være for billig: Herregud doktor. De kan da ikke forvente, at patienter får respekt for en medicin, som koster 3 kr og 65 øre! Dyr medicin virker bedre end billig. Og lidt indviklede ordinationer er bedre end enkle: to tabletter et kvarter før solopgang.
"Alternativ medicin" handler om at noget, der hævdes at virke på alt, nok ikke virker på noget som helst. Voss tror ikke rigtig på det, men har været med til at stifte et selskab, der forsøger at se om noget af det har en påviselig effekt på noget.
"Det er ikke kræft - sagde doktoren" handler om folks ubegrundede frygt for kræft. Fx en ung pige i Sverige. Hun dør af en indeklemt brok, men i det mindste var det ikke kræft.
"Alderdomshjem" handler om at holde sig i gang i stedet for at sidde i en stol og blive passet som en potteplante.
"Privatisering" handler om at hattedamer ikke kan erstatte professionel ofentlig service. Men måske er en høj skrænt løsningen? Språnget i et svensk skovdistrikt eller Salgårdshøj med en 100 meter høj lerskrænt ud mod havet.
"Smitte" handler om at der er mode i hvilke lidelser folk har. Fx har børn med hovedpine uvægerligt en mor med hovedpine. Søvnproblemer, fordøjelsesproblemer, franskemænd, tyskere, forskelle på Västergötland og Östergötland og så videre. Også sjovt at opkald til vagtlæge i 1960'erne først kom, når fjernsynet slukkede.
"Øen forsvinder" handler om at øen bliver mindre og mindre isoleret, så efter 20 år flytter han job og bolig sammen med hustruen og det yngste barn. Inde på Bornholm og i det større rige har bedre veje og adgang til biler også gjort hans type af lægegerning til en anakronisme. Både øen og dens beboere har spillet roller i alle årene (300), men udviklingen går stærkt. Elektrisk lys, støvsugere, køleskabe osv. Fra at være sin egen verden bliver øen nu en afkrog. Noget lægen tidligere kunne klare med en klorætyl bedøvelse, kræver nu en tur til fastlandet og hospital og tilbage igen. Så en halv time ved lægen bliver til en hel dags bøvlen rundt. Tage og Ulla Voss flytter fra øen til Nordsjælland, men der er gået knas i ægteskabet og de bliver skilt. Efterfølgende taber Tage Voss mange penge på hushandler og ender på Falster uden penge.
"Fra middelalder til nutid" handler om at være gået fra at man kunne købe igler på det lokale apotek i 1920 til at man faktisk kan kurere mange sygdomme som folk ellers døde af. I starten af lægegerningen så Voss typisk først folk, når han skulle skrive dødsattesten. Hygiejnen var i starten ikke i højsædet, fx en jordemoder, der klasker fluer med hånden, og en anden jordemoder der lægger de nyfødte i faderens fodende. Her er staldbakterier og de små børn er i stor fare for at få stivkrampe og dø. På andre område gik det kvikt. To minutter for at rydde munden for tænder, så den var klar til gebis.
"Selektion" handler om at man i gamle dage fik mange børn og en god del af dem døde. Men hvem er egnet og hvem er uegnet? Beethoven-vildfarelsen.
"Hjerteambulancer" handler om at vi har råd til hjerteambulancer, men ikke til almindelig sund fornuft? Samerne og ødemarkstelefoner.
"Vagtlæge" handler om at en vagtlægen er en lavbudget løsning og måske knap nok en løsning.
"Sig mig sandheden, doktor" handler om at lægen heller ikke kender sandheden. 3 måneder eller halvandet år? Måske når du (eller lægen) at dø af noget andet først. Lev livet i stedet for at vente på døden. Hvis Voss kendte sandheden, ville han nok ikke fortælle den til nogen.
"Hallucinationer og vrangforestillinger" handler om indbildte venner og måske en indbildt hund for ikke at havne i et almindeligt fængsel. Voss morer sig med at tage indbildningen alvorligt. Han morer sig også over at en verdenskendt klovn, Lavater Lee, ikke bliver taget alvorligt.
"Vorherre og andre rumvæsner" handler om en ikke-troende frisør, der melder sig ind i pinsemissionen, for de frelste vil kun klippes af en frelst, men de andre er ligeglade.
"Fru Bandl" handler om en superrutineret jordemor, der hele livet igennem kun er bange for at støde på en komplikation kendt under navnet Bandls ring. Det sker aldrig, men i mellemtiden tager hun alle andre komplikationer uden et sekunds tøven.
"Læger - en trussel mod sundheden" handler om at han ikke har megen fidus til screeninger og regelmæssige undersøgelser. Folk dør på ca samme tidspunkt om de er undersøgt eller ej.
"Med hilsen til ministeren" handler om hospitaler og sund fornuft.
"Skolelæge" handler om at margenen for at gøre 'noget andet' er smallere end sædvanligt erkendt. Og børn i særdeleshed er et produkt af deres omgivelser.
"Narko og druk" handler om tomhed og oprør. Og om afhængighed. Fjern årsagerne til misbruget.
"Fængselslæge" handler om at ingen - samfundet, domstolene, socialpædagogerne - har klare tanker om formålet med fængselsstraffen. Det er tit et udmærket system, men når det ikke er, så er der intet at gøre ved det. Fangerne kan ikke gå deres vej, men det kan lægen.
"Læge - med livet som indsats" handler om at der er risici ved at være læge. Narkosedampe er fx ikke sunde. Smitterisiko med mere. Som fængselslæge var risikoen nok ikke stor. Selv en voldsforbryder kan jo have hovedpine og brug for en læge. Som vagtlæge kunne man blive tilkaldt af politiet for lige at snakke en tvær person med en pistol til ro. Men det var nok heller ikke så farligt.
"Sociallæge" handler om at død er den gamle læge, som var sine patienters læge. Som sagsbehandlere, således også lægen i dag.
"Abort" handler om at Voss fint kunne alle de gode argumenter for abort og også udførte aborter i tiden inden det blev lovligt, men han kunne ikke på nogen måde lide det. Nu er aborten fri og samtiden er der flere og flere, der har problemer med at få børn, når de gerne vil. Men der er ikke så meget lægen kan gøre ved det.
"Fremskridt" handler om at vi er rasende dygtige til at gøre ting og opfinde ting, men ikke så kloge, at vi har overblik over følgerne.
"Sundhedspolitik" handler om at man ikke kan vaccinere mod fattigdom og dårlig trivsel, så det er ikke lægens område, men man kan vaccinere mod influenza og børnesygdomme, så det gør man. Men man kan ikke behandle sig til sundhed.
"Farvel og tak" handler om at Tage Voss siger farvel og tak af høflighed, ikke fordi han synes, der er noget at takke for.
Tage Herman Voss (1918-2017) blev student fra Schneekloths Skole i 1937 og aflagde medicinsk eksamen i 1946. Han var værnepligtig, da Danmark blev besat i 1940, og udførte senere som medicinstuderende modstandsarbejde på Kjellerup Sygehus.
Han virkede som læge på Christiansø 1947-1967, var dernæst skolelæge i Københavns Kommune 1967-1977 og i Birkerød 1977-1988. Derudover har han været ansat som læge ved alkoholikerbehandling, fængselsvæsen og narkomanbehandling, samt som lektor i skolehygiejne ved Københavns Universitet i årene 1971-1977.
Tre børn. Mik, Adam og Lotte. Konen Ulla Voss. Ulla Madsen-Wiesneck gift 1943. En svoger, arkitekt Klaus Wiesneck.
Ulla Charlotte Voss (fødenavn Madsen-Wiesneck) (11 september 1918 - 4 november 2014).
TV-Syd har lavet en række på tolv udsendelser, hvor Mik Voss snakker med Tage Voss. Udsendelserne er lavet fra 2010 til 2014.
Meget af det her er (berettiget) jammer over at politikere ikke er bedre end os andre. Eller som jeg plejer at sige, når fx ejendomsvurderinger her i 2023 ser ud til at være blevet en glemt kunst: Danmark er et rigt land.
Show More
"Fra middelalder til nutid", "Selektion", "Hjerteambulancer", "Vagtlæge", "Sig mig sandheden, doktor", "Hallucinationer og vrangforestillinger", "Vorherre og andre rumvæsner", "Fru Bandl", "Læger - en trussel mod sundheden", "Med hilsen til ministeren", "Skolelæge", "Narko og druk", "Fængselslæge", "Læge - med livet som indsats", "Sociallæge", "Abort", "Fremskridt", "Sundhedspolitik", "Farvel og tak"."Forord" handler om at bogen handler om at videregive erfaringer.
"Hvordan blive læge?" handler om at han gerne vil være journalist og hans mor at han bliver læge. Han terper sig igennem, men kan også tænke selv og iagttage. Fx en politiker (statsminister?) der dør af apoplexi, men har tydelige tegn på tidligere anfald, der har taget tre fjerdedele af hjernen. Små krav til politikerhjerne eller stor kapacitet på forhånd?
"Hospitalsdebut" handler om at overlægen er gud, men Voss forenkler alligevel nogle af arbejdsgangene, der ellers er bestemt for at blive udført slavisk efter gudens forskrifter. Han bliver ikke ramt af en tordenkile, men overlægen ignorerer ham i resten af tiden. Tidens ånd er at mennesket er en maskine og lægen en mekaniker. Tiden er også til at tage silling. Voss er egentlig pacifist og måske lidt kynisk, men da nazisterne i oktober 1943 vil have fat i de danske jøder er bægeret for fuldt og Voss giver en hånd med for at redde jøderne. Og så fanger bordet jo.
"Vest for Valby Bakke" handler om at tage fra København, hvor det i krigens sidste tid er blevet lidt for hedt. Han tager til Ikast/Herning under Onkel Svend og lærer meget af denne. Nok mere om at være læge end selve håndværket.
"Læge omsider" handler om at blive færdig og komme i turnus på et provinshospital styret af "Jens Lyn", der er en lynhurtig kirurg. Måske lidt for lynhurtig, for han fjerner mange mavesække. Befrielsen kom for de lægestuderende først den 4 maj 1945 og så et halvt år senere da den sidste eksamen var klaret. Jens Lyn har en hård tone overfor de nye og Voss regner med at det er håbløst at blive der, så han søger væk. Hvorefter Jens Lyn lokker med en fast stilling, men da er det for sent at være flink.
"Ø-læge" handler om at Voss tager job som læge på Christiansø, hvor der er 200 beboere. Som eneste læge i Danmark har han lov selv at blande medicin. Og hostesaft med lakrids og alkohol er jo godt i kulden. Voss trives.
"Fødsler" handler om at man skal være godt forberedt og ikke have glemt noget. Han bliver som læge i næsten tyve år, så han kender sine folk godt. Og hjemmefødsler er præcis som klinikfødsler hvad angår statistik, men meget bedre hvis man spørger de fødende. Men klinikfødsler er billigere, som industri er billigere end håndværk.
"Kontakt og distance" handler om at man ikke må være for tæt på, hvis ens anvisninger skal beholde deres autoritet. Derfor må man aldrig være læge for sin egen familie. Og som mandlig læge skal man heller aldrig være alene med en kvindelig patient.
"Piverne" handler om patienter, der spilder lægens tid. Voss er i Sverige som vikar og en af patienter henviser til at lægen har sagt at vikaren endelig må se i kartotekskortet først. Her har han så bare skrevet: God Fornøjelse! Den største fare er selvfølgelig hvis de faktisk en dag fejler noget. Som læge må man ikke se bort fra at også en piver kan få blindtarmsbetændelse. Og man kan som læge faktisk påføre sygdomme: Iatrogene sygdomme.
"Placebo" handler om at det er svært at snyde folk. Fx en patient, hvor lægen siger at medicinen i denne måned er ligesom den hun fik sidste måned. Men nej: I forrige måned sank de til bunds, når jeg smed dem i wc'et. Nu flyder de ovenpå. Medicinen kan også være for billig: Herregud doktor. De kan da ikke forvente, at patienter får respekt for en medicin, som koster 3 kr og 65 øre! Dyr medicin virker bedre end billig. Og lidt indviklede ordinationer er bedre end enkle: to tabletter et kvarter før solopgang.
"Alternativ medicin" handler om at noget, der hævdes at virke på alt, nok ikke virker på noget som helst. Voss tror ikke rigtig på det, men har været med til at stifte et selskab, der forsøger at se om noget af det har en påviselig effekt på noget.
"Det er ikke kræft - sagde doktoren" handler om folks ubegrundede frygt for kræft. Fx en ung pige i Sverige. Hun dør af en indeklemt brok, men i det mindste var det ikke kræft.
"Alderdomshjem" handler om at holde sig i gang i stedet for at sidde i en stol og blive passet som en potteplante.
"Privatisering" handler om at hattedamer ikke kan erstatte professionel ofentlig service. Men måske er en høj skrænt løsningen? Språnget i et svensk skovdistrikt eller Salgårdshøj med en 100 meter høj lerskrænt ud mod havet.
"Smitte" handler om at der er mode i hvilke lidelser folk har. Fx har børn med hovedpine uvægerligt en mor med hovedpine. Søvnproblemer, fordøjelsesproblemer, franskemænd, tyskere, forskelle på Västergötland og Östergötland og så videre. Også sjovt at opkald til vagtlæge i 1960'erne først kom, når fjernsynet slukkede.
"Øen forsvinder" handler om at øen bliver mindre og mindre isoleret, så efter 20 år flytter han job og bolig sammen med hustruen og det yngste barn. Inde på Bornholm og i det større rige har bedre veje og adgang til biler også gjort hans type af lægegerning til en anakronisme. Både øen og dens beboere har spillet roller i alle årene (300), men udviklingen går stærkt. Elektrisk lys, støvsugere, køleskabe osv. Fra at være sin egen verden bliver øen nu en afkrog. Noget lægen tidligere kunne klare med en klorætyl bedøvelse, kræver nu en tur til fastlandet og hospital og tilbage igen. Så en halv time ved lægen bliver til en hel dags bøvlen rundt. Tage og Ulla Voss flytter fra øen til Nordsjælland, men der er gået knas i ægteskabet og de bliver skilt. Efterfølgende taber Tage Voss mange penge på hushandler og ender på Falster uden penge.
"Fra middelalder til nutid" handler om at være gået fra at man kunne købe igler på det lokale apotek i 1920 til at man faktisk kan kurere mange sygdomme som folk ellers døde af. I starten af lægegerningen så Voss typisk først folk, når han skulle skrive dødsattesten. Hygiejnen var i starten ikke i højsædet, fx en jordemoder, der klasker fluer med hånden, og en anden jordemoder der lægger de nyfødte i faderens fodende. Her er staldbakterier og de små børn er i stor fare for at få stivkrampe og dø. På andre område gik det kvikt. To minutter for at rydde munden for tænder, så den var klar til gebis.
"Selektion" handler om at man i gamle dage fik mange børn og en god del af dem døde. Men hvem er egnet og hvem er uegnet? Beethoven-vildfarelsen.
"Hjerteambulancer" handler om at vi har råd til hjerteambulancer, men ikke til almindelig sund fornuft? Samerne og ødemarkstelefoner.
"Vagtlæge" handler om at en vagtlægen er en lavbudget løsning og måske knap nok en løsning.
"Sig mig sandheden, doktor" handler om at lægen heller ikke kender sandheden. 3 måneder eller halvandet år? Måske når du (eller lægen) at dø af noget andet først. Lev livet i stedet for at vente på døden. Hvis Voss kendte sandheden, ville han nok ikke fortælle den til nogen.
"Hallucinationer og vrangforestillinger" handler om indbildte venner og måske en indbildt hund for ikke at havne i et almindeligt fængsel. Voss morer sig med at tage indbildningen alvorligt. Han morer sig også over at en verdenskendt klovn, Lavater Lee, ikke bliver taget alvorligt.
"Vorherre og andre rumvæsner" handler om en ikke-troende frisør, der melder sig ind i pinsemissionen, for de frelste vil kun klippes af en frelst, men de andre er ligeglade.
"Fru Bandl" handler om en superrutineret jordemor, der hele livet igennem kun er bange for at støde på en komplikation kendt under navnet Bandls ring. Det sker aldrig, men i mellemtiden tager hun alle andre komplikationer uden et sekunds tøven.
"Læger - en trussel mod sundheden" handler om at han ikke har megen fidus til screeninger og regelmæssige undersøgelser. Folk dør på ca samme tidspunkt om de er undersøgt eller ej.
"Med hilsen til ministeren" handler om hospitaler og sund fornuft.
"Skolelæge" handler om at margenen for at gøre 'noget andet' er smallere end sædvanligt erkendt. Og børn i særdeleshed er et produkt af deres omgivelser.
"Narko og druk" handler om tomhed og oprør. Og om afhængighed. Fjern årsagerne til misbruget.
"Fængselslæge" handler om at ingen - samfundet, domstolene, socialpædagogerne - har klare tanker om formålet med fængselsstraffen. Det er tit et udmærket system, men når det ikke er, så er der intet at gøre ved det. Fangerne kan ikke gå deres vej, men det kan lægen.
"Læge - med livet som indsats" handler om at der er risici ved at være læge. Narkosedampe er fx ikke sunde. Smitterisiko med mere. Som fængselslæge var risikoen nok ikke stor. Selv en voldsforbryder kan jo have hovedpine og brug for en læge. Som vagtlæge kunne man blive tilkaldt af politiet for lige at snakke en tvær person med en pistol til ro. Men det var nok heller ikke så farligt.
"Sociallæge" handler om at død er den gamle læge, som var sine patienters læge. Som sagsbehandlere, således også lægen i dag.
"Abort" handler om at Voss fint kunne alle de gode argumenter for abort og også udførte aborter i tiden inden det blev lovligt, men han kunne ikke på nogen måde lide det. Nu er aborten fri og samtiden er der flere og flere, der har problemer med at få børn, når de gerne vil. Men der er ikke så meget lægen kan gøre ved det.
"Fremskridt" handler om at vi er rasende dygtige til at gøre ting og opfinde ting, men ikke så kloge, at vi har overblik over følgerne.
"Sundhedspolitik" handler om at man ikke kan vaccinere mod fattigdom og dårlig trivsel, så det er ikke lægens område, men man kan vaccinere mod influenza og børnesygdomme, så det gør man. Men man kan ikke behandle sig til sundhed.
"Farvel og tak" handler om at Tage Voss siger farvel og tak af høflighed, ikke fordi han synes, der er noget at takke for.
Tage Herman Voss (1918-2017) blev student fra Schneekloths Skole i 1937 og aflagde medicinsk eksamen i 1946. Han var værnepligtig, da Danmark blev besat i 1940, og udførte senere som medicinstuderende modstandsarbejde på Kjellerup Sygehus.
Han virkede som læge på Christiansø 1947-1967, var dernæst skolelæge i Københavns Kommune 1967-1977 og i Birkerød 1977-1988. Derudover har han været ansat som læge ved alkoholikerbehandling, fængselsvæsen og narkomanbehandling, samt som lektor i skolehygiejne ved Københavns Universitet i årene 1971-1977.
Tre børn. Mik, Adam og Lotte. Konen Ulla Voss. Ulla Madsen-Wiesneck gift 1943. En svoger, arkitekt Klaus Wiesneck.
Ulla Charlotte Voss (fødenavn Madsen-Wiesneck) (11 september 1918 - 4 november 2014).
TV-Syd har lavet en række på tolv udsendelser, hvor Mik Voss snakker med Tage Voss. Udsendelserne er lavet fra 2010 til 2014.
Meget af det her er (berettiget) jammer over at politikere ikke er bedre end os andre. Eller som jeg plejer at sige, når fx ejendomsvurderinger her i 2023 ser ud til at være blevet en glemt kunst: Danmark er et rigt land.
Show Less
Genres
Publication
[Kbh.] : L & R Fakta, 1997.
Description
Lægen, forfatteren og samfundsdebattøren Tage Voss' (f. 1918) kritiske rejse gennem sine 50 år som læge.
Subjects
Language
Original language
Danish
Physical description
195 p.; 22.1 cm
ISBN
8761400173 / 9788761400178
Local notes
Omslag: Ida Balslev-Olesen
Omslagsfoto: Finn Frandsen, Polfoto
Omslaget viser et portrætfotografi af forfatteren
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Side 28: Folk døde oftere, og de var ofte længe om det.
Side 28: Peter Freuchen
Side 30: Finlands tyran Bobrikoff, som trygt kunne lade sig operere for strubekræft af en finsk kirurg, mens kosakkerne stillede finske patrioter mod muren udenfor og skød dem.
Side 33: Selve det at dø er et mindre problem for os end hvordan. Jeg hævder med overbevisning, at den pludselige død er lykkelig. En gave til den, som velsignes med den.
Side 36: Mange af fagets fordomme faldt i disse år. Men en del folkelige forestillinger var allerede blevet punkteret. Cowboyernes og gangsternes og de heroiske krigsfilms kugledød fik man således sat på plads. Folk segner ikke bare baglæns om med udbredte arme og er ude af kredsløb, fordi de får en kugle i skroget - hvis den da ikke netop træffer den forlængede marv. Folk kommer gående med det halve kranium skudt itu (hvis det er den rigtig halvdel). Folk fortsætter med at skyde og kæmpe og løbe, selv om de er ramt.
Side 36: Vi var meget glade for kloraminmècher i sårbehandlingen dengang. Det bliver vi antagelig igen, når stafylokokkerne er blevet penicilinresistente og nedskæringerne i hospitalssektoren har gjort rengøring endnu ringere, end den er.
Side 50: Sprit, kloraminvand og tålmodighed er suverænt. Så vidt jeg er underrettet, bruger man ingen af delene i dag.
Side 65: Man kan under sig over (typo for undre sig over)
Side 85: How are you segassiating, doktor? Most fellowious, thank you. I will leave you in elegant sufficiency.
Side 129: På Bornholm var der i de dage 21 religiøse sekter, alle kristne, desuden en jødisk og en muhamedansk menighed, hver med deres forestilling om gud, hans psykologi og måden at retteligt forholde sig til den. De levnede ikke hverandre en chance for at opnå den evige salighed, men hver så de andre retfærdigt prædestineret til at riste i helvedes flammer. Tolerance er ikke de frelstes sag.
Side 137: Der hersker overraskende mangel på respekt for elementær hygiejne på hospitalerne, en discount-rengøring ved et privat foretagende, som sikrer sin profit ved at kompensere for lav pris med overfladisk arbejde, desævrre aldrig kontrolleret eller kritiseret, men tilstrækkelig forklaring på den intensitet, hvormed stafylokokker og anden sygdomsvoldende infektion hærger afdelingerne.
Side 144: Mærkeligt så et gammelt landbrugsland, et land hvor alle har potteplanter i vindueskarmen, at ikke alle forstår, at børn og pelargonier lyder samme regler. Uden vanding, solskin og gødet pottejord sygner de hen og visner.
Side 144: Børn er ikke, hvad de er - de er, hvad vi gør dem til.
Omslagsfoto: Finn Frandsen, Polfoto
Omslaget viser et portrætfotografi af forfatteren
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Side 28: Folk døde oftere, og de var ofte længe om det.
Side 28: Peter Freuchen
Side 30: Finlands tyran Bobrikoff, som trygt kunne lade sig operere for strubekræft af en finsk kirurg, mens kosakkerne stillede finske patrioter mod muren udenfor og skød dem.
Side 33: Selve det at dø er et mindre problem for os end hvordan. Jeg hævder med overbevisning, at den pludselige død er lykkelig. En gave til den, som velsignes med den.
Side 36: Mange af fagets fordomme faldt i disse år. Men en del folkelige forestillinger var allerede blevet punkteret. Cowboyernes og gangsternes og de heroiske krigsfilms kugledød fik man således sat på plads. Folk segner ikke bare baglæns om med udbredte arme og er ude af kredsløb, fordi de får en kugle i skroget - hvis den da ikke netop træffer den forlængede marv. Folk kommer gående med det halve kranium skudt itu (hvis det er den rigtig halvdel). Folk fortsætter med at skyde og kæmpe og løbe, selv om de er ramt.
Side 36: Vi var meget glade for kloraminmècher i sårbehandlingen dengang. Det bliver vi antagelig igen, når stafylokokkerne er blevet penicilinresistente og nedskæringerne i hospitalssektoren har gjort rengøring endnu ringere, end den er.
Side 50: Sprit, kloraminvand og tålmodighed er suverænt. Så vidt jeg er underrettet, bruger man ingen af delene i dag.
Side 65: Man kan under sig over (typo for undre sig over)
Side 85: How are you segassiating, doktor? Most fellowious, thank you. I will leave you in elegant sufficiency.
Side 129: På Bornholm var der i de dage 21 religiøse sekter, alle kristne, desuden en jødisk og en muhamedansk menighed, hver med deres forestilling om gud, hans psykologi og måden at retteligt forholde sig til den. De levnede ikke hverandre en chance for at opnå den evige salighed, men hver så de andre retfærdigt prædestineret til at riste i helvedes flammer. Tolerance er ikke de frelstes sag.
Side 137: Der hersker overraskende mangel på respekt for elementær hygiejne på hospitalerne, en discount-rengøring ved et privat foretagende, som sikrer sin profit ved at kompensere for lav pris med overfladisk arbejde, desævrre aldrig kontrolleret eller kritiseret, men tilstrækkelig forklaring på den intensitet, hvormed stafylokokker og anden sygdomsvoldende infektion hærger afdelingerne.
Side 144: Mærkeligt så et gammelt landbrugsland, et land hvor alle har potteplanter i vindueskarmen, at ikke alle forstår, at børn og pelargonier lyder samme regler. Uden vanding, solskin og gødet pottejord sygner de hen og visner.
Side 144: Børn er ikke, hvad de er - de er, hvad vi gør dem til.
Pages
195