Troldepus i Afrika

by Dines Skafte Jespersen

Paper Book, 2002

Status

Available

Library's review

Indeholder "I mosen hos Steffen", "Nede i Afrika", "I negerlandsbyen", "Ved mudderhullet", "Hvor er Rødtop?", "Troldmanden Troldepus".

"I mosen hos Steffen" handler om at Troldepus dagen før var ude ved et fyr og det blev meget sent. Så han er ikke tilfreds med at blive vækket til sædvanlig tid
Show More
af sin lillesøster Pussi. Det går ud over egernet Rødtop, som minder ham om at de skal ud og sejle på bækken og videre ud i mosen. Troldepus og Rødtop bruger en barkbåd og kommer under en bro og videre ud i mosen. Her er kønt. De møder Steffen Stork, der klager over manglen på frøer. Storken tænker at der var bedre i Afrika og Troldepus vil straks tage afsted, men storkeparret skal lige have ruget et kuld unger ud og fået dem flyveklare først. Troldepus nøjes med at svinge sin stav og ønske sig til et sted, hvor der er zebraer, elefanter og løver og bavianer.
"Nede i Afrika" handler om at Troldepus og Rødtop møder giraffen Kwambulagongo. Både den, antiloperne og zebraerne er nervøse, for negrene er ude for at jage. Troldepus og Rødtop støder også på en pænt stor slange, så Troldepus ønsker dem hurtigt op på ryggen af giraffen igen. Den forklarer at negrene jager med spyd, men der er også nogle blegere, der bruger geværer. Og de er de farligste. Troldepus ønsker sig tættere på og ser nogle høje slanke negre næsten uden tøj på kroppen. De har spyd og nogle af dem bærer på en kasse med en fanget gazelle. Den fortæller Troldepus at den hedder Melampus. Og Troldepus lover at hjælpe den fri. Han har et pusterør i lommen og bruger den til at sende små sten i nakken på negrene. De kan ikke se Troldepus, så de kommer op at toppes. Det stopper, da en løve melder sin ankomst. Troldepus mener at løven skal holde sig fra Melampus, men det vil den nu ikke. Så transporterer Troldepus den op i et træ, som er fyldt med torne. Troldepus og løven slutter fred.
"I negerlandsbyen" handler om at landsbyens hytter ligner bikuber. I en af dem bor høvdingen, som er stor og tyk. I en anden bor en arrig mand, der banker sin kone og børn. Det kan Troldepus ikke lide, så han gør først manden til grin og stikker ham derefter med et usynligt spyd til han giver op og lover at opføre sig pænt overfor kone og børn. Der er frem kasser med dyr i. En gnu, en zebra, to bavianer, en gazelle og en løveunge. Troldepus lover at befri dem, men først napper han lige noget af høvdingens mad og så lægger han sig til at sove.
"Ved mudderhullet" handler om at en hvid mand kommer og henter de fem kasser med dyr og læsser dem på en lastbil. Han betaler folkene i negerlandsbyen for dem med nogle ruller tøj og nogle kasser med ting og så kører han afsted. Troldepus lukker op for burene og får manden til at køre galt. Han tror at kasserne gik op først ved bumleriet ned ad en lille skrænt og så stødet, da den gik i stå i et mudderhul. Desværre har Troldepus forlist sin ønskepind undervejs, så han kan ikke komme videre ved egen hjælp. Men han får nogle elefanter til at trække lastbilen fri og ved samme lejlighed gå en tur på kasserne, så de ikke lige kan bruges igen.
"Hvor er Rødtop?" handler om at Rødtop er blevet væk og at Troldepus får hjælp af nogle papegøjer til at finde ham igen. De sporer ham til nogle jordegern, som han har fortalt om Troldepus. En ørn havde fået kig på Rødtop, men denne smuttede ned i et hul. Desværre var det en fælde, så Rødtop sidder i en kasse, som er blevet taget med tilbage til negerlandsbyen.
"Troldmanden Troldepus" handler om at den store heksedoktor Matuba er blevet tilkaldt af høvdingen, for det er lidt for morsomt med alle de puds, som den usynlige Troldepus har spillet dem. Troldepus får sin ønskepind igen og smutter hjemad sammen med Rødtop efter først at have fået negrene til at love ikke at fange hans venner i fælder mere.

Om det så er løven, så har den kone og børn. Der er ikke noget til at forstyrre den gode danske kernefamilie med far, mor og børn i de her fortællinger. Men de er elementært godt fortalt. Og underholdende for små børn fordi Troldepus hele tiden laver sjov og kan gøre sig usynlig, hvis noget er farligt. Og man kan åbenbart skræmme folk til at være rare, for den arrige mand blev den rareste negermand og negerfar i hele Afrika.

Der er en artikel i Information, fredag 14 juli 2023, Trolden er en trold, men også et spejl. Rasmus Daugbjerg tænker over det eventyrmateriale, der lever i skovene: mosekoner, hekse, feer, udyr, trolde og ellepiger. Han har skrevet en bog med titlen Trold, som handler om en trold, hvis skæbne bliver at straffe menneskene for den skade, de volder på naturen. Måske er det en voksen udgave af Troldepus? I bogen er det en grådig konge, der tvinger menneskene til at udpine jorden og slå dyrene ihjel. Men fordi trolden er en trold - og spejler naturkatastrofer - gør hun ikke moralsk forskel på folk. Så det er ikke kongen, men bønderne, hun slår ihjel.
Rasmus Daugbjerg nævner også forfatterinden Astrid Ehrencron-Kidde som mellem 1901 og 1904 udgave fire eventyrsamlinger.Tretten af hendes eventyr er fornylig blevet genudgivet af forlaget Escho.
Show Less

Genres

Publication

[Kbh.] : Erichsen, 2002.

Description

Troldebarnet Troldepus laver mange narrestreger.

Language

Original language

Danish

Physical description

75 p.; 14.9 cm

ISBN

8755514715 / 9788755514713

Local notes

Omslag: Karl Tornby
Omslaget viser en troldeunge, der rutsjer ned ad en girafs lange hals, mens zebraer, en løve, indfødte og et egern ses i baggrunden
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Illustrationer: Karl Tornby
Troldepus, bind 12
Side 62: Den sorte negerdreng blev næsten helt hvid af skræk.

Pages

75

Library's rating

Rating

(1 rating; 3)
Page: 0.1158 seconds