Troldepus ved fyret

by Dines Skafte Jespersen

Paper Book, 2002

Status

Available

Library's review

Indeholder "Under hvidtjørnen", "Hos Strejf og Kriæh", "Loddenfut og Langøre", "Løjer med Toben", "På postbåden", "Det store horn", "Hjemme igen".

"Under hvidtjørnen" handler om at Troldepus får lyst til at skære en pilefløjte, måske også en til lillesøsteren Pussi Troldunge? Egernet
Show More
Rødtop vil gerne med på en sejltur på åen og ud i mosen, hvilket passer fint med at der er pilebuske på vejen. Undervejs opdager de at en flok krager er efter en smuk hvid fugl. Det er en splitterne, der hedder Strejf. Den har kvæstet sin ene vinge på nogle luftledninger. Vingen er gået af led, så Troldepus tager den med hjem til Troldemor. Troldefar og Pussi Troldunge er ude at samle den allerførste forårshonning, så de er ikke hjemme. Troldemor ordner vingen ambulant og Troldepus kan tage Strejf med ud til stranden, hvor hun hører hjemme.
"Hos Strejf og Kriæh" handler om at splitternens mage hedder Kriæh. Strejf og Troldepus kommer susende ned på stranden og Kriæh hakker straks løs på Troldepus, der har glemt at gøre sig usynlig. De forliges dog snart og Troldepus hjælper ternerne i en kamp mod to frække måger, Gork og dens kone Vræeh.
"Loddenfut og Langøre" handler om at der på den lille holm, hvor ternerne bor, også er strandskader og strandløbere. Troldepus får også lyst til at løbe på stranden og ender med at slå en kolbøtte, der ender med at han slår hovedet ned i en kaninmave. Kaninen hedder Loddenfut. Troldepus fortæller om sin ven, Morten Hare, men kaninen synes at harer er dumme fordi de ikke graver huler og tunneler. Loddenfut og Troldepus går videre over til Loddenfuts onkel Langøre. Troldepus viser sit trick med at kunne gøre sig usynlig og Langøre tænker at han skulle have været der dagen før, hvor to mennesker fangede Snøfte og Mimre.og tog dem med over på den ø, hvor fyrtårnet står. Troldepus tænker at det kan han nok klare.
"Løjer med Toben" handler om at Troldepus tager over på øen med fyrtårnet og finder de to drenge, der har taget Snøfte og Mimre. Drengene er ved at tømre et bur sammen, men Troldepus får dem til at slå sig over fingrene med hammeren og stikker til dem, så de kommer op at slås. Mens de har travlt med det, får Troldepus væltet den kasse, som kaninerne er spærret inde i og så går den vilde jagt gennem rosenkrat, brændenælder og andre ubehageligheder. Til sidst er kaninerne dog isoleret på spidsen af øen. Her tager Troldepus dem ind under blusen og tager dem med tilbage til de andre kaniner. Alle fejrer den store sejr over menneskene og imens guffer Gork og Vræeh en halv snes terneæg i sig.
"På postbåden" handler om at Troldepus smutter tilbage til fyrtårnet og ser en postbåd på vej ind. Han ønsker sig hen i toppen af masten, men det gynger for meget, så han smutter ned i styrhuset, hvor kaptajnen har selskab af to damer, hvoraf den ene er ret søsyg og sidder med en spand foran sig. Troldepus fortsætter ned i lastrummet og finder pakker og poser. En plade chokolade bliver spist i løbet af nul komma fem og de andre pakker bliver lukket op for at se om der er mere af den sort. Båden er snart på vej i havn og Troldepus vælter pakkerne ned i tilfældig orden i de kasser, de har været i. Vel i land kan han se at varerne bliver kørt i land på en trillebør og så finder han ellers et sted at få en lur. Han vågner til lyden af vrede stemmer, for folk er typisk ikke tilfredse med at have fået noget andet end de har bestilt. Det går dog op for dem at varerne bare er byttet rundt, så med lidt tålmodighed får de fleste deres ting igen. Troldepus bestemmer sig til at blive i land, da postbåden sejler videre.
"Det store horn" handler om at Troldepus går rundt på øen og finder en lille hytte, der har et stort tågehorn stikkende ud. Han får med noget besvær gang i hornet. Og spiller en lille melodi O-o-i-u-u-u-y-y-yh-i-e på det. Det får snart brugt al trykket, men der kommer også masser af folk væltende. De får startet en motor (som Troldepus kalder en osepeter) og sat tryk på igen, men Troldepus bliver ved at drille dem uden at de ved at det er ham. Det bliver pænt varmt i rummet og han går udenfor og finder sig et blødt sted, hvor han falder i søvn. Sådan virker søluft jo tit.
"Hjemme igen" handler om at Troldepus sover til det er blevet helt mørkt. Troldefars natkikkert er i stykker, så han kan ikke se hvor Troldepus er henne, men regner med at han har styr på situationen. Da Troldepus vågner er fyret gået i gang og han har aldrig set magen. Han ønsker sig op på en af lysstrålerne, men støder sammen med en gås. Det er held i uheld for gåsen for ellers var den stødt ind i tårnet, blændet af strålen. I det samme slår Troldefar en klo i Troldepus, for han har fået repareret natkikkerten og truer med at Troldepus får enden på komedie, fordi han ikke er hjemme til aftalt tid. Troldepus formilder dog både ham og resten af familien med en plade chokolade!

En tur ud til stranden og de dyr, der lever der. Og moralen er at man kan snakke sig ud af meget, når bare man deler chokolade ud.
Show Less

Genres

Publication

[Kbh.] : Erichsen, 2002.

Description

Troldebarnet Troldepus laver mange narrestreger.

Language

Original language

Danish

Physical description

75 p.; 14.8 cm

ISBN

8755514693 / 9788755514690

Local notes

Omslag: Karl Tornby
Omslaget viser en troldeunge med en tryllestav, tæt ved en strand, et fyr og en mand i en robåd
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Illustrationer: Karl Tornby
Troldepus, bind 11
Side 16: Hovsa, Pussi Troldunge er med på tegningen, selv om teksten fortæller at hun er ude at samle honning!
Side 31: Det er en lidt voldsom måde, du har at hilse på. Bærer I jer altid sådan ad, hvor du kommer fra?
Side 52: Det lod de allesammen ad (typo for det lo de allesammen ad)

Pages

75

Library's rating

Rating

(1 rating; 3)
Page: 0.3598 seconds