Troldepus og ræveungerne

by Dines Skafte Jespersen

Hardcover, 1994

Status

Available

Library's review

Indeholder "Spids og Sortøre i knibe", "Kri-Kras krager rykker ud", "Pus finder ungerne", "Spids og Sortøre hjemme igen", "Så var det Kængus tur", "Hjemme ved Troldhøjen", "Pussi og Kængulil", "Hjem til Kænguland".

"Spids og Sortøre i knibe" handler om at Mikkel Ræv kradser på døren til
Show More
Troldehøjen midt om natten. Han spørger bedende Troldepus om hjælp for to af hans unger, Spids og Sortøre, er blevet fanget af menneskene i fælder. Troldepus vil gerne hjælpe og han regner også med at ungerne stadig er i live, for menneskene kan ikke bruge så små skind til noget. Uheldigvis vækker Troldepus sin lillesøster Pussi Troldunge, da han går ind i Troldehøjen igen. Så Troldefar og Troldemor sætter ham til at underholde hende, så de selv kan sove og de vil ikke høre på noget vrøvl.
"Kri-Kras krager rykker ud" handler om at Troldepus får kragernes leder Kri-Kra til at sende en patrulje på seks krager ud for at finde ud af hvor ræveungerne er blevet fragtet hen. De finder dem i første omgang ved et hus i nærheden. Men pickup-bilen kører snart videre med kasserne på ladet, så de to af kragerne vender tilbage med det foreløbige resultat og lader de andre fire om at følge efter bilen. De næste to krager vender tilbage noget senere og kan fortælle at lastbilen kører mod nord og de sidste to krager satte sig på ladet for ikke at blive helt udmattede af at holde trit med den. Noget senere vender de også tilbage og kan fortælle at rævene blev sat af ved en zoologisk have. Det må være en anden zoologisk have end Troldepus kender i forvejen, men pyt, for nu ved de i det mindste af ræveungerne er i sikkerhed. Så skal Troldepus bare hente dem hjem. Troldepus får hjælp af egernet Rødtop og en hel flok af hans slægtninge til at lave larm, så Troldepus kan smutte uset ind i Troldehøjen og tage sin transportstav. Han ønsker sig hen til den zoologiske have og finder en gråspurv, han kan spørge om ræveungerne.
"Pus finder ungerne" handler om at gråspurven fortæller om ræveungerne, men også om et mærkeligt nyt dyr, der kom samtidigt. Troldepus giver sig til kende overfor rævene og får dem til at spise godt af den gode mad i zoologisk have, inden han hjælper dem. Han bruger også lidt tid på det nye dyr, der hedder Kængu, og hellere ville være hjemme i Australien. Han inviterer Kængu med hjem til skoven.
"Spids og Sortøre hjemme igen" handler om at Troldepus tager en ræv under hver arm og tryller dem tilbage til skoven. Mikkel Ræv rusker dem lidt og formaner dem om at holde sig væk fra rævefælder næste gang. Troldefar kommer forbi og leder efter Troldepus, der imidlertid har skyndt sig tilbage efter Kængu.
"Så var det Kængus tur" handler om at Troldepus lukker buret op og slipper Kængu ud i det fri. Han morer sig med at hoppe rundt og drive gæk med dyrepasserne, der prøver at fange ham. Til sidst giver Troldepus dog en hjælpende hånd og transporterer Kængu ud i skoven, hvor den hopper ind i Troldefars tykke mave, mens Troldepus holder sig fast omme på ryggen af Kængu.
"Hjemme ved Troldhøjen" handler om at Kængu kommer med hjem til Troldehøj, hvor Pussi Troldunge bliver meget begejstret. Hun opdager også at Kængu har et ekstra hoved på maven. Kængu har også moret sig over at Troldepus troede at hun var en han. Faktisk er hun en kængurumor og har en lille datter i pungen.
"Pussi og Kængulil" handler om at Pussi døber den lille Kængulil. Morten Hare ville ikke bryde sig om at have sine unger i en pung på maven, men han har jo også syv. Kængu kan fortælle at kænguruer kun har en ad gangen. Kængulil smutter ud af pungen for første gang og hopper rundt og leger med Pussi Troldunge. Kængu lader Pussi komme op i pungen. De hopper hen og viser Troldefar og Troldemor det nye påfund.
"Hjem til Kænguland" handler om at Kængulil fryser udenfor pungen, så Pussi må afgive pladsen igen. Næste dag overtaler de Troldefar til at lade Troldepus hjælpe de to kænguruer tilbage til Australien. Som sagt så gjort, så Troldepus sætter ekstra fart på og får afleveret Kængu der hvor hun i sin tid blev fanget. De aftaler at Troldepus kan komme tilbage og besøge dem, når han har lyst.

Dyrene i skoven har det godt og lever med at de risikerer at blive spist, men i en zoologisk have hører de ikke hjemme. Udmærket pointe. Men nu er det jo menneskene, der bestemmer.
Show Less

Genres

Publication

[Kbh.] : Erichsen, 1994.

Description

Troldebarnet Troldepus laver mange narrestreger.

Language

Original language

Danish

Physical description

77 p.; 15.6 cm

ISBN

8755503535 / 9788755503533

Local notes

Omslag: Karl Tornby
Omslaget viser et par rødhårede troldebørn, der leger rundt med en kænguru, nogle ræveunger, en hare, et egern og et par store trolde
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Troldepus, bind 23

Pages

77

Library's rating

Rating

(1 rating; 3)
Page: 0.2836 seconds