Det er bare TV, sir, ingen kan se forskel

by Garry B. Trudeau

Paper Book, 1990

Status

Available

Library's review

USA, 1986-1987.
Ronald Reagan er præsident.
Honey Huan får Duke arresteret for narkotikahandel. Hun gør det "af kærlighed" og så bliver hun forresten selv rektor for lægeskolen. Duke havner i arresten og bliver stukket ned. Hans liv passerer revy. Men han klarer den og er stadig opsat på at
Show More
tage hævn over Honey.
Clyde - kæreste med Ginny - stiller op mod Lacey Davenport. Mike Doonesbury og Joanie går til modangreb på hans mudderkastning. Laceys mand, Dick Davenport, er amatørornitolog og får nys om at der er set en Bachmans Sanger ved Yosemite og tager derud. Desværre får han et hjerteanfald og dør. Ved begravelsen holder Jeremy Cavendish tale, men ikke ret godt. Regeringen hælder penge ud over kontraerne i Nicaragua og holder øje med at de ikke bliver misbrugt, men ikke ret godt.
Mike Doonesbury bor på sit kontor, men finder sammen med J.J. igen.
Joanie Caucus synes på ingen måde, at Rick Redfern tager sin del af arbejdet med deres søn Jeff.
Dick Davenport fik taget et billede af en Bachmans Sanger og billedet er endda skarpt.
Iran-kontragate står til gengæld uklart i Reagans erindring, så Roland Hedley tager på en ny ekspedition til hjernen af Ronald Reagan.
Prædikanten Oral Roberts samler penge ind med truslen om at Gud vil slå ham ihjel, hvis der ikke kommer penge nok i.
Barbara Ann Boopstein, kaldet Boopsie, dyrker New Age, hvilket hendes fyr, B.D. synes er noget fup og varm luft. Boopsie er talerør for flere tidligere inkarnationer, inklusive Hunk-Ra, en 21355 år gammel kriger. Mike's bror, Sal, bliver sælger for Dr. Whoopee, et firma, der sælger kondomer og hvis reklamekampagne er strikket sammen af Mike. Det går strålende for firmaet. Børsmæglerne - med Phil Slackmeyer som chef - tjener strygende. Men der er en undersøgelse af insiderhandel på vej og Phil bryder sammen og tilstår. Forinden har han dog nået at holde en aften fri og der stødte han på den hjemløse Alice, der af og til arbejder som taxi-danser.
Ronald Reagans stab laver en elektronisk udgave af ham, Ron Headrest. Boopsie remser reinkarnationer op for B.D., der er ret ligeglad. Ronald Reagan remser udgaver af hvad han husker om Iran-contra-gate skandalen op for kongressens undersøgelseskomite og pressen, der efterhånden er ret ligeglad.
George Bush er ved at varme op til præsidentvalg, men hans stab synes at han er næsten helt usynlig. Sådan afbildes han også i tegneserien.
Phil Slackmeyer havner i et åbent fængsel, hvor præsten Scot Sloan er åndelig vejleder.
Dr. Whoopee viser sig at være startet af Duke og Honey.
Oberst Oliver North udfordrer Abu Nidal til en slåskamp. Sid Kibitz er straks klar til at arrangere 15 runder i Caesar's Palace. Men North dropper ud.
William Casey - som egentlig er død - dukker op ved Duke og har et godt forslag. Desværre når han at dø inden Duke får penge for det og Duke har allerede lånt pengene ved mafiaen og brugt dem. Duke og Honey flygter.
Arizona skammer sig over guvernør Ed Mecham. Donald Trump stiller ikke op til præsidentvalget.
Ron Headrest får det sidste ord.

Glimrende tidsbillede.
Show Less

Publication

[Bagsværd] : Carlsen, 1990.

Language

Original language

English

Physical description

64 p.; 28.4 cm

ISBN

8756243383 / 9788756243384

Local notes

Omslag: Garry B. Trudeau
Omslaget viser Ronald Reagan i pop-art farver på vej ud af skærmen på et tv-apparat eller måske er det bare dukken Ron Headrest?
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra amerikansk "Calling Dr. Whoopee", "Talkin' about my G-G-Generation" af Per Vadmand
Doonesbury, bind 9
Side 48: Den gyldne regel: Gør mod andre, før de når at gøre det mod dig
Side 63: Den eneste forskel på mafiaen og bankerne er, at man ikke skal udfylde blanketter. De flår dig, begge to.

Pages

64

Library's rating

Rating

(1 rating; 4)
Page: 0.4997 seconds