Muren

by Peter Madsen

Other authorsHenning Kure (Author)
Paper Book, 2007

Status

Available

Call number

741.59489

Library's review

Valhalla, i sagntiden.
Odin har været på rejse og reddet Loke ud af en klemme. Loke pakker alle sine forklædninger og tager med Thor på (ud)flugt. Odin er ikke lige at finde, så Frej passer udkigsposten Lidskjalf. Han kan ikke ændre indstillingen, men er også meget tilfreds med at kigge på
Show More
jætten Gymers hjem, Gymisgård, for dennes datter, jættepigen, Gerd, er lige efter hans smag. Han er blevet forelsket og da Tjalfe netop leder efter en manddomsprøve, bliver han sendt på mission for at hente Gerd til Asgård. Frej giver ham den ringproducerende ring, Drypner, med og han tager selv Odins hest Sleipner.
Velankommen støder han på en formummet hyrde, der giver ham gode råd, så han ikke "dør hårdt", kommer på "Mission umulig", men kan gøre Gerd "rørt, ikke rystet". Dvs en masse James Bond referencer. Gymer ser ellers ud til at have gang i forberedelser til Ragnarok.
Mens Tjalfe venter, fortæller hyrden om muren rundt om Asgård, som Loke fik en bygmester til at bygge mod at love ham Freja som kone og Solen og Månen, hvis han ellers blev færdig til tiden. De andre aser synes ikke om Lokes plan, så de tvinger ham i en hoppeham, så han kan lokke bygmesterens arbejdshingst, Svadilfare, på afveje. Det lykkes. Muren bliver ikke færdig, men Loke ser man ikke i et stykke tid. Da han dukker op er det med en hoppeham med udvidet maveskind og med et nyfødt føl med otte ben "som fulgte efter ham hele vejen hjem".
Tjalfe slipper ind i Gymnisgard, hvor han både møder jættepigen Gerd og jættekrigeren Hrimgrimnir. Han lokker Gerd med om bord på Sleipner og så går den vilde jagt ellers. Sleipner fører dem sikkert til Asgård, men med Gymer og alle jætterne lige i hælene. Undervejs stopper de i Barrilunden, hvor Gerd bliver imponeret af de flotte blomster. Gymer viser sig at være den mystiske bygmester og Gerd sender ham og hæren hjem igen for at de kan forberede sig på bryllup mellem hende og Frej i stedet for på krig. Tjalfe har bestået sin prøve og alle er glade, undtagen Loke, der er blevet genkendt af Svadilfare.

Glimrende tegneserie med de gamle myter moderniseret på passende vis og skrevet med et stort glimt i øjet.
Show Less

Publication

Kbh. : Carlsen, 2007.

Description

Tegneserie. Tjalfe sendes under dæknavnet, Skovsvend, til Udgård. Han er på hemmelig mission for guden Frej, der ønsker et stævnemøde med jætten Gymers datter, Gerd. Samtidig er en mægtig hær ved at samles i Gymisg@ård.

Language

Original language

Danish

Physical description

48 p.; 29.4 cm

ISBN

9788762605084

Local notes

Omslag: Peter Madsen
Omslaget viser Tjalfe på Slejpner på vej over en mur. Han har en noget velvoksen jættepige med
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Valhalla, bind 14

Pages

48

Library's rating

Rating

(4 ratings; 4.3)

DDC/MDS

741.59489
Page: 0.2286 seconds