Carl Barks' bedste

by Carl Barks

Hardcover, 2001

Status

Available

Library's review

Indeholder "Øystein Sørensen: Hvem var Carl Barks?", "Svend Erik Søland, Byron Erickson: Forord", "De firkantede æg fra Peru", "Skillinger fra skyerne", "I det gamle Californien", "Jul i Pengeløse", "Stor - større - størst!", "Den snedige onkel Joakim", "And i ulveklæder", "Den gyldne
Show More
hjelm", "Bing! Du er hypnotiseret", "Omelet", "Belærende beretning om brobygning", "Verdens næstrigeste and", "Øen i luften".

"Øystein Sørensen: Hvem var Carl Barks?" handler om Carl Barks liv og historier, også efter at han gik på pension i 1967. Han blev 99 år.
"Svend Erik Søland, Byron Erickson: Forord" handler om at det her kun er ca 4% af hans produktion, så man vil nok nemt savne en bestemt historie eller to. I det gamle Californien og Øen i luften er Carl Barks egne yndlingshistorier, så derfor er de med.
"De firkantede æg fra Peru" handler om Anders And, der er blevet ansat på et museum og taber en firkantet sten, der viser sig at være et æg. En ekspedition bliver sendt til Andes-bjergene for at finde de høns, der lægger firkantede æg. Anders og Rip, Rap og Rup kommer med og laver undervejs så dårlig mad at de bliver udsendt alene for at finde hønsene. Ungerne tygger ballontyggegummi konstant. Efter lidt genvordigheder finder de en dal, skjult i tåge, hvor æggene findes. Men alting er kubeformet, ikke kun æg. Indbyggerne kender til Andeby fra en tidligere besøgende i dalen, men de ved ikke hvad høns er! Æggene samler de i en anden dal og der er nok til at de ikke spiser andet. Anders og ungerne bliver helte, da de opdager hønsene (der ligner firkantede sten på en prik). Men ungerne kommer til at blæse runde tyggegummibobler og det er strengt forbudt at frembringe runde ting. De bliver taget til nåde igen, men kan ikke finde ud af dalen (hvis hovedby den tidligere besøgende, Professor Immerklog, har døbt Usleravnekrog), før de tilfældigt støder på et kompas. Vel hjemme igen har de medbragt to høns, men de galer desværre begge to. Anders og ungerne går på cafe bagefter for at få lidt at spise, men Anders går amok, da han bliver tilbudt en menu med ene fjerkræ og æg.
"Skillinger fra skyerne" handler om Anders, der arbejder på Onkel Joakims gård og ikke gider arbejde. Han får Højben til at ønske en million og vupti, kommer der en skypumpe forbi og suger alle Joakims penge op af en stor åben pengebeholder og fordeler dem over hele landet. Alle er blevet rige og ingen gider arbejde undtagen Joakim og ungerne, så en dag kommer alle folk tilbage og vil gerne købe mad, som Joakim så sælger for skyhøje priser og alting bliver igen som før.
"I det gamle Californien" handler om en rejse tilbage i tiden til det gamle Californien og fiestaer og Don Gaspare og Panchita.
"Jul i Pengeløse" handler om bydelen Pengeløse, hvor folk ingen penge har selv ikke til at holde jul for og det er snart jul. Rip, Rap og Rup forbarmer sig og starter en indsamling. Onkel Joakim vil intet give, selv om han bruger en snerydder til at skovle penge med "Jeg har ikke råd til at hjælpe nogen" siger han. Til sidst lover han dog at give 100 kr til flæskesteg, hvis Anders selv kan skaffe 100 kr til et legetøjstog. Langt om længe lykkes det Anders med lidt fiflen at få skaffet de 100 kr ved hjælp af Højbens held. Faktisk får han 100 kr og en 25 øre af Højben og han giver de 25 øre til Joakim, der putter dem i sin pengetank. Det skulle han aldrig have gjort, for bunden går ud af tanken og pengene ryger i et stort jordfaldshul. Ungerne hjælper ham dog med at få dem tilbage, men de tager sig godt betalt.
"Stor - større - størst!" handler om en konkurrence mellem Joakim og Maharajahen af Pengostan om at bygge den største og mest kostbare statue af Andebys grundlægger Kornelius Blisand. Det går helt over gevind og byen beder i stedet om at de to bygger statuer af dem selv. Onkel Joakim bringer selvfølgelig Maharajahen til tiggerstaven.
"Den snedige onkel Joakim" handler om Joakim, der tumler sig i penge som et marsvin, graver sig igennem dem som en muldvarp og kaster dem op i luften så de dumper ned i hovedet på ham. Bjørnebanden pønser på at hugge hans penge, men han snører dem i første omgang og får dem endda til selv at skjule hans penge uden at de ved det. Bjørnebanden opdager dem dog tilfældigt og angriber hans nye skjulested med stor fiffighed og nyavlede husbukke, der gør det af med hans trædæmning, så pengene lander på Bjørnebandens jord. Han tager dog fusen på dem ved at få dem til også at hoppe ud i pengene for at tage pengebad som ham selv. De står på hovedet og slår sig bevidstløse, så han kan redde sine penge hjem igen.
"And i ulveklæder" handler om Anders og Georg Gearløs. Georg har opfundet tænkekasser, som Anders gør grin med, men det er lige ved at gå galt.
"Den gyldne hjelm" handler om en gylden vikingehjelm der angiveligt giver finderen ret til hele nordamerika, så Sten Grå og hans sagfører Skarp Skarpson vil gerne have fingre i den, Flikus, flakus, flumdidelidum.
"Bing! Du er hypnotiseret" handler om farerne ved at hypnotisere godtroende folk.
"Omelet" handler om Anders And som hønseavler med masser af æg på en bakketop.
"Belærende beretning om brobygning" handler om grønspætterne, der bliver udfordret af gærdesmutterne i en konkurrence og det finder Rip, Rap og Rup nedværdigende, for gærdesmutterne er nemlig piger. Anders forsøger at hjælpe, men det går som sædvanligt galt. Men konkurrencen ender uafgjort og begge hold bliver hædret af en tyvestjernet grønspættegeneral.
"Verdens næstrigeste and" handler om Onkel Joakim og Guld-Iver Flintesten, der er næsten lige rige, så det er længden af opsamlet sejlgarn, der skal afgøre det. Joakim vinder med den længde sejlgarn, han bruger til at have sin lykkemønt hængende i om halsen.
"Øen i luften" handler om en asteroide, hvor Joakim vil flytte sine penge til. Men asteroiden er beboet af små indianere og Anders kommer til at skræmme deres byttedyr væk. Joakim sætter et klatretov op mellem to asteroider, men det er lidt dyrt i brændstof, både til raketten og til ungerne.

Glimrende historier fra Carl Barks hånd.
Show Less

Publication

[Kbh.] : Egmont Serieforlaget, 2001.

Language

Original language

English

Physical description

288 p.; 30.5 cm

ISBN

8789601475 / 9788789601472

Local notes

Omslag: Ikke angivet
Omslagsillustration: Carl Barks
Omslaget viser Joakim von And malet i fuld figur
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
"Den gode tegners" ypperste historier udvalgt af Svein Erik Søland og Byron Erickson
Oversat fra amerikansk "Lost In the Andes!" af ikke angivet oversætter
Oversat fra amerikansk "A Financial Fable" af ikke angivet oversætter
Oversat fra amerikansk "In Old California" af ikke angivet oversætter
Oversat fra amerikansk "A Christmas For Shacktown" af ikke angivet oversætter
Oversat fra amerikansk "Rich-richer-richest" af ikke angivet oversætter
Oversat fra amerikansk "Only A Poor Old Man" af ikke angivet oversætter
Oversat fra amerikansk "The Think Box Bollix" af ikke angivet oversætter
Oversat fra amerikansk "The Golden Helmet" af ikke angivet oversætter
Oversat fra amerikansk "The Hypno-Gun" af ikke angivet oversætter
Oversat fra amerikansk "A quick eggsit" af ikke angivet oversætter
Oversat fra amerikansk "Challenge of the Chickadees" af ikke angivet oversætter
Oversat fra amerikansk "The Second-richest Duck" af ikke angivet oversætter
Oversat fra amerikansk "Island in the Sky" af ikke angivet oversætter

Pages

288

Library's rating

Rating

½ (4 ratings; 4.5)
Page: 0.1597 seconds