Status
Call number
Library's review
144 tidsskrifter, heraf 98 for børn produceres i et oplag på 21 millioner i det 30 etager store forlagshøjhus. En dag kommer et anonymt brev med en bombetrussel.
Kriminalkommisær Jensen, ca 45 år, sættes på sagen.
31. etage rummer en specialafdeling, som
Jensens overordnede blander sig konstant, hvilket er højst usædvanligt.
Jensen finder frem til brevskriveren, men denne har allerede lagt en bombe og Jensen kommer for sent til at gøre noget. Bogen slutter med at han stikker fingrene i ørene og venter på braget. I "Stålspringet" afsløres at 32 blev dræbt af eksplosionen.
Forfatteren skildrer et overreguleret svensk fremtidsmareridt, hvor pressen er reduceret til sødsuppekanon. En livstræt og mavesyg kriminalkommisær nusser rundt og afdækker elendigheden mens han forsøger at gøre sit job. Ret ulæselig i dag, hvor papiraviserne stille dør. Fortsættes i Stålspringet, hvor samfundet går til grunde i en selvskabt epidemi.
De to bøger er en slags 1984 i svensk version.
Publication
Description
'The godfather of Scandinavian crime fiction' Jo Nesbo In an unnamed country, in an unnamed year sometime in the future, Chief Inspector Jensen of the Sixteenth Division is called in after the publishers controlling the entire country's newspapers and magazines receive a threat to blow up their building, in retaliation for a murder they are accused of committing. The building is evacuated, but the bomb fails to explode and Jensen is given seven days in which to track down the letter writer. Jensen has never had a case he could not solve before, but as his investigation into the identity of the letter writer begins it soon becomes clear that the directors of the publishers have their own secrets, not least the identity of the 'Special Department' on the thirty first floor; the only department not permitted to be evacuated after the bomb threat. Author of the Martin Beck series.… (more)
User reviews
Per Wahloo and his partner Mai Sjowall's jointly written "Martin Beck" series of the 1960s are thought of as Scandinavian crime classics. MURDER ON THE 31ST FLOOR, along with THE STEEL SPRING, are Per Wahloo solo works. Both books have a sci-fi slant, set in an undesignated future society, and both feature Inspector Jensen as investigator.
Originally published in translation in the UK in 1966, this novel's fictional future might send a shudder of recognition through the reader of the 2010s in the light of recent media/conglomerate scandals and a growing awareness of corporate power. Inspector Jensen struggles through his seven day deadline to find the would-be bomber. We follow his trail into the corrupt and closed-circuit world of The Company and the society it feeds. And this is a society shaped by The Accord, an agreement between all political and trade union organisations and The Company, a huge corporate which controls all newspaper and magazine publishing and their subsidiary industries including distribution, paper manufacture, even furniture production. The Company's iconography is everywhere - promoting conformity and “dignity”. Culture is fed to individuals through the Company's magazines and newspapers, alongside the processed meals available from public vending machines (the food industry is also an arm of the Company). Society's crime rate has fallen dramatically but so has the birth rate. Alcoholism and suicide rates have also risen. There are grimly prophetic touches such as the suburban mass-housing which are neatly dubbed “self-clearance areas” by the Ministry of Social Affairs. These are arranged around a bus station, parade of shops and piazza - as the bus route is axed, the shops close and are boarded up and the piazza becomes a graveyard of junked cars, occupants gradually leave until the development's now decrepit flats are left with about twenty percent occupancy.
This is an Orwellian tale in the scale of its imagination. But don't make the mistake of identifying Jensen as a liberal sceptic. Jensen's responses to rule-breaking and informality are a sharp reprimand for the perpetrator, he has a job to do and he will do it. A jewel of objective writing, this is a cool, beautifully-paced mystery containing a chilling vision of a corporate-owned dystopia.
Publishing of all sorts has become a monopoly of the group that owns The Skyscraper, the 31 storey building that dominates the capital city's skyline. As a result the people are fed a bland diet of feel good material whatever their choice of reading. The Skyscraper employs over 4,000 people and these all have to be evacuated when the bomb threat arrives by post. Stopping the presses even for a short time is extremely expensive, and the managing director of the publishing group contacts the chief of police for advice and immediate action. Neither is pleased when Chief Inspector Jensen advises that they must evacuate the building as he can't guarantee safety of those inside. However there is no bomb.
Jensen is given seven days to find out who sent the threat. His life is complicated by the fact that the pain that eventually sends him out of the country for a transplant in THE STEEL SPRING is ever present, but he is a dogged investigator and eventually finds out the truth.
This is not your every day crime fiction novel and those who have no taste for political polemic or satire might like to steer clear of it.
A powerful combine, called The Concern, has bought up all the magazines and newspapers in this unnamed northern country. The people are fed a constant diet of bland, meaningless nonsense. Anything
The building receives an anonymous, mailed bomb threat, and those in charge don't know what to do. After worrying that the disruption will be too costly, the decision is made to stage a fire drill, and the building is evacuated. When no explosion happens, Inspector Jensen of the Sixteenth Division is given the task of finding out who sent the bomb threat. His boss, the Chief of Police, intentionally does not want to know what's going on. Jensen has one week in which to crack the case, and he cannot let anyone in the skyscraper know what he is doing. That might cause them to become nervous or fearful, something which is practically a criminal offense. His investigation leads to the nearly-mythical thirty-first floor of the building, which few have seen, home to the Special Department.
I can only give this a rating of Pretty Good. It has some really good utopian ideas in it, but I guess Swedish police novels (where this was first published) are a lot different than American police novels. It reads like a cross between 1984 and an episode of the police show Dragnet; Inspector Jensen is a person of very few words.
Published for the first time in 1964 (2011 edition read).
NB: First read in German a long time ago. This is my first reading in English.
“The Murder on the 31st Floor” starts as a spiritual murder of cultural criticism, the freedom of
“The Murder on the 31st Floor” is a novel in several ways that breaks with Wahlöös earlier novels, which mostly take place in foreign dictatorships, mainly Spain and Latin America. But all his novels, from the beginning, with the football novel "Sky Goat" (1959), are power studies of various types.
You can read the rest of this review on my blog.
Subjects
Language
Original language
Original publication date
Physical description
ISBN
Local notes
Omslaget viser en mand på gaden. I baggrunden ses et højhus
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra svensk "Mord på 31:a våningen" af Henning Ipsen
Side 28: Selv om der blev skredet meget hårdt ind mod beruselse på gaden tog den til fra år til år, og efter at regeringen havde gennemført en ny lov der forbød spiritusmisbrug også i hjemmene, var politiets arbejdsbyrde blevet næsten umenneskelig.
Side 28: Man lægger fem tusind procent skat på spiritussen. Så skaber man levevilkår der tvinger folk til at drikke sig ihjel, og oven i hatten tjener man tre hundrede tusinde om dagen på drukbøderne, alene her i byen.
Side 32: Ansvaret er Deres. Jeg stoler på Dem.
Side 33: Gennem femogtyve års tjeneste i korpset havde han kun set politidirektøren én eneste gang og ikke talt med ham før i går. Siden da havde de talt sammen fem gange.
Side 37: Han tænkte imens på selvmordshyppigheden, der var gået markant ned efter gennemførelsen af den nye spirituslov. Alkoholikerhjemmene offentliggjorde ikke nogen statistik, og selvmord på politistationerne registreredes som pludselige dødsfald.
Side 40: Kritik forekom, men den rettedes så godt som udelukkende mod berygtede historiske psykopater, undtagelsesvis mod forhold i meget fjerne lande og da altid i diffuse og meget sømmelige vendinger.
Side 47: Vore blade er sunde og lystbetonede. De har slet ikke til hensigt at komplicere læsernes tilværelse eller deres følelsesliv.
Side 54: Udtal dig aldrig nedsættende om Forlaget eller dets blade!
Det er forbudt at opsætte billeder eller gensatnde af enhver art på dørenes ydersider!
Optræd altid som ambassadør for virksomheden. Også i fritiden! Husk at Forlaget optræder som det sømmer sig et sådant: med dømmekraft, værdighed og ansvar!
Sæt dig ud over uberettiget kritik. "Virkelighedsflugt" og "forløjethed" er blot andre ord for digt og fantasi!
Vær dg altid bevidst at du optræder som repræsentant for Forlaget og dit blad. Også i fritiden!
De "sandeste" repotager er ikke altid de bedste! "Sandheden" er en vare som man må omgås særdeles forsigtigt i den moderne journalistik. Det er ikke sikkert at alle tåler den lige så godt som du!
Det er din opgave at underholde vore læsere, at stimulere dem til at drømme. Det er ikke din opgave at chokere, ophidse eller forurolige, heller ikke at "vække" eller opdrage!
Side 60: Der var ikke noget lovmæssigt forbud mod den slags billeder, men efter en voldsom opblomstringsperiode for en del år siden var pornografiske artikler af en eller anden grund næsten helt forsvundet fra markedet. Visse steder sattes mangelen på efterspørgsel i forbindelse med den hastigt dalende fødselshyppighed.
Side 62: Verdens største folkekøkken, sagde han. Tre hundrede og halvtreds tusinde portioner om uge. Løgnsuppe, garanteret smagløs. År ud og år ind.
Side 62: Her sidder forklædte bondekarle fra en mødding på landet som chefredaktører. Og så selvfølgelig gamle landsbyludere som en eller anden har gjort sig til grin for.
Side 63: Højtærede publikum! Vort spil er forbi og spillets helt bliver hængt, for menneskeheden ligner sig selv og giver intet bort i nåde og som foræring.
Side 102: En jetmaskine drønede hen over huset, i retning af en flyveplads snesevis af kilometre længere sydpå. Derfra transporteredes dagligt store grupper af mennesker afsted til udlandet for at tilbringe deres årlige rekreationsuger på visse udvalgte steder med passende betingelser. Denne aktivitet var organiseret lige til grænsen af det mulige.
Side 104: Der var kun tre svipsere: alkoholismen, selvmordshyppigheden og fødselstallet. Det blev ikke anset for korrekt at tale om dem, og sådan er det den dag i dag.
Side 105: Det var mord. Mord på en idé.
Side 123: Hun iværksatte et rent blodbad. Praktisk talt hele personalet blev udrenset og erstattet med de mest sindsyge idioter. Vi havde en redakttionssekretær, der egentlig var damefrisør, og aldrig havde set et semikolon. Da hun pludselig så et på sin egen skrivemaskine kom hun ind til mig og spurgte hvad det var - og jeg var så bange for at blive fyret at jeg ikke turde sige det. Jeg kan huske at jeg sagde at det nok var et nyt intellektuelt påhit.
Side 124: Joke med Strindberg.
Side 125: Et halvt år efter blev han klemt ihjel i paternosterelevatoren. Den standsede mellem to etager og da han kravlede ud af den gik den i gang igen. Han gik praktisk talt midt over. Så dum som han var, kan man roligt regne med at det var hans egen skyld.
Side 159: Alt er censureret, den mad vi spiser, de blade vi læser, det fjernsynsprogram vi ser og de radioudsendelser vi lytter til. Selv fodboldkampene er censureret, det siges at man klipper i de situationer hvor spillerne bliver skadet og hvor der begås grovere forseelser mod reglerne. Alt det sker til menneskets bedste.
Side 159: Disse symptomer var tydeligst inden for retsvæsenet. Det begyndte med at loven om hemmeligholdelse blev anvendt stadig oftere og stadig mere rigoristisk, det lykkedes militæret at bilde juristerne og politikerne ind at alle mulige petitesser var væsentlige for landets sikkerhed.
Side 160: De moralske kvalifikationer hos de mennesker, der var i besiddelse af denne magt, må vi naturligvis tale meget sagte om.
Side 166: Jeg mangler evnen til ikke at sige sandheden.
Similar in this library
Pages
DDC/MDS
839.7 |