Status
Available
Library's review
Indeholder "Den fordrukne veteran med vaskebrædtskraniet", "Gensyn i Brooklyn", "Livsens stav", "Mademoiselle Claude", "Astrologisk fricassé".
"Den fordrukne veteran med vaskebrædtskraniet" handler om forfatteren og en af hans venner Rattner, der er ude at få en drink og støder på en meget
"Gensyn i Brooklyn" handler om forfatteren, der vender tilbage til USA efter 10 år i udlandet. Hans gæld er blevet større og han har skrevet nogle bøger, men de bliver højst sandsynligt aldrig udgivet i USA. Hans forældre ligner mumier og hans søster et runket æble. Faderen er syg af kræft, men har det nogenlunde. Forfatteren begynder at tjene penge, men familien er egentlig mere interesseret i ham end i hans penge, hvilket jo er ret sympatisk.
"Livsens stav" handler om brød, amerikansk cellofanindpakket, smagløst papbrød. Hvis Egon Olsen og Kaptajn Haddock havde set sig sur på bandbullens genstand, kunne de ikke have skrevet det bedre.
"Mademoiselle Claude" handler om en prostitueret, som forfatteren lever sammen med et stykke tid. Det kan selvfølgelig resultere i en kønssygdom.
"Astrologisk fricassé" handler om astrologi og stjernetegnsfims. Henry Miller er stærkt imod vrøvlet. Novellen skildrer et selskab, hvor forfatteren vrøvler løs i en grad, så det er højst uhøfligt.
Veloplagt overskruet rablen om udvalgte emner.
"Den fordrukne veteran med vaskebrædtskraniet" handler om forfatteren og en af hans venner Rattner, der er ude at få en drink og støder på en meget
Show More
usædvanlig mand. Han er veteran og har i den grad ar, der beviser det. Han har også gentagne gange skabt sig en formue og formøblet den igen. Han er ligeglad med personlige ejendele og kan klare sig med en tandbørste for han kan altid skrive noget møg, der kan sælges, hvis han fattes penge. Ganske underholdende, men måske er han bare fuld af løgn?"Gensyn i Brooklyn" handler om forfatteren, der vender tilbage til USA efter 10 år i udlandet. Hans gæld er blevet større og han har skrevet nogle bøger, men de bliver højst sandsynligt aldrig udgivet i USA. Hans forældre ligner mumier og hans søster et runket æble. Faderen er syg af kræft, men har det nogenlunde. Forfatteren begynder at tjene penge, men familien er egentlig mere interesseret i ham end i hans penge, hvilket jo er ret sympatisk.
"Livsens stav" handler om brød, amerikansk cellofanindpakket, smagløst papbrød. Hvis Egon Olsen og Kaptajn Haddock havde set sig sur på bandbullens genstand, kunne de ikke have skrevet det bedre.
"Mademoiselle Claude" handler om en prostitueret, som forfatteren lever sammen med et stykke tid. Det kan selvfølgelig resultere i en kønssygdom.
"Astrologisk fricassé" handler om astrologi og stjernetegnsfims. Henry Miller er stærkt imod vrøvlet. Novellen skildrer et selskab, hvor forfatteren vrøvler løs i en grad, så det er højst uhøfligt.
Veloplagt overskruet rablen om udvalgte emner.
Show Less
Genres
Publication
Hans Reitzel, 1960. Hans Reitzels serie
Language
Original language
English
Physical description
126 p.; 19.7 cm
Local notes
Omslag: Preben Zahle
Omslaget viser nogle personer, der står op og spiser. I forgrunden sidder der dog en herre i en lænestol.
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra amerikansk "Nights of love and laughter", "The intimate Henry Miller" af Mogens Boisen
Oversat fra amerikansk "The Alcoholic Veteran with the Washboard Cranium" af Mogens Boisen
Oversat fra amerikansk "Reunion in Brooklyn" af Mogens Boisen
Oversat fra amerikansk "The Staff of Life" af Mogens Boisen
Oversat fra amerikansk "Mademoiselle Claude" af Mogens Boisen
Oversat fra amerikansk "Astrological Fricassee" af Mogens Boisen
Hans Reitzels serie, bind 29
Side 16: Det, der interesserede mig, var, at servitricen, som ingen havde ænset, pludselig ganske roligt bemærkede, at 'nu kan vi snart vente et nyt præsidentmord'. Mord virker utiltalende, når det drejer sig om De forenede Staters præsident, men der myrdes en masse ustandselig, og ingen synes at blive særlig forarget over det. Da jeg var ung, plejede vi at piske en nigger ihjel, bare for at vise en gæst, hvordan man gør det. Det bliver stadig gjort, men vistnok ikke så offentligt. Vi forbedrer tingene ved at tilsløre dem.
Side 16: Hvis jeg ikke drak, ville jeg have en anden last - måske være kidnapper eller en finere massemorder, hvem ved? Og hvis jeg ingen laster havde, så ville jeg bare være et stakkels skrog, et skrog som millioner af andre, og hvad havde jeg ud af det? Tror De, at jeg ville få nogen tilfredsstillelse af at dø med arbejdstøj på, som man siger? Overhovedet ikke! Jeg ville hellere dø på et drankerhjem mellem subjekter og havarerede. Hvis det går sådan, vil jeg i det mindste have den tilfredsstillelse at kunne sige, at jeg kun har haft een herre - John Barleycorn, den rene sprit! I har tusinde herrer, perfide, lumske herrer, der piner jer, selv når I sover. Jeg har kun een, og skal jeg være ærlig, er han mere en even end tugtemester. Han roder mig ind i ubehagelige historier, men han lyver aldrig for mig. Han siger aldrig 'frihed, lighed, broderskab' eller andet af det pjat. Han siger kun 'Jeg vil gøre dig så hamrende fuld, at du ikke ved, hvem du selv er', og det er det eneste, jeg ønsker.
Side 29: Vi er allesammen dræbere - de fleste af os får bare aldrig mulighed for at dyrke mikroben. De værste dræbere er naturligvis dem, der bliver hjemme. De kan heller ikke gøre for det. Soldaten får en chance for at give luft for sine følelser, men den mand, der bliver hjemme, har ingen sikkerhedsventil for sine følelser. Jeg mener nu, at man burde slå journalisterne ihjel lige fra starten. Det er dem, der inspirerer til at dræbe. Hitler er en ren, ædel idealist i sammenligning med de banditter. Jeg mener ikke korrespondenterne. Jeg mener redaktørerne og de bagmænd, der beordrer redaktørerne til at skrive den gift, de udspreder.
Side 29: Ingen mand med nogen selvrespekt ønsker at blive løjtnant. De har allesammen mindreværdskomplekser.
Side 31: Der er mennesker, der giver og tilgiver uden forbehold, uden at spørge, og der er den anden slags, der altid ved, hvordan de skal mobilisere tusind grunde til at undlade at hjælpe. De sidstnævnte avancerer aldrig op i den første klasse. Aldrig. Svælget mellem dem er så bredt som helvede. Man fødes venlig, overbærende, tilgivende, tolerant, barmhjertig. Man bliver ikke sådan gennem religion eller uddannelse. Ven til år 56.927, og der vil stadig være disse to grupper af mennesker. Og mellem de to vil der altid være en skyggeverden, en verden med genfærdsagtige væsner, der vakler forgæves rundt, vandrer på gaderne i pine, mens verden sover.
Side 34: Jeg synes at være født sådan, at jeg er ude af stand til at skrive en bestseller.
Side 35: Min søster åbnede lågen. Hun havde forandret sig meget, var blevet visen og indskrumpen som et gammelt æble. Min mor og min far stod på tærskelen for at tage imod mig. De var blevet forfærdeligt gamle. Et øjeblik havde jeg den ubehagelige fornemmelse, at jeg så på to mumier, der var blevet taget fra gravkammeret og fikset op, så de så en smule levende ud.
Side 65:En protese med kunstige tænder betyder langt mere for en amerikaner end et godt brød. Her er kædereaktionen: dårligt brød, slette tænder, fordøjelsesbesværligheder, dårlig ånde, seksuel underernæring, sygdom og ulykker, operationsbordet, kunstige lemmer, briller, skaldethed, nyre- og blæresygdomme, neuroser, psykoser, skizofreni, krig og hungersnød.
Side 65: Begynd med det amerikanske brød, der er så smukt indpakket i cellofan, og De ender på lossepladsen som femogfyrreårig.
Side 72: Værst af alt er dog de amerikanske kager eller såkaldte pies, og værst af alle disse atter den slags, man får på den græske restaurant. Denne hedder tit "New York Café" og forekommer i enhver landsby landet over. Ja, i denne type af restauranter er alt så dårligt, som det overhovedet kan være, men kagen værre end alt andet.
Side 72: Tit byder de ikke den trætte rejsende andet end kage. Der står de, række efter række af tallerkener eller fade med kage, allesammen fyldt med råddenskab og arsenik. Skorpen ligner skurv og er skurv, som regel fremstillet af det fineste harske fedtstof, Amerikas græske indvandrere har været i stand til at producere.
Side 76: Hvis De har ondt eller værk noget sted, så sig det aldrig til tandlægen, for han vil i så fald straks trække alle Deres tænder ud. I vore dage er selv cowboys stolte af deres forlorne tænder. Næppe een hårdt arbejdende amerikaner har ikke - hvor glimrende hans fysik end er - kunstige tænder eller gane, når han er fyldt fyrre. Næppe een normal amerikaner har beholdt alt hår på hovedet efter de fyrre. Næppe een amerikaner over enogtyve går uden briller, hvad enten han arbejder hårdt eller tager den med ro.
Side 77: Med polygamiet var mormonerne hastigt på vej til at opbygge et verdensrige. Ingen kan sige, at mormonerne er eller nogensinde har været et uønskeligt element i det store amerikanske samfund. De var og er stadig et af de få samfund i dette land, hvor fattigdom er relativt ukendt. De frembringer færre forbrydere end andre dele af landet - og færre åndssvage og mindre vrøvl af enhver slags. Og himlen skal vide, at de aldrig, aldrig har været mere umoralske end andre medlemmer af samfundet. Tværtimod var de ikke alene lovlydige, mere fredelige, flittige samfundssindede og fremsynede end Amerikas øvrige samfund, men de var også absolut mere moralske i ordets strengeste forstand, det vil sige i den forstand, at de virkelig praktiserede, hvad de prækede.
Side 99: noget af en rovfulg (typo)
Omslaget viser nogle personer, der står op og spiser. I forgrunden sidder der dog en herre i en lænestol.
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra amerikansk "Nights of love and laughter", "The intimate Henry Miller" af Mogens Boisen
Oversat fra amerikansk "The Alcoholic Veteran with the Washboard Cranium" af Mogens Boisen
Oversat fra amerikansk "Reunion in Brooklyn" af Mogens Boisen
Oversat fra amerikansk "The Staff of Life" af Mogens Boisen
Oversat fra amerikansk "Mademoiselle Claude" af Mogens Boisen
Oversat fra amerikansk "Astrological Fricassee" af Mogens Boisen
Hans Reitzels serie, bind 29
Side 16: Det, der interesserede mig, var, at servitricen, som ingen havde ænset, pludselig ganske roligt bemærkede, at 'nu kan vi snart vente et nyt præsidentmord'. Mord virker utiltalende, når det drejer sig om De forenede Staters præsident, men der myrdes en masse ustandselig, og ingen synes at blive særlig forarget over det. Da jeg var ung, plejede vi at piske en nigger ihjel, bare for at vise en gæst, hvordan man gør det. Det bliver stadig gjort, men vistnok ikke så offentligt. Vi forbedrer tingene ved at tilsløre dem.
Side 16: Hvis jeg ikke drak, ville jeg have en anden last - måske være kidnapper eller en finere massemorder, hvem ved? Og hvis jeg ingen laster havde, så ville jeg bare være et stakkels skrog, et skrog som millioner af andre, og hvad havde jeg ud af det? Tror De, at jeg ville få nogen tilfredsstillelse af at dø med arbejdstøj på, som man siger? Overhovedet ikke! Jeg ville hellere dø på et drankerhjem mellem subjekter og havarerede. Hvis det går sådan, vil jeg i det mindste have den tilfredsstillelse at kunne sige, at jeg kun har haft een herre - John Barleycorn, den rene sprit! I har tusinde herrer, perfide, lumske herrer, der piner jer, selv når I sover. Jeg har kun een, og skal jeg være ærlig, er han mere en even end tugtemester. Han roder mig ind i ubehagelige historier, men han lyver aldrig for mig. Han siger aldrig 'frihed, lighed, broderskab' eller andet af det pjat. Han siger kun 'Jeg vil gøre dig så hamrende fuld, at du ikke ved, hvem du selv er', og det er det eneste, jeg ønsker.
Side 29: Vi er allesammen dræbere - de fleste af os får bare aldrig mulighed for at dyrke mikroben. De værste dræbere er naturligvis dem, der bliver hjemme. De kan heller ikke gøre for det. Soldaten får en chance for at give luft for sine følelser, men den mand, der bliver hjemme, har ingen sikkerhedsventil for sine følelser. Jeg mener nu, at man burde slå journalisterne ihjel lige fra starten. Det er dem, der inspirerer til at dræbe. Hitler er en ren, ædel idealist i sammenligning med de banditter. Jeg mener ikke korrespondenterne. Jeg mener redaktørerne og de bagmænd, der beordrer redaktørerne til at skrive den gift, de udspreder.
Side 29: Ingen mand med nogen selvrespekt ønsker at blive løjtnant. De har allesammen mindreværdskomplekser.
Side 31: Der er mennesker, der giver og tilgiver uden forbehold, uden at spørge, og der er den anden slags, der altid ved, hvordan de skal mobilisere tusind grunde til at undlade at hjælpe. De sidstnævnte avancerer aldrig op i den første klasse. Aldrig. Svælget mellem dem er så bredt som helvede. Man fødes venlig, overbærende, tilgivende, tolerant, barmhjertig. Man bliver ikke sådan gennem religion eller uddannelse. Ven til år 56.927, og der vil stadig være disse to grupper af mennesker. Og mellem de to vil der altid være en skyggeverden, en verden med genfærdsagtige væsner, der vakler forgæves rundt, vandrer på gaderne i pine, mens verden sover.
Side 34: Jeg synes at være født sådan, at jeg er ude af stand til at skrive en bestseller.
Side 35: Min søster åbnede lågen. Hun havde forandret sig meget, var blevet visen og indskrumpen som et gammelt æble. Min mor og min far stod på tærskelen for at tage imod mig. De var blevet forfærdeligt gamle. Et øjeblik havde jeg den ubehagelige fornemmelse, at jeg så på to mumier, der var blevet taget fra gravkammeret og fikset op, så de så en smule levende ud.
Side 65:En protese med kunstige tænder betyder langt mere for en amerikaner end et godt brød. Her er kædereaktionen: dårligt brød, slette tænder, fordøjelsesbesværligheder, dårlig ånde, seksuel underernæring, sygdom og ulykker, operationsbordet, kunstige lemmer, briller, skaldethed, nyre- og blæresygdomme, neuroser, psykoser, skizofreni, krig og hungersnød.
Side 65: Begynd med det amerikanske brød, der er så smukt indpakket i cellofan, og De ender på lossepladsen som femogfyrreårig.
Side 72: Værst af alt er dog de amerikanske kager eller såkaldte pies, og værst af alle disse atter den slags, man får på den græske restaurant. Denne hedder tit "New York Café" og forekommer i enhver landsby landet over. Ja, i denne type af restauranter er alt så dårligt, som det overhovedet kan være, men kagen værre end alt andet.
Side 72: Tit byder de ikke den trætte rejsende andet end kage. Der står de, række efter række af tallerkener eller fade med kage, allesammen fyldt med råddenskab og arsenik. Skorpen ligner skurv og er skurv, som regel fremstillet af det fineste harske fedtstof, Amerikas græske indvandrere har været i stand til at producere.
Side 76: Hvis De har ondt eller værk noget sted, så sig det aldrig til tandlægen, for han vil i så fald straks trække alle Deres tænder ud. I vore dage er selv cowboys stolte af deres forlorne tænder. Næppe een hårdt arbejdende amerikaner har ikke - hvor glimrende hans fysik end er - kunstige tænder eller gane, når han er fyldt fyrre. Næppe een normal amerikaner har beholdt alt hår på hovedet efter de fyrre. Næppe een amerikaner over enogtyve går uden briller, hvad enten han arbejder hårdt eller tager den med ro.
Side 77: Med polygamiet var mormonerne hastigt på vej til at opbygge et verdensrige. Ingen kan sige, at mormonerne er eller nogensinde har været et uønskeligt element i det store amerikanske samfund. De var og er stadig et af de få samfund i dette land, hvor fattigdom er relativt ukendt. De frembringer færre forbrydere end andre dele af landet - og færre åndssvage og mindre vrøvl af enhver slags. Og himlen skal vide, at de aldrig, aldrig har været mere umoralske end andre medlemmer af samfundet. Tværtimod var de ikke alene lovlydige, mere fredelige, flittige samfundssindede og fremsynede end Amerikas øvrige samfund, men de var også absolut mere moralske i ordets strengeste forstand, det vil sige i den forstand, at de virkelig praktiserede, hvad de prækede.
Side 99: noget af en rovfulg (typo)
Pages
126