Status
Available
Library's review
Indeholder "Poul Sørensen: Indledning", "Frank Jæger: Præsten i Herløw", "Leif E. Christensen: De vises sten i Edelhøj", "Eiler Jørgensen: Der var en mand", "Thit Jensen: Da Øllebrød-Niels fik Huset fuldt af fremmede", "Finn Methling: Opvågnen i Schlüsselburg", "Boris Møller: En Orm gør
"Poul Sørensen: Indledning" handler om karakteren af danske spøgelseshistorier. De er præget af sund skepsis.
"Frank Jæger: Præsten i Herløw" handler om en præst, der bliver plaget af et genfærd, der skubber til hans ske og glas, når han spiser og ødelægger ting. Provsten kommer på visitats og bebrejder ham præstegårdens tilstand. Præsten undskylder, men går i enrum og siger "Jeg tror på dig!" Herefter er det provsten, der har fornøjelse af spøgelset.
"Leif E. Christensen: De vises sten i Edelhøj" er nærmest en fabel om Daniel, Kean og Ernst, der får at vide at der ligger en skat gravet ned på Edelhøj, men at spådommen siger at byen vil bryde i brand, hvis skatten graves op. De graver skatten op og byen går i brand.
"Eiler Jørgensen: Der var en mand" handler om Hank og Fay, der har en lille restaurant. De har meget at lave og en dag kommer Jack forbi og spørger om de har arbejde til ham. De antager ham og han arbejder for kost og logi og 10 dollars om ugen. Han arbejder helt upåklageligt og forretningen går strålende. En dag er de ved stranden alle tre. Hank og Fay falder i søvn og da de vågner er Jack forsvundet. Hans tøj er der stadig og der mangler ikke en dollar i restauranten, men en pakke med papirer og nogle nøgler, han havde med, er væk. Hank og Fay er inde på at han måske bare var indbildning?
"Thit Jensen: Da Øllebrød-Niels fik Huset fuldt af fremmede" handler om Niels, der er brødkusk og en mand af få ord og måske også tanker. Han ser genfærd og varsler jævnt tit, men siger ikke noget om det. På en auktion køber han en sæk rebstumper, men de viser sig allesammen at være fra hængte, for doktoren havde en vane med at samle dem sammen. Han synes det er uretfærdigt at selvmordere ikke kan finde hvile, for han har jo tit set det varslet lang tid i forvejen dvs det må være forudbestemt. Han smider sækken med rebstumper på ilden.
"Finn Methling: Opvågnen i Schlüsselburg" handler om to fanger i et af zarens fængsler. N. A. og en Ivan Ivanovitch Kurelov. Den gamle N. A. og den unge Ivan kommunikerer via bankesignaler. Schlüsselburg bliver nedlagt, N. A. bliver løsladt og Ivan flyttet til Akatui-fængslet i Sibirien, hvor han flygter fra i 1906 og kommer til Zürich og bliver skomager.
"Boris Møller: En Orm gør Oprør" handler om Victor Larsen, der har gjort alt for at blive gift med Irena, selv om hun både er snobbet og ulidelig. Hun retter altid på ham, men da han en dag dør, vender han tilbage som et mere frigjort spøgelse. Endda frigjort nok til at hygge sig med køkkenpige Doris. Irena besvimer, da hun finder dem i seng sammen.
"Soya: Fotografier der talte" handler om Soyas onkel Hartvig, der kan se de afdøde. Også en Dagny som døde af tuberkulose. Han ved at hun godt kan lide at læse, så han køber af og til nye bøger til hende.
"Joachim Stenzelius: Enkelegen" handler om to kusiner, Merete og Lætitia, der vokser op som søskende og hinandens bedste veninder. Merete er smuk, men Lætitia er meget smukkere. De bliver forelskede i samme mand, Georg. Lætitia bliver gift med ham, men bliver syg. De laver et sjælebytte, men kun for fem år. Meretes sjæl dør i Lætitias krop, men Lætitias sjæl i Meretes krop opsøger Georg og de to bliver gift. Efter fem år dukker Meretes sjæl op og Lætitia må vige pladsen. Meretes sjæl i Meretes krop er nu gift med Georg, men han pines mellem kærlighed til Lætitia og kærlighed til Merete. Til sidst slår Merete Georg ihjel, så han kan forenes med Lætitia, men hun bliver selv henrettet for drabet og hvad mon så der sker? Præsten kan kun trøste med at "i Himmelen skal der ikke tages til Ægte".
"Poul Sørensen: Genfærds-Kolonnen" handler om en sælger, der farer vild i et øde område tæt på grænsen til Østtyskland. Han støder på en fangekolonne af genfærd, der piskes frem på samme måde, som han selv blev det under krigen. Men det uhyggelige er at da en af fangerne bliver slået ihjel af en af vogterne, så er det et rigtigt lig, der bliver liggende. "Vi er ikke spøgelser. Vi er her igen."
Nogenlunde gode spøgelseshistorier. Enkelegen er smukt fortalt og med mange kloge ord. "Opvågnen i Schlüsselburg" har nogle overvejelser om den fjerde dimension, der minder meget om Abbott's Flatland.
Show More
Oprør", "Soya: Fotografier der talte", "Joachim Stenzelius: Enkelegen", "Poul Sørensen: Genfærds-Kolonnen"."Poul Sørensen: Indledning" handler om karakteren af danske spøgelseshistorier. De er præget af sund skepsis.
"Frank Jæger: Præsten i Herløw" handler om en præst, der bliver plaget af et genfærd, der skubber til hans ske og glas, når han spiser og ødelægger ting. Provsten kommer på visitats og bebrejder ham præstegårdens tilstand. Præsten undskylder, men går i enrum og siger "Jeg tror på dig!" Herefter er det provsten, der har fornøjelse af spøgelset.
"Leif E. Christensen: De vises sten i Edelhøj" er nærmest en fabel om Daniel, Kean og Ernst, der får at vide at der ligger en skat gravet ned på Edelhøj, men at spådommen siger at byen vil bryde i brand, hvis skatten graves op. De graver skatten op og byen går i brand.
"Eiler Jørgensen: Der var en mand" handler om Hank og Fay, der har en lille restaurant. De har meget at lave og en dag kommer Jack forbi og spørger om de har arbejde til ham. De antager ham og han arbejder for kost og logi og 10 dollars om ugen. Han arbejder helt upåklageligt og forretningen går strålende. En dag er de ved stranden alle tre. Hank og Fay falder i søvn og da de vågner er Jack forsvundet. Hans tøj er der stadig og der mangler ikke en dollar i restauranten, men en pakke med papirer og nogle nøgler, han havde med, er væk. Hank og Fay er inde på at han måske bare var indbildning?
"Thit Jensen: Da Øllebrød-Niels fik Huset fuldt af fremmede" handler om Niels, der er brødkusk og en mand af få ord og måske også tanker. Han ser genfærd og varsler jævnt tit, men siger ikke noget om det. På en auktion køber han en sæk rebstumper, men de viser sig allesammen at være fra hængte, for doktoren havde en vane med at samle dem sammen. Han synes det er uretfærdigt at selvmordere ikke kan finde hvile, for han har jo tit set det varslet lang tid i forvejen dvs det må være forudbestemt. Han smider sækken med rebstumper på ilden.
"Finn Methling: Opvågnen i Schlüsselburg" handler om to fanger i et af zarens fængsler. N. A. og en Ivan Ivanovitch Kurelov. Den gamle N. A. og den unge Ivan kommunikerer via bankesignaler. Schlüsselburg bliver nedlagt, N. A. bliver løsladt og Ivan flyttet til Akatui-fængslet i Sibirien, hvor han flygter fra i 1906 og kommer til Zürich og bliver skomager.
"Boris Møller: En Orm gør Oprør" handler om Victor Larsen, der har gjort alt for at blive gift med Irena, selv om hun både er snobbet og ulidelig. Hun retter altid på ham, men da han en dag dør, vender han tilbage som et mere frigjort spøgelse. Endda frigjort nok til at hygge sig med køkkenpige Doris. Irena besvimer, da hun finder dem i seng sammen.
"Soya: Fotografier der talte" handler om Soyas onkel Hartvig, der kan se de afdøde. Også en Dagny som døde af tuberkulose. Han ved at hun godt kan lide at læse, så han køber af og til nye bøger til hende.
"Joachim Stenzelius: Enkelegen" handler om to kusiner, Merete og Lætitia, der vokser op som søskende og hinandens bedste veninder. Merete er smuk, men Lætitia er meget smukkere. De bliver forelskede i samme mand, Georg. Lætitia bliver gift med ham, men bliver syg. De laver et sjælebytte, men kun for fem år. Meretes sjæl dør i Lætitias krop, men Lætitias sjæl i Meretes krop opsøger Georg og de to bliver gift. Efter fem år dukker Meretes sjæl op og Lætitia må vige pladsen. Meretes sjæl i Meretes krop er nu gift med Georg, men han pines mellem kærlighed til Lætitia og kærlighed til Merete. Til sidst slår Merete Georg ihjel, så han kan forenes med Lætitia, men hun bliver selv henrettet for drabet og hvad mon så der sker? Præsten kan kun trøste med at "i Himmelen skal der ikke tages til Ægte".
"Poul Sørensen: Genfærds-Kolonnen" handler om en sælger, der farer vild i et øde område tæt på grænsen til Østtyskland. Han støder på en fangekolonne af genfærd, der piskes frem på samme måde, som han selv blev det under krigen. Men det uhyggelige er at da en af fangerne bliver slået ihjel af en af vogterne, så er det et rigtigt lig, der bliver liggende. "Vi er ikke spøgelser. Vi er her igen."
Nogenlunde gode spøgelseshistorier. Enkelegen er smukt fortalt og med mange kloge ord. "Opvågnen i Schlüsselburg" har nogle overvejelser om den fjerde dimension, der minder meget om Abbott's Flatland.
Show Less
Genres
Publication
Kbh. : Borgen, 1952.
Language
Original language
Danish
Physical description
151 p.; 21.3 cm
Local notes
Omslag: Soya III
Omslaget viser spøgelser der trækker en kiste i en spøgelsesvogn
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Side 47: Hvis vi mennesker ikke ved vor indbildningskraft ... eller hvad skal jeg kalde det? ... kunne skabe et menneske, synlig for alle, naar vi dog hver nat ser op mod stjernerne og giver dem navne og styrer efter dem, skønt vi aldrig har rørt ved dem ... og maaske kun indbilder os, at de eksisterer.
Poul Sørensen = "Poeten"
Side 113: Præster, der staar midt i deres Gerning og skal agere for Offentlighedens Øjne, kan være stormende, urolige, handlingsbevægede; men en gammel Præst, der har set til Bunds i al menneskelig Skrøbelighed og nu har Tid og Ro til at tænke den igennem ved et Glas Punch og en Pibe Tobak, er ikke stort andet end en mild, afklaret Stemme, der, naar den taler til de Unge, maaske mest taler til sig selv.
Side 113: Hust, at i Enkeleg maa altid een blive udenfor, selv af dem, der leger med. Og Legepladsen indskrænker sig ikke altid til en Græsplæne en Sommeraften. Den kan gaa langt hinsides Liv og Død.
Side 115: Den tragiske Kontrast mellem Enevoldskongen og den forkuede Bonde er ikke nær saa stor som mellem Kongen og hans yngre Broder, der har Alverdens Pragt og Rigdom, men som ved, at han aldrig kan blive Konge. Og da Skønheden er Kvindernes Kongemagt, maa det nok være forfærdeligt at være en smuk Piges grimme Søster, men langt værre er det selv at være en smuk Pige og have en Søster, der er endnu smukkere.
Side 121: En Rose er smukkest den Morgen, den folder sig ud, og en purung Pige er aldrig smukkere end på sit første Bal.
Side 124: Som Eddike paa Salpeter er den, der synger Viser for et bedrøvet Hjerte.
Side 125: Hvis jeg engang hellere vilde være dig, saa maatte det være engang, hvor du var saa lykkelig, at du slet ikke brød dig om at bytte, saa det nytter ikke noget. Men jeg skal huske det, hvis jeg engang bliver ked af at være mig selv.
Omslaget viser spøgelser der trækker en kiste i en spøgelsesvogn
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Side 47: Hvis vi mennesker ikke ved vor indbildningskraft ... eller hvad skal jeg kalde det? ... kunne skabe et menneske, synlig for alle, naar vi dog hver nat ser op mod stjernerne og giver dem navne og styrer efter dem, skønt vi aldrig har rørt ved dem ... og maaske kun indbilder os, at de eksisterer.
Poul Sørensen = "Poeten"
Side 113: Præster, der staar midt i deres Gerning og skal agere for Offentlighedens Øjne, kan være stormende, urolige, handlingsbevægede; men en gammel Præst, der har set til Bunds i al menneskelig Skrøbelighed og nu har Tid og Ro til at tænke den igennem ved et Glas Punch og en Pibe Tobak, er ikke stort andet end en mild, afklaret Stemme, der, naar den taler til de Unge, maaske mest taler til sig selv.
Side 113: Hust, at i Enkeleg maa altid een blive udenfor, selv af dem, der leger med. Og Legepladsen indskrænker sig ikke altid til en Græsplæne en Sommeraften. Den kan gaa langt hinsides Liv og Død.
Side 115: Den tragiske Kontrast mellem Enevoldskongen og den forkuede Bonde er ikke nær saa stor som mellem Kongen og hans yngre Broder, der har Alverdens Pragt og Rigdom, men som ved, at han aldrig kan blive Konge. Og da Skønheden er Kvindernes Kongemagt, maa det nok være forfærdeligt at være en smuk Piges grimme Søster, men langt værre er det selv at være en smuk Pige og have en Søster, der er endnu smukkere.
Side 121: En Rose er smukkest den Morgen, den folder sig ud, og en purung Pige er aldrig smukkere end på sit første Bal.
Side 124: Som Eddike paa Salpeter er den, der synger Viser for et bedrøvet Hjerte.
Side 125: Hvis jeg engang hellere vilde være dig, saa maatte det være engang, hvor du var saa lykkelig, at du slet ikke brød dig om at bytte, saa det nytter ikke noget. Men jeg skal huske det, hvis jeg engang bliver ked af at være mig selv.
Pages
151