Hjemkomst til drab

by Poul Ørum

Paperback, 1977

Status

Available

Library's review

Danmark, ca 1977
Freelancetegneren Peter Hetlich har taget toget for at aflægge pligtvisit ved sin svoger Robert Hermansen og sin søster Elisabeth. I toget møder han Sonja Høst, som han kender fra skoletiden. De skilles ved toget. Peter finder ingen hjemme ved svogeren og går en tur og er så
Show More
uheldig at finde Sonja død. Han slår alarm, men bliver mistænkt for drabet. Sonja boede sammen med en Hugo Schrøder uden at de var gift, men hvordan deres forhold egentlig var, er ret uklart.
Svogeren er rodet ind i mere end almindeligt pengerod, for det går rigtig skidt for hans teglværk og betonstøberi. Derfor er han gået med til at hjælpe en smuglerbande.
Til sidst finder kriminalassistent Jonas Mørck og Peter i fællesskab frem til at det er Hugo Schrøder, der har begået drabet i misforstået jalousi.
Peter finder sammen med Lisa som er en slægtning, der bor ved Robert og Elisabeth.

Udmærket krimi.
Show Less

Publication

[Kbh.] : [Fremad], 1977. Fremads kriminalromaner

Description

Kriminalroman om en uskyldig mordsigtet der efter løsladelsen selv starter en jagt efter den skyldige.

Language

Original language

Danish

Physical description

131 p.; 18.8 cm

ISBN

8755700578 / 9788755700574

Local notes

Omslag: C. Vang Petersen
Omslaget viser et foto af et kvindeansigt hvilende mod en træplade. En hånd rører forsigtigt ved hendes hår
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Dette eksemplar er skåret så skævt at man skulle tro at det var klippet med en skæv saks i stedet
Side 30: Under overskrifterne var der et billede af en mand, som jeg havde svært ved at identificere mig med, skønt jeg nok kunne se en vis lighed. Han var på vej ind i en bil og så bleg og forstyrret ud. Hans øjne stirrede tomt. Han virkede ikke ganske normal. Selv jeg kunne godt se, at han havde et mistænkeligt udtryk. Men det får man af at være mistænkt.
Side 46: Vi havde engang været mange her, en stor familiekreds. Men vi kunne ikke mere kaldes en kreds. Vi var, tænkte jeg, de tilbageværende brokker, og der var vist ikke megen lunhed ved familiesammenholdet - hvis det kunne kaldes et sammenhold mere.

Pages

131

Library's rating

Rating

(1 rating; 4)
Page: 0.273 seconds