Status
Available
Call number
Library's review
Indeholder "Indledning", "Første bog", "Under München-paraplyen", "Før Dunkerque", "Spitfires", "Peter Pease's verden", "Angriberne", "Anden bog", "Skal jeg leve for en skygge?", "Skønhedssalonen", "Den sidste af de langhårede drenge", "'Jeg kan se, de også har fået ram på Dem'".
Richard
Efter en lang sygeperiode vendte han i november 1942 tilbage til aktiv tjeneste og blev dræbt den 7. januar 1943.
Indledningen fortæller hvordan han bliver skudt ned og forsøger at drukne sig men uden held. Han bliver reddet op i redningsbåden fra Margate og transporteret i land.
Første bog fortæller om tiden inden krigen. Hvordan de melder sig til flyvekorpset i september 1939. "The phoney war" inden Dunkerque. Hvordan de træner og til sidst bliver spitfire-piloter. En spitfire er en enkeltmandsmaskine, så der er ikke noget med at have en instruktør parat ved siden af, hvis man har glemt lidt teori under landingen.
Efter Dunkerque bliver piloterne hånet af soldaterne for at have været helt fraværende i kampen, hvilket de har lidt ondt af, da det var deres indsats længere inde i landet, der gjorde evakueringen mulig og en hel del af deres kammerater blev dræbt i de luftkampe.
I kampene efter Dunkerque bliver alle Richard Hillary's venner dræbt en efter en. Han meddeler det helt lakonisk: "Fra denne flyvning kom Don McDonald ikke tilbage." Han flyver selv uden briller, hjelm og handsker for at have så meget udsyn og bevægelighed som muligt i det snævre cockpit. Det bliver dyrt betalt, da han bliver skudt ned, for han er hårdt forbrændt og kun sygeplejerskenes dygtighed og ihærdighed forhindrer at hans hænder skal amputeres.
Hans og de andre patienters behandlinger, sygehusinfektioner, operationsresultater og generelle humør og oplevelser skildres fint.
Han klarer det meste uden egentlig at lade sig påvirke så meget, men på en orlov hjælper han en døende kvinde ud fra et udbombet hus og hun kigger på ham og siger "'Jeg kan se, de også har fået ram på Dem'" og det rammer ham dybt.
Han beslutter sig for at skrive om sine oplevelser og bogen slutter med lidt rigeligt patos i den anledning.
Slutningen virker påklistret, men ellers er den udmærket.
Richard
Show More
Hillary blev født i 1919 i Sidney. Han var jagerpilot under anden verdenskrig og blev den 3. september 1940 skudt ned over kanalen og slemt forbrændt.Efter en lang sygeperiode vendte han i november 1942 tilbage til aktiv tjeneste og blev dræbt den 7. januar 1943.
Indledningen fortæller hvordan han bliver skudt ned og forsøger at drukne sig men uden held. Han bliver reddet op i redningsbåden fra Margate og transporteret i land.
Første bog fortæller om tiden inden krigen. Hvordan de melder sig til flyvekorpset i september 1939. "The phoney war" inden Dunkerque. Hvordan de træner og til sidst bliver spitfire-piloter. En spitfire er en enkeltmandsmaskine, så der er ikke noget med at have en instruktør parat ved siden af, hvis man har glemt lidt teori under landingen.
Efter Dunkerque bliver piloterne hånet af soldaterne for at have været helt fraværende i kampen, hvilket de har lidt ondt af, da det var deres indsats længere inde i landet, der gjorde evakueringen mulig og en hel del af deres kammerater blev dræbt i de luftkampe.
I kampene efter Dunkerque bliver alle Richard Hillary's venner dræbt en efter en. Han meddeler det helt lakonisk: "Fra denne flyvning kom Don McDonald ikke tilbage." Han flyver selv uden briller, hjelm og handsker for at have så meget udsyn og bevægelighed som muligt i det snævre cockpit. Det bliver dyrt betalt, da han bliver skudt ned, for han er hårdt forbrændt og kun sygeplejerskenes dygtighed og ihærdighed forhindrer at hans hænder skal amputeres.
Hans og de andre patienters behandlinger, sygehusinfektioner, operationsresultater og generelle humør og oplevelser skildres fint.
Han klarer det meste uden egentlig at lade sig påvirke så meget, men på en orlov hjælper han en døende kvinde ud fra et udbombet hus og hun kigger på ham og siger "'Jeg kan se, de også har fået ram på Dem'" og det rammer ham dybt.
Han beslutter sig for at skrive om sine oplevelser og bogen slutter med lidt rigeligt patos i den anledning.
Slutningen virker påklistret, men ellers er den udmærket.
Show Less
Publication
Kbh. Aalborg Hans Reitzel 1959
Description
In 1918, the RAF was established as the world's first independent air force. To mark the 100th anniversary of its creation, Penguin are publishing the Centenary Collection, a series of six classic books highlighting the skill, heroism and esprit de corps that have characterised the Royal Air Force throughout its first century. The Last Enemy is Richard Hillary's extraordinary account of his experience as a Spitfire pilot in the Second World War. Hillary was shot down during the Battle of Britain, leading to months in hospital as part of Archibald McIndoe's 'Guinea Pig Club', undergoing pioneering plastic surgery to rebuild his face and hands. The Last Enemy was first published in 1942, just seven months before Hilary's untimely death in a second crash and has gone on to be hailed as one of the classic texts of World War II. The Centenary Collection: 1. The Last Enemy by Richard Hillary 2. Tumult in the Clouds by James Goodson 3. Going Solo by Roald Dahl 4. First Light by Geoffrey Wellum 5. Tornado Down by John Peters & John Nichol 6. Immediate Response by Mark Hammond… (more)
User reviews
LibraryThing member gocam
Poignant, sad, relevant yet devoid of sentimentality, Hillary describes in engaging terms his journey from student to RAF fighter pilot during WWII, making friends only to see so many of them perish - his journey through reconstructive surgery after a crash through to a stirring final realization
Show More
that he may in actual fact be fighting for something larger than himself. A very important read. Show Less
LibraryThing member gibbon
Richard Hillary was a member of a privileged English elite with money and education. He grew up between the two world wars with the conviction that the purpose of being alive was to have a good time and that his university education and foreign travel, only accessible in those days to the wealthy,
Show More
were to contribute to his pleasure. At the outbreak of WW II, in common with many young men of his class, he joined the Royal Air Force with the intention of becoming a fighter pilot, which he achieved. The book tells an unforgettable story of flying the Spitfire, the fastest and the best of the propeller-driven single-seat fighting planes, of his experiences in the early days of the war and of the death of almost all his friends as one by one they failed to return from combat over the skies of Southern England and the English Channel. He was himself shot down and badly burned on the face and hands; the second part of the book tells not only of his hospital experiences and his long series of operations at the hands of McIndoe, the great plastic surgeon, but of his experiences during the nightly bombing of London and of his changing philosophical outloook after the death of his great friend Peter Pease, also a pilot. This is a memorable book by a man who had the insight to see what he had been and what he had become. He returned to flying with the RAF, some believe before his hands had healed properly, and was killed together with his observer when his Bristol Blenheim crashed during a night training flight in 1943. Show Less
LibraryThing member michaelm42071
The Last Enemy, by Richard Hillary (1942; reprinted London: Macmillan, 1963) is a book I think I read years ago under the title Falling Through Space. Hillary begins with being shot out of the air and badly burned (on September 3rd, 1940, in the Battle of Britain, just a year to the day after the
Show More
war started) and then goes back to Oxford before the war. Hillary talks about winning a rowing race in Germany in 1938 and losing one in Hungary. The war begins and Hillary describes flight training and his friends. Then he goes back to his crash and his long convalescence. The fiancée of one of his dead buddies accuses him of stifling all his emotional reaction to what has happened. In London he helps dig a woman out of a bombed house next to the pub where he had been drinking. She looks at his face and says before she dies, “I see they got you too.” This is an epiphany for him, and he finally starts to feel the death of his friends, rage at the evil of the war, and a conviction to be a writer. Show Less
LibraryThing member Pandaros
The Last Enemy is a must for anyone interested in how WW2 was actually experienced. Hillary spends little time writing about his battle experiences, but much more on the period before the outbreak of war and his subsequent time in hospital. He deals with the reasons why people went to war and
Show More
raises issues that have been glossed over in literature that was written after the war. The story itself is filled with poignancy in that one knows that Hillary did not live to see the outcome of the war yet saw many of his friends die. In short it captures feelings and moods that we are so sadly not witness to. Show Less
LibraryThing member mahallett
sad, glad i don't live in a war zone,
Subjects
Language
Original language
English
Original publication date
1942
Physical description
133 p.; 19.8 cm
Local notes
Omslag: Preben Zahle
Omslaget viser en kamppilot på vej ned i faldskærm mens hans fly styrter brændende til jorden
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra engelsk "The last enemy" af Inger Bang
Hans Reitzels serie, bind 17
Citat fra 1. korinter XV, 26: Den sidste fjende, som tilintetgøres, er døden.
Side 9: Skønt jeg, uden fædreland og uden konge, og uden at være særlig tapper, ville dø i krigen, ville døden dog ikke vide af mig.
Side 20: I Budapest var der oprigtig sympati for englænderne, modereret af det stadig levende minde om Trianon-traktaten - og en ublandet antipati mod tyskerne.
Side 41: Der er en forbavsende masse mennesker, der har slået sig ihjel ved at bremse for hårdt i landingen, vælte om på ryggen og så spænde sig løs - og falde på hovedet ud og brække halsen.
Side 61: Sredni Vashtar went forth. His thoughts were red thoughts and his teeth were white. His enemies called for peace, but he brought them death. Sredni Vashtar the beautiful.
Side 73: Fra denne flyvning kom Don McDonald ikke tilbage.
Side 77: Fra denne flyvning kom Larry Cunningham ikke tilbage.
Side 82: Fra denne flyvning kom Bubble Waterston ikke tilbage.
Side 84: Garvesyreopløsning, gentianviolet
Omslaget viser en kamppilot på vej ned i faldskærm mens hans fly styrter brændende til jorden
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra engelsk "The last enemy" af Inger Bang
Hans Reitzels serie, bind 17
Citat fra 1. korinter XV, 26: Den sidste fjende, som tilintetgøres, er døden.
Side 9: Skønt jeg, uden fædreland og uden konge, og uden at være særlig tapper, ville dø i krigen, ville døden dog ikke vide af mig.
Side 20: I Budapest var der oprigtig sympati for englænderne, modereret af det stadig levende minde om Trianon-traktaten - og en ublandet antipati mod tyskerne.
Side 41: Der er en forbavsende masse mennesker, der har slået sig ihjel ved at bremse for hårdt i landingen, vælte om på ryggen og så spænde sig løs - og falde på hovedet ud og brække halsen.
Side 61: Sredni Vashtar went forth. His thoughts were red thoughts and his teeth were white. His enemies called for peace, but he brought them death. Sredni Vashtar the beautiful.
Side 73: Fra denne flyvning kom Don McDonald ikke tilbage.
Side 77: Fra denne flyvning kom Larry Cunningham ikke tilbage.
Side 82: Fra denne flyvning kom Bubble Waterston ikke tilbage.
Side 84: Garvesyreopløsning, gentianviolet
Similar in this library
Pages
133
DDC/MDS
| 940.544941 |