Status
Available
Library's review
Indeholder "Konnetablens Frue", "Fa'r Landevej", "Hvordan Slottet i Azay blev bygget", "Hundjævelen", "Den kønne Pige fra Portillon".
"Konnetablens frue" handler om konnetablen d'Armignac, der er gift med grevinde Bonne, der er forelsket i en Savoisy. Konnetablen er soldat og mere på krigsfod end
"Fa'r Landevej" handler om landevejsridderen Tryballot, der er en spreder, hvor faderen, den gamle Tryballot, var en samler. Han er også en god elsker, men da han langt om længe er blevet 82 år gammel, er pigerne ikke mere så vilde med ham. Efter syv måneders afholdenhed kommer han over en pige, der ligger og sover og han stjæler det fra hende, som en pige kun kan miste een gang. Der bliver proces, hvor han svarer for sig at hans hjerte er ungt, selv om håret er hvidt. Hertugen dømmer ham til døden, men hvis han kan komme i stemning mens han står mellem præst og bøddel, så bliver han benådet. Det sker heldigvis og hertugen skænker eks-jomfruen 1000 dukater og gifter hende med Fa'r Landevej, som han samtidig adler under navnet Ridder Rap.
"Hvordan slottet i Azay blev bygget" handler om en ung adelsmand Jacques de Beaune, der begærer en ældre prinsesse og vinder slottet ved at tage hende 12 gang på en nat, selvom den sidste gang var med løst krudt. Han ender dog i galgen til sidst, men det var vist helt uden egen skyld.
"Hundjævelen" handler om en maurerkvinde Zulma på 27 år, der er så smuk og gavmild med sin kærlighed at mændene opfører sig som forheksede og endda dør efter at have udtømt sig til udmattelse i ugevis. Hun bliver fængslet af kirken og der bliver ført proces for at vise at hun er en hundjævel og i ledtog med Fanden selv. 36 vidner bliver ført og kun en enkelt bevidner at hun bare er en varmblodig kvinde. Zulma får selv ordet og fortæller at hun har været nonne Søster Claire og før det hed Blanche Bruyn. At hun ikke undslap klostret ved at flyve bort med Djævlens hjælp, men gik skjult i kåben fra klostrets visitator Jehan de Marsilis. Fra Jehan til Herren til Amboise til Herren til la Roche-Pozay til Baronen af Bueil, som døde. De store rigdomme hun har samlet, forklarer hun som rige gaver som hendes elskere har givet hende og at det ikke har nogen indflydelse på hvem hun har skænket sin gunst. Dommerne bekymrer sig over at hendes elskere alle har lidt en krank skæbne og anklager hende derfor for at være en Djævel. De tager alle hendes indvendinger som yderligere bevis på skyld og vil underkaste hende tortur, men mester Guillaume Tournebouche kan ikke tåle at se ret længe på hendes nøgne krop og trækker sig, så retten udskydes til næste dag. Her tilbyder Blanche Bruyn at gennemgaa Ild- og Vandprøven og det modtages og tidsfæstes til Paaskedag. Næste dokument i sagen er en tilståelse på dødslejet af Hieronymus Cornille, Stor-Pønitentiarius. Selv som 79-årig blev han forført af Blanche og opsøgte hende i fængslet (som hun havde forvandlet til en luksusudgave af samme). Her blev også han spændt for vognen og efter nogle dage var han ikke mere værd. Han har derfor nedskrevet denne beretning og fortæller også at ideen med Ild- og Vandprøven er en list fra Blanches side. Hun kaldes også for Heksen fra "den varme Gryde". Næste dokument afslører det foregående som et falsum, aftvunget Cornille. Resten af historien handler om tortur af Blanche og dødsdom efter tilståelse, men også om en stor folkemængde, der truer med at storme fængslet. Det bliver dog forpurret og det ender med at hun bliver brændt på bålet. Den sidste del er så en formaning fra en mand, Tournebouche, om hvordan man skal leve beskedent og aldrig stikke næsen frem. Det efterfølges selvfølgelig af en notits om at vedkommende har stukket næsen frem og er blevet dømt fra sit hoved og sit gods.
"Den kønne Pige fra Portillon" handler om en vaskepige, der er ualmindelig køn, så en dag tager en adelsmand hendes dyd uden at hun selv er med på den spøg. Hun går sporenstregs til dommeren og kræver 1000 dukater. Han tror imidlertid ikke på at man kan voldtage nogen, der ikke vil voldtages og demonstrerer det med en tråd og en nål med et stort øje. Pigen fugter tråden med voks og bliver ved så længe at dommeren må støtte armen på bordet og så går tråden igennem øjet. Dommeren går nu til kongen og adelsmanden må hoste op med 100 dukater og dommeren fortæller pigen at til den pris er der mange andre interesserede adelsmænd. Pigen er ikke dum, så de 1000 dukater er tjent på en måned, hvorefter hun bliver ærbar igen.
Ganske morsomme historier, veloplagt oversat af Jesper Ewald.
"Konnetablens frue" handler om konnetablen d'Armignac, der er gift med grevinde Bonne, der er forelsket i en Savoisy. Konnetablen er soldat og mere på krigsfod end
Show More
hjemme, så konen muntrer sig. Da manden opdager det, forsøger han at finde ud af hvem den nye næstkommanderende er ved at udspørge kammerpigen, men hun lader sig dolke uden at røbe noget. Konen og tjenerskabet røber heller ikke noget, så plan B er at stille vagt om ejendommen og ikke lade nogen slippe ud udover grevinden og kun med flere vagter til at følge hende tæt. Til gengæld må alle komme ind og ekstra vagt sættes ved en hemmelig udgang fra slottet. Fælden er sluttet så tæt, at selv den døde kammerpiges listige søster ikke kan slippe ud, selv ikke ved at være meget venlig ved vagterne, men hun får dog alle detaljerne ved fælden at vide. Grevinden begiver sig så tæt kirke og besnærer her en ung mand, Julien des Bois-Bourredon, til at følge med tilbage til slottet. Her skænker hun ham sin gunst, men forgæves, for konnetablen slagter imens Savoisy. Dronningen, Isabeau af Bayren, bliver så imponeret over Juliens villighed til at dø for grevinden, at hun overtager ham fra grevinden. Det koster ham livet, da kongen opdager det, men grevinde Bonne lever lykkeligt til sine dages ende."Fa'r Landevej" handler om landevejsridderen Tryballot, der er en spreder, hvor faderen, den gamle Tryballot, var en samler. Han er også en god elsker, men da han langt om længe er blevet 82 år gammel, er pigerne ikke mere så vilde med ham. Efter syv måneders afholdenhed kommer han over en pige, der ligger og sover og han stjæler det fra hende, som en pige kun kan miste een gang. Der bliver proces, hvor han svarer for sig at hans hjerte er ungt, selv om håret er hvidt. Hertugen dømmer ham til døden, men hvis han kan komme i stemning mens han står mellem præst og bøddel, så bliver han benådet. Det sker heldigvis og hertugen skænker eks-jomfruen 1000 dukater og gifter hende med Fa'r Landevej, som han samtidig adler under navnet Ridder Rap.
"Hvordan slottet i Azay blev bygget" handler om en ung adelsmand Jacques de Beaune, der begærer en ældre prinsesse og vinder slottet ved at tage hende 12 gang på en nat, selvom den sidste gang var med løst krudt. Han ender dog i galgen til sidst, men det var vist helt uden egen skyld.
"Hundjævelen" handler om en maurerkvinde Zulma på 27 år, der er så smuk og gavmild med sin kærlighed at mændene opfører sig som forheksede og endda dør efter at have udtømt sig til udmattelse i ugevis. Hun bliver fængslet af kirken og der bliver ført proces for at vise at hun er en hundjævel og i ledtog med Fanden selv. 36 vidner bliver ført og kun en enkelt bevidner at hun bare er en varmblodig kvinde. Zulma får selv ordet og fortæller at hun har været nonne Søster Claire og før det hed Blanche Bruyn. At hun ikke undslap klostret ved at flyve bort med Djævlens hjælp, men gik skjult i kåben fra klostrets visitator Jehan de Marsilis. Fra Jehan til Herren til Amboise til Herren til la Roche-Pozay til Baronen af Bueil, som døde. De store rigdomme hun har samlet, forklarer hun som rige gaver som hendes elskere har givet hende og at det ikke har nogen indflydelse på hvem hun har skænket sin gunst. Dommerne bekymrer sig over at hendes elskere alle har lidt en krank skæbne og anklager hende derfor for at være en Djævel. De tager alle hendes indvendinger som yderligere bevis på skyld og vil underkaste hende tortur, men mester Guillaume Tournebouche kan ikke tåle at se ret længe på hendes nøgne krop og trækker sig, så retten udskydes til næste dag. Her tilbyder Blanche Bruyn at gennemgaa Ild- og Vandprøven og det modtages og tidsfæstes til Paaskedag. Næste dokument i sagen er en tilståelse på dødslejet af Hieronymus Cornille, Stor-Pønitentiarius. Selv som 79-årig blev han forført af Blanche og opsøgte hende i fængslet (som hun havde forvandlet til en luksusudgave af samme). Her blev også han spændt for vognen og efter nogle dage var han ikke mere værd. Han har derfor nedskrevet denne beretning og fortæller også at ideen med Ild- og Vandprøven er en list fra Blanches side. Hun kaldes også for Heksen fra "den varme Gryde". Næste dokument afslører det foregående som et falsum, aftvunget Cornille. Resten af historien handler om tortur af Blanche og dødsdom efter tilståelse, men også om en stor folkemængde, der truer med at storme fængslet. Det bliver dog forpurret og det ender med at hun bliver brændt på bålet. Den sidste del er så en formaning fra en mand, Tournebouche, om hvordan man skal leve beskedent og aldrig stikke næsen frem. Det efterfølges selvfølgelig af en notits om at vedkommende har stukket næsen frem og er blevet dømt fra sit hoved og sit gods.
"Den kønne Pige fra Portillon" handler om en vaskepige, der er ualmindelig køn, så en dag tager en adelsmand hendes dyd uden at hun selv er med på den spøg. Hun går sporenstregs til dommeren og kræver 1000 dukater. Han tror imidlertid ikke på at man kan voldtage nogen, der ikke vil voldtages og demonstrerer det med en tråd og en nål med et stort øje. Pigen fugter tråden med voks og bliver ved så længe at dommeren må støtte armen på bordet og så går tråden igennem øjet. Dommeren går nu til kongen og adelsmanden må hoste op med 100 dukater og dommeren fortæller pigen at til den pris er der mange andre interesserede adelsmænd. Pigen er ikke dum, så de 1000 dukater er tjent på en måned, hvorefter hun bliver ærbar igen.
Ganske morsomme historier, veloplagt oversat af Jesper Ewald.
Show Less
Genres
Publication
Kbh., 1944. Thaning & Appels forlag, Verdenslitteraturens Humor
Language
Original language
French
Physical description
141 p.; 20 cm
Local notes
Omslag: Preben Zahle
Omslaget viser en liggende pige, hvis kjole ikke længere dækker benene
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra fransk "Contes drolatiques" af Jesper Ewald
Verdenslitteraturens humor, bind 17
Oversat fra fransk "La connestable" af Jesper Ewald
Oversat fra fransk "D'ung paouvre qui avoyt nom le Vieulx-par-chemins" af Jesper Ewald
Oversat fra fransk "Comment feut basty le chasteau d'Azay" af Jesper Ewald
Oversat fra fransk "Le succube" af Jesper Ewald
Oversat fra fransk "Comment la belle Fille de Portillon quinaulda son iuge " af Jesper Ewald
Side 32: Han var overfor Menneskene som overfor Fuglene: enhver fik Lov at stikke Haanden i hans Pengepung, og det morede ham at studere den Elegance og Behændighed, hvormed man gjorde det. Saa det varede ikke længe, før Fanden var alene tilbage i Pengeposen.
Side 33: Han overholdt med pinlig Omhu sit Erhvervs Leveregler: Han bestilte aldrig det mindste, for hvis han nedlod sig til at arbejde blot en lille Smule, vilde ingen give ham noget mere.
Side 66: en Herreperson fra Abessinien eller Ætiopien eller Nubien, som var sort fra Isse til Fod, og man befandt ham berøvet de mandlige Ting, hvormed sædvanlig alle Kristenmennesker fra Fødslen udstyres.
Side 66: Han havde bevaret Tavsheden paa Pinebænken, om end han knurrede flere Gange og jamrede meget, hvorfor man erkendte, at han ikke formaaede at tale vort Lands Sprog
Side 68: endvidere sagde hun andre Ting uden Mening, som vi ikke har fundet Anledning til her at opregne.
Side 69: Men før den Tid hørte man hende ved Gildelag snakke i utallige udenlandske Tungemaal, arabisk og græsk og latinsk, maurisk og desforuden en Mængde Fransk, bedre end nogen Franskmand, hvoraf kom den Tro, at hun var af dæmonisk Afstamning.
Side 69: desforuden havde han ved den Tid en græsk Adelsdame, som frelste ham fra Fare ved at lænke ham med sin Elskov Morgen og Aften, saaledes at hun tømte ham for alt og der intet blev tilovers til andre, hverken i Hjertet eller andetsteds.
Side 70: Hendes Lystenhed havde tappet al Kraften af ham, og hendes Luer havde forødt alle hans Dukater.
Side 70: At nogle i Korsfarernes Hær havde sagt ham, at denne Hundjævel altid var Jomfru for den, der laa i med hende og at Mammon sikkerligen var i hende og gav hende en ny Mødom til hver ny Elsker, samt anden drukken Snak, som man næppe kunde brygge et femte Evangelium sammen af.
Side 71: denne Kejserinde i Elskovens Rige, om hvem man maatte sige, at var hun ikke en Djævel, saa maatte Herren vor Fader have givet hende besynderligt frit Slag paa Mændene.
Side 72: Han blev ikke opfordret til at aflægge nogen Ed, da bemeldte Salomon jo stod udenfor Kirken og var adskilt fra os ved Vor Frelsers Blod (trucidatus Salvator inter nos).
Side 75: I sine sidste Dage var han svundet ind, en sølle fortørret Orm, som denslags Pigerne faar paa Kosten, naar de fejer ud i Krogene. Men saa snart han blot kunde støtte paa Benene, gik han for at tømme sine Livsenskræfter hos denne fordømte Kvinde, som ogsaa ødede al hans Formue.
Side 83: Ja, naadige Dommer, da han saa denne Skede, hvortil tusinde Dolke har fundet Vej, denne Djævletøs, hvis eneste Lyst det er at bringe Fortabelse, dette Liderlighedens umættelige Svælg, blev min stakkels Dreng hængende i Kærlighedens Fuglelim, og sidenhen levede han kun mellem Søjlerne i Venus' Tempel, og ret længe levede han ikke dér, eftersom han mødte saa stærk en Varme, at intet kunde lindre Branden, ja end ikke om man udtømte al Verdens Sæd. Ak! min arme Drengs Haab og Fremtid og Mandskraft og Udsigt til Efterkommere og evige Salighed, alt hvad hans var, ja, mere end det, forsvandt i dette Svælg og var ikke mere end en eneste sølle Kornkerne i Tyrens Mund.
Side 84: Jeg tilbyder Kirken min sidste Skilling for at tænde Baalet, og gerne vil jeg laane min Kraft til at stable veddet.
Side 86: Og saaledes var efter vor Frelsers Komme, da den Herre Satan blev lagt i Lænker, intet Helvedesdyr ankommet til Jorderige, der kunde maale sig med hende.
Side 93: Alskens Tidkort, Jagt, Dans og skønne Klæder.
Side 100: det skyldtes Mangel paa Mand og naturlig Tilfredsstillelse, at hun nær var tørret ind og død i dette Kloster.
Side 127: Vil man leve lykkeligt, maa man holde sig fjernt fra Kirkens Folk, ære dem højt uden nogensinde at slippe dem over sin Dørtærskel, og det samme gælder enhver, som efter Loven, retmæssigt eller uretmæssigt, regnes for bedre end vi.
Side 141: Og iøvrigt beviser Historien udførligt, at med fornøden Kraft og Udholdenhed kan man voldtage selve Retfærdigheden.
Omslaget viser en liggende pige, hvis kjole ikke længere dækker benene
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra fransk "Contes drolatiques" af Jesper Ewald
Verdenslitteraturens humor, bind 17
Oversat fra fransk "La connestable" af Jesper Ewald
Oversat fra fransk "D'ung paouvre qui avoyt nom le Vieulx-par-chemins" af Jesper Ewald
Oversat fra fransk "Comment feut basty le chasteau d'Azay" af Jesper Ewald
Oversat fra fransk "Le succube" af Jesper Ewald
Oversat fra fransk "Comment la belle Fille de Portillon quinaulda son iuge " af Jesper Ewald
Side 32: Han var overfor Menneskene som overfor Fuglene: enhver fik Lov at stikke Haanden i hans Pengepung, og det morede ham at studere den Elegance og Behændighed, hvormed man gjorde det. Saa det varede ikke længe, før Fanden var alene tilbage i Pengeposen.
Side 33: Han overholdt med pinlig Omhu sit Erhvervs Leveregler: Han bestilte aldrig det mindste, for hvis han nedlod sig til at arbejde blot en lille Smule, vilde ingen give ham noget mere.
Side 66: en Herreperson fra Abessinien eller Ætiopien eller Nubien, som var sort fra Isse til Fod, og man befandt ham berøvet de mandlige Ting, hvormed sædvanlig alle Kristenmennesker fra Fødslen udstyres.
Side 66: Han havde bevaret Tavsheden paa Pinebænken, om end han knurrede flere Gange og jamrede meget, hvorfor man erkendte, at han ikke formaaede at tale vort Lands Sprog
Side 68: endvidere sagde hun andre Ting uden Mening, som vi ikke har fundet Anledning til her at opregne.
Side 69: Men før den Tid hørte man hende ved Gildelag snakke i utallige udenlandske Tungemaal, arabisk og græsk og latinsk, maurisk og desforuden en Mængde Fransk, bedre end nogen Franskmand, hvoraf kom den Tro, at hun var af dæmonisk Afstamning.
Side 69: desforuden havde han ved den Tid en græsk Adelsdame, som frelste ham fra Fare ved at lænke ham med sin Elskov Morgen og Aften, saaledes at hun tømte ham for alt og der intet blev tilovers til andre, hverken i Hjertet eller andetsteds.
Side 70: Hendes Lystenhed havde tappet al Kraften af ham, og hendes Luer havde forødt alle hans Dukater.
Side 70: At nogle i Korsfarernes Hær havde sagt ham, at denne Hundjævel altid var Jomfru for den, der laa i med hende og at Mammon sikkerligen var i hende og gav hende en ny Mødom til hver ny Elsker, samt anden drukken Snak, som man næppe kunde brygge et femte Evangelium sammen af.
Side 71: denne Kejserinde i Elskovens Rige, om hvem man maatte sige, at var hun ikke en Djævel, saa maatte Herren vor Fader have givet hende besynderligt frit Slag paa Mændene.
Side 72: Han blev ikke opfordret til at aflægge nogen Ed, da bemeldte Salomon jo stod udenfor Kirken og var adskilt fra os ved Vor Frelsers Blod (trucidatus Salvator inter nos).
Side 75: I sine sidste Dage var han svundet ind, en sølle fortørret Orm, som denslags Pigerne faar paa Kosten, naar de fejer ud i Krogene. Men saa snart han blot kunde støtte paa Benene, gik han for at tømme sine Livsenskræfter hos denne fordømte Kvinde, som ogsaa ødede al hans Formue.
Side 83: Ja, naadige Dommer, da han saa denne Skede, hvortil tusinde Dolke har fundet Vej, denne Djævletøs, hvis eneste Lyst det er at bringe Fortabelse, dette Liderlighedens umættelige Svælg, blev min stakkels Dreng hængende i Kærlighedens Fuglelim, og sidenhen levede han kun mellem Søjlerne i Venus' Tempel, og ret længe levede han ikke dér, eftersom han mødte saa stærk en Varme, at intet kunde lindre Branden, ja end ikke om man udtømte al Verdens Sæd. Ak! min arme Drengs Haab og Fremtid og Mandskraft og Udsigt til Efterkommere og evige Salighed, alt hvad hans var, ja, mere end det, forsvandt i dette Svælg og var ikke mere end en eneste sølle Kornkerne i Tyrens Mund.
Side 84: Jeg tilbyder Kirken min sidste Skilling for at tænde Baalet, og gerne vil jeg laane min Kraft til at stable veddet.
Side 86: Og saaledes var efter vor Frelsers Komme, da den Herre Satan blev lagt i Lænker, intet Helvedesdyr ankommet til Jorderige, der kunde maale sig med hende.
Side 93: Alskens Tidkort, Jagt, Dans og skønne Klæder.
Side 100: det skyldtes Mangel paa Mand og naturlig Tilfredsstillelse, at hun nær var tørret ind og død i dette Kloster.
Side 127: Vil man leve lykkeligt, maa man holde sig fjernt fra Kirkens Folk, ære dem højt uden nogensinde at slippe dem over sin Dørtærskel, og det samme gælder enhver, som efter Loven, retmæssigt eller uretmæssigt, regnes for bedre end vi.
Side 141: Og iøvrigt beviser Historien udførligt, at med fornøden Kraft og Udholdenhed kan man voldtage selve Retfærdigheden.
Pages
141