Status
Available
Library's review
Italien, 1348
En gruppe på syv damer og tre unge mænd er på flugt fra pesten, slår sig ned et godt stykke fra byerne og fordriver tiden med at fortælle historier. Over 10 dage fortæller de 100 historier. Her er 30 af dem udvalgt.
Indeholder "1. Det snilde skriftebarn", "2. Kong Carl og Ginevra
"1. Det snilde skriftebarn" handler om en smuk kvinde, der ved at klage sig til en dum men renfærdig munk får denne til at klage videre til en ung adelsmand, hvis selskab hun søger. Munken videregiver klagerne og adelsmanden beklager og lover bod og bedring, imens han læser mellem linierne hvad hensigten er. De mødes uden risiko og er fælles lystige over broder tossefår.
"2. Kong Carl og Ginevra den Favre" handler om kong Carl den Ældre, der besøger messer Neri degli Uberti, fordi hans smukke have har et godt ry. Han bliver beværtet med fisk, som Neris to døtre fanger i havedammen på yndefuld vis. Døtrene hedder Ginevra den Fagre og Isotta den Blonde og er tvillinger. Carl får lyst til at røve de to døtre, men hans rådgiver grev Guido opmaler konsekvenserne og de er ikke rare. Kongen lytter og lader i stedet de to døtre bortgifte som sine egne. Ginevra den Fagre til messer Maffeo fra Palizzi og Isotta den Blonde til messer Guiglielmo della Magna. Men det tager ret hårdt på ham, så det er i sandhed prisværdigt.
"3. De to elskere" handler om en ung frue, der bliver belejret både af en frastødende og indbildsk ridder ved navn messer Lambertuccio og af en yngling Leonetto. En dag, da hendes mand ikke er hjemme, dukker Leonetto op og bliver budt indenfor i soveværelset. Kort efter dukker ridderen op og da fruen ikke vil afsløre Leonetto, får hun Leonetto til at gemme sig og lukker ridderen ind. Knapt er han kommet indenfor og er begyndt at gøre tilnærmelser, før pigen melder at manden uventet er kommet tilbage. Fruen tænker hurtigt og sender ridderen af sted først med løftet kniv, et morderisk udtryk i øjnene og ordene 'Jeg skal nok få ram på ham'. Manden undrer sig og konen forklarer så at en ukendt ung mand kom løbende og søgte ly hos hende minuttet før ridderen kom stormende for at myrde ham. Hun benægtede at drengen var i hendes hus og sendte ridderen bort med uforrettet mordlyst. Manden roser konen og hjælper den unge mand hjem i sikkerhed for ridderen.
"4. Den snilde" handler om en ung munk i et kloster i Lunigiana. Han får en ung pige til at muntre ham op i sin celle, men de bliver opdaget af abbeden. Munken opdager at de er opdaget og får lokket abbeden til at begå samme synd, så han selv slipper for straf.
"5. Pinieskoven ved Ravenna" handler om den unge mand Nastagio degli Onesti, der er forelsket i messer Paolo Traversaris datter. Hun ser ikke til hans side, så han tager til Chiassi på sine venners råd. I pinjeskoven der ser han et syn, hvor en kvinde bliver jaget af hunde og sønderflået, kun for at blive vakt til live og jaget igen. Han får sine venner til at invitere til stor fest på stedet. Synet gentager sig. En kvinde der har været grusom mod en mand der elskede hende, bliver jaget af hunde og får sit hjerte flået ud af manden der elskede hende. Lægedatteren forstår at synet specielt gjalt hende og siger ja til Nastagio. De bliver gift og lever lykkeligt sammen længe. Og alle kvinderne i Ravenna har fået en sådan skræk i livet at de siden har været mere imødekommende over for mændene.
"6. Elskeren i kassen" handler om lægen Mazzeo della Montagna, der er rig og gammel og har giftet sig med en ung kone, som han forsømmer at tildække tilstrækkeligt. Hun finder sig en ung elsker Ruggieri fra Jeroli, som er adelig, men har et dårligt rygte på grund af tyverier og andre slyngelstreger, hvilket hun dog er ligeglad med. En dag er han lige kommet på besøg, da han gribes af tørst og drikker et af lægens medikamenter og falder om som død. Konen bliver ikke glad og får ham verfet ned i en stor kasse som snedkeren har stående. Pudsigt nok bliver kassen kort efter stjålet af et par unge fyre og efterladt nær huset. Senere vågner Ruggieri og tænker at der nok er en grund til at han er blevet skjult i kassen, så han ligger stille en tid lang. Der er ubekvemt i kassen, så han vender sig om på den anden side og det får kassen til at vælte. Det skaber stor ståhej og det ender med at Ruggieri bliver grebet inde i de to fyres hus og dommeren tænker at det er bedst at klynge ham op uden unødig opsættelse. Lægefruen er utilfreds med den udgang og finder snart ud af hvordan det hele hænger sammen med sovedrikken og kassen. Hun instruerer sin pige i at lade som om det var hende, der fik besøg af Ruggieri og tilstå over for lægen at hun var skyld i at Ruggieri ved en fejl fik sovedrikken. Senere tilstår hun også overfor dommeren og får Ruggieri løsladt, mens kassetyvene får en bøde.
"7. Abbedissens nonneslør" handler om en abbedisse, der egentlig vil straffe en nonne, der er fundet i seng med en mand, men da hun selv er kommet til at tage et par mandebukser på i stedet for sit nonneslør, skifter hun mening.
"8. Frelst fra bålet" handler om den unge pige Restituta fra øen Ischia i nærheden af Neapel. Hun er forelsket i en ung mand Gianni fra øen Procida i nærheden og han svømmer tit over og besøger hende. Hun bliver imidlertid bortført af nogle unge mænd fra Sicilien og da de ikke kan enes om hvem der skal have hende, forærer de hende til kong Frederik af Sicilien. Gianni følger imidlertid efter og finder det hus, hvor hun holdes fangen. Hun lukker ham ind ad et vindue og de nyder deres første nat sammen grundigt. Desværre så grundigt at kongen opdager det og giver ordre til at de skal slæbes nøgne ned til byen og brændes på bålet ved den tredje morgentime. Imidlertid kommer kongens admiral, Ruggieri dell'Oria, til og han genkender Gianni. Faktisk ved han at både Gianni og Restituta har slægtninger, der har gjort kongen store fortjenester, så han får kongen til at tænke sig om. Og vips bliver de frelst fra bålet og får store gaver og bliver gift med hinanden i stedet.
"9. En moders tåbelighed" handler om Girolamo, der er søn af en rig storkøbmand, Leonardo Sighieri, der desværre dør kort efter sønnens fødsel. Han vokser op og bliver forelsket i en jævnaldrende pige, Salvestra, der er datter af en skrædder. Girolamos mor sender ham til Paris. Pigen glemmer ham og gifter sig med en anden. Han kommer tilbage og ser at hun slet ikke elsker ham mere. Han får lov at lægge sig ved hendes side og der holder han bare stille vejret og dør. Hun bliver forfærdet og vækker sin mand, der tror på hendes forklaring og sammen flytter de liget hen til Girolamos familie. Derefter blander de sig formummet mellem de sørgende, men Salvestra bliver overvældet af kærlighed til den døde Girolamo og dør af sorg ved hans lig. De to bliver stedt til hvile i samme grav.
"10. Hoppen" handler om Don Pietro, der har en smuk kone og en lille forstand. En omrejsende præst Don Gianni de Barolo bilder ham ind at han kan forvandle konen til en hoppe, men det kræver at Don Pietro kan holde mund under processen, der afsluttes med at Don Gianni skal sætte hale på hoppen. Don Pietro kan dog ikke lide den måde halen skal sættes på med, så desværre går det ikke.
"11. Nattergalen" handler om datteren af messer Lizio og Madonna Giacomina. Hun hedder Caterina og er ung og smuk og forelsket i adelsmanden Ricciardo og han i hende. Hun får lov at sove på balkonen, fordi hun har det varmt og gerne vil lytte til nattergalen. Ricciardo kommer i nattens løb og nattergalen får lov at synge flere gange, så de to falder i søvn og hun har endda "nattergalen" i hånden, mens hun sover. Det opdager hendes forældre om morgenen og de reagerer fornuftigt, så brylluppet står snart efter.
"12. Den trofaste tjener" handler om en ung adelsmand Lodovico, der hører om Egàno de Galluzzi fra Bologna og navnlig om hans hustru madonna Beatrice, der er en stor skønhed. Han tager navnet Anichino og rejser til Bologna og bliver tjener ved Egàno og gør sit job til perfektion, så han snart er den højest betroede tjener og nyder Egànos fulde tillid. Han spiller skak med Beatrice og lader hende vinde, hvilket hun er meget glad for. Han betror hende sin kærlighed og hun falder for første hug. Om natten kommer han til hendes soveværelse, hvor hun ligger sammen med Egàno. Hun sætter ham en skræk i livet ved at gribe hans hånd og vække Egàno i mørket. Her tilstår hun at tjeneren Anichino har stillet hende et uanstændigt forslag og nu venter hende i haven ved den store pinie. Hun foreslår Egàno at tage hendes natdragt på og gå ned i haven for at gribe Anichino på fersk gerning, hvilket han skynder sig at gøre. Imens han er væk, muntrer hun sig med Anichino og sender ham derefter ned i haven for at give "hende" en dragt prygl og en gang skældud for at have villet bedrage manden. Som sagt så gjort og Anichino er ovenpå den list en endnu mere betroet tjener.
"13. Basilikumkrukken" handler om Lisabetta, der elsker Lorenzo. De bliver dog opdaget af hendes brødre, der dræber Lorenzo og graver liget ned. I en drøm viser Lorenzo sig for hende og udpeger sin grav. Hun tager hen til stedet og finder liget. Sammen med en tjenestepige får hun hovedet med hjem og gemmer det i en krukke, som hun planter basilikum i. Hun hænger så meget ved krukken at brødrene fatter mistanke, så de fjerner krukken fra hende. Kort tid efter dør hun af sorg og brødrene flytter fra byen fordi de frygter at sagen skal komme frem.
"14. Calandrinos svangerskab" handler om Calandrino, der ikke er ret klog. Han har arvet nogle penge, men vil ikke give ud på sine venner, Bruno, Buffalmacco og Nello, så de bilder ham ind at han er gravid og han kun kan reddes med en sundhedsdrik, som er lidt halvdyr og er kogt på kappuner (som vennerne og lægen selvfølgelig spiser). Calandrino giver konen skylden for at han er blevet gravid, for hun vil altid være øverst.
"15. Præsten i Varlungo" handler om en præst, der vil i bukserne på Bentivegno del Mazzos kone, Monna Belcolore. Hun forlanger dog penge for det og i mangel på dette sætter han sin pæne kappe i pant. Efterfølgende finder han på en list, så han får kappen igen og Monna må nøjes med nyt pergament til sin tamburin og en bjælde som kompensation. Hun lader ham nu smage den forbudne frugt tit og ofte, så hun bærer ikke nag.
"16. Den hvide abbed" handler om messer Tedalgo, der har tre sønner, Lamberto, Tredalgo og Agolante. Efter hans død bruger de penge med begge hænder og går fallit. De reddes dog ved at nevøen Alessandro slår følge med en abbed på vej til paven i Rom og denne abbed finder stort behag i ham. Abbeden er nemlig datter af den engelske konge og de to bliver gift.
"17. Genvej til paradis" handler om en rig dumrian Puccio di Rinieri, der lader sig optage i Den hellige Frans' lægmandsorden under navnet Fra Puccio. Han har en ung og frisk kone Monna Isaberra og en ung og klog munk ved navn Don Felice får Fra Puccio til at stå ubevægelig i sit kammer for sin sjæls frelses skyld. I mellemtiden slider munken og konen på sengen til begges store fryd.
"18. Det forheksede pæretræ" handler om den rige og gamle adelsmand Nikostratos, der har en ung kone, Lydia, og en ung og smuk tjener Pyrrhos. Lydia bliver dybt forelsket i Pyrrhos og de spiller Nikostratos et puds ved at forlyste sig, mens han ser på fra et pæretræ. Derefter bilder de ham ind at det er pæretræet, der er forhekset.
"19. Kærlighed og jura" handler om madonna Filippa, der er gift med Rinalde de' Pugliesi, men bliver fundet i seng sammen med en adelig yngling, Lazzarino de' Guazzagliotri. Efter byen Pratos lov skal en sådan kvinde brændes som hvis hun havde solgt sig til en anden. Hun giver imidlertid ikke op og møder selv op i retten og påpeger at denne lov ingen legitimitet har. Dommeren giver hende ret og loven bliver lavet om ved samme retsmøde ved podestàens tilskyndelse.
"20. Vinfadet" handler om Peronella, der er gift med en murer, men også har gang i en elsker Gianello Stirignario. Det går godt længe, men en dag kommer manden tidligt hjem og kommer til en låset dør. Peronella tænker hurtigt og får Gianello til at kravle ind i et stort vinkar. Så lukker hun manden ind og skælder ham ud for at han har holdt tidligt fri. Han fortæller at de begge har glemt at det er St. Galens fest og at det er fridag. Til gengæld har han fundet en, der vil købe karret for 5 dukater. Peronella griber bolden og sigerat hun har en køber til vinkarret 7 dukater. Køberen er endda ved at besigtige karret indefra. Gianello spiller med på sangen og vil gerne købe karret for prisen, hvis det bliver gjort ordentligt rent først. Manden kryber ind i karret og Peronella holder en lygte, mens Gianello hopper på Peronella bagfra og for sjov følger hendes anvisninger til manden: skrab her og skrab der. Gianello og manden bliver færdige med hver deres job samtidigt, Gianello betaler sine 7 dukater og får karret båret hjem og er godt tilfreds med handelen.
"21. Den erfarne brud" handler om den unge pige Alatiel, som hendes far sultan Beminedab fra Babylon sender til kongen af Algarvien som brud. Da skibet med hende er næsten fremme, forliser det tæt ved Majorca. En adelsmand Pericone da Bisalgo redder hende og efter nogle dage giver hun efter for ham og bliver hans brud, for hun er i et fremmed kristent land og er selv muslim, så hun fortier sin herkomst. og bliver borgherren Pericones frille for en tid. Hans onde broder Marato slår Pericone ihjel og får hende bragt ombord på sit skib og fornøjer sig med hende der. Et par af hans mænd slår ham imidlertid snart ihjel under sejladset, dog til ingen nytte for de kommer op at slås om hende og den ene slår den anden ihjel, men bliver selv såret. De ankommer til Clarenza, hvor fyrsten af Morea snart overtager hende. Hun kommer her på den grønne gren, men hertugen af Athen kommer på besøg og kort efter dræber han fyrsten og bortfører Alatiel efter at have haft hende i samme værelse, som fyrsten blev dræbt i. Fyrsten er gift, så han installerer Alatiel i et slot på landet og forsyner hende med alt hvad hun behøver. Men fyrstens lig er blevet fundet og det udløser krig mod hertugen. Kejseren af Konstantinopel sender sin søn Constantin med en stor hær, men da han har snakket med hertuginden skifter han over til kun at tænke på sig selv og bortfører Alatiel. De gør holdt ved Aegina og når til Chios, hvor Constantin bliver og snart trøster hende på samme måde som de andre. Tyrkernes konge Osbek får nys om dette og overfalder øen i ly af mørket. Mange grækere falder og Alatiel bliver krigsbytte og hurtigt gift med Ozbek, som hun lever lykkeligt sammen med i flere måneder. Uafhængigt af dette har kejseren forhandlet med Basanus, konge af Cappadocien om at angribe Ozbek. Enden bliver et stort slag, hvor Ozbek bliver dræbt og Basanus sejrherre. Imens bliver Alatiel og Ozbeks tjener Antiochus forelskede og stikker af til Rhodos. Her bliver Antiochus syg og dør. Han efterlader ansvaret for Alatiel til en af sine venner, en købmand fra Cypern. De rejser mod Cypern, men forholdene er lidt trange og snart er de også i seng sammen. I Baffa bor de sammen i længere tid, indtil en adelsmand Antigonus tilfældigt kommer forbi. Alatiel kender ham fra sultanens hof og aflægger fuld beretning om hvad der er hændt hende i al den forgangne tid. Antigonus udvirker at hun kommer tilbage til faderen og han finder også på en historie om at hun har været på et kloster ovenpå forliset og først nu har kunnet komme hjem. Sultanen bliver overmåde glad og giver Antigonus store gaver. Kort efter bliver hun sendt til kongen af Algarvien og selv om hun havde sovet måske ti tusinde gang hos otte forskellige mænd bliver hun modtaget som jomfru og får også kongen til at tro at hun er det. Hun lever længe med ham i fryd og glæde som dronning. Og deraf mundheldet: Nymåne og jomfrumund bliver altid fornyet, frisk og sund.
"22. Den elskedes hjerte" handler om fyrst Tancred af Salerno, der holder på sin eneste datter Ghismonda, men dog gifter hende bort til en søn af hertugen af Capua. Hendes mand dør dog snart og hun flytter tilbage til faderen som enke. Han gør ikke meget for at gifte hende bort igen, så hun tager sig en elsker, en af faderens tjenere, der hedder Guiscardo. Det går fint i lang tid, men så opdager faderen det og lader Guiscardo strangulere og hans hjerte bringe til Ghismonda. Hun begår selvmord med gift og Tancred fortryder sin grusomhed og lader dem begrave i en og samme grav under hele Salernos klage.
"23. Munken som engel" handler om Berto della Massa, der med rette har fået et dårligt ry i Imola og derfor flytter til Venedig og træder ind i gråmunkeordenen som broder Alberto fra Imola og lader from. En såre ubegavet dame, madonna Lisetta fra Ca Quirino, er gift med en rigmand og går til skrifte ved Alberto. Efterfølgende fortæller han hende at englen Gabriel har vist sig for ham og fru Arurk tror på det. Hun vil gerne have besøg af englen og Alberto lover hende at den vil komme i skikkelse af en mand og for ikke at forskrække hende, vil den bruge hans legeme. Fru Køkkenslev tror på den løgn også. Om natter kommer "englen" og betjener hende aldeles udmærket. Det gentager sig mange gange, men en dag kommer fruen, der er blevet forfordelt med hensyn til surdej, til at røbe sig for naboersken, der dog ikke tror meget på den historie. Hun gentager den dog til andre og snart kender hele Venedig historien. Også fruens svogre, der efter et par nætter overrasker englen, som tager flugten gennem viduet og Canale Grande. Han havner ved en mand, der hjælper ham for betaling, men senere udleverer ham til pøblens skæld og skarn. Hans klosterbrødre henter ham tilbage til klosteret, men smider ham i hullet, hvor man mener at han døde af elendighed.
"24. Kongens læge" handler om en ung kvinde, Giletta, der er datter af lægen Gerardo af Narbonne. Hun er forelsket i sønnen Beltram til en grev Isnardo af Roussillon, men denne er taget til Paris. Kongen bliver syg og ingen af hans læger kan helbrede ham, men Giletta mener at hun kan. Både Gerardo og Isnardo er døde, så både Beltram og Giletta er uden bindinger. Giletta lykkes med at helbrede kongen og hun kræver som løn at blive gift med Beltram. Det sker, men meget mod Beltrams vilje, så han stikker af stort set inden brylluppet er overstået. Giletta er utilfreds, men sætter dygtigt skik på Roussillon, så alle undersåtterne bliver glade. Hun sender besked til grev Beltram, men han siger at han først vil vende tilbage, når hun har hans ring på fingeren og en søn af ham på armen. Det er jo et helt urimeligt krav, men hun får ved list og dygtighed opfyldt begge krav og hun får ham også til at anerkende dette og genoptage deres ægteskab. Og de levede lykkeligt til deres dages ende.
"25. Sankt Giulianos fadervor" handler om Rinaldo d'Asti, der sætter sin lid til sankt Giuliano og ikke bliver skuffet. Tre røvere der har overfaldet og udplyndret ham må træde deres luftige dans dagen efter, dvs de bliver hængt.
"26. Nonnernes gartner" handler om Masetto, der ved at spille døvstum får en plads som gartner i et nonnekloster. Han er ung og køn og bliver snart forført af et par af nonnerne, hvilket selvfølgelig har været planen hele tiden. Det breder sig dog og snart betjener han alle 8 nonner foruden abbedissen. Det er ved at få det til at pibe i hans knogler, så han lader som om der er sket et mirakel, der har givet ham talens brug og beder abbedissen om råd. Hun ansætter ham som forvalter og den ordning går godt i mange, mange år. Selv om han efterhånden avler mange små munke, bliver det også ordnet i mindelighed. Efter abbedsissens død, vender Masettot, der er begyndt at blive gammel og har hjemve, tilbage til sin hjemegn med den opsparede løn for mange års tjeneste på lommen og alle er godt tilfredse, selv om der ikke forlyder noget om nonnerne skaffede sig en ny forvalter.
"27. Elskerlist" handler om at Ricciardo Minutolo er forelsket i Catella, der er gift med Filipello Fighinolfo og frygelig skinsyg. Ricciardo bilder hende ind at Filipello har planer for med Ricciardos kone og får hende med på at spille Filipello et puds. På mødestedet der er et mørkelagt værelse dukker Catella op og udgiver sig for at være Ricciardos kone. Hun indlader sig med en mand, som hun tror er hendes egen mand, men viser sig at være Ricciardo. Så i stedet for at få overtaget over sin mand, som hun tror er hende utro, har hun i stedet været manden utro med Ricciardo. Efter lidt overtalelse falder hun ned igen til fordel for både hende selv og Ricciardo.
"28. En ormekur" handler om Rinaldo, der står fadder til naboersken Agnesas barn fordi han gerne vil i seng med hende. Han bliver også munk, men det holder ikke længe før han igen sværmer om Agnesa og prøver med lidt ulogik at lokke hende. Det lykkes fint, men en dag er han på besøg og manden kommer uventet hjem. Agnesa er ikke uden evner og bilder manden ind at broder Rinaldo har læst over barnet, så det ikke døde af orm. I taknemmelighed skænker manden kirken et voksbillede i stor størrelse.
"29. Monnas Sismondas tråd" handler om den rige købmand Arriguccio Berlinghieri, der er gift med den adelige donna Sismonda. Arriguccio er meget ude og forsømmer sin Sismonda, der til gengæld finder en yngling Ruberto, der kan hjælpe hende. Arriguccio aner uråd og bliver meget skinsyg, men sover tungt, når han endelig sover, så Sismonda binder en snor om sin storetå og lader snoren hænge ud af vinduet, så Ruberto ved at trække i den, kan se om der er klar bane. Det går fint en tid, men en nat opdager manden snoren og forfølger Ruberto, der dog slipper fri. Tilbage i soveværelset banker manden Sismonda og skærer hendes hår af, eller det tror han da, for konen har byttet plads med tjenestepigen, der for god betaling tager imod tævene. Senere samme nat klager Arriguccio til Sismondas brødre og beder dem straffe hende efter fortjeneste. Da hun er uskadt og hans ord derfor mildest talt ikke står til troende, falder det hele tilbage på ham. Sismondas familie tilgiver ham for denne gang mod at han aldrig mere fremturer med den slags nonsens. Dvs Sismonda har nu helt frit spil.
"30. Den lærdes hævn" handler om Elena fra Firenze, en ung dame af fornem slægt, der er skøn, stolt og meget rig. Hun er i en ung alder blevet enke, men vil ikke gifte sig igen, for hun har fundet sig en smuk og beleven ung mand til elsker. En ung adelsmand Rinieri kommer tilbage til Firenze fra et studieophold i Paris. Han bliver forelsket i hende og hun morer sig med at lege med ham. Han forsøger sig med at få forbindelse til hende via hendes tjenestepige, men denne er rundhåndet med sine løfter, mens hun fortæller sin fruen det hele. Hun ler og siger "Der ser du en, der er kommet helt fra Paris for at miste den smule omløb i hovedet, han har bragt med derfra". Hun holder ham hen i flere måneder, men til sidst lader hun meddele at hun håber at kunne være sammen med ham, hvis han kommer aftenen efter juledag og helst i god tid. Han kommer henrykt, men bliver så efterladt i gården og holdt hen med snak om at fruen har besøg af sin broder og derfor ikke lige kan lukke ham ind. Det sner og fryser stærkt og Rinieri tigger om at komme ind, men nej. Tæt ved daggry bliver han lukket ud af porten og gør gode miner til slet spil, idet han tilsyneladende viser sig forstående over at være blevet holdt for nar. Han slæber sig hjem og er meget forkommen og må søge læge. Da han er kommet til hægterne igen, lader han som om han stadig er forelsket i kvinden. Hendes elsker har forladt hende og tjenestepigen fostrer en dum ide om at den lærde nok kan sortekunst og hjælpe med at få elskeren tilbage. Det passer perfekt i hans hævnplan og han lader som om en tinfigur af elskeren og en besværgelse fremsagt syv gange, nøgen på toppen af en høj bygning, vil sikre elskerens tilbagevenden. Da fruen forsøger med tricket i et højt tårn på hendes gods, bliver hun skuffet, for Rinieri har fjernet stigen og hun kan ikke komme ned. Han giver sig til kende og hun tigger og beder, men han lader blot som om han vil sende bud efter hendes tøj til hende, mens han i virkeligheden bare tager en lur. Som dagen går og solen brænder hendes hud til laser, bliver hun mere og mere elendig. Ved aftenstid synes han at hun er blevet ristet nok og lader hendes pige bringe hende tøj. En bonde kommer også til og får fruen båret ned fra tårnet, men pigen træder fejl på stigen og brækker begge ben. Den lærde Rinieri synes at det er en meget passende straf.
"31. Forfatterens efterskrift" er et muntert forsvar for fortællingerne, fx imødegår han klage over for lange historier ved at sige at for den der har andet at gøre ville begå en dumhed selv ved bare at læse de korte!
"32. Om Klaus Böttger og erotisk kunst" er redaktionens forsøg på at fortælle lidt om kunstneren og undre sig over at pornografisk kunst skal retfærdiggøres, men ikke landskabsmalerier?
"33. Om illustrationerne" fortæller om hver enkelt illustration, hvornår den er lavet og med hvilken teknik.
Fortællingerne er ganske underholdende hver på sin måde og som regel narrer den fiffige den mindre fiffige. Den lærdes hævn lyder mest som noget ønsketænkning om hævn over en elskerinde, der har droppet forbindelsen. Generelt savner jeg rammefortællingen, for her er det bare 30 noveller.
En gruppe på syv damer og tre unge mænd er på flugt fra pesten, slår sig ned et godt stykke fra byerne og fordriver tiden med at fortælle historier. Over 10 dage fortæller de 100 historier. Her er 30 af dem udvalgt.
Indeholder "1. Det snilde skriftebarn", "2. Kong Carl og Ginevra
Show More
den Favre", "3. De to elskere", "4. Den snilde", "5. Pinieskoven ved Ravenna", "6. Elskeren i kassen", "7. Abbedissens nonneslør", "8. Frelst fra bålet", "9. En moders tåbelighed", "10. Hoppen", "11. Nattergalen", "12. Den trofaste tjener", "13. Basilikumkrukken", "14. Calandrinos svangerskab", "15. Præsten i Varlungo", "16. Den hvide abbed", "17. Genvej til paradis", "18. Det forheksede pæretræ", "19. Kærlighed og jura", "20. Vinfadet", "21. Den erfarne brud", "22. Den elskedes hjerte", "23. Munken som engel", "24. Kongens læge", "25. Sankt Giulianos fadervor", "26. Nonnernes gartner", "27. Elskerlist", "28. En ormekur", "29. Monnas Sismondas tråd", "30. Den lærdes hævn", "31. Forfatterens efterskrift", "32. Om Klaus Böttger og erotisk kunst", "33. Om illustrationerne"."1. Det snilde skriftebarn" handler om en smuk kvinde, der ved at klage sig til en dum men renfærdig munk får denne til at klage videre til en ung adelsmand, hvis selskab hun søger. Munken videregiver klagerne og adelsmanden beklager og lover bod og bedring, imens han læser mellem linierne hvad hensigten er. De mødes uden risiko og er fælles lystige over broder tossefår.
"2. Kong Carl og Ginevra den Favre" handler om kong Carl den Ældre, der besøger messer Neri degli Uberti, fordi hans smukke have har et godt ry. Han bliver beværtet med fisk, som Neris to døtre fanger i havedammen på yndefuld vis. Døtrene hedder Ginevra den Fagre og Isotta den Blonde og er tvillinger. Carl får lyst til at røve de to døtre, men hans rådgiver grev Guido opmaler konsekvenserne og de er ikke rare. Kongen lytter og lader i stedet de to døtre bortgifte som sine egne. Ginevra den Fagre til messer Maffeo fra Palizzi og Isotta den Blonde til messer Guiglielmo della Magna. Men det tager ret hårdt på ham, så det er i sandhed prisværdigt.
"3. De to elskere" handler om en ung frue, der bliver belejret både af en frastødende og indbildsk ridder ved navn messer Lambertuccio og af en yngling Leonetto. En dag, da hendes mand ikke er hjemme, dukker Leonetto op og bliver budt indenfor i soveværelset. Kort efter dukker ridderen op og da fruen ikke vil afsløre Leonetto, får hun Leonetto til at gemme sig og lukker ridderen ind. Knapt er han kommet indenfor og er begyndt at gøre tilnærmelser, før pigen melder at manden uventet er kommet tilbage. Fruen tænker hurtigt og sender ridderen af sted først med løftet kniv, et morderisk udtryk i øjnene og ordene 'Jeg skal nok få ram på ham'. Manden undrer sig og konen forklarer så at en ukendt ung mand kom løbende og søgte ly hos hende minuttet før ridderen kom stormende for at myrde ham. Hun benægtede at drengen var i hendes hus og sendte ridderen bort med uforrettet mordlyst. Manden roser konen og hjælper den unge mand hjem i sikkerhed for ridderen.
"4. Den snilde" handler om en ung munk i et kloster i Lunigiana. Han får en ung pige til at muntre ham op i sin celle, men de bliver opdaget af abbeden. Munken opdager at de er opdaget og får lokket abbeden til at begå samme synd, så han selv slipper for straf.
"5. Pinieskoven ved Ravenna" handler om den unge mand Nastagio degli Onesti, der er forelsket i messer Paolo Traversaris datter. Hun ser ikke til hans side, så han tager til Chiassi på sine venners råd. I pinjeskoven der ser han et syn, hvor en kvinde bliver jaget af hunde og sønderflået, kun for at blive vakt til live og jaget igen. Han får sine venner til at invitere til stor fest på stedet. Synet gentager sig. En kvinde der har været grusom mod en mand der elskede hende, bliver jaget af hunde og får sit hjerte flået ud af manden der elskede hende. Lægedatteren forstår at synet specielt gjalt hende og siger ja til Nastagio. De bliver gift og lever lykkeligt sammen længe. Og alle kvinderne i Ravenna har fået en sådan skræk i livet at de siden har været mere imødekommende over for mændene.
"6. Elskeren i kassen" handler om lægen Mazzeo della Montagna, der er rig og gammel og har giftet sig med en ung kone, som han forsømmer at tildække tilstrækkeligt. Hun finder sig en ung elsker Ruggieri fra Jeroli, som er adelig, men har et dårligt rygte på grund af tyverier og andre slyngelstreger, hvilket hun dog er ligeglad med. En dag er han lige kommet på besøg, da han gribes af tørst og drikker et af lægens medikamenter og falder om som død. Konen bliver ikke glad og får ham verfet ned i en stor kasse som snedkeren har stående. Pudsigt nok bliver kassen kort efter stjålet af et par unge fyre og efterladt nær huset. Senere vågner Ruggieri og tænker at der nok er en grund til at han er blevet skjult i kassen, så han ligger stille en tid lang. Der er ubekvemt i kassen, så han vender sig om på den anden side og det får kassen til at vælte. Det skaber stor ståhej og det ender med at Ruggieri bliver grebet inde i de to fyres hus og dommeren tænker at det er bedst at klynge ham op uden unødig opsættelse. Lægefruen er utilfreds med den udgang og finder snart ud af hvordan det hele hænger sammen med sovedrikken og kassen. Hun instruerer sin pige i at lade som om det var hende, der fik besøg af Ruggieri og tilstå over for lægen at hun var skyld i at Ruggieri ved en fejl fik sovedrikken. Senere tilstår hun også overfor dommeren og får Ruggieri løsladt, mens kassetyvene får en bøde.
"7. Abbedissens nonneslør" handler om en abbedisse, der egentlig vil straffe en nonne, der er fundet i seng med en mand, men da hun selv er kommet til at tage et par mandebukser på i stedet for sit nonneslør, skifter hun mening.
"8. Frelst fra bålet" handler om den unge pige Restituta fra øen Ischia i nærheden af Neapel. Hun er forelsket i en ung mand Gianni fra øen Procida i nærheden og han svømmer tit over og besøger hende. Hun bliver imidlertid bortført af nogle unge mænd fra Sicilien og da de ikke kan enes om hvem der skal have hende, forærer de hende til kong Frederik af Sicilien. Gianni følger imidlertid efter og finder det hus, hvor hun holdes fangen. Hun lukker ham ind ad et vindue og de nyder deres første nat sammen grundigt. Desværre så grundigt at kongen opdager det og giver ordre til at de skal slæbes nøgne ned til byen og brændes på bålet ved den tredje morgentime. Imidlertid kommer kongens admiral, Ruggieri dell'Oria, til og han genkender Gianni. Faktisk ved han at både Gianni og Restituta har slægtninger, der har gjort kongen store fortjenester, så han får kongen til at tænke sig om. Og vips bliver de frelst fra bålet og får store gaver og bliver gift med hinanden i stedet.
"9. En moders tåbelighed" handler om Girolamo, der er søn af en rig storkøbmand, Leonardo Sighieri, der desværre dør kort efter sønnens fødsel. Han vokser op og bliver forelsket i en jævnaldrende pige, Salvestra, der er datter af en skrædder. Girolamos mor sender ham til Paris. Pigen glemmer ham og gifter sig med en anden. Han kommer tilbage og ser at hun slet ikke elsker ham mere. Han får lov at lægge sig ved hendes side og der holder han bare stille vejret og dør. Hun bliver forfærdet og vækker sin mand, der tror på hendes forklaring og sammen flytter de liget hen til Girolamos familie. Derefter blander de sig formummet mellem de sørgende, men Salvestra bliver overvældet af kærlighed til den døde Girolamo og dør af sorg ved hans lig. De to bliver stedt til hvile i samme grav.
"10. Hoppen" handler om Don Pietro, der har en smuk kone og en lille forstand. En omrejsende præst Don Gianni de Barolo bilder ham ind at han kan forvandle konen til en hoppe, men det kræver at Don Pietro kan holde mund under processen, der afsluttes med at Don Gianni skal sætte hale på hoppen. Don Pietro kan dog ikke lide den måde halen skal sættes på med, så desværre går det ikke.
"11. Nattergalen" handler om datteren af messer Lizio og Madonna Giacomina. Hun hedder Caterina og er ung og smuk og forelsket i adelsmanden Ricciardo og han i hende. Hun får lov at sove på balkonen, fordi hun har det varmt og gerne vil lytte til nattergalen. Ricciardo kommer i nattens løb og nattergalen får lov at synge flere gange, så de to falder i søvn og hun har endda "nattergalen" i hånden, mens hun sover. Det opdager hendes forældre om morgenen og de reagerer fornuftigt, så brylluppet står snart efter.
"12. Den trofaste tjener" handler om en ung adelsmand Lodovico, der hører om Egàno de Galluzzi fra Bologna og navnlig om hans hustru madonna Beatrice, der er en stor skønhed. Han tager navnet Anichino og rejser til Bologna og bliver tjener ved Egàno og gør sit job til perfektion, så han snart er den højest betroede tjener og nyder Egànos fulde tillid. Han spiller skak med Beatrice og lader hende vinde, hvilket hun er meget glad for. Han betror hende sin kærlighed og hun falder for første hug. Om natten kommer han til hendes soveværelse, hvor hun ligger sammen med Egàno. Hun sætter ham en skræk i livet ved at gribe hans hånd og vække Egàno i mørket. Her tilstår hun at tjeneren Anichino har stillet hende et uanstændigt forslag og nu venter hende i haven ved den store pinie. Hun foreslår Egàno at tage hendes natdragt på og gå ned i haven for at gribe Anichino på fersk gerning, hvilket han skynder sig at gøre. Imens han er væk, muntrer hun sig med Anichino og sender ham derefter ned i haven for at give "hende" en dragt prygl og en gang skældud for at have villet bedrage manden. Som sagt så gjort og Anichino er ovenpå den list en endnu mere betroet tjener.
"13. Basilikumkrukken" handler om Lisabetta, der elsker Lorenzo. De bliver dog opdaget af hendes brødre, der dræber Lorenzo og graver liget ned. I en drøm viser Lorenzo sig for hende og udpeger sin grav. Hun tager hen til stedet og finder liget. Sammen med en tjenestepige får hun hovedet med hjem og gemmer det i en krukke, som hun planter basilikum i. Hun hænger så meget ved krukken at brødrene fatter mistanke, så de fjerner krukken fra hende. Kort tid efter dør hun af sorg og brødrene flytter fra byen fordi de frygter at sagen skal komme frem.
"14. Calandrinos svangerskab" handler om Calandrino, der ikke er ret klog. Han har arvet nogle penge, men vil ikke give ud på sine venner, Bruno, Buffalmacco og Nello, så de bilder ham ind at han er gravid og han kun kan reddes med en sundhedsdrik, som er lidt halvdyr og er kogt på kappuner (som vennerne og lægen selvfølgelig spiser). Calandrino giver konen skylden for at han er blevet gravid, for hun vil altid være øverst.
"15. Præsten i Varlungo" handler om en præst, der vil i bukserne på Bentivegno del Mazzos kone, Monna Belcolore. Hun forlanger dog penge for det og i mangel på dette sætter han sin pæne kappe i pant. Efterfølgende finder han på en list, så han får kappen igen og Monna må nøjes med nyt pergament til sin tamburin og en bjælde som kompensation. Hun lader ham nu smage den forbudne frugt tit og ofte, så hun bærer ikke nag.
"16. Den hvide abbed" handler om messer Tedalgo, der har tre sønner, Lamberto, Tredalgo og Agolante. Efter hans død bruger de penge med begge hænder og går fallit. De reddes dog ved at nevøen Alessandro slår følge med en abbed på vej til paven i Rom og denne abbed finder stort behag i ham. Abbeden er nemlig datter af den engelske konge og de to bliver gift.
"17. Genvej til paradis" handler om en rig dumrian Puccio di Rinieri, der lader sig optage i Den hellige Frans' lægmandsorden under navnet Fra Puccio. Han har en ung og frisk kone Monna Isaberra og en ung og klog munk ved navn Don Felice får Fra Puccio til at stå ubevægelig i sit kammer for sin sjæls frelses skyld. I mellemtiden slider munken og konen på sengen til begges store fryd.
"18. Det forheksede pæretræ" handler om den rige og gamle adelsmand Nikostratos, der har en ung kone, Lydia, og en ung og smuk tjener Pyrrhos. Lydia bliver dybt forelsket i Pyrrhos og de spiller Nikostratos et puds ved at forlyste sig, mens han ser på fra et pæretræ. Derefter bilder de ham ind at det er pæretræet, der er forhekset.
"19. Kærlighed og jura" handler om madonna Filippa, der er gift med Rinalde de' Pugliesi, men bliver fundet i seng sammen med en adelig yngling, Lazzarino de' Guazzagliotri. Efter byen Pratos lov skal en sådan kvinde brændes som hvis hun havde solgt sig til en anden. Hun giver imidlertid ikke op og møder selv op i retten og påpeger at denne lov ingen legitimitet har. Dommeren giver hende ret og loven bliver lavet om ved samme retsmøde ved podestàens tilskyndelse.
"20. Vinfadet" handler om Peronella, der er gift med en murer, men også har gang i en elsker Gianello Stirignario. Det går godt længe, men en dag kommer manden tidligt hjem og kommer til en låset dør. Peronella tænker hurtigt og får Gianello til at kravle ind i et stort vinkar. Så lukker hun manden ind og skælder ham ud for at han har holdt tidligt fri. Han fortæller at de begge har glemt at det er St. Galens fest og at det er fridag. Til gengæld har han fundet en, der vil købe karret for 5 dukater. Peronella griber bolden og sigerat hun har en køber til vinkarret 7 dukater. Køberen er endda ved at besigtige karret indefra. Gianello spiller med på sangen og vil gerne købe karret for prisen, hvis det bliver gjort ordentligt rent først. Manden kryber ind i karret og Peronella holder en lygte, mens Gianello hopper på Peronella bagfra og for sjov følger hendes anvisninger til manden: skrab her og skrab der. Gianello og manden bliver færdige med hver deres job samtidigt, Gianello betaler sine 7 dukater og får karret båret hjem og er godt tilfreds med handelen.
"21. Den erfarne brud" handler om den unge pige Alatiel, som hendes far sultan Beminedab fra Babylon sender til kongen af Algarvien som brud. Da skibet med hende er næsten fremme, forliser det tæt ved Majorca. En adelsmand Pericone da Bisalgo redder hende og efter nogle dage giver hun efter for ham og bliver hans brud, for hun er i et fremmed kristent land og er selv muslim, så hun fortier sin herkomst. og bliver borgherren Pericones frille for en tid. Hans onde broder Marato slår Pericone ihjel og får hende bragt ombord på sit skib og fornøjer sig med hende der. Et par af hans mænd slår ham imidlertid snart ihjel under sejladset, dog til ingen nytte for de kommer op at slås om hende og den ene slår den anden ihjel, men bliver selv såret. De ankommer til Clarenza, hvor fyrsten af Morea snart overtager hende. Hun kommer her på den grønne gren, men hertugen af Athen kommer på besøg og kort efter dræber han fyrsten og bortfører Alatiel efter at have haft hende i samme værelse, som fyrsten blev dræbt i. Fyrsten er gift, så han installerer Alatiel i et slot på landet og forsyner hende med alt hvad hun behøver. Men fyrstens lig er blevet fundet og det udløser krig mod hertugen. Kejseren af Konstantinopel sender sin søn Constantin med en stor hær, men da han har snakket med hertuginden skifter han over til kun at tænke på sig selv og bortfører Alatiel. De gør holdt ved Aegina og når til Chios, hvor Constantin bliver og snart trøster hende på samme måde som de andre. Tyrkernes konge Osbek får nys om dette og overfalder øen i ly af mørket. Mange grækere falder og Alatiel bliver krigsbytte og hurtigt gift med Ozbek, som hun lever lykkeligt sammen med i flere måneder. Uafhængigt af dette har kejseren forhandlet med Basanus, konge af Cappadocien om at angribe Ozbek. Enden bliver et stort slag, hvor Ozbek bliver dræbt og Basanus sejrherre. Imens bliver Alatiel og Ozbeks tjener Antiochus forelskede og stikker af til Rhodos. Her bliver Antiochus syg og dør. Han efterlader ansvaret for Alatiel til en af sine venner, en købmand fra Cypern. De rejser mod Cypern, men forholdene er lidt trange og snart er de også i seng sammen. I Baffa bor de sammen i længere tid, indtil en adelsmand Antigonus tilfældigt kommer forbi. Alatiel kender ham fra sultanens hof og aflægger fuld beretning om hvad der er hændt hende i al den forgangne tid. Antigonus udvirker at hun kommer tilbage til faderen og han finder også på en historie om at hun har været på et kloster ovenpå forliset og først nu har kunnet komme hjem. Sultanen bliver overmåde glad og giver Antigonus store gaver. Kort efter bliver hun sendt til kongen af Algarvien og selv om hun havde sovet måske ti tusinde gang hos otte forskellige mænd bliver hun modtaget som jomfru og får også kongen til at tro at hun er det. Hun lever længe med ham i fryd og glæde som dronning. Og deraf mundheldet: Nymåne og jomfrumund bliver altid fornyet, frisk og sund.
"22. Den elskedes hjerte" handler om fyrst Tancred af Salerno, der holder på sin eneste datter Ghismonda, men dog gifter hende bort til en søn af hertugen af Capua. Hendes mand dør dog snart og hun flytter tilbage til faderen som enke. Han gør ikke meget for at gifte hende bort igen, så hun tager sig en elsker, en af faderens tjenere, der hedder Guiscardo. Det går fint i lang tid, men så opdager faderen det og lader Guiscardo strangulere og hans hjerte bringe til Ghismonda. Hun begår selvmord med gift og Tancred fortryder sin grusomhed og lader dem begrave i en og samme grav under hele Salernos klage.
"23. Munken som engel" handler om Berto della Massa, der med rette har fået et dårligt ry i Imola og derfor flytter til Venedig og træder ind i gråmunkeordenen som broder Alberto fra Imola og lader from. En såre ubegavet dame, madonna Lisetta fra Ca Quirino, er gift med en rigmand og går til skrifte ved Alberto. Efterfølgende fortæller han hende at englen Gabriel har vist sig for ham og fru Arurk tror på det. Hun vil gerne have besøg af englen og Alberto lover hende at den vil komme i skikkelse af en mand og for ikke at forskrække hende, vil den bruge hans legeme. Fru Køkkenslev tror på den løgn også. Om natter kommer "englen" og betjener hende aldeles udmærket. Det gentager sig mange gange, men en dag kommer fruen, der er blevet forfordelt med hensyn til surdej, til at røbe sig for naboersken, der dog ikke tror meget på den historie. Hun gentager den dog til andre og snart kender hele Venedig historien. Også fruens svogre, der efter et par nætter overrasker englen, som tager flugten gennem viduet og Canale Grande. Han havner ved en mand, der hjælper ham for betaling, men senere udleverer ham til pøblens skæld og skarn. Hans klosterbrødre henter ham tilbage til klosteret, men smider ham i hullet, hvor man mener at han døde af elendighed.
"24. Kongens læge" handler om en ung kvinde, Giletta, der er datter af lægen Gerardo af Narbonne. Hun er forelsket i sønnen Beltram til en grev Isnardo af Roussillon, men denne er taget til Paris. Kongen bliver syg og ingen af hans læger kan helbrede ham, men Giletta mener at hun kan. Både Gerardo og Isnardo er døde, så både Beltram og Giletta er uden bindinger. Giletta lykkes med at helbrede kongen og hun kræver som løn at blive gift med Beltram. Det sker, men meget mod Beltrams vilje, så han stikker af stort set inden brylluppet er overstået. Giletta er utilfreds, men sætter dygtigt skik på Roussillon, så alle undersåtterne bliver glade. Hun sender besked til grev Beltram, men han siger at han først vil vende tilbage, når hun har hans ring på fingeren og en søn af ham på armen. Det er jo et helt urimeligt krav, men hun får ved list og dygtighed opfyldt begge krav og hun får ham også til at anerkende dette og genoptage deres ægteskab. Og de levede lykkeligt til deres dages ende.
"25. Sankt Giulianos fadervor" handler om Rinaldo d'Asti, der sætter sin lid til sankt Giuliano og ikke bliver skuffet. Tre røvere der har overfaldet og udplyndret ham må træde deres luftige dans dagen efter, dvs de bliver hængt.
"26. Nonnernes gartner" handler om Masetto, der ved at spille døvstum får en plads som gartner i et nonnekloster. Han er ung og køn og bliver snart forført af et par af nonnerne, hvilket selvfølgelig har været planen hele tiden. Det breder sig dog og snart betjener han alle 8 nonner foruden abbedissen. Det er ved at få det til at pibe i hans knogler, så han lader som om der er sket et mirakel, der har givet ham talens brug og beder abbedissen om råd. Hun ansætter ham som forvalter og den ordning går godt i mange, mange år. Selv om han efterhånden avler mange små munke, bliver det også ordnet i mindelighed. Efter abbedsissens død, vender Masettot, der er begyndt at blive gammel og har hjemve, tilbage til sin hjemegn med den opsparede løn for mange års tjeneste på lommen og alle er godt tilfredse, selv om der ikke forlyder noget om nonnerne skaffede sig en ny forvalter.
"27. Elskerlist" handler om at Ricciardo Minutolo er forelsket i Catella, der er gift med Filipello Fighinolfo og frygelig skinsyg. Ricciardo bilder hende ind at Filipello har planer for med Ricciardos kone og får hende med på at spille Filipello et puds. På mødestedet der er et mørkelagt værelse dukker Catella op og udgiver sig for at være Ricciardos kone. Hun indlader sig med en mand, som hun tror er hendes egen mand, men viser sig at være Ricciardo. Så i stedet for at få overtaget over sin mand, som hun tror er hende utro, har hun i stedet været manden utro med Ricciardo. Efter lidt overtalelse falder hun ned igen til fordel for både hende selv og Ricciardo.
"28. En ormekur" handler om Rinaldo, der står fadder til naboersken Agnesas barn fordi han gerne vil i seng med hende. Han bliver også munk, men det holder ikke længe før han igen sværmer om Agnesa og prøver med lidt ulogik at lokke hende. Det lykkes fint, men en dag er han på besøg og manden kommer uventet hjem. Agnesa er ikke uden evner og bilder manden ind at broder Rinaldo har læst over barnet, så det ikke døde af orm. I taknemmelighed skænker manden kirken et voksbillede i stor størrelse.
"29. Monnas Sismondas tråd" handler om den rige købmand Arriguccio Berlinghieri, der er gift med den adelige donna Sismonda. Arriguccio er meget ude og forsømmer sin Sismonda, der til gengæld finder en yngling Ruberto, der kan hjælpe hende. Arriguccio aner uråd og bliver meget skinsyg, men sover tungt, når han endelig sover, så Sismonda binder en snor om sin storetå og lader snoren hænge ud af vinduet, så Ruberto ved at trække i den, kan se om der er klar bane. Det går fint en tid, men en nat opdager manden snoren og forfølger Ruberto, der dog slipper fri. Tilbage i soveværelset banker manden Sismonda og skærer hendes hår af, eller det tror han da, for konen har byttet plads med tjenestepigen, der for god betaling tager imod tævene. Senere samme nat klager Arriguccio til Sismondas brødre og beder dem straffe hende efter fortjeneste. Da hun er uskadt og hans ord derfor mildest talt ikke står til troende, falder det hele tilbage på ham. Sismondas familie tilgiver ham for denne gang mod at han aldrig mere fremturer med den slags nonsens. Dvs Sismonda har nu helt frit spil.
"30. Den lærdes hævn" handler om Elena fra Firenze, en ung dame af fornem slægt, der er skøn, stolt og meget rig. Hun er i en ung alder blevet enke, men vil ikke gifte sig igen, for hun har fundet sig en smuk og beleven ung mand til elsker. En ung adelsmand Rinieri kommer tilbage til Firenze fra et studieophold i Paris. Han bliver forelsket i hende og hun morer sig med at lege med ham. Han forsøger sig med at få forbindelse til hende via hendes tjenestepige, men denne er rundhåndet med sine løfter, mens hun fortæller sin fruen det hele. Hun ler og siger "Der ser du en, der er kommet helt fra Paris for at miste den smule omløb i hovedet, han har bragt med derfra". Hun holder ham hen i flere måneder, men til sidst lader hun meddele at hun håber at kunne være sammen med ham, hvis han kommer aftenen efter juledag og helst i god tid. Han kommer henrykt, men bliver så efterladt i gården og holdt hen med snak om at fruen har besøg af sin broder og derfor ikke lige kan lukke ham ind. Det sner og fryser stærkt og Rinieri tigger om at komme ind, men nej. Tæt ved daggry bliver han lukket ud af porten og gør gode miner til slet spil, idet han tilsyneladende viser sig forstående over at være blevet holdt for nar. Han slæber sig hjem og er meget forkommen og må søge læge. Da han er kommet til hægterne igen, lader han som om han stadig er forelsket i kvinden. Hendes elsker har forladt hende og tjenestepigen fostrer en dum ide om at den lærde nok kan sortekunst og hjælpe med at få elskeren tilbage. Det passer perfekt i hans hævnplan og han lader som om en tinfigur af elskeren og en besværgelse fremsagt syv gange, nøgen på toppen af en høj bygning, vil sikre elskerens tilbagevenden. Da fruen forsøger med tricket i et højt tårn på hendes gods, bliver hun skuffet, for Rinieri har fjernet stigen og hun kan ikke komme ned. Han giver sig til kende og hun tigger og beder, men han lader blot som om han vil sende bud efter hendes tøj til hende, mens han i virkeligheden bare tager en lur. Som dagen går og solen brænder hendes hud til laser, bliver hun mere og mere elendig. Ved aftenstid synes han at hun er blevet ristet nok og lader hendes pige bringe hende tøj. En bonde kommer også til og får fruen båret ned fra tårnet, men pigen træder fejl på stigen og brækker begge ben. Den lærde Rinieri synes at det er en meget passende straf.
"31. Forfatterens efterskrift" er et muntert forsvar for fortællingerne, fx imødegår han klage over for lange historier ved at sige at for den der har andet at gøre ville begå en dumhed selv ved bare at læse de korte!
"32. Om Klaus Böttger og erotisk kunst" er redaktionens forsøg på at fortælle lidt om kunstneren og undre sig over at pornografisk kunst skal retfærdiggøres, men ikke landskabsmalerier?
"33. Om illustrationerne" fortæller om hver enkelt illustration, hvornår den er lavet og med hvilken teknik.
Fortællingerne er ganske underholdende hver på sin måde og som regel narrer den fiffige den mindre fiffige. Den lærdes hævn lyder mest som noget ønsketænkning om hævn over en elskerinde, der har droppet forbindelsen. Generelt savner jeg rammefortællingen, for her er det bare 30 noveller.
Show Less
Genres
Publication
Kbh. : Lademann, cop. 1986.
Language
Original language
Italian
Physical description
248 p.; 23.5 cm
ISBN
8715085031 / 9788715085031
Local notes
Omslag: Bent Juul Nielsen
Omslagsillustration: Klaus Böttger
Omslaget viser ryggen af en smuk ung kvinde
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra italiensk "Il decamerone" af J. V. Lind
Efterskrift: Giovanni Boccaccio
Gutenberg, bind 23700
Oversat fra italiensk "03-03: Frate bestia" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "10-06: Le piccole fate di re Carlo" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "07-06: Isabella" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "01-04: Il monaco di Lunigiana" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "05-08: Nastagio degli Onesti" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "04-10: L'amante narcotizzato" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "09-02: I mutandoni in capo" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "05-06: Gian di Procida" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "04-08: Girolamo" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "09-10: L'incantesimo della cavalla" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "05-04: L'usignolo di Caterina" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "07-08: Sismonda" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "04-05: Il testo di basilico" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "09-03: La gravidanza di Calandrino" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "08-02: Il prete di Varlungo" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "02-03: La figlia del re d'Inghilterra" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "03-04: Frate Puccio" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "07-09: Lidia" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "06-07: Madonna Filippa" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "07-02: Peronella" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "02-07: Alatiel" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "04-01: La figlia di Tancredi" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "04-02: Frate Alberto" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "03-09: Giletta di Nerbona" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "02-02: Rinaldo d'Asti" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "03-01: Masetto da Lamporecchio" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "03-06: Ricciardo Minutolo" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "07-03: Frate Rinaldo" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "07-08: Sismonda" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "08-07: Elena e il dotto" af J. V. Lind
Side 5: Skiftebarn - typo for Skriftebarn
Side 6: Nonnens gartner - typo for Nonnernes gartner
Side 39: Hun led dog næsten til stadighed af forkølelse, da lægen ikke var omhyggelig nok med at holde hende tilstrækkelig tildækket i sengen.
Omslagsillustration: Klaus Böttger
Omslaget viser ryggen af en smuk ung kvinde
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra italiensk "Il decamerone" af J. V. Lind
Efterskrift: Giovanni Boccaccio
Gutenberg, bind 23700
Oversat fra italiensk "03-03: Frate bestia" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "10-06: Le piccole fate di re Carlo" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "07-06: Isabella" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "01-04: Il monaco di Lunigiana" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "05-08: Nastagio degli Onesti" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "04-10: L'amante narcotizzato" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "09-02: I mutandoni in capo" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "05-06: Gian di Procida" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "04-08: Girolamo" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "09-10: L'incantesimo della cavalla" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "05-04: L'usignolo di Caterina" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "07-08: Sismonda" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "04-05: Il testo di basilico" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "09-03: La gravidanza di Calandrino" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "08-02: Il prete di Varlungo" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "02-03: La figlia del re d'Inghilterra" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "03-04: Frate Puccio" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "07-09: Lidia" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "06-07: Madonna Filippa" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "07-02: Peronella" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "02-07: Alatiel" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "04-01: La figlia di Tancredi" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "04-02: Frate Alberto" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "03-09: Giletta di Nerbona" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "02-02: Rinaldo d'Asti" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "03-01: Masetto da Lamporecchio" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "03-06: Ricciardo Minutolo" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "07-03: Frate Rinaldo" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "07-08: Sismonda" af J. V. Lind
Oversat fra italiensk "08-07: Elena e il dotto" af J. V. Lind
Side 5: Skiftebarn - typo for Skriftebarn
Side 6: Nonnens gartner - typo for Nonnernes gartner
Side 39: Hun led dog næsten til stadighed af forkølelse, da lægen ikke var omhyggelig nok med at holde hende tilstrækkelig tildækket i sengen.
Other editions
Det bedste fra Decameron by Giovanni Boccaccio (Paperback)
Pages
248