Status
Available
Call number
Library's review
Sverige, ca 1991
Lektor Vilhelm Persson er blevet gift med Tora Hiroshige og flyttet ud på en skærgårdsø, hvor de har en schæferkennel. Der er også kommet en lille datter, Emma, på 2 år til. Emma og Tora er taget på ferie i Japan og har efterladt Vilhelm på øen. Han bliver dog lokket væk
Vilhelm bliver inviteret med til middag hos en træls gammel advokat, Längstadius. Efter maden trækker værten sig tilbage til sit arbejdsværelse og kort efter finder Vilhelm og en kaptajn Carlstierna ham død. Det er åbenlyst mord, for baghovedet er knust, formentlig med en baseballkølle, der ret hurtigt bliver fundet af politiet. Mordvåbnet er i alt fald ikke i arbejdsværelset, hvor man dog finder en lille serveringsbakke af træ, som ikke burde være der.
Da dødstidspunktet er ret godt bestemt, er der kun få blandt de 46 tilstedeværende, der mangler et alibi for tidsrummet.
Det er Linnea Ååse, 24 år og krimiforfatter, Kajsa Baum, 52 år og journalist, Elisabeth Malmberg, 30 år og samlivsterapeut, Tomas Valter, 59 år og TV-redaktør, Gustav Danielsson, 61 år og generaldirektør. Ministeren bliver forliebt i Linnea, hvilket Vilhelm forsøger at hindre. Det går lidt galt og han må en tur omkring den lokale arrest. Efter en runde med besøg ved de fem mistænkte, er ministeren og Vilhelm stadig i vildrede med hvem morderen er.
Der er indbrud hos flere af de mistænkte og Gustav Danielsson bliver stukket ned og dræbt. Der sker også ildspåsættelse i flere tilfælde og tilsidst regner Vilhelm ud hvem morderen er. Det er kaptajn Carlstierna der er på jagt efter en dagbog, hvori slægtens stamfar afslører at han slog Karl den tolvte ihjel.
Der er nogle sjove varianter i slutningen, som vist skyldes at Vilhelm har mareridt, men ellers slutter bogen lykkeligt med at Vilhelm og Tora skal have en lille ny, at Vilhelm har pelsdyrsallergi og at de derfor sælger øen og flytter til byen.
Ganske morsom krimi uden helt langtrukne forklaringer om svensk indenrigspolitik.
Lektor Vilhelm Persson er blevet gift med Tora Hiroshige og flyttet ud på en skærgårdsø, hvor de har en schæferkennel. Der er også kommet en lille datter, Emma, på 2 år til. Emma og Tora er taget på ferie i Japan og har efterladt Vilhelm på øen. Han bliver dog lokket væk
Show More
fra øen og ind til byen af sin svoger, ministeren, der får stillet telefonen om til sig selv og har en optagelse af hundegøen kørende i baggrunden til når Tora ringer hjem. Ministeren sørger endda også for en superkompetent vikar til kennelpasningen.Vilhelm bliver inviteret med til middag hos en træls gammel advokat, Längstadius. Efter maden trækker værten sig tilbage til sit arbejdsværelse og kort efter finder Vilhelm og en kaptajn Carlstierna ham død. Det er åbenlyst mord, for baghovedet er knust, formentlig med en baseballkølle, der ret hurtigt bliver fundet af politiet. Mordvåbnet er i alt fald ikke i arbejdsværelset, hvor man dog finder en lille serveringsbakke af træ, som ikke burde være der.
Da dødstidspunktet er ret godt bestemt, er der kun få blandt de 46 tilstedeværende, der mangler et alibi for tidsrummet.
Det er Linnea Ååse, 24 år og krimiforfatter, Kajsa Baum, 52 år og journalist, Elisabeth Malmberg, 30 år og samlivsterapeut, Tomas Valter, 59 år og TV-redaktør, Gustav Danielsson, 61 år og generaldirektør. Ministeren bliver forliebt i Linnea, hvilket Vilhelm forsøger at hindre. Det går lidt galt og han må en tur omkring den lokale arrest. Efter en runde med besøg ved de fem mistænkte, er ministeren og Vilhelm stadig i vildrede med hvem morderen er.
Der er indbrud hos flere af de mistænkte og Gustav Danielsson bliver stukket ned og dræbt. Der sker også ildspåsættelse i flere tilfælde og tilsidst regner Vilhelm ud hvem morderen er. Det er kaptajn Carlstierna der er på jagt efter en dagbog, hvori slægtens stamfar afslører at han slog Karl den tolvte ihjel.
Der er nogle sjove varianter i slutningen, som vist skyldes at Vilhelm har mareridt, men ellers slutter bogen lykkeligt med at Vilhelm og Tora skal have en lille ny, at Vilhelm har pelsdyrsallergi og at de derfor sælger øen og flytter til byen.
Ganske morsom krimi uden helt langtrukne forklaringer om svensk indenrigspolitik.
Show Less
Publication
[Kbh.] Forum 1991
Language
Original language
Swedish
Physical description
229 p.; 23 cm
ISBN
8755318762 / 9788755318762
Local notes
Omslag: Jørgen Jørgensen
Omslagsfotografi: Jørgen Jørgensen
Omslaget viser en mand, der skjuler ansigtet bag en bowlerhat
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra svensk "Statsrådet klarar krisen" af Inger Bang
Side 14: Jeg smilede høfligt anstrengt til ham. Hans stemme var en slags hvæsen - som en slange i klemme under en dør.
Side 15: Bagefter gik jeg i teatret. Et ganske morsomt stykke, men bag mig sad en rigtig familie af teaterterrorister. Datteren gnaskede bolsjer af posen, moren kommenterede handlingen hele vejen og farens latter overdøvede replikkerne fra scenen.
Side 28: Kniven måtte være en teaterdolk, en kniv hvor bladet trykkes op i skaftet i stedet for at trænge ind i kroppen. Men nu så jeg at denne mulighed for en lykkelig udgang ikke fandtes. Omkring kniven mellem jakkens stof og knivens fæste havde der dannet sig en mørk plet. Den udvidede sig, og blodet flød. Teaterdolken var blevet ombyttet med et rigtigt dræbende våben.
Side 28: En almindelig teaterdolk har I nok allesammen set før. Men denne her er noget særligt. Inde i håndtaget er der en beholder som man kan fylde med en passende væske - i denne her var det bare farvet vand af hensyn til jakken. Og idet man støder til, udløser man en fjeder og beholderen tømmes. En kniv i ryggen, plus en blodstrøm - virkelig effektivt!
Side 30: opører - typo for opfører
Side 41: Det er jo som om det onde drages til dig. På samme måde som det gode drages mod en helgen.
Side 65: Hvis du havde siddet ved siden af ham, var du blevet belært om prisen på hver flaske og delikatesse. Han var som en noveau riche skrothandler, der vil til at spille tennis og planlægger en tennisbane i dobbelt størrelse.
Side 67: Han sagde tit, at hvis der fandtes en gud, hvad han betvivlede, så måtte hans valgsprog være at man ikke kan lave en omelet uden at slå æg i stykker, endda en masse æg.
Side 68: Nu er jeg så gammel, at jeg lader middagsopvasken stå til næste dag. Jeg kunne jo dø om natten. Og så må dødsboet jo klare den.
Side 68: det ville være ønskeligt at enhver regering inden den tiltrådte kunne få sine gamle taler brændt.
Side 68: undervisningsministeren sagde, da det blev påstået at skolen ikke fungerede, at det var urimeligt af folk at forlange, at lige netop skolen skulle fungere, når intet andet der hørte under staten fungerede.
Side 68: lærerforeningens formand betroede mig, at det der gjorde det vanskeligt for lærerne at strejke effektivt var, at de altid havde ferie.
Side 69: Han bremsede op for en ikke særlig rask vejkrydser og mumlede, at han ikke forlangte at alle fodgængere skulle springe som hjorte, men syntes godt lige de kunne forsøge.
Side 86: Der er mange, der har taget livet af sig i forsøget på at skrive en god bog, men ingen har gjort det, mens de læste en. Tænk bare at man er nødt til at læse anmeldelserne. De fleste anmeldere er vist mislykkede forfattere. Men det er de fleste forfattere også for den sags skyld.
Side 113: Mine herrer. Vi står i begreb med at skabe et mønstersygehus, 2000-tals sygehuset. Det patientfri sygehus. Og andre institutioner vil følge os. Vi får det lånerfri bibliotek, den elevfri skole, det ældrefri ældreområde. Verden og fremtiden tilhører administratorerne.
Ministeren, bind 11
Omslagsfotografi: Jørgen Jørgensen
Omslaget viser en mand, der skjuler ansigtet bag en bowlerhat
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra svensk "Statsrådet klarar krisen" af Inger Bang
Side 14: Jeg smilede høfligt anstrengt til ham. Hans stemme var en slags hvæsen - som en slange i klemme under en dør.
Side 15: Bagefter gik jeg i teatret. Et ganske morsomt stykke, men bag mig sad en rigtig familie af teaterterrorister. Datteren gnaskede bolsjer af posen, moren kommenterede handlingen hele vejen og farens latter overdøvede replikkerne fra scenen.
Side 28: Kniven måtte være en teaterdolk, en kniv hvor bladet trykkes op i skaftet i stedet for at trænge ind i kroppen. Men nu så jeg at denne mulighed for en lykkelig udgang ikke fandtes. Omkring kniven mellem jakkens stof og knivens fæste havde der dannet sig en mørk plet. Den udvidede sig, og blodet flød. Teaterdolken var blevet ombyttet med et rigtigt dræbende våben.
Side 28: En almindelig teaterdolk har I nok allesammen set før. Men denne her er noget særligt. Inde i håndtaget er der en beholder som man kan fylde med en passende væske - i denne her var det bare farvet vand af hensyn til jakken. Og idet man støder til, udløser man en fjeder og beholderen tømmes. En kniv i ryggen, plus en blodstrøm - virkelig effektivt!
Side 30: opører - typo for opfører
Side 41: Det er jo som om det onde drages til dig. På samme måde som det gode drages mod en helgen.
Side 65: Hvis du havde siddet ved siden af ham, var du blevet belært om prisen på hver flaske og delikatesse. Han var som en noveau riche skrothandler, der vil til at spille tennis og planlægger en tennisbane i dobbelt størrelse.
Side 67: Han sagde tit, at hvis der fandtes en gud, hvad han betvivlede, så måtte hans valgsprog være at man ikke kan lave en omelet uden at slå æg i stykker, endda en masse æg.
Side 68: Nu er jeg så gammel, at jeg lader middagsopvasken stå til næste dag. Jeg kunne jo dø om natten. Og så må dødsboet jo klare den.
Side 68: det ville være ønskeligt at enhver regering inden den tiltrådte kunne få sine gamle taler brændt.
Side 68: undervisningsministeren sagde, da det blev påstået at skolen ikke fungerede, at det var urimeligt af folk at forlange, at lige netop skolen skulle fungere, når intet andet der hørte under staten fungerede.
Side 68: lærerforeningens formand betroede mig, at det der gjorde det vanskeligt for lærerne at strejke effektivt var, at de altid havde ferie.
Side 69: Han bremsede op for en ikke særlig rask vejkrydser og mumlede, at han ikke forlangte at alle fodgængere skulle springe som hjorte, men syntes godt lige de kunne forsøge.
Side 86: Der er mange, der har taget livet af sig i forsøget på at skrive en god bog, men ingen har gjort det, mens de læste en. Tænk bare at man er nødt til at læse anmeldelserne. De fleste anmeldere er vist mislykkede forfattere. Men det er de fleste forfattere også for den sags skyld.
Side 113: Mine herrer. Vi står i begreb med at skabe et mønstersygehus, 2000-tals sygehuset. Det patientfri sygehus. Og andre institutioner vil følge os. Vi får det lånerfri bibliotek, den elevfri skole, det ældrefri ældreområde. Verden og fremtiden tilhører administratorerne.
Ministeren, bind 11
Similar in this library
Series
Pages
229
DDC/MDS
| 839.73 |