Status
Available
Call number
Library's review
Indeholder "Forfatterens tak", "Første kapitel. Nyvurderingernes tid (1918-1923)", "Andet kapitel. De gode år (1923-1932)", "Tredie kapitel. Sammenstød med politikken (1932-1933)", "Fjerde kapitel. Den uventede opdagelse (1932-1939)", "Femte kapitel. Tillidens forfald (1939)", "Sjette kapitel.
"Forfatterens tak" handler om de mange, der har hjulpet ham. Det er blandt mange andre, danskerne Niels Bohr, Margrethe Bohr, Piet Hein og Ove Nathan.
"Første kapitel. Nyvurderingernes tid (1918-1923)" handler om Ernest Rutherford, der i juni 1919 offentliggør grundstofforvandling. Han insisterer også på at betale penge til Radium-Instituttet i Wien for 250 milligram radium han lånte før krigen. Også selv om den britiske regering hævder at de havde konfiskeret det som "enemy alien property". Internationalt samarbejde bliver reglen. Ernest Rutherford, Niels Bohr, Max Born, James Franck, David Hilbert, Planck, Einstein, Pierre Curie, Marie Curie.
"Andet kapitel. De gode år (1923-1932)" handler om Göttingen i 1920'erne. Felix Klein, David Hilbert og Minkowski. Hilbert lod være med at forsøge at løse Fermats sidste teorem, for Göttingen bestyrede en præmiesum på 100000 guldmark og kunne bruge renterne efter eget skøn sålænge teoremet ikke var bevist. Rentepengene blev brugt til at invitere Henry Poincaré, H. A. Lorentz, Arnold Sommerfeld, Planck, Debye, Walter Nernst, Niels Bohr, Smoluchowski og mange andre til Göttingen. I 1921 hentede man Max Born og han fandt en gammel skrivefejl, der gav hans institut en ekstra professor og insisterede dels på at bruge professoratet og på at putte James Franck ind i det. Genialt. I 1926 var den unge J. Robert Oppenheimer også omkring. Næsten alle de amerikanere, der senere blev kendte atomforskere var omkring Göttingen mellem 1924 og 1932. Der er beretninger om mange af de unge, fx Werner Heisenberg, og deres kometkarrierer. Paul Dirac hed det sig "kun frembragte en hel sætning hvert lysår". Enrico Fermi, Wolfgang Pauli. En russisk matematiker Lev Genrikhovich Schnirelmann arbejder med primtal. Atkinson og Fritz Houtermans regner som de første på fusionsprocesser og Houtermans citeres for at sige "at han nu ved hvorfor stjernerne blinker" til en køn pige. Oppenheim beder om tilladelse til at tage sin doktorgrad i Göttingen, men bliver afvist af bureaukratiet fordi han har glemt at vedlægge en udførlig levnedsbeskrivelse. Bureaukraterne taber dog slagsmålet med professorerne og han får sin doktorgrad.
"Tredie kapitel. Sammenstød med politikken (1932-1933)" handler om russerne, der kommer i klemme i Stalins magtspil. Tyskerne tilsvarende med Adolf Hitler. James Franck, Courant og flere andre bliver afskediget. Nogle få uger i foråret 1933 ødelægger for altid Göttingens ry. Bohr og mange andre forsøger at råde bod på forfølgelserne ved at skaffe stillinger i USA og faktisk også Sovjetunionen til landflygtige fysikere, men Sovjet under Stalin er ikke bedre end Tyskland under Hitler. Fx Fritz Houterman og Alexander Weissberg. Houterman blev fra Stalins fængsler sendt tilbage til Tyskland, hvor han havde i Gestapos kløer inden han blev frigivet og arbejdede på tysk side med kerneforskning. Han havde stor humoristisk sans og skaffede sig fx tobak ved at påstå at han kunne udvinde tungt vand fra det. Det er også Houterman, der er manden bag joken om at Theodore von Kármán, George de Hevesy, Michael Polanyi, Leó Szilárd, Eugene Wigner, John von Neumann og Edward Teller faktisk var marsmænd og havde fundet på at påstå at de var fra Ungarn for at kunne tale engelsk med frygtelig accent.
"Fjerde kapitel. Den uventede opdagelse (1932-1939)" handler om James Chadwick og hans opdagelse af neutronen som var nøglen til atomspaltning. Fritz Houterman og Frédéric Joliot-Curie forudsiger neutronens nytte, men ikke mange lytter. Kun Leo Szilard ser lyset med det samme. Han foreslår at man udenfor Tyskland holder begynder at tie med den slags forskning, men taler i starten for døve ører. ???
"Femte kapitel. Tillidens forfald (1939)" handler om ???
"Sjette kapitel. Frygten for Hitlers atombombe (1939-1942)" handler om ???
"Syvende kapitel. Laboratoriet bliver kaserne (1942-1945)" handler om ???
"Ottende kapitel. Oppenheimers opgangstid (1939-1943)" handler om ???
"Niende kapitel. Et menneske spaltes (1943)" handler om ???
"Tiende kapitel. Jagt på hjerner (1944-1945)" handler om ???
"Ellevte kapitel. Atomforsker mod atombombe (1944-1945)" handler om ???
"Tolvte kapitel. Thi de vide ikke, hvad de gøre (1945)" handler om ???
"Trettende kapitel. De slagne (1945)" handler om ???
"Fjortende kapitel. Videnskabsmændenes korstog (1945-1946)" handler om ???
"Femtende kapitel. De bitre år (1947-1955)" handler om ???
"Sekstende kapitel. 'Joe I' og 'Super' (1949-1950)" handler om ???
"Syttende kapitel. Samvittighedsnag og teknikkens fristelser (1950-1951)" handler om ???
"Attende kapitel. I 'Maniac's tegn (1951-1955)" handler om ???
"Nittende kapitel. Oppenheimers fald (1952-1954)" handler om ???
"Tyvende kapitel. På anklagebænken (1954-1955)" handler om retssagen mod Oppenheimer. Det var på papiret ikke nogen retssag, men atomenergikommissionens repræsentant Roger Robb opførte sig alligevel som om Oppenheimer var under anklage for højforræderi. Takket være Robb har vi 992 tætskrevne sider om Oppenheimer, som en biografi ikke kunne gøre bedre.
"Efterskrift. Ved en muligheds grænse" handler om at der ikke er noget klart facit på hvad fysikernes moralske overvejelser efter krigen egentlig førte til.
"Tillæg. Niels Bohrs memorandum til præsident Roosevelt (juli 1944)" er et forslag om mellemfolkeligt samarbejde. TLDR selv om det kun er tre sider. Det slutter med "Det er næppe nødvendigt at tilføje, at ingen sådanne bemærkninger eller forslag rummer nogen undervurdering af vanskelighederne af de særegne skridt, som måtte tages af statsmændene for at opnå en for alle tilfredsstillende ordning, men ene og alene har til hensigt at pege på nogle sider af situationen, som kunne lette bestræbelserne for, at projektet må blive til varig gavn for den fælles sag." Tak for kaffe.
"Tillæg. 'Franck Report' til krigsministeriet (juni 1945)" er en ret detaljeret gennemgang af den kattepine, atomenergien udgør. Man kan ikke putte hemmeligheden tilbage i sækken, for i alt fald England og Frankrig har del i den. Man kan ikke holde et monopol på Uran for i alt Tjekkoslovakiet har også miner. Og forsvar mod atomvåben er ikke rigtigt muligt. Man kunne måske sprede befolkning og produktion, men det er ikke ret praktisk. Alle parter burde derfor kunne se ideen med at forhindre brugen af atomvåben. Hvorefter rapporten går over til at foreslå at man bruger de første disponible atomvåben mod Japan og uden varsel. Alternativt at man lader være med at teste bomben og helt være med at anvende den. En sammenligning med giftgas er også yderst relevant. "Hvis USA skulle blive det første land, der anvendte disse nye midler til hensynsløs ødelæggelse af menneskeheden, ville det give afkald på hele verdens støtte, fremskynde oprustningskapløbet og tilintetgøre mulighederne for en fremtidig international aftale om kontrol med den slags våben." Vise ord i juni 1945! Forfattet og underskrevet af J. Franck, D. Hughes, L. Szilard, T. Hogness, E. Rabinowitch, G. Seaborg, C. J. Nickson. Rapporten foreslår at man laver en demonstration af kernevåbnet og så lader andre nationer tage medansvar for evt at bruge det mod Japan.
"Kildeangivelser" er en liste af de anvendte kilder.
"Personregister" er en liste over de personer, der er nævnt i bogen og med sidehenvisninger. Det er godt, for der er rigtigt mange nævnt. C. C. Lauritzen "Danskeren bag bomben" er også nævnt, men kun som en blandt flere underskrivere af et dokument.
Interessant bog om udviklingen af atombomberne og lidt om brintbomben. Richard Rhodes bøger er meget mere dækkende, men denne er en god appetitvækker.
Show More
Frygten for Hitlers atombombe (1939-1942)", "Syvende kapitel. Laboratoriet bliver kaserne (1942-1945)", "Ottende kapitel. Oppenheimers opgangstid (1939-1943)", "Niende kapitel. Et menneske spaltes (1943)", "Tiende kapitel. Jagt på hjerner (1944-1945)", "Ellevte kapitel. Atomforsker mod atombombe (1944-1945)", "Tolvte kapitel. Thi de vide ikke, hvad de gøre (1945)", "Trettende kapitel. De slagne (1945)", "Fjortende kapitel. Videnskabsmændenes korstog (1945-1946)", "Femtende kapitel. De bitre år (1947-1955)", "Sekstende kapitel. 'Joe I' og 'Super' (1949-1950)", "Syttende kapitel. Samvittighedsnag og teknikkens fristelser (1950-1951)", "Attende kapitel. I 'Maniac's tegn (1951-1955)", "Nittende kapitel. Oppenheimers fald (1952-1954)", "Tyvende kapitel. På anklagebænken (1954-1955)", "Efterskrift. Ved en muligheds grænse", "Tillæg. Niels Bohrs memorandum til præsident Roosevelt (juli 1944)", "Tillæg. 'Franck Report' til krigsministeriet (juni 1945)", "Kildeangivelser", "Personregister"."Forfatterens tak" handler om de mange, der har hjulpet ham. Det er blandt mange andre, danskerne Niels Bohr, Margrethe Bohr, Piet Hein og Ove Nathan.
"Første kapitel. Nyvurderingernes tid (1918-1923)" handler om Ernest Rutherford, der i juni 1919 offentliggør grundstofforvandling. Han insisterer også på at betale penge til Radium-Instituttet i Wien for 250 milligram radium han lånte før krigen. Også selv om den britiske regering hævder at de havde konfiskeret det som "enemy alien property". Internationalt samarbejde bliver reglen. Ernest Rutherford, Niels Bohr, Max Born, James Franck, David Hilbert, Planck, Einstein, Pierre Curie, Marie Curie.
"Andet kapitel. De gode år (1923-1932)" handler om Göttingen i 1920'erne. Felix Klein, David Hilbert og Minkowski. Hilbert lod være med at forsøge at løse Fermats sidste teorem, for Göttingen bestyrede en præmiesum på 100000 guldmark og kunne bruge renterne efter eget skøn sålænge teoremet ikke var bevist. Rentepengene blev brugt til at invitere Henry Poincaré, H. A. Lorentz, Arnold Sommerfeld, Planck, Debye, Walter Nernst, Niels Bohr, Smoluchowski og mange andre til Göttingen. I 1921 hentede man Max Born og han fandt en gammel skrivefejl, der gav hans institut en ekstra professor og insisterede dels på at bruge professoratet og på at putte James Franck ind i det. Genialt. I 1926 var den unge J. Robert Oppenheimer også omkring. Næsten alle de amerikanere, der senere blev kendte atomforskere var omkring Göttingen mellem 1924 og 1932. Der er beretninger om mange af de unge, fx Werner Heisenberg, og deres kometkarrierer. Paul Dirac hed det sig "kun frembragte en hel sætning hvert lysår". Enrico Fermi, Wolfgang Pauli. En russisk matematiker Lev Genrikhovich Schnirelmann arbejder med primtal. Atkinson og Fritz Houtermans regner som de første på fusionsprocesser og Houtermans citeres for at sige "at han nu ved hvorfor stjernerne blinker" til en køn pige. Oppenheim beder om tilladelse til at tage sin doktorgrad i Göttingen, men bliver afvist af bureaukratiet fordi han har glemt at vedlægge en udførlig levnedsbeskrivelse. Bureaukraterne taber dog slagsmålet med professorerne og han får sin doktorgrad.
"Tredie kapitel. Sammenstød med politikken (1932-1933)" handler om russerne, der kommer i klemme i Stalins magtspil. Tyskerne tilsvarende med Adolf Hitler. James Franck, Courant og flere andre bliver afskediget. Nogle få uger i foråret 1933 ødelægger for altid Göttingens ry. Bohr og mange andre forsøger at råde bod på forfølgelserne ved at skaffe stillinger i USA og faktisk også Sovjetunionen til landflygtige fysikere, men Sovjet under Stalin er ikke bedre end Tyskland under Hitler. Fx Fritz Houterman og Alexander Weissberg. Houterman blev fra Stalins fængsler sendt tilbage til Tyskland, hvor han havde i Gestapos kløer inden han blev frigivet og arbejdede på tysk side med kerneforskning. Han havde stor humoristisk sans og skaffede sig fx tobak ved at påstå at han kunne udvinde tungt vand fra det. Det er også Houterman, der er manden bag joken om at Theodore von Kármán, George de Hevesy, Michael Polanyi, Leó Szilárd, Eugene Wigner, John von Neumann og Edward Teller faktisk var marsmænd og havde fundet på at påstå at de var fra Ungarn for at kunne tale engelsk med frygtelig accent.
"Fjerde kapitel. Den uventede opdagelse (1932-1939)" handler om James Chadwick og hans opdagelse af neutronen som var nøglen til atomspaltning. Fritz Houterman og Frédéric Joliot-Curie forudsiger neutronens nytte, men ikke mange lytter. Kun Leo Szilard ser lyset med det samme. Han foreslår at man udenfor Tyskland holder begynder at tie med den slags forskning, men taler i starten for døve ører. ???
"Femte kapitel. Tillidens forfald (1939)" handler om ???
"Sjette kapitel. Frygten for Hitlers atombombe (1939-1942)" handler om ???
"Syvende kapitel. Laboratoriet bliver kaserne (1942-1945)" handler om ???
"Ottende kapitel. Oppenheimers opgangstid (1939-1943)" handler om ???
"Niende kapitel. Et menneske spaltes (1943)" handler om ???
"Tiende kapitel. Jagt på hjerner (1944-1945)" handler om ???
"Ellevte kapitel. Atomforsker mod atombombe (1944-1945)" handler om ???
"Tolvte kapitel. Thi de vide ikke, hvad de gøre (1945)" handler om ???
"Trettende kapitel. De slagne (1945)" handler om ???
"Fjortende kapitel. Videnskabsmændenes korstog (1945-1946)" handler om ???
"Femtende kapitel. De bitre år (1947-1955)" handler om ???
"Sekstende kapitel. 'Joe I' og 'Super' (1949-1950)" handler om ???
"Syttende kapitel. Samvittighedsnag og teknikkens fristelser (1950-1951)" handler om ???
"Attende kapitel. I 'Maniac's tegn (1951-1955)" handler om ???
"Nittende kapitel. Oppenheimers fald (1952-1954)" handler om ???
"Tyvende kapitel. På anklagebænken (1954-1955)" handler om retssagen mod Oppenheimer. Det var på papiret ikke nogen retssag, men atomenergikommissionens repræsentant Roger Robb opførte sig alligevel som om Oppenheimer var under anklage for højforræderi. Takket være Robb har vi 992 tætskrevne sider om Oppenheimer, som en biografi ikke kunne gøre bedre.
"Efterskrift. Ved en muligheds grænse" handler om at der ikke er noget klart facit på hvad fysikernes moralske overvejelser efter krigen egentlig førte til.
"Tillæg. Niels Bohrs memorandum til præsident Roosevelt (juli 1944)" er et forslag om mellemfolkeligt samarbejde. TLDR selv om det kun er tre sider. Det slutter med "Det er næppe nødvendigt at tilføje, at ingen sådanne bemærkninger eller forslag rummer nogen undervurdering af vanskelighederne af de særegne skridt, som måtte tages af statsmændene for at opnå en for alle tilfredsstillende ordning, men ene og alene har til hensigt at pege på nogle sider af situationen, som kunne lette bestræbelserne for, at projektet må blive til varig gavn for den fælles sag." Tak for kaffe.
"Tillæg. 'Franck Report' til krigsministeriet (juni 1945)" er en ret detaljeret gennemgang af den kattepine, atomenergien udgør. Man kan ikke putte hemmeligheden tilbage i sækken, for i alt fald England og Frankrig har del i den. Man kan ikke holde et monopol på Uran for i alt Tjekkoslovakiet har også miner. Og forsvar mod atomvåben er ikke rigtigt muligt. Man kunne måske sprede befolkning og produktion, men det er ikke ret praktisk. Alle parter burde derfor kunne se ideen med at forhindre brugen af atomvåben. Hvorefter rapporten går over til at foreslå at man bruger de første disponible atomvåben mod Japan og uden varsel. Alternativt at man lader være med at teste bomben og helt være med at anvende den. En sammenligning med giftgas er også yderst relevant. "Hvis USA skulle blive det første land, der anvendte disse nye midler til hensynsløs ødelæggelse af menneskeheden, ville det give afkald på hele verdens støtte, fremskynde oprustningskapløbet og tilintetgøre mulighederne for en fremtidig international aftale om kontrol med den slags våben." Vise ord i juni 1945! Forfattet og underskrevet af J. Franck, D. Hughes, L. Szilard, T. Hogness, E. Rabinowitch, G. Seaborg, C. J. Nickson. Rapporten foreslår at man laver en demonstration af kernevåbnet og så lader andre nationer tage medansvar for evt at bruge det mod Japan.
"Kildeangivelser" er en liste af de anvendte kilder.
"Personregister" er en liste over de personer, der er nævnt i bogen og med sidehenvisninger. Det er godt, for der er rigtigt mange nævnt. C. C. Lauritzen "Danskeren bag bomben" er også nævnt, men kun som en blandt flere underskrivere af et dokument.
Interessant bog om udviklingen af atombomberne og lidt om brintbomben. Richard Rhodes bøger er meget mere dækkende, men denne er en god appetitvækker.
Show Less
Genres
Publication
Jespersen og Pio, 1957.
Description
An account of the remarkable scientists who discovered that nuclear fission was possible and then became concerned about its implications. Index. Translated by James Cleugh.
User reviews
LibraryThing member piefuchs
The first history of the bomb project, written when some detailed were not quite public. If you are looking for one book to read on the bomb, this is not the choice. If you are interested in the bomb in general, an excellent piece of literary history. Well written.
LibraryThing member riskedom
An extremely fascinating read. Published over 60 years ago, it has the quality of feeling both like a historical document and a work written with time to contemplate the consequences of the atomic bomb. It is both riveting and sobering. The storytelling skill of the author kept me intellectually
Show More
and emotionally involved from start to finish. I originally read it as an undergrad roughly thirty years ago. Back then, I was more awed by the lives of the young scientists but this time I was more struck by the hubris of scientists and government officials. The recent release of the film about Oppenheimer drew me back to this book. While I highly recommend the book, I would suggest both to myself and others to follow up this reading with some equally well written account published another twenty or more years later. Show Less
Subjects
Language
Original language
German
Original publication date
1956 (German)
1958 (English: Cleugh)
Physical description
308 p.; 24 cm
Local notes
Omslag: Professor Felix Jacob
Omslaget viser en voldsom eksplosion
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra tysk "Heller als tausend Sonnen" af Inger Gudmundsen
Efterskrift: Robert Jungk
Side 14: Walter Nernst i 1921: Vi lever så at sige på en ø af skydebomuld, hvortil vi Gud være lovet endnu ikke har fundet tændstikken til at tænde med.
Side 21: Jeg kan mærke, at en ny tanke virkelig er vigtig, når en følelse af dyb skræk pludselig griber mig ved den." -- James Franck
Side 251: Regnekonkurrencer mellem Fermi, von Neumann og Feynman.
Omslaget viser en voldsom eksplosion
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra tysk "Heller als tausend Sonnen" af Inger Gudmundsen
Efterskrift: Robert Jungk
Side 14: Walter Nernst i 1921: Vi lever så at sige på en ø af skydebomuld, hvortil vi Gud være lovet endnu ikke har fundet tændstikken til at tænde med.
Side 21: Jeg kan mærke, at en ny tanke virkelig er vigtig, når en følelse af dyb skræk pludselig griber mig ved den." -- James Franck
Side 251: Regnekonkurrencer mellem Fermi, von Neumann og Feynman.
Similar in this library
Pages
308
DDC/MDS
| 539.76 |