Borgmesteren i Monteporco

by Knud H. Thomsen

Paper Book, 1985

Status

Available

Call number

839.813

Library's review

Italien, Norditalien, Monteporco 1945
I den lille norditalienske by, Monteporco, med ca 5000 indbyggere venter man med spænding på at de alierede når frem til byen. Borgmesteren Baldassare Gasperoni forudser at det nemt kan ende med hans krop hængende fra et træ og hovedet sat til pynt på
Show More
bymuren. Efter mangeårig tjeneste som borgmester og medlem af det fascistiske parti er hans bekymringer ikke ubegrundede. Mange i byen vil sikkert gerne kunne tvætte Mussolini-tiden bort med borgmesterblod.
En anden bekymring gælder byens eneste virkelige skat, Santa Virgine in Splendore. Både Den katolske Kirke, Den italienske Stat, partisanerne og de forskellige militærstyrker kan tænkes at ville bortføre denne madonna-figur med en guldramme med rubiner, opaler og safirer. Borgmesteren Baldassare Gasperoni, den katolske præst Don Vitorio, byrådssekretæren Alberto Baglioni og kroværten Caspare Zabaglia hjælper alle med til at holde madonnaranere som tyskerne i skikkelse af general von Sponeck og kirken i skikkelse af monsignore Castelliani væk.
Midt i det hele dukker en engelsk flyver, flight lieutenant Pembrooke op. Det vil se dårligt ud om nogle få dage at have udleveret ham til tyskerne, omvendt kan det koste livet at skjule ham. Man vælger at lade ham gå frit omkring for han snakker flydende italiensk. Senere kommer en tysk radiolyttestation til, men Wedderkop, der er chef for holdet, taler engelsk og nyder at snakke med Pembrooke, selv om begge godt aner hvad vej det går.
En politiinspektør Guiseppe Borromeo dukker op og er træls, men nogle partisaner har ham på kornet og afhenter ham til en hurtig afleveringsforretning. Hans tjener Manuel er glad for at slippe for ham og er en gudsbenådet kok, så han bliver i Montemorco. En amerikansk soldat er stukket af fra en fangetransport og gør en kort gæsteoptræden ved at hjælpe med at give en røverbande en gang tæv. Senere bliver det alvor, for en flok SS-pionerer dukker op med mord i blikket, men inden de når at gøre folk alvorligt fortræd tager en flok partisaner dem i lære. Ligene bliver taget med og dumpet langt fra byen, men det er et varsel om at krigen er kommet meget tæt på. Gasperoni får en indkaldelse til et møde i Bologna og drager modstæbende afsted. Han når faktisk frem, men mødedeltagernes hotel får en fuldtræffer og han vender hjem fuld af bange anelser og med masser af dramatiske episoder rundt om sig. Han passerer fronten forklædt som kartoffelbonde og ret udramatisk når han hjem til et Montemorco, der er befriet af amerikanerne og spændt venter på at borgmesteren vender hjem med nøglen til byens pengeskab. Som en bonus afslører Gasperoni og hans to venner hvor de har gemt madonnaen. Synligt for alle på Matteos tivolikarrussel!

Meget underholdende bog med masser af lokalkolorit og alligevel med krigens alvor som baggrund.
Show Less

Publication

[Kbh.] : Gyldendals Bogklub, 1985.

Description

En dramatisk skildring fra de sidste måneder af 2. verdenskrig, som de former sig for borgmesteren og hans bysbørn i en lille by i det nordlige Italien.

Language

Original language

Danish

Physical description

233 p.; 22.7 cm

ISBN

8700982245 / 9788700982246

Local notes

Omslag: Poul Lange
Omslagsillustration: Anders Køster
Omslaget viser fire italienske mænd i samtale ved et udendørs bord - det er sikkert samtalen på side 17 mellem borgmesteren Baldassare Gasperoni, den katolske præst Don Vitorio, byrådssekretæren Alberto Baglioni og kroværten Caspare Zabaglia.
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Tutbog
Side 11: Spørgsmålet er med tiden blevet til noget rent abstrakt - at omsætte det i noget konkret har sine vanskeligheder.
Side 53: Et genskær af fordums skønhed dvælede endnu i hendes hærgede træk, hendes legeme der gavmildt havde stået til rådighed for de til enhver tid gældende takster, fik en til at tænke på en gammel tilgroet have, hvori selv forfaldet stemte sindet mildt.
Side 175: Kirkens modstandere har næsten altid bedre kort på hånden end dens forsvarere, fordi de gennemgående er bedre begavede.

Pages

233

Library's rating

Rating

½ (2 ratings; 4.5)

DDC/MDS

839.813
Page: 0.1212 seconds