Status
Available
Library's review
Indeholder kapitlerne "Mesterlæren", "Sære tider", "Langs hullets rand", "Rådhuspladsen", "De sidste hurdler", "Du store verden", "Så længe det varede", "Nye trapper", "Resten af livet".
"Mesterlæren" handler om tiden som elev på Roskilde Dagblad under redaktøren I. A. Hansen. Der er to
"Sære tider" handler om tiden fra 1937 og frem. I. A. Hansen er en glimrende læremester, men har selv et pudsigt liv. Da hans kone Augusta dør, gifter han sig med en heks, der forpester hans liv og død. En vis hævn er der dog i at han har pantsat avisen til dens gamle faktor Lars Berthelsen, så han rykker ind og den ellers bjergsomme enke "Kald-mig-Margaret" rykker ud. Berthelsen har Bondestandens Sparekasse som bank, så den gamle tvedeling af byen slår revner. Lise bliver også lige gift med Mogens Flindt Nielsen, hvilket udløser en mindre formue fra hendes far. Den er dog øremærket til indkøb ved lokale handlende og Lise har smag for enkle møbler og ditto indretning, så det strider fx imod svigermoderens tilbøjeligheder. Grimme puder, lysekroner, osv bliver brugt i krigen. Den rigtige krig rykker også nærmere og Lise har selv på rejser i Tyskland set, hvor grimt nazisterne ter sig.
"Langs hullets rand" handler om det hul, hvor kvinder bliver suget ned af børn og ægtefællers krav. Lise kredser om randen, men undgår malstrømmen. Hun får sønnen Christian og tvillingerne Anne og Bente. Hun er også ved at få svip indtil hun beslutter sig for at arbejde igen og bruge pengene på hjælp i hus og have. Det går lige op, men er en meget bedre ordning. Besættelsen koster også blandt bladets personale, men en dag giver tyskerne op og livet kan gå videre. Lise får en pige mere, Dorte, hvilket Chriatian begræder højlydt. I oktober 1946 får hun et bijob som Allied Correspondent i Hamburg. Alt er smadret. Oprydningen er dog i fuld gang og sågar et modeshow med Leni Riefenstahl som dommer er der gang i. Vel hjemme igen får hun tilbudt job ved Politiken til 1400 kr om måneden og hun tager sig sammen til at fortælle sin mand Mogens at hun vil skilles.
"Rådhuspladsen" handler om Politikens bladhus, hvor ting styres af traditioner og interne magtkampe. Et par af de ansatte hedder Paul Hammerich og Jens Nørgaard. Ret underholdende bagateller, som fx at frk Esther Gøthe sætter en fødselsmeddelelse i avisen, som faktisk handler om en kat, hun har taget til sig. Gøthes modereportager er også ret indforståede, men pyt med det åbenbart.
"De sidste hurdler" handler om boligsituationen, hvor folk kan tjene godt på at udleje et enkelt eller to møblerede værelser. Det tager noget tid ovenpå skilsmissen, før Mogens og Lise er etableret hver for sig. Mogens Einar Flindt Nielsen gifter sig igen, hvilket kun holder kort tid, men senere finder han sammen med en enke og de får seks gode år sammen, før han dør i januar 1983, 68 år gammel. Hun gifter sig med Jens Nørgaard i 1951 og han dør i august 1984. Gode veninder som Eva Bendix har gennem årene holdt kontakt og brevene fylder nemt et ringbind.
"Du store verden" handler om en delegation på ti danske kvinder på rejse i 1954 i Sovjet arrangeret af Sovjets Antifascistiske Kvindeforbund - Alles in Ordnung ... nein? En hilsen fra danske kvider (fejlskrivning af kvinder). Amatøragtigt forsøg på at kompromittere dem. Senere er det modereportager, der bliver slagmarken. Bryllup i Athen og spillet bag kulisserne. Japan og latterlig mandsdomineret kultur. Amerikanske senatorers "journalist"-koner.
"Så længe det varede" handler om tiden i Politiken. Mere eller mindre rablende episoder og medarbejdere. En latterlig redaktør Arne Ejbye-Ernst får Lise Nørgaard til at sige op og søge nye græsgange.
"Nye trapper" handler om at gå fra Politikens hus til Gutenberghus, hvor der hersker et kastesystem, frit efter det indiske koncept. Ugebladet Hjemmet lider under en række skiftende redaktører, Paul Hammerich, Victor Andreasen, Mogens Fønss, Lise Nørgaard, Kaj Dorph-Petersen. Lidt om Matador, Glistrup og livet indtil de tres.
"Resten af livet" handler om at undgå ladegårdsmentalitet og slippe fri af alt muligt ragelse, inden det tager livet af en. Hendes familie på begge sider har et lyst sind og konkurrencementalitet, så rigtigt mange af dem bliver tudsegamle. Lises egen mand Jens Nørgaard blev kun 66.
Der er masser af gode historier og det hele er kvikt fortalt og både sympatier og det modsatte skinner tydeligt igennem. Lise bliver udsat for lidt af hvert, fordi hun er kvinde i et mandeerhverv.
"Mesterlæren" handler om tiden som elev på Roskilde Dagblad under redaktøren I. A. Hansen. Der er to
Show More
lokale banker, så hele byen er delt i to. I. A. Hansen er på hold med H: H. Stigaard og Landbobanken. Den anden bank er Roskilde Bank."Sære tider" handler om tiden fra 1937 og frem. I. A. Hansen er en glimrende læremester, men har selv et pudsigt liv. Da hans kone Augusta dør, gifter han sig med en heks, der forpester hans liv og død. En vis hævn er der dog i at han har pantsat avisen til dens gamle faktor Lars Berthelsen, så han rykker ind og den ellers bjergsomme enke "Kald-mig-Margaret" rykker ud. Berthelsen har Bondestandens Sparekasse som bank, så den gamle tvedeling af byen slår revner. Lise bliver også lige gift med Mogens Flindt Nielsen, hvilket udløser en mindre formue fra hendes far. Den er dog øremærket til indkøb ved lokale handlende og Lise har smag for enkle møbler og ditto indretning, så det strider fx imod svigermoderens tilbøjeligheder. Grimme puder, lysekroner, osv bliver brugt i krigen. Den rigtige krig rykker også nærmere og Lise har selv på rejser i Tyskland set, hvor grimt nazisterne ter sig.
"Langs hullets rand" handler om det hul, hvor kvinder bliver suget ned af børn og ægtefællers krav. Lise kredser om randen, men undgår malstrømmen. Hun får sønnen Christian og tvillingerne Anne og Bente. Hun er også ved at få svip indtil hun beslutter sig for at arbejde igen og bruge pengene på hjælp i hus og have. Det går lige op, men er en meget bedre ordning. Besættelsen koster også blandt bladets personale, men en dag giver tyskerne op og livet kan gå videre. Lise får en pige mere, Dorte, hvilket Chriatian begræder højlydt. I oktober 1946 får hun et bijob som Allied Correspondent i Hamburg. Alt er smadret. Oprydningen er dog i fuld gang og sågar et modeshow med Leni Riefenstahl som dommer er der gang i. Vel hjemme igen får hun tilbudt job ved Politiken til 1400 kr om måneden og hun tager sig sammen til at fortælle sin mand Mogens at hun vil skilles.
"Rådhuspladsen" handler om Politikens bladhus, hvor ting styres af traditioner og interne magtkampe. Et par af de ansatte hedder Paul Hammerich og Jens Nørgaard. Ret underholdende bagateller, som fx at frk Esther Gøthe sætter en fødselsmeddelelse i avisen, som faktisk handler om en kat, hun har taget til sig. Gøthes modereportager er også ret indforståede, men pyt med det åbenbart.
"De sidste hurdler" handler om boligsituationen, hvor folk kan tjene godt på at udleje et enkelt eller to møblerede værelser. Det tager noget tid ovenpå skilsmissen, før Mogens og Lise er etableret hver for sig. Mogens Einar Flindt Nielsen gifter sig igen, hvilket kun holder kort tid, men senere finder han sammen med en enke og de får seks gode år sammen, før han dør i januar 1983, 68 år gammel. Hun gifter sig med Jens Nørgaard i 1951 og han dør i august 1984. Gode veninder som Eva Bendix har gennem årene holdt kontakt og brevene fylder nemt et ringbind.
"Du store verden" handler om en delegation på ti danske kvinder på rejse i 1954 i Sovjet arrangeret af Sovjets Antifascistiske Kvindeforbund - Alles in Ordnung ... nein? En hilsen fra danske kvider (fejlskrivning af kvinder). Amatøragtigt forsøg på at kompromittere dem. Senere er det modereportager, der bliver slagmarken. Bryllup i Athen og spillet bag kulisserne. Japan og latterlig mandsdomineret kultur. Amerikanske senatorers "journalist"-koner.
"Så længe det varede" handler om tiden i Politiken. Mere eller mindre rablende episoder og medarbejdere. En latterlig redaktør Arne Ejbye-Ernst får Lise Nørgaard til at sige op og søge nye græsgange.
"Nye trapper" handler om at gå fra Politikens hus til Gutenberghus, hvor der hersker et kastesystem, frit efter det indiske koncept. Ugebladet Hjemmet lider under en række skiftende redaktører, Paul Hammerich, Victor Andreasen, Mogens Fønss, Lise Nørgaard, Kaj Dorph-Petersen. Lidt om Matador, Glistrup og livet indtil de tres.
"Resten af livet" handler om at undgå ladegårdsmentalitet og slippe fri af alt muligt ragelse, inden det tager livet af en. Hendes familie på begge sider har et lyst sind og konkurrencementalitet, så rigtigt mange af dem bliver tudsegamle. Lises egen mand Jens Nørgaard blev kun 66.
Der er masser af gode historier og det hele er kvikt fortalt og både sympatier og det modsatte skinner tydeligt igennem. Lise bliver udsat for lidt af hvert, fordi hun er kvinde i et mandeerhverv.
Show Less
Genres
Publication
[Kbh.] : Gyldendals Bogklubber, 1996.
Description
Forfatteren og journalisten (f. 1917) fortæller om sine mange år inden for den danske blad- og medieverden samt om livet med kolleger, venner og familien.
Language
Original language
Danish
Physical description
396 p.; 22.6 cm
ISBN
8700561878 / 9788700561878
Local notes
Omslag: Tove Krebs Lange
Omslaget viser Lise Nørgaard i en moden alder
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Tutbog
Givet videre til Marianne Vestergaard
Side 32: vadmelsfilosoffer af begge køn
Side 33: En koncertanmeldelse: "Det var ikke pænt af den, der havde fået fru (og så navnet) til at give koncert i Palæets mindre sal i aftes."
Side 42: Da officersfruen nærmer sig, svupper han lynhurtigt et stort yver ned i sine bukser, åbner for gylpen og lader den ene pat hænge udenfor. Fruen stiller sig i den vanlige positur og er allerede godt i gang med at sende hånlige fingerkast mod varerne, da hun får øje på den stand, hvori slagterens klæder befinder sig. Først står hun og blinker forvirret som en rådvild høne, derefter tager hun sig sammen og med let bortvendt ansigt peger hun i retning af de åbentstående bukser og det, de afslører: 'Min gode mand ... øh ... man kan se ...' 'Nårr ... den', svarer slagteren, griber sin store huggekniv og skærer udhænget af.
Side 126: Det er en overdimensioneret lysestage i et ubestemmeligt egetræsådret mørkt materiale med fire løvefødder og talrige udskæringer, der bliver ved i forskellige variationer, indtil de i mere end en meters højde afløses af et forlorent gulligt-beige kæmpelys med kunstige dryp. Det er ca en halv meter højt og bærer en kunstig flamme, en rødlig aflang pære, der i tændt tilstand må have en umiskendelig lighed med en betændt tissemand.
Side 155: især kvinder skal huske, at det koster penge at tjene penge.
Side 275: Jeg har aldrig delt den i vide kredse herskende rædsel for Sovjetunionen, for netop mine møder med dette store land i alle forfaldets faser har overbevist mig om, at systemet en dag måtte opløse sig selv indefra. Magthaverne har nemlig begået den ene faktiske fejl at befri folket for analfabetismen. Har ni ud af ti mennesker først læst at læse og skrive, vil de, ganske af sig selv, også begynde at tænke.
Side 388: Det kan godt være, De synes jeg er gammel, men ikke om jeg bliver hundrede år, kan jeg nå at blive så grim og fed som De.
Der er lidt om blåtstemplet og sortstemplet kød, hvilket fik mig til at finde følgende citat fra overlæge Aage Astrup:
Der var tre kødkategorier: Det fejlfri blåstemplede, det sortstemplede, hvor kødet i og for sig var godt nok, men hvor dyret f.eks. havde haft lunge- eller tarmtuberkulose, hvorfor det skulle gennemsteges eller gennemkoges. Den sidste kategori kaldte vi for dummepeter, og det var kød, hvor der var decideret betændelse i muskler eller knogler, men hvor en del af kødet var frit. Det blev trykkogt og solgt meget billigt til byens fattige, som dermed fik en ernæringsmæssigt, kaloriemæssigt og proteinmæssigt tilstrækkelig kost.
Omslaget viser Lise Nørgaard i en moden alder
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Tutbog
Givet videre til Marianne Vestergaard
Side 32: vadmelsfilosoffer af begge køn
Side 33: En koncertanmeldelse: "Det var ikke pænt af den, der havde fået fru (og så navnet) til at give koncert i Palæets mindre sal i aftes."
Side 42: Da officersfruen nærmer sig, svupper han lynhurtigt et stort yver ned i sine bukser, åbner for gylpen og lader den ene pat hænge udenfor. Fruen stiller sig i den vanlige positur og er allerede godt i gang med at sende hånlige fingerkast mod varerne, da hun får øje på den stand, hvori slagterens klæder befinder sig. Først står hun og blinker forvirret som en rådvild høne, derefter tager hun sig sammen og med let bortvendt ansigt peger hun i retning af de åbentstående bukser og det, de afslører: 'Min gode mand ... øh ... man kan se ...' 'Nårr ... den', svarer slagteren, griber sin store huggekniv og skærer udhænget af.
Side 126: Det er en overdimensioneret lysestage i et ubestemmeligt egetræsådret mørkt materiale med fire løvefødder og talrige udskæringer, der bliver ved i forskellige variationer, indtil de i mere end en meters højde afløses af et forlorent gulligt-beige kæmpelys med kunstige dryp. Det er ca en halv meter højt og bærer en kunstig flamme, en rødlig aflang pære, der i tændt tilstand må have en umiskendelig lighed med en betændt tissemand.
Side 155: især kvinder skal huske, at det koster penge at tjene penge.
Side 275: Jeg har aldrig delt den i vide kredse herskende rædsel for Sovjetunionen, for netop mine møder med dette store land i alle forfaldets faser har overbevist mig om, at systemet en dag måtte opløse sig selv indefra. Magthaverne har nemlig begået den ene faktiske fejl at befri folket for analfabetismen. Har ni ud af ti mennesker først læst at læse og skrive, vil de, ganske af sig selv, også begynde at tænke.
Side 388: Det kan godt være, De synes jeg er gammel, men ikke om jeg bliver hundrede år, kan jeg nå at blive så grim og fed som De.
Der er lidt om blåtstemplet og sortstemplet kød, hvilket fik mig til at finde følgende citat fra overlæge Aage Astrup:
Der var tre kødkategorier: Det fejlfri blåstemplede, det sortstemplede, hvor kødet i og for sig var godt nok, men hvor dyret f.eks. havde haft lunge- eller tarmtuberkulose, hvorfor det skulle gennemsteges eller gennemkoges. Den sidste kategori kaldte vi for dummepeter, og det var kød, hvor der var decideret betændelse i muskler eller knogler, men hvor en del af kødet var frit. Det blev trykkogt og solgt meget billigt til byens fattige, som dermed fik en ernæringsmæssigt, kaloriemæssigt og proteinmæssigt tilstrækkelig kost.
Similar in this library
Pages
396