Barn af Kaimantræet, bind 1

by François Bourgeon

Hardcover, 2009

Status

Available

Call number

840

Library's review

USA, Sydstaterne, 1862
Det er 25 år siden bind 5 i Vindens Passagerer. Borgerkrigen (1861-1865) får nordstaterne til at sende en flåde op ad floden og USS Essex forårsager sorg og død.
Et år senere ser vi Isabeau Murrait, kaldet Zabo, forlade New Orleans, Louisiana og begive sig med tjeneren
Show More
Cornelius nordpå. Han bliver såret i foden og de tilbringer et par dage ved en præst, som for seksten år siden blev sendt i eksil af kirken i Lyon og endte i Louisiana. Hun får en pakke med, som hun skal aflevere til en Quentin Coustans og får til gengæld en passerseddel, så hun kan komme frem. Hun tager omkring familieplantagen, der ligger i ruiner og har friattester med til de to husslaver fra moderen, som døde for en måned siden i New Orleans.
Hun afleverer pakken til Quentin, som viser hende at det er fotografiske glasplader. Han er gæstfri og hun bliver taget med til et selskab i huset, hvor nordstatssoldaterne holder til. Næste dag drager de videre gennem det borgerkrigsplagede land, hvor der ikke er ret langt mellem ligene.
Zabo har en ny opfindelse med: en revolver med ni skud. De overnatter uden problemer og næste dag tager de videre i den hensigt at skilles når de når floden. Hun skal til Baton Rouge, men inden når så langt, løber de på et par banditter. Hun får den ene med sin Bowie kniv. Et par nordstatssoldater blander sig også og det ender med at både banditter og soldater dør. Den ene nordstatssoldat har et repetergevær, som er en ny opfindelse. Borgerkrigen raser, på tre uger har Ghersons styrker spredt Pembertons hær, ødelagt Sydstaternes levnedsmidler, vogne, jernbaner og spredt skræk og rædsel i Mississippi.
De bestemmer sig for at følges til Baton Rouge og her møder de en Isa de Marnaye, som Zabos onkel Jean-Paul Coustans kendte omkring 1830. Isa var det navn, hun brugte, men faktisk hedder hun Agnès de Roselande og hun er nu 98 år gammel.
Agnes var gift med Jean, hvis far Louis Murrait var en berømt naturforsker. Jean havde en teori om at gul feber blev overført af myg, men den teori fik han kun hån for.
Agnes har skrevet sine erindringer og tager os i tankerne tilbage til julen 1787 hvor hun var ved Claire de Magnan og Louis Murrait kom på besøg.
Der er revolution i Frankrig og folk begynder at snakke om at ophæve slaveriet. I august 1791 er Agnes ude at ride og tegne, men hun farer lidt vild og bliver reddet af en ung kvinde, der viser vej mod Kaimantræet og fortæller at mange vil samles der. Hun overværer skjult et møde, hvor slaverne aftaler oprør og hun flygter derfra. Nogle følger efter og hun bliver voldtaget og efterladt som død. Hun kommer halvt til sig selv og flakker rundt til hun er heldig at støde på et hus, hvor en negerslave hun kender bor. Negerslaverne gør oprør mens Agnes kommer sig. Senere flygter de to slaver og Agnes og de er svineheldige at støde på en deling franske soldater, da de når et stykke væk. Agnes kommer tilbage til Claire, som lige har solgt to slaver og derfor kan betale Agnes hendes atten måneders løn. Så i november 1791 tager Agnes til Louisiana. Hun venter meget uvilligt et barn ovenpå voldtægten. Men det er faktisk en måned for tidligt, som Zabo kan regne ud. Den 8. april 1792 får hun de første veer.

Ganske medrivende historie, når man har læst de første fem bind og aldrig regnede med en fortsættelse. Både Zabo og Agnes er stærke kvinder, der ikke nemt giver op for noget som helst.
Show Less

Publication

Frederiksberg : Cobolt, 2009.

Language

Original language

French

Physical description

84 p.; 29.5 cm

ISBN

9788770853828

Local notes

Omslag: François Bourgeon
Omslaget viser en ung kvinde der retter på sit tøj i et opbevaringsrum til hesteudstyr. I forgrunden ses en spritny riffel
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra fransk "La Petite Fille Bois-Caiman, livre 1" af Jens Peder Agger
Barn af Kaimantræet, bind 1
Vindens passagerer, bind 6
Side 17: Sikke en sød hat! Har De et spejl? - Der ser De kun Djævelen!
Side 31: Hør ... Har De stadig nogle venner tilbage?
Side 31: Hvis man venter det værste, bliver man aldrig skuffet!
Side 32: Endnu lidt tålmodighed... så ender alting galt!
Side 33: Fluerne summer på denne rådne mave, // hvorfra kommer disse sorte legioner? // Larverne løber som et levende sværd // langs med de levende pjalter.
Side 44: Krigen gør os alle til uhyrer. - Vi fører krig, fordi vi er uhyrer.
Side 75: Guderne jager fluerne væk for den ko, der ingen hale har.

Pages

84

Library's rating

Rating

(14 ratings; 4.3)

DDC/MDS

840
Page: 0.4018 seconds