Sort mand i hvid kittel

by Douglas Lockwood

Hardcover, 1965

Status

Available

Call number

305.89915

Library's review

Australien, ca 1930-1965
1. Drengen Waipuldanya, også kaldet Wadjiri-Wadjiri eller Philips Roberts, er født i bushen ved Roperflodens bred tæt ved missionsstationen, ca 600 km sydøst for Darwin i Australien. Da han er syv år, drager moderen Nora, hans lillebror Silas Ngulati, farfaren Ned
Show More
Wari-Wyingga og han selv til fods mod Mount Saint Vidgeon. De går til fods og Waipuldanya bliver pludseligt meget syg. Farfaren finder ud af at der er "sunget" en forbandelse over Waipuldanya og får fat i stammens medicinmand Gudjiwa, der skynder sig til og får reddet drengen. Siden har Waipuldanya fået uddannelse som lægeassistent, men han er stadig i hjertet overbevist om medicinmændenes magt over det overnaturlige.
2. Da han er ni år gammel, bliver han omskåret (med et usteriliseret barberblad, men faderen Barnabas Gabalas blev omskåret med en stenkniv og farfaderen af en "kirurg" der brugte tænderne, så hvem kan klage over det). I to år må han kun tale til ganske få og er omgivet af taburegler.
3. Der er mange tabuer og advarsler mod overnaturlige fjender, som ingen har set, men alle tror på. Selv om Waipuldanya har fået en "hvid" uddannelse, tror han stadig på burgingin'er og andre overnaturlige væsener.
4. Hvis man har mulighed for det, skal man sørge for alle mulige slægtninge. Byttedyr deles efter et indviklet og ufravigeligt system. Børnene leger overalt, drenge for sig og piger for sig. Floden er både sjov og farlig, for der kan godt ligge en krokodille på lur. En af drengene er en opfindertype og får de andre med på at lave karbidbomber. Det bliver stoppet, da de voksne opdager det. Waipuldanya prøver at lære at spille på didgeredoo, men bliver aldrig bedre til det end den dag han først forsøgte.
5. Waipuldanya bliver puttet i skole, hvilket han ikke elsker. Han vil hellere ride, selv om det en dag går galt og en af kammeraterne brækker begge hofter.
6. Sam Ulagang, en jæger fra ngandistammen, underviser Waipuldanya i jagt i bushen. Det tager mange måneder får Waipuldanya selv får lov at gøre andet end at bære spydene. Det er han ikke tilfreds med, men han lærer nye ting hele tiden, fx at fluer foretrækker kænguruers lugt fremfor menneskers, så man risikerer når man kommer tæt på byttet at fluerne flyver over på byttet og alene ved at bære menneskefærten advarer byttet.
7. Dingoer og hunde er nyttige dyr. Og det er nyttigt at kunne lave ild uden brug af tændstikker.
8. Waipuldanya bliver giftet med Hannah Dulban, hvilket han er godt tilfreds med, selv om hans egen indflydelse var ca nul. Det giver anledning til at diskutere systemet med bortlovede hustruer og hvilke ulemper det giver. Der er fx kontant afregning på utroskab i form af livstruende mange prygl.
9. Der er mange tabuer. Han sammenligner med biblens ord og finder meget af det samme. Han har fået flere børn, Phyllis Mutukutpina, Rhoda Bululka, Connie Ngamirimba, Mavis Wanjimari, Margaret Gabadabadana og Miriam Jardagara. Og de seneste af dem er født på hospital. Samtidig har han også kendskab til Mulunguwa traditionen med hævnende bødler og hvileløse ånder.
10. En mulunguwa er en bøddel udsendt af stammens ældste. Han dræber på en måde, så ingen har mistanke til ham. Men når nogen bliver dræbt, vil hvid lov gerne have at nogen bliver straffet for det, så man opfinder historier om kvindebøvl og drab i selvforsvar, så drabsmanden får 2 år i fængsel, men mulunguwaen går fri. Hvis nogen finder ud af at man har været mulunguwa eller bare har mistanke om det, kan det ende i duel, som kan koste brækkede lemmer, en brækket næse eller et ødelagt øje, men alligevel på en måde er billigt sluppen, for efter duellen er luften renset.
11. Mord via trolddom, at stjæle nogens nyrefedt, eller bliver dræbt af en wilkinkvinde, der stjæler en stump af ens tøj og gør magi over det, så man langsomt sygner hen. Man er også forsigtig med at bruge navne, specielt på afdøde, så ens døde far bliver til "ham der døde-fyr fra Duwaymandji-land".
12. Hans mor døde på et spedalskhedshospital. Dengang var der også hvide, der jagtede de indfødte som dyr.
13. Det livsfarlige job som australsk cowboy. Og de indfødte fik stort set ikke løn. Han lærer at køre bil og starter med at køre bilen op i et træ.
14. Han bliver god til biler og motorer og bliver chauffør for doktor Langsford. Han lærer meget om læger og lægevidenskab.
15. Waipuldanya har status som medicintroldmand, da han når frem. Sammen med en sygeplejerske kurerer han alt muligt med lidt aspirin og gnidemedicin (dvs salve og creme). Han får også lov at arbejde med røntgenapparat og sammen med dr. Tarleon Rayment får de mange sendt til behandling for tuberkulose. Spedalskhed er Waipuldanya ærkefjende af, fordi hans mor døde af det. Han går gerne hundrede af kilometer for at lede efter spedalske, eller behandle folk for frambøsi.
16. Waipuldanya morer sig stadig lidt over at blive mødt med fordomme og så få lejlighed til at punktere dem. Fx med et hold marinesoldater hvor en har fået dysenteri af at drikke brakvand, hvilket er morsomt fordi soldaterne står ovenpå en af de indfødtes ferskvandsbrønde, bogstaveligt talt en meter fra frisk drikkevand. Jagtselskabet af indfødte finder også lynhurtigt mad til soldaterne, der ellers lever af konserves droppet fra et fly. Hvem er de primitive her? Waipuldanya nyder også at behandle en medicinmands familie og sågar medicinmanden selv med "de hvides" medicin
Epilog. Waipuldanya får australsk statsborgerskab under navnet Philip Roberts og det samme gælder hele hans familie. Hvordan det egentlig er lykkedes den australske regering at bilde nogen ind at de indfødte ikke er fødte statsborgere i deres egen land melder historien ikke noget om. Til gengæld skriver Waipuldanya at hele ideen med at kristne de indfødte for disse bare er en tjeneste, de gør de hvide, fordi de i sin tid beskyttede dem mod andre hvides overgreb. Hvis stammens øverste en dag kommer med en diwuruwuru-stikke og siger til Waipuldanya at han skal være en mulunguwa, en bøddel, og slå en anden ihjel, så er det den lov, Waipuldanya vil adlyde velvidende at han vil blive straffet efter "hvid" lov.

En goanna er et stort firben af slægten Varanus. En wallaby er en af de små eller mellemstore kænguruarter. Frambøsi eller Yaws kan behandles med Azithromycin og med lidt held kan man måske helt udrydde sygdommen.

Ganske storartet indblik i aboriginals forhold og lange traditioner, set fra en, der har glimrende erfaring med begge sider. Phillip Waipuldanya Roberts døde 24 november 1988.
Show Less

Publication

Fremad, 1965.

Description

In his youth, Waipuldanya was taught to track and hunt wild animals, to live off the land, to provide for his family with the aid only of his spears and woomeras. This is the gripping story of his boyhood and youth, and how he trained as a skilled medical assistant, to become a citizen of both the Aboriginal and whitefella worlds. This is the first great classic of Aboriginal autobiography, as told to renowned writer, Douglas Lockwood.

Language

Original language

English

Original publication date

1962

Physical description

208 p.; 20.2 cm

Local notes

Omslag: The Welfare Branch of Northern Territory Administration, Darwin
Omslaget viser en indfødt australier med en spids pæl og en snor
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Tutbog
Fremads rejsebøger, bind 42
Oversat fra engelsk "I, the Aboriginal" af Lotte Eskelund

Side 5: Vi sad sammen i over hundrede timer, og han fortalte mig tålmodigt om sit liv, forklarede mig sit folks skikke og ritualer. Derefter lyttede og kritiserede han i mange flere timer, mens vi i fællesskabet gik manuskriptet igennem. Det er for hans skyld jeg håber, at jeg som forfatter af denne bog har vist mig emnet værdig.
Side 10: En udrugningsovn for hans sønner
Side 15: Jeg havde ikke det "onde øje". Jeg var ikke en idiot, der måttes dræbes for at hindre ham i at besvangre kvinder af stammen med mere af hans slags.
Side 32: Måske er denne taletabu en stor del af forklaringen på de australske indfødtes fåmælthed. En mand, der er næsten tavs i to år, er bagefter sjældent snaksom. Jeg om andre stammer, hvis medlemmer ville have gavn af lignende forbud. Og de er ikke allesammen sorte!
Side 35: Lad aldrig en af dem komme bag på dig. De er små, kun en meter høje, men umådelig stærke. En burginginmand kan knuse knoglerne på en alawa og brække ham itu. En burgingin kan bære en stud på sine skuldre, ganske som en myre kan bære en bille. Vær på vagt! Se dig tilbage, når du jager! Pas på! Vær forsigtig!
Side 38: Tro mig når jeg siger, at vi ikke dvælede der. Vi så og gik vor vej som mænd, der gribes af svimmelhed ved randen til en afgrund. Hvis vore heste den dag blev håndteret temmelig hårdt var det, fordi vi havde hastende ærinder andetsteds. Og dette "andetsteds" kunne være nordpå, sydpå, østpå eller vestpå, sålænge det var så langt burte fra Burruindju som muligt.
Side 71: Tak,Sam, tak, din selvglade blære. Tak, Sam, din pralende stud. Tak, Deres Majestæt af Ngandi. Så nu får jeg lov at gå bagved dig! Måske er det uklogt, når man er så stoppet med påfugledun! Måske skulle vi slippe en smule luft ind mellem dine skulderblade, så også en smule ydmyghed kunne komme ind.
Side 87: I Drømmetiden havde to bander af krigere, den ene sydfra og den anden nordfra, et voldsomt sammenstød ved Twin Pinnacles, i egnen ved Roper Bar. De der kom sydfra var bevæbnet med boomeranger, mændene nordfra med spyd. De udkæmpede et blodigt slag, der ikke beviste ret meget andet end at begge våben er dødbringende for mennesker.
Side 87: Djingali'erne, wandaman'erne og mudbra'erne kæmpede med en frygtindgydende kroget boomerang, warradullaen, der var de konventionelle våben ligeså overlegen, som brintbomben er det i forhold til trotylbomben. Et skjold og senere nulla-nullaen, køllen, der var både et forsvars- og angrebsvåben, var tilfredsstillende svar på de første boomeranger, men de var nyttesløse mod en model med en krog i den ene ende. Warradullaens enkle princip er, at netop hvis den støder mod et skjold eller en nulla-nulla, suser den krogede ende videre med en uhyggelig fart, så ofret halshugges eller i hvert fald bliver alvorligt såret. Måske er den det første hemmelige våben.
Side 106: Stokkepryglerierne resulterer hyppigt i, at mænd aldrig mere er mænd. Jeg har set dem døde i alle andre henseender end bare den, at deres hjerter er holdt op med at slå.

Similar in this library

Pages

208

Library's rating

Rating

½ (3 ratings; 3.7)

DDC/MDS

305.89915
Page: 0.2819 seconds