Status
Available
Call number
Library's review
Sverige, Stockholm, maj 1977 til januar 1978
Fredag den 13. maj 1977 begår en ung mand et indbringende bankrøveri. Kriminalinspektørerne Lars Martin Johansson og Bo Jarnebring er i anden sammenhæng i området og ser røveren løbe væk, men han forsvinder for dem i nærheden af en teknisk skole.
Johansson er fraskilt siden august 1975 og bor alene. Han har børnene Göran og Helena med ekskonen Gunilla, der har fundet sig en ny fyr, Johan, og bor i hus ved Täby sammen med ham. Sagen her får ikke gjort Johansson bedre stemt mht arbejdet og de urørlige skiderikker han af og til støder på, men han kan heller ikke lige finde på noget bedre at give sig til. Berg sørger også for at flytte Johansson over til rigspolitiledelsen i et skrivebordsjob.
Ganske underholdende krimi uden nogen moralsk afslutning. Sagen bliver henlagt.
Fredag den 13. maj 1977 begår en ung mand et indbringende bankrøveri. Kriminalinspektørerne Lars Martin Johansson og Bo Jarnebring er i anden sammenhæng i området og ser røveren løbe væk, men han forsvinder for dem i nærheden af en teknisk skole.
Show More
En ung mand Roger Percy Jansson har set noget, men han kender ikke navnet på personen, men han ser på et senere tidspunkt en mand i en bil med nummerpladen JUE 100, som han kan slå op i centralregisteret. Der er også forbindelser til en chartertur til Mallorca med tilhørende grisefester. Johansson er en glimrende kriminalmand, men har fået afsmag for branchen efter at 8 mand brugte 6 måneder på at efterforske en skiderik af en direktør, som derefter fik sig snoet fri af alle anklager. Henover sommeren skumler Johansson lidt over røveriet og samler enkelte spor op, fx at en ung mand med ring i det ene øre også spørger rundt i lidt skumle kredse for at finde ud af hvem røveren er. Johansson og Jarnebring finder manden med ring i øret og han fortæller at det er en af hans venner Roger Percy Jansson, der har bedt ham om at snuse lidt rundt. Imidlertid er Roger død efter en påkørsel og en drukkenbolt Erik Harald Olsson født i 1920 er også død. Olsson blev myrdet ved at nogen knækkede nakken på ham og for en sikkerheds skyld strangulerede ham bagefter. Johansson, der så røveren løbe væk i sin tid, kommer til at tænke over at røverens ryg lignede en af kollegaerne Kjell Göran Hedberg fra sikkerhedspolitiet. Det var også ham, der kørte Roger ihjel og man finder en fællesnævner i en grisefest på Mallorca engang for 7 år siden. Man begynder i hemmelighed en efterforskning af Hedberg og mange ting passer fint sammen, fx så et vidne en bil med nummerpladen GDY007 og den nummerplade findes ikke i registeret, men sikkerhedspolitiet har jo faktisk nummerplader, der ikke står i registeret. Hedberg har et fantastisk alibi for dagen for han var livvagt for justitsministeren, men det er et godt gæt at justitsministeren bollede med en luksusprostitueret Eva Zetterstrøm på 34 år og derfor havde givet Hedberg uofficielt fri. Johansson og Jarnebring kigger i alt fald videre i den retning. SÄK kigger alle over skulderen og når til samme konklusion. Desuden regner de ud at de andre ikke kan finde noget at dømme Hedberg for, endsige få rejst tiltale mod ham. Så den reelle chef for SÄK, en kontorchef Berg, bruger Hedbergs navn til at presse et godt budget for tjenesten ud af ministeren og får samtidigt sendt Hedberg på antiterrortræning hos tyskerne, så han er ude af cirkulation en tid.Johansson er fraskilt siden august 1975 og bor alene. Han har børnene Göran og Helena med ekskonen Gunilla, der har fundet sig en ny fyr, Johan, og bor i hus ved Täby sammen med ham. Sagen her får ikke gjort Johansson bedre stemt mht arbejdet og de urørlige skiderikker han af og til støder på, men han kan heller ikke lige finde på noget bedre at give sig til. Berg sørger også for at flytte Johansson over til rigspolitiledelsen i et skrivebordsjob.
Ganske underholdende krimi uden nogen moralsk afslutning. Sagen bliver henlagt.
Show Less
Genres
Publication
Århus : Modtryk, 1984.
Description
Kriminalroman. Et postrv̜eri, et mord og drab har tilsyneladende forbindelse med hinanden, men politiet str̄ uden spor. Bogen fl̜ger efterforskningens resultater og politiets arbejde frem til opklaringen.
Language
Original language
Swedish
Original publication date
1978
Physical description
284 p.; 21.3 cm
ISBN
8773940062 / 9788773940068
Local notes
Omslag: Henning Mørck Jensen
Omslaget viser en sort silhuet af en mand på en blå baggrund
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra svensk "Grisfesten" af Jan Mølgård
En roman om en forbrydelse, bind 1
Johansson og Jarnebring, bind 1
Side 10: Han så utilpas ud, hvilket skyldtes at han følte sig utilpas.
Side 13: Jeg finder det kriminalpolitisk utilfredsstillende, at en person kan slippe godt fra at hente, hvad der svarer til fire gange årslønnen for en kommissær for kun tre minutters arbejde. Og det endda før skat, mine herrer.
Side 111: Loven forbyder, i et majestætisk krav om lighed, både den fattige og den rige at sove under broerne, at tigge på gaden og at stjæle brød. -- Anatole France
Side 137: fotoaftryk eller fodaftryk?
Side 147: Når man vandrer i dødsskyggernes dal, findes der hverken kort eller kompas. Og så er det let at gå vild.
Side 156: Det første dataanlæg, som rigspolitiet indkøbte, var en UNIVAC. Årsagen hertil var, at den var en million billigere end IBMs 360-system. Det hele drejede sig om noget i størrelsesordenen ti millioner. Ganske kort tid efter opdagede man, at de statistiske data, som sendtes til Statistisk Centralkontor måtte konverteres, dvs oversættes, fordi dette kontor allerede i nogle år havde anvendt en IBM 360-maskine. Prisen på konverteringen lå på ca 1. million kroner om året. Desuden medførte konverteringskravet store forsinkelser i centralkontorets statistikproduktion.
Side 234: I denne sammenhæng, ville jeg sætte pris på en smule omtanke. Selv om det måske kan volde uoverstigelige vanskeligheder.
Side 237: Motto nr. tre indenfor politiet. Hensigten helliger midlet.
Side 239: - Brændende sten - Også sten kan brænde // Ja, sådan er det // Under meget højt tryk // går stenen i stykker // og bryder i brand //
Sten som brænder // farver flammen hvid som is // og brænder med en hvæsende lyd
Når stenen brænder // fortæres den meget hurtigt // af ilden
At sten kan røres til tårer // Det er derimod ikke sandt. -- Lars M. Nilssons: Stenstoden - en kritik av svensk byråkrati
Side 274: at værre større (typo for være)
Omslaget viser en sort silhuet af en mand på en blå baggrund
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra svensk "Grisfesten" af Jan Mølgård
En roman om en forbrydelse, bind 1
Johansson og Jarnebring, bind 1
Side 10: Han så utilpas ud, hvilket skyldtes at han følte sig utilpas.
Side 13: Jeg finder det kriminalpolitisk utilfredsstillende, at en person kan slippe godt fra at hente, hvad der svarer til fire gange årslønnen for en kommissær for kun tre minutters arbejde. Og det endda før skat, mine herrer.
Side 111: Loven forbyder, i et majestætisk krav om lighed, både den fattige og den rige at sove under broerne, at tigge på gaden og at stjæle brød. -- Anatole France
Side 137: fotoaftryk eller fodaftryk?
Side 147: Når man vandrer i dødsskyggernes dal, findes der hverken kort eller kompas. Og så er det let at gå vild.
Side 156: Det første dataanlæg, som rigspolitiet indkøbte, var en UNIVAC. Årsagen hertil var, at den var en million billigere end IBMs 360-system. Det hele drejede sig om noget i størrelsesordenen ti millioner. Ganske kort tid efter opdagede man, at de statistiske data, som sendtes til Statistisk Centralkontor måtte konverteres, dvs oversættes, fordi dette kontor allerede i nogle år havde anvendt en IBM 360-maskine. Prisen på konverteringen lå på ca 1. million kroner om året. Desuden medførte konverteringskravet store forsinkelser i centralkontorets statistikproduktion.
Side 234: I denne sammenhæng, ville jeg sætte pris på en smule omtanke. Selv om det måske kan volde uoverstigelige vanskeligheder.
Side 237: Motto nr. tre indenfor politiet. Hensigten helliger midlet.
Side 239: - Brændende sten - Også sten kan brænde // Ja, sådan er det // Under meget højt tryk // går stenen i stykker // og bryder i brand //
Sten som brænder // farver flammen hvid som is // og brænder med en hvæsende lyd
Når stenen brænder // fortæres den meget hurtigt // af ilden
At sten kan røres til tårer // Det er derimod ikke sandt. -- Lars M. Nilssons: Stenstoden - en kritik av svensk byråkrati
Side 274: at værre større (typo for være)
Similar in this library
Pages
284
DDC/MDS
| 839.73 |