Status
Available
Call number
Library's review
Somalia, Mogadishu, 1993
Indeholder "Stormen", "'Black Hawk skudt ned'", "Løbet over ende", "Alamo", "N.S.D.Q.", "Efterskrift", "Kilder", "Noter", "Tak".
"Stormen" handler om den tredje oktober 1993, hvor en aktion, der bare skulle gå ud på at køre ind i "Mog", dvs Mogadishu og tage nogle
Det er selvfølgelig en stor tragedie, mens de snesevis af civile ofre under aktionen indtil da blot er en bagatel, der kun er værd at snakke om for deres pårørende. Operation Irene omfatter 8 MH-6 Little Bird helikoptere og 8 Black Hawk helikoptere. Tilsammen er det en formidabel ildkraft.
"'Black Hawk skudt ned'" handler om Super Six One, en Black Hawk helikopter med løjtnant Cliff Wolcott som pilot. Supererfaren og vellidt blandt soldaterne, blandt andet fordi han organiserer små jagtudflugter, hvor de pløkker vildsvin fra helikopter og laver grill-party bagefter. En af Reaktionsstyrkens Black Hawk helikoptere er blevet skudt ned for nylig og ligene af de omkomne besætningsmedlemmer blev mishandlet til ukendelighed af den somaliske pøbel, så i alt fald nogle af folkene i helikopteren har ingen problemer med at skyde løs på alt, der rører sig. Men en militssoldat med en RPG gør gengæld og Super Six One styrter ned. Officererne, der kigger med på overvågningsskærme, ville sikkert have haft det bedre, hvis besætningen alle var døde i styrtet, men det er ikke tilfældet. Men der er en plan for også denne mulighed. En anden Black Hawk indtager Super Six One's plads og en redningshelikopter sætter et CSAR hold på femten mand ned til at yde førstehjælp og give en vis dækning. Men der er massevis af Aidid's folk på vej mod stedet. Piloterne Clifton (Cliff) P. Wolcott (også kaldet Elvis) og Donovan "Bull" Lee Briley er døde. En anden af mændene oversergent Daniel Busch er hårdt såret af skud i maven lige under stålpladen i kropspanseret. Han dør kort efter. Imens har rangerne og delta-styrkerne indtaget bygningen som planlagt og taget fanger. Ideen er så at rangere i Humvee'er skal komme kørende i konvoj og hente dem. De bliver forsinket af vejspærringer og kraftig beskydning. Jo længere tid, der går, jo flere soldater kan Aidids milits sende mod dem. Da Super Six One bliver skudt ned, ændres alle planer for at sikre nedstyrtningsstedet. En af konvojens tre femtons-lastbiler bliver ramt af en RPG og må opgives. Den bliver stukket i brand for at forhindre at fjenden kan bruge den. Super Six Two er redningshelikopteren, fløjet af kaptajn Jim Yacone og løjnant Mike Goffena. Den bliver også ramt, men kan halte tilbage til basen. Imens samler konvojen de fleste af de andre op, men lastbilerne er fyldt grundigt op og er de rene kuglemagneter for militsfolkenes våben. En af folkene risikerer livet for at samle et af nedfiringstovene op, men det går op for ham, hvor dumt det er. Nogle af folkene ved endnu ikke at der er skudt en Black Hawk ned, så de spekulerer på hvorfor de ikke bare kører hjem. Og konvojen farer vild. Super Six Four med Mike Durant og Ray Frank som piloter bliver ramt af en RPG på halerotoren. Det tager olieforsyningen til gearkassen og efter lidt tid brænder den sammen og eksploderer og tager en lille meter af den lodrette halefinne med sig. Super Six Four styrter ned, men lander på ret køl og de otte tons helikopter lander ikke helt så hårdt, som man kunne frygte.
Inde i Mog har alle samlet sig mod den fælles fjende, amerikanerne, og rangerne har en svaghed: de er ikke villige til at dø. Konvojen som egentlig skulle køre hjem til lejren med fangerne og som er propfyldt, får ordre til først at samle folkene ved S61 stedet op og så fortsætte til S64 og taget folk op der. Men de bliver skudt voldsomt på ved hvert gadekryds og planen går i fisk. Ovenover har amerikanerne to lag af overvågningshelikoptere hængende, men det hjælper ikke. Den tredje Humvee får en træffer med en RPG og Timothy Lynn Martin bliver hårdt såret. Han dør under transport til Tyskland. Sergent James Casey Joyce hopper ud af vognen for at dække de tre sårede, der blev kastet ud ved eksplosionen. Han gør alt rigtigt, men bliver ramt i nakken, hvor kevlarvestene ikke har nogen beskyttelsesplade, og dør. Bagest i konvojen bliver sergent Lorenzo M. Ruiz ramt. Han dør under transport til Tyskland. I en anden Humvee bliver James M. Cavaco ramt og dør, mens han skyder 40mm granater ind i alle førstesals vinduer langs ruten. En anden Humvee bliver ramt i siden af førerhuset af en RPG, men føreren bliver reddet af at vinduet er rullet ned, så panseret tager det meste af trykket og den pansrede rude tager resten. Konvojen kører rundt på må og få i forsøget på at nå frem til S61. På et tidspunkt tager de kontakt til en af overvågningshelikopterne og får anvisninger derfra, men det viser sig at være hen til S64, så de vender om og kører tilbage igennem krydsilden. Endnu en Humvee bliver ramt og denne gang rammer den Richard "Alphabet" W. Kowalewski, Jr rent i siden og flår hans venstre arm af, men eksploderer ikke. Den går igennem ham og spidder ham, så halefinnen stikker ud under hullet fra armen og spidsen stikker ud af højre side. Forreste Humvee har to flade dæk, hvilket de godt kan køre på, men ikke ret hurtigt. Folkene er ved at løbe tør for ammunition. Næste Humvee er næsten ødelagt, men bliver skubbet frem af en lastvogn. Den tredje ligner en svamp. Klokken er nu 1740 og de har kæmpet i over en time. Af de ca 75 mand i konvojen (soldaterne og 24 fanger) er næsten halvdelen ramt af kugler eller sprængsplinter. De sætter kursen mod lejren.
"Løbet over ende" handler om at situationen er ved at glide ud af kontrol for general Garrison og hans stab. Man begynder at stable en formidabel undsætningsstyrke på benene, men det vil tage timer og om to timer bliver det mørkt! En undsætningskonvoj af kokke og kontorfolk kan ikke trænge igennem vejspærringerne for en Humvee kan måske godt komme igennem, men hvad med lastvognene?
Situationen ved S64 er ikke god. Durant og Frank har overlevet styrtet, men med kvæstelser i ben og ryg og konvojen kan ikke nå frem til dem. To delta-folk melder sig til at blive sat ned og dække piloterne så længe de nu kan. Ray Frank er kommet fri selv, men bliver hurtigt skudt og dræbt. William "Wild Bill" David Cleveland, Jr. og Thomas "Tommie" J. Field var ombord, da helikopteren styrtede og de er også døde. De to delta-folk Randy Shughart og Gary Ivan Gordon bliver også dræbt ved helikopteren. S62 helikopteren, som har landsat de to delta-folk bliver ramt af en RPG i højre side, men kan humpe tilbage til basen. Durant bliver taget til fange fordi en af militsfolkene korrekt vurderer at han er meget mere værd levende end død.
"Alamo" handler om folkene, der er fanget inde i byen. En anden af delta-folkene Earl Robert Fillmore, Jr. bliver dræbt undervejs hen til S61 nedstyrtningsstedet. Og rangerkorpsets folk er også ved at være godt slidt. Delta-folkene får etableret et acceptabelt nattelogi, men den dårlige stemning bliver ikke bedre, da en af rangerne Jamie Smith bliver ramt i lysken og får revet en hovedpulsåre over. Han er flere timer om at forbløde og er ved bevidsthed det meste af tiden.
En af mændene, sergent Howe, er utilfreds med sine våben. En specialbygget CAR-15 med hærens nyeste 5,6 mm ammunition, som går lige igennem bløde mål, dvs hvis man skyder nogen, risikerer man at de bare rejser sig op og fortsætter kampen. Slughart foretrak af samme grund en M-14 med 7,62 mm ammunition. Bløde mål behøver som regel kun een træffer af den.
Delta-styrken synes at man skal forsøge at samle alle de næsten hundrede mænd. Rangerne synes at de har for mange sårede til at flytte. Der er uklar kommandostruktur, så alle bliver hvor de er. S66 får smidt sanitetsudstyr, vand og ammunition ned til dem, men den bliver selv kraftigt beskadiget og kan lige klare den hjem til basen. Rangerne lod deres natsynsudstyr blive hjemme, da de tog afsted. Det havde været smart også at få det med S66, men det skete ikke.
Omkring midnatstid kan de belejrede høre lyden fra undsætningskonvojen. Næsten hundrede køretøjer. Kampvogne, pansrede mandskabsvogne og Humvee'er.
"N.S.D.Q." handler om Night Stalkers Don't Quit (US Army 160th SOAR slogan) SOAR = Special Operations Aviation Regiment (Airborne). Det er piloter og soldater, der er specielt trænet og trænet og trænet i indsats fra luften. Piloterne er superrutinerede og svære at skræmme. Soldaterne er typisk meget yngre end piloterne.
Durant er blevet taget til fange og mishandlet lidt, så han taber bevidstheden. Inden han kommer til sig selv igen er der gået tre timer og han er faktisk blevet røvet af en anden styrke. I Washington får man underretninger om at der er arresteret to af Aidids topfolk og at to helikoptere er skudt ned og at der stadig er kampe. 10. Bjergdivision har to riffelkompagnier samlet, ca 300 mand, og glæder sig en smule over at skulle redde rangerne og delta-styrken. Rangerne fra lejren vil gerne med og pakistanerne og malaysierne kommer med fordi de har PMV'er og tanks. Man beder dog pakistanerne og malaysierne om at lade deres soldater blive tilbage og lade amerikanere bruge deres PWV'ere, der er tyskfremstillede Condorer. Oberstløjtnant David får kommandoen over hvad han selv kalder Gagglefuck karavanen. Den arbejder sig meget langsomt frem, så de belejrede holder op med at tro på ankomsttidspunktsprognoserne, for de bliver ved med at blive overskredet igen og igen. Konvojen bliver beskudt med geværer og med RPG'er. Den deler sig som planlagt i to dele, der kører til de to nedstyrtningssteder. Ved S64 er der tomt og øde. Ingen af de seks savnede er at se nogen steder. De anbringer brandgranater i helikoptere og forvandler vraget af S64 til en hvid kugle af ild. Det andet hold møder vejspærringer som malayserne ikke vil køre igennem fordi de frygter at de er minerede. I stedet rydder delta-folk og rangere spærringer med håndkraft, selv om de bliver heftigt beskudt. James Henry Martin, Jr får en kugle i hovedet og dør på stedet. Men de når frem til kaptajn Steele og hans folk. Det tager flere timer at få savet Elvis ud af S61. Forsinkelsen går alle på nerverne. Solen når at stå op inden de får liget fri. At sætte tre hundrede mands liv på spil for at bjærge liget af en enkelt mand var ædelt, men ikke begavet. Oveni så er der ikke plads i vognene til rangerne og delta-folkene, så de må gå eller løbe hjem, for de malaysiske vognførere giver den gas. Både vogne og folkene til fods skyder på alt, hvad der rører sig. På byens hospitaler kommer kirurger og læger på overarbejde for at forsøge at lappe alle de sårede somaliere sammen igen. Mange af dem dør.
I basen forsøger cheflægen Marsh at få overblik over soldaternes skader. De er blevet behandlet af sanitetsfolk ude i felten i modsætning til den første konvojs sårede, men det ligner stadig et billede fra helvede. Listen over sårede er forfærdelig lang og det er ikke bare skrammer. 73 sårede og 13 døde og 6 savnede.
Præsident Clinton har fået at vide at rangerne har fået et par skrammer, så han er helt uforberedt på at se billeder i aviserne af amerikanske soldaters lig, der bliver slæbt gennem Mogadishus gader af en rasende menneskeskare. Ligene er så mishandlede at selv deres koner ikke kan se om det er deres mænd. Durant er den eneste i live og Aidid har betalt løsesummen for ham, så det er "Firimbi" alias Abdullahi Hassan, propagandaminister for Mohamed Farrah Aidid, der holder kontakten med ham de næste ti dage og sørger for lægehjælp til ham. I Washington tager Clintons nationale sikkerhedsrådgiver Anthony Lake kontakt til Robert Oakley, den tidligere ambassadør i Somalia.
Et par dage senere lander en mortergranat i lejren og dræber delta-manden sergent Matt Rierson og sårer cheflægen Rob Marsh. Oakley flyver til Mogadishu og efter nogle dage mødes han med Aidid. Han gør det klart at præsidenten vil have Durant udleveret og uden byttehandel eller noget. Hvis der går bare et par dage mere, må amerikanerne jo selv finde Durant og som man kan se, er der jo kommet et hangarskib til og der er landsat store styrker og materiel. Aidid forstår godt truslen og løslader Durant. Senere løslader amerikanerne deres fanger. Der jo teknisk set er FN's fanger. Eller noget.
"Efterskrift" handler om hvad der siden skete. Præsident Clinton trak styrkerne tilbage. En senatshøring afgav en noget ensidig beretning. Forsvarsminister Lee Aspin trådte tilbage et par måneder senere og det var så det.
"Kilder" handler om de mange personlige beretninger, han har fået lov at bruge foruden bøger, artikler og interviews.
"Noter" er samling af alle fodnoter i kapitlerne.
"Tak" handler om alle, der har hjulpet og støttet undervejs i skrivningen. Og det er mange.
USA gik ind i Somalia i 1993. Bogen beskriver en episode, som endte med at USA trak sig ud igen. Heldigvis lærte USA en masse og undgik at gentage fejltagelserne i flere år derefter. Og Ridley Scott instruerede en film med udgangspunkt i denne bog, så det var ikke helt forgæves.
Kort fortalt er det en krigsherre Aidid, der har kontrollen over byen. FN (i skikkelse af Boutros Boutros-Ghali) synes det er en skidt ide og amerikanske soldater, rangere og Delta-force folk er sat til at gøre noget på befaling af den amerikanske udsending admiral Jonathan Howe. Ingen har overvejet at hvis man fjerner Aidid, står der straks en anden, osv. Så man forstår ikke situationen, men forsøger at løse den med rå militær magt og rangere pakket ind i skudsikre veste, motorbriller og lædervanter, så de ser ud som robotter og ikke mennesker. Underligt nok lykkes det ikke. Det er helt sikkert, fordi somalierne er skydegale og uregerlige. Eller noget. Aidid er en formidabel modstander, der det ene øjeblik er vestlig, moderne og venlig, mens han det næste er østafrikansk klanleder, middelalderlig og grusom. Han driver gæk med amerikanerne og de gør ham derved nærmest til en folkehelt, stik imod deres hensigt.
Den 5. juni bliver fireogtyve pakistanere slagtet. Nogle af dem bliver sprættet op og får huden fjernet. FN erklærer SNA (Somaliske Nationale Alliance) for en fredløs fraktion. Det er Aidid's organisation og Howe udlover en dusør på 25.000 dollars for Aidid, der finder den fornærmende lille og udlover en dusør på 1.000.000 dollars for Howe.
18 amerikanere dør som følge af Slaget ved Mogadishu og 73 bliver sårede.
Tallene for døde og sårede somaliere er meget højere. Ved en tidligere aktion den 12 juli 1993, havde amerikanerne angrebet en bygning med TOW-missiler, fordi der blev holdt et møde i den mellem ledere af forskellige grupper, angiveligt for at stoppe fjendtligheder mellem FN-styrken og de somaliske enheder. Efter den dag er der de facto krig mellem Aidid og FN-styrkerne. Og hvem var det nu, der startede?
Bogen her har også en meget detaljeret beskrivelse af de dræbte og sårede amerikanere og deres familie. Det er virkeligt synd for dem at deres mænd, sønner og fædre er kommet galt af sted, når nu de bare helt fredeligt var ude at skyde somaliere?
I skrivende stund (26 august 2021) har der lige været et selvmordsangreb på lufthavnen i Kabul og en del amerikanske soldater foruden snesevis af lokale afghanere er blevet dræbt. Og massevis af sårede. Det er helt samme sang som i Mogadishu. Man går ind uden nogen klar ide om hvad resultatet skal være og når så politikerne opdager at der er flere stemmer i at tage hjem end i at blive i suppedasen, så smutter man og efterlader lokale hjælpere i ilden.
Om det så er Vietnam, Cambodia, Somalia eller Afghanistan.
Og her en måned senere (21 september 2021) har amerikanerne så sagt undskyld fordi de sprængte en nødhjælpsarbejder og ni af hans familie i små stykker med et hell-fire missil. Men de var altså helt sikre på at han var terrorist. Eller noget. Og den ekstra eksplosion efter at missilet ramte bilen var nok familiens gasflaske til komfuret. Og ikke iranske masseødelæggelsesvåben. Eller noget.
Indeholder "Stormen", "'Black Hawk skudt ned'", "Løbet over ende", "Alamo", "N.S.D.Q.", "Efterskrift", "Kilder", "Noter", "Tak".
"Stormen" handler om den tredje oktober 1993, hvor en aktion, der bare skulle gå ud på at køre ind i "Mog", dvs Mogadishu og tage nogle
Show More
personer til fange og så køre hjem til lejren igen, går galt. Rangerne har gjort sig voldsomt upopulære ved at skyde løs på alt og alle tidligere, så denne gang får de modstand. De har været vant til at have initiativet og til at have Black Hawk helikoptere som bare kunne blæse al modstand væk i en byge af bly, men "de magre" har fundet ud af at halepartiet er sårbart. I starten af aktionen er en af rangerne, menig Todd Blackburn, kommer meget slemt til skade ved at styrte ca 25 meter ned i stedet for at fire sig ned ad et reb. Han er i live, men har brug for meget kvalificeret hjælp. Det får han faktisk og han ender med at overleve og blive politibetjent i stedet for ranger. Men på vej tilbage til lejren bliver sergent Dominick Pilla ramt i hovedet og dør på stedet.Det er selvfølgelig en stor tragedie, mens de snesevis af civile ofre under aktionen indtil da blot er en bagatel, der kun er værd at snakke om for deres pårørende. Operation Irene omfatter 8 MH-6 Little Bird helikoptere og 8 Black Hawk helikoptere. Tilsammen er det en formidabel ildkraft.
"'Black Hawk skudt ned'" handler om Super Six One, en Black Hawk helikopter med løjtnant Cliff Wolcott som pilot. Supererfaren og vellidt blandt soldaterne, blandt andet fordi han organiserer små jagtudflugter, hvor de pløkker vildsvin fra helikopter og laver grill-party bagefter. En af Reaktionsstyrkens Black Hawk helikoptere er blevet skudt ned for nylig og ligene af de omkomne besætningsmedlemmer blev mishandlet til ukendelighed af den somaliske pøbel, så i alt fald nogle af folkene i helikopteren har ingen problemer med at skyde løs på alt, der rører sig. Men en militssoldat med en RPG gør gengæld og Super Six One styrter ned. Officererne, der kigger med på overvågningsskærme, ville sikkert have haft det bedre, hvis besætningen alle var døde i styrtet, men det er ikke tilfældet. Men der er en plan for også denne mulighed. En anden Black Hawk indtager Super Six One's plads og en redningshelikopter sætter et CSAR hold på femten mand ned til at yde førstehjælp og give en vis dækning. Men der er massevis af Aidid's folk på vej mod stedet. Piloterne Clifton (Cliff) P. Wolcott (også kaldet Elvis) og Donovan "Bull" Lee Briley er døde. En anden af mændene oversergent Daniel Busch er hårdt såret af skud i maven lige under stålpladen i kropspanseret. Han dør kort efter. Imens har rangerne og delta-styrkerne indtaget bygningen som planlagt og taget fanger. Ideen er så at rangere i Humvee'er skal komme kørende i konvoj og hente dem. De bliver forsinket af vejspærringer og kraftig beskydning. Jo længere tid, der går, jo flere soldater kan Aidids milits sende mod dem. Da Super Six One bliver skudt ned, ændres alle planer for at sikre nedstyrtningsstedet. En af konvojens tre femtons-lastbiler bliver ramt af en RPG og må opgives. Den bliver stukket i brand for at forhindre at fjenden kan bruge den. Super Six Two er redningshelikopteren, fløjet af kaptajn Jim Yacone og løjnant Mike Goffena. Den bliver også ramt, men kan halte tilbage til basen. Imens samler konvojen de fleste af de andre op, men lastbilerne er fyldt grundigt op og er de rene kuglemagneter for militsfolkenes våben. En af folkene risikerer livet for at samle et af nedfiringstovene op, men det går op for ham, hvor dumt det er. Nogle af folkene ved endnu ikke at der er skudt en Black Hawk ned, så de spekulerer på hvorfor de ikke bare kører hjem. Og konvojen farer vild. Super Six Four med Mike Durant og Ray Frank som piloter bliver ramt af en RPG på halerotoren. Det tager olieforsyningen til gearkassen og efter lidt tid brænder den sammen og eksploderer og tager en lille meter af den lodrette halefinne med sig. Super Six Four styrter ned, men lander på ret køl og de otte tons helikopter lander ikke helt så hårdt, som man kunne frygte.
Inde i Mog har alle samlet sig mod den fælles fjende, amerikanerne, og rangerne har en svaghed: de er ikke villige til at dø. Konvojen som egentlig skulle køre hjem til lejren med fangerne og som er propfyldt, får ordre til først at samle folkene ved S61 stedet op og så fortsætte til S64 og taget folk op der. Men de bliver skudt voldsomt på ved hvert gadekryds og planen går i fisk. Ovenover har amerikanerne to lag af overvågningshelikoptere hængende, men det hjælper ikke. Den tredje Humvee får en træffer med en RPG og Timothy Lynn Martin bliver hårdt såret. Han dør under transport til Tyskland. Sergent James Casey Joyce hopper ud af vognen for at dække de tre sårede, der blev kastet ud ved eksplosionen. Han gør alt rigtigt, men bliver ramt i nakken, hvor kevlarvestene ikke har nogen beskyttelsesplade, og dør. Bagest i konvojen bliver sergent Lorenzo M. Ruiz ramt. Han dør under transport til Tyskland. I en anden Humvee bliver James M. Cavaco ramt og dør, mens han skyder 40mm granater ind i alle førstesals vinduer langs ruten. En anden Humvee bliver ramt i siden af førerhuset af en RPG, men føreren bliver reddet af at vinduet er rullet ned, så panseret tager det meste af trykket og den pansrede rude tager resten. Konvojen kører rundt på må og få i forsøget på at nå frem til S61. På et tidspunkt tager de kontakt til en af overvågningshelikopterne og får anvisninger derfra, men det viser sig at være hen til S64, så de vender om og kører tilbage igennem krydsilden. Endnu en Humvee bliver ramt og denne gang rammer den Richard "Alphabet" W. Kowalewski, Jr rent i siden og flår hans venstre arm af, men eksploderer ikke. Den går igennem ham og spidder ham, så halefinnen stikker ud under hullet fra armen og spidsen stikker ud af højre side. Forreste Humvee har to flade dæk, hvilket de godt kan køre på, men ikke ret hurtigt. Folkene er ved at løbe tør for ammunition. Næste Humvee er næsten ødelagt, men bliver skubbet frem af en lastvogn. Den tredje ligner en svamp. Klokken er nu 1740 og de har kæmpet i over en time. Af de ca 75 mand i konvojen (soldaterne og 24 fanger) er næsten halvdelen ramt af kugler eller sprængsplinter. De sætter kursen mod lejren.
"Løbet over ende" handler om at situationen er ved at glide ud af kontrol for general Garrison og hans stab. Man begynder at stable en formidabel undsætningsstyrke på benene, men det vil tage timer og om to timer bliver det mørkt! En undsætningskonvoj af kokke og kontorfolk kan ikke trænge igennem vejspærringerne for en Humvee kan måske godt komme igennem, men hvad med lastvognene?
Situationen ved S64 er ikke god. Durant og Frank har overlevet styrtet, men med kvæstelser i ben og ryg og konvojen kan ikke nå frem til dem. To delta-folk melder sig til at blive sat ned og dække piloterne så længe de nu kan. Ray Frank er kommet fri selv, men bliver hurtigt skudt og dræbt. William "Wild Bill" David Cleveland, Jr. og Thomas "Tommie" J. Field var ombord, da helikopteren styrtede og de er også døde. De to delta-folk Randy Shughart og Gary Ivan Gordon bliver også dræbt ved helikopteren. S62 helikopteren, som har landsat de to delta-folk bliver ramt af en RPG i højre side, men kan humpe tilbage til basen. Durant bliver taget til fange fordi en af militsfolkene korrekt vurderer at han er meget mere værd levende end død.
"Alamo" handler om folkene, der er fanget inde i byen. En anden af delta-folkene Earl Robert Fillmore, Jr. bliver dræbt undervejs hen til S61 nedstyrtningsstedet. Og rangerkorpsets folk er også ved at være godt slidt. Delta-folkene får etableret et acceptabelt nattelogi, men den dårlige stemning bliver ikke bedre, da en af rangerne Jamie Smith bliver ramt i lysken og får revet en hovedpulsåre over. Han er flere timer om at forbløde og er ved bevidsthed det meste af tiden.
En af mændene, sergent Howe, er utilfreds med sine våben. En specialbygget CAR-15 med hærens nyeste 5,6 mm ammunition, som går lige igennem bløde mål, dvs hvis man skyder nogen, risikerer man at de bare rejser sig op og fortsætter kampen. Slughart foretrak af samme grund en M-14 med 7,62 mm ammunition. Bløde mål behøver som regel kun een træffer af den.
Delta-styrken synes at man skal forsøge at samle alle de næsten hundrede mænd. Rangerne synes at de har for mange sårede til at flytte. Der er uklar kommandostruktur, så alle bliver hvor de er. S66 får smidt sanitetsudstyr, vand og ammunition ned til dem, men den bliver selv kraftigt beskadiget og kan lige klare den hjem til basen. Rangerne lod deres natsynsudstyr blive hjemme, da de tog afsted. Det havde været smart også at få det med S66, men det skete ikke.
Omkring midnatstid kan de belejrede høre lyden fra undsætningskonvojen. Næsten hundrede køretøjer. Kampvogne, pansrede mandskabsvogne og Humvee'er.
"N.S.D.Q." handler om Night Stalkers Don't Quit (US Army 160th SOAR slogan) SOAR = Special Operations Aviation Regiment (Airborne). Det er piloter og soldater, der er specielt trænet og trænet og trænet i indsats fra luften. Piloterne er superrutinerede og svære at skræmme. Soldaterne er typisk meget yngre end piloterne.
Durant er blevet taget til fange og mishandlet lidt, så han taber bevidstheden. Inden han kommer til sig selv igen er der gået tre timer og han er faktisk blevet røvet af en anden styrke. I Washington får man underretninger om at der er arresteret to af Aidids topfolk og at to helikoptere er skudt ned og at der stadig er kampe. 10. Bjergdivision har to riffelkompagnier samlet, ca 300 mand, og glæder sig en smule over at skulle redde rangerne og delta-styrken. Rangerne fra lejren vil gerne med og pakistanerne og malaysierne kommer med fordi de har PMV'er og tanks. Man beder dog pakistanerne og malaysierne om at lade deres soldater blive tilbage og lade amerikanere bruge deres PWV'ere, der er tyskfremstillede Condorer. Oberstløjtnant David får kommandoen over hvad han selv kalder Gagglefuck karavanen. Den arbejder sig meget langsomt frem, så de belejrede holder op med at tro på ankomsttidspunktsprognoserne, for de bliver ved med at blive overskredet igen og igen. Konvojen bliver beskudt med geværer og med RPG'er. Den deler sig som planlagt i to dele, der kører til de to nedstyrtningssteder. Ved S64 er der tomt og øde. Ingen af de seks savnede er at se nogen steder. De anbringer brandgranater i helikoptere og forvandler vraget af S64 til en hvid kugle af ild. Det andet hold møder vejspærringer som malayserne ikke vil køre igennem fordi de frygter at de er minerede. I stedet rydder delta-folk og rangere spærringer med håndkraft, selv om de bliver heftigt beskudt. James Henry Martin, Jr får en kugle i hovedet og dør på stedet. Men de når frem til kaptajn Steele og hans folk. Det tager flere timer at få savet Elvis ud af S61. Forsinkelsen går alle på nerverne. Solen når at stå op inden de får liget fri. At sætte tre hundrede mands liv på spil for at bjærge liget af en enkelt mand var ædelt, men ikke begavet. Oveni så er der ikke plads i vognene til rangerne og delta-folkene, så de må gå eller løbe hjem, for de malaysiske vognførere giver den gas. Både vogne og folkene til fods skyder på alt, hvad der rører sig. På byens hospitaler kommer kirurger og læger på overarbejde for at forsøge at lappe alle de sårede somaliere sammen igen. Mange af dem dør.
I basen forsøger cheflægen Marsh at få overblik over soldaternes skader. De er blevet behandlet af sanitetsfolk ude i felten i modsætning til den første konvojs sårede, men det ligner stadig et billede fra helvede. Listen over sårede er forfærdelig lang og det er ikke bare skrammer. 73 sårede og 13 døde og 6 savnede.
Præsident Clinton har fået at vide at rangerne har fået et par skrammer, så han er helt uforberedt på at se billeder i aviserne af amerikanske soldaters lig, der bliver slæbt gennem Mogadishus gader af en rasende menneskeskare. Ligene er så mishandlede at selv deres koner ikke kan se om det er deres mænd. Durant er den eneste i live og Aidid har betalt løsesummen for ham, så det er "Firimbi" alias Abdullahi Hassan, propagandaminister for Mohamed Farrah Aidid, der holder kontakten med ham de næste ti dage og sørger for lægehjælp til ham. I Washington tager Clintons nationale sikkerhedsrådgiver Anthony Lake kontakt til Robert Oakley, den tidligere ambassadør i Somalia.
Et par dage senere lander en mortergranat i lejren og dræber delta-manden sergent Matt Rierson og sårer cheflægen Rob Marsh. Oakley flyver til Mogadishu og efter nogle dage mødes han med Aidid. Han gør det klart at præsidenten vil have Durant udleveret og uden byttehandel eller noget. Hvis der går bare et par dage mere, må amerikanerne jo selv finde Durant og som man kan se, er der jo kommet et hangarskib til og der er landsat store styrker og materiel. Aidid forstår godt truslen og løslader Durant. Senere løslader amerikanerne deres fanger. Der jo teknisk set er FN's fanger. Eller noget.
"Efterskrift" handler om hvad der siden skete. Præsident Clinton trak styrkerne tilbage. En senatshøring afgav en noget ensidig beretning. Forsvarsminister Lee Aspin trådte tilbage et par måneder senere og det var så det.
"Kilder" handler om de mange personlige beretninger, han har fået lov at bruge foruden bøger, artikler og interviews.
"Noter" er samling af alle fodnoter i kapitlerne.
"Tak" handler om alle, der har hjulpet og støttet undervejs i skrivningen. Og det er mange.
USA gik ind i Somalia i 1993. Bogen beskriver en episode, som endte med at USA trak sig ud igen. Heldigvis lærte USA en masse og undgik at gentage fejltagelserne i flere år derefter. Og Ridley Scott instruerede en film med udgangspunkt i denne bog, så det var ikke helt forgæves.
Kort fortalt er det en krigsherre Aidid, der har kontrollen over byen. FN (i skikkelse af Boutros Boutros-Ghali) synes det er en skidt ide og amerikanske soldater, rangere og Delta-force folk er sat til at gøre noget på befaling af den amerikanske udsending admiral Jonathan Howe. Ingen har overvejet at hvis man fjerner Aidid, står der straks en anden, osv. Så man forstår ikke situationen, men forsøger at løse den med rå militær magt og rangere pakket ind i skudsikre veste, motorbriller og lædervanter, så de ser ud som robotter og ikke mennesker. Underligt nok lykkes det ikke. Det er helt sikkert, fordi somalierne er skydegale og uregerlige. Eller noget. Aidid er en formidabel modstander, der det ene øjeblik er vestlig, moderne og venlig, mens han det næste er østafrikansk klanleder, middelalderlig og grusom. Han driver gæk med amerikanerne og de gør ham derved nærmest til en folkehelt, stik imod deres hensigt.
Den 5. juni bliver fireogtyve pakistanere slagtet. Nogle af dem bliver sprættet op og får huden fjernet. FN erklærer SNA (Somaliske Nationale Alliance) for en fredløs fraktion. Det er Aidid's organisation og Howe udlover en dusør på 25.000 dollars for Aidid, der finder den fornærmende lille og udlover en dusør på 1.000.000 dollars for Howe.
18 amerikanere dør som følge af Slaget ved Mogadishu og 73 bliver sårede.
Tallene for døde og sårede somaliere er meget højere. Ved en tidligere aktion den 12 juli 1993, havde amerikanerne angrebet en bygning med TOW-missiler, fordi der blev holdt et møde i den mellem ledere af forskellige grupper, angiveligt for at stoppe fjendtligheder mellem FN-styrken og de somaliske enheder. Efter den dag er der de facto krig mellem Aidid og FN-styrkerne. Og hvem var det nu, der startede?
Bogen her har også en meget detaljeret beskrivelse af de dræbte og sårede amerikanere og deres familie. Det er virkeligt synd for dem at deres mænd, sønner og fædre er kommet galt af sted, når nu de bare helt fredeligt var ude at skyde somaliere?
I skrivende stund (26 august 2021) har der lige været et selvmordsangreb på lufthavnen i Kabul og en del amerikanske soldater foruden snesevis af lokale afghanere er blevet dræbt. Og massevis af sårede. Det er helt samme sang som i Mogadishu. Man går ind uden nogen klar ide om hvad resultatet skal være og når så politikerne opdager at der er flere stemmer i at tage hjem end i at blive i suppedasen, så smutter man og efterlader lokale hjælpere i ilden.
Om det så er Vietnam, Cambodia, Somalia eller Afghanistan.
Og her en måned senere (21 september 2021) har amerikanerne så sagt undskyld fordi de sprængte en nødhjælpsarbejder og ni af hans familie i små stykker med et hell-fire missil. Men de var altså helt sikre på at han var terrorist. Eller noget. Og den ekstra eksplosion efter at missilet ramte bilen var nok familiens gasflaske til komfuret. Og ikke iranske masseødelæggelsesvåben. Eller noget.
Show Less
Publication
[Kbh.] : Lindhardt og Ringhof, 1999.
Description
History. Military. Nonfiction. HTML:Already a classic of war reporting and now reissued as a Grove Press paperback, Black Hawk Down is Mark Bowden�??s brilliant account of the longest sustained firefight involving American troops since the Vietnam War. On October 3, 1993, about a hundred elite U.S. soldiers were dropped by helicopter into the teeming market in the heart of Mogadishu, Somalia. Their mission was to abduct two top lieutenants of a Somali warlord and return to base. It was supposed to take an hour. Instead, they found themselves pinned down through a long and terrible night fighting against thousands of heavily armed Somalis. The following morning, eighteen Americans were dead and more than seventy had been badly wounded. Drawing on interviews from both sides, army records, audiotapes, and videos (some of the material is still classified), Bowden�??s minute-by-minute narrative is one of the most exciting accounts of modern combat ever written�??a riveting story that captures the heroism, courage, and brutality o… (more)
User reviews
LibraryThing member jepley38
One of the finest and most authentic description of urban warfare when a planned 'snatch' of some bad guys went terribly wrong, costing two helicopters and more than 20 Ranger lives in one of the most dramatic firefights in modern military history. Bowden had access to tapes of radio transmissions
Show More
and interviewed many of the participants from both sides to give a balanced view of the conflict. Made into a motion picture. Show Less
LibraryThing member Timothy_Dalton007
This book was simply outstanding! This has to be one of the most intense military novels that I have read so far. The author does a great job of making sure we feel the same way the actual Rangers and Delta's felt during their night spent in Mogadishu! This heart pounding mission that these
Now, normally when you read a book and then watch a movie you notice how ridiculously over the top the action sequences are compared to the novel. This process was reversed with this adaptation. There were scenes from the movie that were massively underplayed. One such part in the movie, an Army Ranger and his crew are in a fire fight with some Somalis and the Ranger takes a shot to his hand blowing off his thumb. In the movie the Ranger yells and his quickly bandaged up by his buddy. In the novel however, the Ranger yells instantly grabs his gun with his other hand and tells his buddy, "He's mine!" With a few shots fire and one successful hit the Somali's brain matter says goodbye to it's recent dwelling. Fingers get blown off and duct taped back together on numerous occasions.
So if you have an appreciation for the military and the situations they put themselves into for the sake of our freedoms to be preserved this novel will solidify those feelings. If you possible still don't have any affection towards them, I do feel sorry that you have not come to appreciate your comfortable lifestyle within the United States.
In reading this my huge respect for my own brothers in arms increased. This book should be a must read for all military individuals and perhaps even recommended reading for the entire school system. It would be good knowledge for the citizens and future votes of the United States to understand exactly what goes on in other parts of the world to secure our safety. By continuing to keep our enemies engaged we keep our nation safe. It would be a scary day to wake up and realize that the enemy brought the fight to our doorstep if we decided to let terror run a muck.
Semper Fi
Show More
military members went through was insane. With only 100 soldiers they took on pretty much an entire city for several hours.Now, normally when you read a book and then watch a movie you notice how ridiculously over the top the action sequences are compared to the novel. This process was reversed with this adaptation. There were scenes from the movie that were massively underplayed. One such part in the movie, an Army Ranger and his crew are in a fire fight with some Somalis and the Ranger takes a shot to his hand blowing off his thumb. In the movie the Ranger yells and his quickly bandaged up by his buddy. In the novel however, the Ranger yells instantly grabs his gun with his other hand and tells his buddy, "He's mine!" With a few shots fire and one successful hit the Somali's brain matter says goodbye to it's recent dwelling. Fingers get blown off and duct taped back together on numerous occasions.
So if you have an appreciation for the military and the situations they put themselves into for the sake of our freedoms to be preserved this novel will solidify those feelings. If you possible still don't have any affection towards them, I do feel sorry that you have not come to appreciate your comfortable lifestyle within the United States.
In reading this my huge respect for my own brothers in arms increased. This book should be a must read for all military individuals and perhaps even recommended reading for the entire school system. It would be good knowledge for the citizens and future votes of the United States to understand exactly what goes on in other parts of the world to secure our safety. By continuing to keep our enemies engaged we keep our nation safe. It would be a scary day to wake up and realize that the enemy brought the fight to our doorstep if we decided to let terror run a muck.
Semper Fi
Show Less
LibraryThing member casanders2015
A riveting account of "The Day of the Rangers" as the Somalis call the day of The Battle of the Black Sea (Oct. 3, 1993) or more commonly referred to as "Black Hawk Down." The journalist turned author enables the reader to see, feel, hear, and experience the battle that is largely a footnote on
Show More
modern military references, but shaped American policy and politics for years to come. It is essential reading for any American as it gives insightful perspective to Third World culture and our inability to control society through military might. Great book with descriptive accounts based on countless interviews as well as audio and video tapes from the mission itself! Show Less
LibraryThing member Ginerbia
This book was nasty scary; made me think I was in the middle of everything. It gave me a whole new respect for our soldiers and what they have to deal with.
LibraryThing member Audacity88
Sad and scary, but needs to be read 1) if you want to understand modern war 2) because what happened there should not be forgotten.
LibraryThing member zaareth
Bowden's account of the 1993 US fiasco in Somalia is a fast, absorbing read. His work is, for the most part, based on interviews with participants in the engagement, and he made some efforts to interview Somalis who were present as well as conducting exhaustive interviews with American soldiers and
Show More
commanders. His insights into the mindset of the Americans is more convincing than his explanations for the extraordinary behaviour of the Somalis, many of whom were civilians that were seemingly willing to throw themselves against the far superior weaponry and armour of the Americans. Bowden suggests that clan loyalties lay at the root of this behavior, and in several passages Bowden contrasts the "leave no one behind" mentality of the Americans with the Somali determination to defend clan and nation against the American Rangers. Show Less
LibraryThing member ngennaro
You will not put this book down. Depressing that we could be so inept at the high levels and yet you are proud that the men and women who serve this country are so dedicated to their profession and their counterparts. Just another example of where looking back on the situation we see clearly how so
Show More
many mistakes were made that could have changed the outcome significantly. Show Less
LibraryThing member Hartman762
Outstanding journalistic effort that has changed the way these types of books are written for the better. I read this before the movie was announced, and was pleasantly surprised at how faithful it was the the source. Its not 100% faithful, due to the nature of the film medium and its pretty
Show More
interesting to note the differences. This is certainly one of the best military history books out there. Show Less
LibraryThing member teaperson
A compelling account with all too much relevancy to current events. I read this story of these fighters' experience in Mogadishu with echoes of the young men and women now fighting in Baghdad, fighting with huge bravery but doomed to futility by commanders who don't understand the bigger context of
Show More
Iraq. Bowden does a great job of evoking the chaos of war and the individual heroism of these men -- warts and all. Show Less
LibraryThing member niteowljr
Interesting and quite readable but, unfortunately, each chapter comes across as a news article rather than a work of literature.
LibraryThing member militarygirl27
I love the movie and book. I think the book is better though.
LibraryThing member wfzimmerman
The story is terrific, but the subtitle is a bridge too far: shot-down helicopters are a routine event in modern war. What was abnormal was the US political reaction to what, considered in the context of military operations, was really a rather trivial event. Did we expect that no one would ever
Show More
shoot at us? Show Less
LibraryThing member kristianbrigman
Wow. This was really my first 'true war' book, and it is great. A truly gripping account. Most of the book takes place over the course of a couple of days. I have since read some other war books like Jarhead and was turned off by all the focus on 'juvenile' behavior, and thankfully, because it
Show More
focuses most on the battle, that's mostly absent here. Bowden pulls no punches, and attempts to show both sides of the conflict objectively, meaning this does come across a bit like a news journal. This is a good thing, IMHO, and just makes it that much more involving. Show Less
LibraryThing member kcslade
Gripping account of the botched military action in Mogadeshu, Somalia in '92 or '93. Basis of the great movie.
LibraryThing member ctmslusc
Black Hawk Down is a story about a Delta squad helicopter that goes down in Somalia. The story takes place during an operation to capture a Somali warlord in Mogadishu. Army rangers are tasked with the job to search and rescue any survivors. This is not an easy task, though. The Rangers must face
I really enjoyed the book, Black Hawk Down. I thought that it was an amazing true story. It really showed a vivid viewpoint of the soldiers that were there during the Battle of Mogadishu. The entire book is based off of Rangers stories and they even have some militia stories. It is interesting seeing the two viewpoints. There isn’t one main character or one goal since it has stories from both viewpoints. The militia is trying to stop the Rangers, while the Rangers are trying to rescue the Delta soldiers. The details are so vivid and well written. You can feel the emotional and physical pain everyone in the story felt. It really got me thinking about how terrible it must have been for them. This was an amazing book and I definitely would recommend it to anyone. I give the book 4 and a half stars.
Show More
Somalian militia members armed with an assortment of weapons and RPGs. They suffer many casualties as they advance towards their ultimate goal, Delta squad.I really enjoyed the book, Black Hawk Down. I thought that it was an amazing true story. It really showed a vivid viewpoint of the soldiers that were there during the Battle of Mogadishu. The entire book is based off of Rangers stories and they even have some militia stories. It is interesting seeing the two viewpoints. There isn’t one main character or one goal since it has stories from both viewpoints. The militia is trying to stop the Rangers, while the Rangers are trying to rescue the Delta soldiers. The details are so vivid and well written. You can feel the emotional and physical pain everyone in the story felt. It really got me thinking about how terrible it must have been for them. This was an amazing book and I definitely would recommend it to anyone. I give the book 4 and a half stars.
Show Less
LibraryThing member tyroeternal
This book floored me. It was extremely powerful. Well written and researched, I had a hard time putting it down even though I had seen the film adaptation already. Bowden's use of multiple viewpoints meshed on top of each other make for a story that is both personal to individual soldiers and
Show More
complete to the scope of the operation. Show Less
LibraryThing member jcoyle
Have you been looking for a book well you found it.This book is about a big war in Afica and they are dicover that they are going to risck there lives in war.
LibraryThing member chriszodrow
A story of the complexities and the fog of war. The confusion was top-down in Mog. Classic mistakes were made: underestimation of the strength of the enemy; fighting on his ground; attacking in daylight; wrong equipment; etc. etc.
Bowden ties so many threads together into a marvelous and engrossing
If you want to find out about those secretive Delta guys, this is a good introduction. Great first person perspectives.
Bowden ties so many threads together into a marvelous and engrossing
Show More
tale. Deserves to be read again and again. If you want to find out about those secretive Delta guys, this is a good introduction. Great first person perspectives.
Show Less
LibraryThing member Stbalbach
Black Hawk Down is a solid genre American war book with plenty of heroics, blood and piles of dead enemies. If a FPS (First Person Shooter) could be made into a book, this might be a model. As a book it is important mainly because it documented the most intense urban fight America had experienced
Show More
since Vietnam. Also during the 1990's there was a drought of military action for the United States, Black Hawk Down was a spiked drink to keep the blood pressure pumped when otherwise bases were closing and the military contracting in the wake of the Soviet collapse. The American military was adrift, not unlike the men in this story. Now that we are post 9-11, the 90s seem quaint compared to the epic battles of real consequence in Iraq and Afghanistan. There is no deeper meaning or lesson here. Only that it was the ferocity and bravery of the Somalians who were the primary actors of the battle. A book written from their perspective would be compelling. Show Less
LibraryThing member jcvogan1
Quick and easy read. The author relied almost exclusively on US personnel as sources and the resulting texts reflects that.
LibraryThing member kings8
It's action packed and very interesting
LibraryThing member ngennaro
You will not put this book down. Depressing that we could be so inept at the high levels and yet you are proud that the men and women who serve this country are so dedicated to their profession and their counterparts. Just another example of where looking back on the situation we see clearly how so
Show More
many mistakes were made that could have changed the outcome significantly. Show Less
LibraryThing member Kurt.Rocourt
I saw the movie before I read the book so I think that affected my review. I enjoyed the movie so I was sure I would enjoy the book. This is one of those books that requires a certain knowledge of visual things. Describing a Black Hawk helicopter versus a Little Bird Attack helicopter is not done
Show More
well. It requires that you know what these things already look like in order to understand their importance. That's the bad part about just reading the book for someone who does not understand all the frames of reference. The story is what it is so you either like it or you don't. I think this is the kind of book that you read then immediately watch the movie afterwards to get the full experience of what you read. Show Less
LibraryThing member LisaMaria_C
Bowden's book is every bit as riveting as the film based upon it, every bit as harrowing and visceral. It takes us minute by minute through the terrible battle on the streets of Mogadishu in Somalia on October 3, 1993. The American mission to capture two of clan warlord Aidid's top people was
The account of the warfare is detailed and spools before your inner eye as vividly as any film--it reads like a novel. In his Afterward Bowden writes about how he tried to efface himself from the story, that he tried to "get out of its way." I greatly appreciated that--I think in another book I read recently, Blood Diamonds, the author was too much in the story. This story was seemless and felt authentic--what came through was the voices and humanity and courage of the soldiers. It was hard to read at times--Bowden doesn't pull any punches in graphically relating what bullets and shrapnel does to vulnerable flesh and bone. But you do feel like he gives you the most vivid account of modern warfare possible without going into combat yourself.
I not only learned about the combatants from both sides, but why the mission was almost inevitably doomed to failure. In that regard the Somali perspectives were invaluable. Not simply because they humanized "the enemy" but because of their explanation of how the initially welcomed American intervention soured for them. As one Somali put it, the Americans "were trying to take down a clan--the most ancient and efficient social organization known to man." And the experience in Somali haunted US Foreign Policy to at least the events of 9/11. As one US State Department Official put it, "Somalia was the experience that taught us that people in these places bear much of the responsibility for things being the way they are. The hatred and the killing continue because they want it to--or they don't want peace enough to stop it." As a result, for better or worse America didn't get involved in Rwanda or Zaire's bloody civil conflicts. As a result of that firefight in Mogadishu, 18 American soldiers lost their lives, and 73 were wounded. The toll on the Somali side was horrific. "Conservative counts numbered five hundred dead among more than a thousand casualties." Even more sobering? It's twenty years later, and Somalia is still a "failed state" in the midst of war. And after that battle in Mogadishu, no one in the international community cares to come between them killing each other.
A gripping and unforgettable book.
Show More
supposed to "take an hour" and at first seemed like it would be completed within minutes of their taking off from base. But then a black hawk helicopter went down, then another, and "ninety-nine American soldiers [were] surrounded and trapped" overnight and fighting for their lives. These were elite soldiers. The Rangers were volunteers thrice over--they had to choose the army, then the airborne, then the Rangers. And the Delta Force soldiers were the elite of the elite. They were what the Rangers aspired to be. They were backed by observation helicopters, on ground intelligence, spy planes and satellites. Their average age was only 19. The account of the warfare is detailed and spools before your inner eye as vividly as any film--it reads like a novel. In his Afterward Bowden writes about how he tried to efface himself from the story, that he tried to "get out of its way." I greatly appreciated that--I think in another book I read recently, Blood Diamonds, the author was too much in the story. This story was seemless and felt authentic--what came through was the voices and humanity and courage of the soldiers. It was hard to read at times--Bowden doesn't pull any punches in graphically relating what bullets and shrapnel does to vulnerable flesh and bone. But you do feel like he gives you the most vivid account of modern warfare possible without going into combat yourself.
I not only learned about the combatants from both sides, but why the mission was almost inevitably doomed to failure. In that regard the Somali perspectives were invaluable. Not simply because they humanized "the enemy" but because of their explanation of how the initially welcomed American intervention soured for them. As one Somali put it, the Americans "were trying to take down a clan--the most ancient and efficient social organization known to man." And the experience in Somali haunted US Foreign Policy to at least the events of 9/11. As one US State Department Official put it, "Somalia was the experience that taught us that people in these places bear much of the responsibility for things being the way they are. The hatred and the killing continue because they want it to--or they don't want peace enough to stop it." As a result, for better or worse America didn't get involved in Rwanda or Zaire's bloody civil conflicts. As a result of that firefight in Mogadishu, 18 American soldiers lost their lives, and 73 were wounded. The toll on the Somali side was horrific. "Conservative counts numbered five hundred dead among more than a thousand casualties." Even more sobering? It's twenty years later, and Somalia is still a "failed state" in the midst of war. And after that battle in Mogadishu, no one in the international community cares to come between them killing each other.
A gripping and unforgettable book.
Show Less
LibraryThing member br14mino
Black Hawk down is a story about a few American soldiers who go to Mogadishu, Somalia to fight the war there and troubles begin happening almost as soon as they get there. All of the Somalians get scared as soon as they hear the Black Hawk Helicopters coming in and they all prepare to fight. A
Show More
bunch of the men who go there are rookies, and they don't have much experience with the horrors of fighting in a war. They all soon realize that training is much different from the actual thing. This book starts out slow, as there are pars where Mark Bowden needs to explain the background story of some of the characters, but overall the general plot of the story is good. I almost dropped the book at first, but after I got about halfway in, the action started becoming more frequent, and the story more intriguing. If you like stories about war which explain the context well, but also have a good plot then this book is for you. However, Black Hawk Down does have some parts in it which are graphic as well as sad. Mark Bowden does go into detain about how some of the men die, such as in the beginning of the book when one of the men falls out of the helicopter. All in all, Black Hawk Down was a good book, with intrigue, good detail, and an overall good plot written by a good author. Show Less
Subjects
Awards
National Book Award (Finalist — Nonfiction — 1999)
LA Times Book Prize (Finalist — 1999)
Salon Book Award (Nonfiction — 1999)
Colorado Blue Spruce Award (Nominee — 2003)
Notable Books List (2000)
Language
Original language
English
Original publication date
1999
Physical description
455 p.; 22.4 cm
ISBN
8759512458 / 9788759512456
Local notes
Omslag: Harvey Macauley / Imperiet
Omslaget viser et sløret billede af en helikopter
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra engelsk "Black Hawk Down" af Hans Christian Dahlerup-Koch, Grethe Teglbjærg
Efterskrift: Mark Bowden
Side 104: Dowdy var ikke særlig nøjeregnende med sine mål. Han gik ud fra, at de, der bevægede sig hen mod kampområdet, næppe var på vej med en buket blomster.
Side 110: Der var ikke tid til at vurdere alt, hvad nedstyrtningen kunne medføre, men den kvalmende fornemmelse, der sænkede sig over de officerer, der stod og studerede overvågningsskærmene, rakte væsentligt længere end bare til bekymring for de mænd, der var ombord.
Side 123: Admiralen var vant til at få sin vilje. Han råbte ikke højt, men når han bed sig fast i noget, slap han ikke sit tag. Mange gamle afrikakendere mente, at denne egenskab ikke var så velegnet i denne del af verden. I Somalia kunne de krigsherrer, der stredes den ene dag, være de varmeste venner den næste.
Side 142: Somalierne var berømte for deres vilje til at kaste sig ud i næsten selvmorderiske stormløb mod deres fjender. De voksede op i klaner og fik navn efter deres fædre eller bedstefædre. De drog i krig i en stemning af snuhed og mod, og de lod sig hurtigt rive med af en form for grusom blodrus. At trække sig tilbage, selv over for en overlegen fjende, blev betragtet som noget, et rigtigt mandfolk ikke gjorde. De var altid rede til at dø for deres klan.
Side 143: Hvis man skulle dræbe rangere, måtte man få dem til at stoppe op og kæmpe. Det kunne lade sig gøre, hvis man kunne skyde en helikopter ned. En del af amerikanernes falske overlegenhed, deres uvilje mod at ville dø, resulterede i, at de ville foretage sig hvad som helst for at beskytte hinanden. Handlinger, der var tapre, men også af og til tåbelige.
Side 143: Aidid og hans folk vidste, at hvis de kunne skyde en helikopter ned ville rangerne gøre alt for at beskytte besætningen. De ville sandsynligvis oprette en forsvarsstilling rundt om helikopteren og vente på hjælp. Det kunne godt være, man ikke kunne løbe dem over ende, men man kunne såre en masse af dem og måske slå en del ihjel.
Omslaget viser et sløret billede af en helikopter
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra engelsk "Black Hawk Down" af Hans Christian Dahlerup-Koch, Grethe Teglbjærg
Efterskrift: Mark Bowden
Side 104: Dowdy var ikke særlig nøjeregnende med sine mål. Han gik ud fra, at de, der bevægede sig hen mod kampområdet, næppe var på vej med en buket blomster.
Side 110: Der var ikke tid til at vurdere alt, hvad nedstyrtningen kunne medføre, men den kvalmende fornemmelse, der sænkede sig over de officerer, der stod og studerede overvågningsskærmene, rakte væsentligt længere end bare til bekymring for de mænd, der var ombord.
Side 123: Admiralen var vant til at få sin vilje. Han råbte ikke højt, men når han bed sig fast i noget, slap han ikke sit tag. Mange gamle afrikakendere mente, at denne egenskab ikke var så velegnet i denne del af verden. I Somalia kunne de krigsherrer, der stredes den ene dag, være de varmeste venner den næste.
Side 142: Somalierne var berømte for deres vilje til at kaste sig ud i næsten selvmorderiske stormløb mod deres fjender. De voksede op i klaner og fik navn efter deres fædre eller bedstefædre. De drog i krig i en stemning af snuhed og mod, og de lod sig hurtigt rive med af en form for grusom blodrus. At trække sig tilbage, selv over for en overlegen fjende, blev betragtet som noget, et rigtigt mandfolk ikke gjorde. De var altid rede til at dø for deres klan.
Side 143: Hvis man skulle dræbe rangere, måtte man få dem til at stoppe op og kæmpe. Det kunne lade sig gøre, hvis man kunne skyde en helikopter ned. En del af amerikanernes falske overlegenhed, deres uvilje mod at ville dø, resulterede i, at de ville foretage sig hvad som helst for at beskytte hinanden. Handlinger, der var tapre, men også af og til tåbelige.
Side 143: Aidid og hans folk vidste, at hvis de kunne skyde en helikopter ned ville rangerne gøre alt for at beskytte besætningen. De ville sandsynligvis oprette en forsvarsstilling rundt om helikopteren og vente på hjælp. Det kunne godt være, man ikke kunne løbe dem over ende, men man kunne såre en masse af dem og måske slå en del ihjel.
Similar in this library
Pages
455
DDC/MDS
| 967.73053 |