Status
Available
Call number
Library's review
Indeholder "1, Til undsætning for det forsvundne Bellerophon. Skibslægen, major C. X. Ostrow", "2. Altair IV's overraskelser. Skibslægen fortæller videre", "3. På opdagelser i natten. Kommandør J. J. Adams", "4. Den mystiske 'kraft' spiller ud. Kommandøren fortæller videre", "5. Krell'ernes
Rummet, år 2371
Rejsehastigheder tæt på lysets er blevet mulige for nylig. Vi følger et rumskib - med kommandør John Justin Adams som leder - på dens årelange færd til Altairs fjerde planet. Skibslægen Ostrow bliver syg og dårlig, når de vender fra acceleration til deceleration. De når uskadt frem og formålet med rejsen er at finde ud af hvad der er blevet af E-X 101, Bellerophon, der 20 år tidligere burde være nået frem til Altair IV. Chefingeniøren Alonzo Quinn, kommandør Adams, navigatøren løjtnant Jerry Farman og de øvrige 17 mand er klar og Altair IV ser smuk ud fra rummet. På vej ind mod planeten får de kontakt med en doktor Morbius, som advarer dem mod at lande og siger at hele Bellerophons besætning er død pånær ham. De lander alligevel og bliver hentet af en robot, Robby, der faktisk er ret charmerende, omend stor og klodset.
Den kører tre af dem (Adams, Farman og Ostrow) hen til Morbius og hans imponerende residens. De bliver godt beværtet og Morbius prøver at bilde dem ind at han selv har bygget robotten og de luksuriøse omgivelser. Den tygger de lidt på, men så dukker Morbius' datter Altaira op. Hun er ca 20 år og bedårende smuk. Adams forelsker sig i hende og efter lidt forviklinger bliver kærligheden gengældt. Til gengæld er der knas med ekspeditionen og de beslutter at forsøge at tage kontakt med Jorden. Det kræver indviklet maskineri og store mængder kraft, så de rigger udstyr op udenfor rumskibet. Det bliver på mystisk vis ødelagt og de mistænker Morbius for at have noget med det at gøre, selv om de ikke rigtigt kan forklare hvordan det skulle gå til.
Det får Morbius til at afsløre sin hemmelighed. Altair IV har for længe siden været beboet af en race, der kaldte sig Krell'erne. Men på en nat blev hele racen udryddet og alt på planetens overflade er siden eroderet bort. Inde i planeten gemmer der sig dog uhyre store maskiner, der stadig her, hundredetusinder af år efter krellernes forsvinden, virker og vedligeholder sig selv. Såvidt Morbius ved er der 400 maskiner, der hver er på 30 x 30 x 30 kilometer.
Alt dette og mere til har Morbius fundet ud af ved at bruge en af de efterladte maskiner, der øger ens intelligens, hver gang man bruger den, men også rummer en reel risiko for at hjernen bliver overbelastet.
Efter at have fortalt alt dette og vist rundt, slutter Morbius med at konkludere at menneskene ikke er rede til at modtage al denne viden. Adams går ham på klingen mht den ødelagte sender og det udløser et raserianfald og efterfølgende sammenbrud hos Morbius. Robby lægger ham i seng og passer på ham. Kort efter dør Quinn en forfærdelig død. Ostrow kan ikke dy sig og benytter sig af intelligensmaskinen. Adams advarer ham mod at overdrive og Ostrow lover at passe på.
Adams går tilbage til sine folk, der har opstillet detektorer og våben rundt om deres raket for at beskytte sig mod det ukendte uhyre, der har ødelagt senderen og dræbt Quinn. Uhyret angriber alligevel og det er ret uhyggeligt, for man kan ikke se det (bortset fra dets fodspor) og det er tilsyneladende umuligt at ramme eller såre det. Farman, Grey og en mere bliver dræbt på uhyggelig vis.
Imens har Ostrow løst gåden, men det koster ham livet af hjernelammelse. Han har fundet ud af at krellernes inderste mål var at kunne skabe liv. Det lykkedes dem, men de havde ikke nogen ide om Ego, Superego, og ID. Dvs Morbius er kommet til at skabe et uhyre, der er et billede på hans ID. Og endda uden at han selv ved det. Eller måske ved han det godt.
Med Altaira ved sin side, konfronterer Adams Morbius med Ostrows notater. Udenfor river et stort uhyre ting i stykker.
Morbius tager sig sammen og går imod uhyret. Det forsvinder og Morbius trykker på en knap, der sætter gang i en selvdestruktionsmekanisme, der vil ødelægge Altair IV 24 timer senere. Så synker han sammen og med en døende mands sidste ord beder han sin datter om at tage tilbage til Jorden og glemme stjernerne.
Hele bogen her er lavet efter en film fra 1956 "Forbidden Planet", med screenplay af Cyril Hunt. Illustrationerne og forsiden er også tydeligt lavet med filmen som forlæg. Filmen er bedre, som det oftest er med denne slags bøger. Morbius forsøger at tiltage sig gudekræfter, men det mislykkes og lønnen er døden.
Show More
tragiske hemmelighed. Edward Morbius", "6. De var flået i stykker som kludedukker. Major C. X. Ostrow", "7. Situationen tilspidses yderligere. Kommandør J. J. Adams", "8. Gådernes endelige løsning. Kommandøren slutter af".Rummet, år 2371
Rejsehastigheder tæt på lysets er blevet mulige for nylig. Vi følger et rumskib - med kommandør John Justin Adams som leder - på dens årelange færd til Altairs fjerde planet. Skibslægen Ostrow bliver syg og dårlig, når de vender fra acceleration til deceleration. De når uskadt frem og formålet med rejsen er at finde ud af hvad der er blevet af E-X 101, Bellerophon, der 20 år tidligere burde være nået frem til Altair IV. Chefingeniøren Alonzo Quinn, kommandør Adams, navigatøren løjtnant Jerry Farman og de øvrige 17 mand er klar og Altair IV ser smuk ud fra rummet. På vej ind mod planeten får de kontakt med en doktor Morbius, som advarer dem mod at lande og siger at hele Bellerophons besætning er død pånær ham. De lander alligevel og bliver hentet af en robot, Robby, der faktisk er ret charmerende, omend stor og klodset.
Den kører tre af dem (Adams, Farman og Ostrow) hen til Morbius og hans imponerende residens. De bliver godt beværtet og Morbius prøver at bilde dem ind at han selv har bygget robotten og de luksuriøse omgivelser. Den tygger de lidt på, men så dukker Morbius' datter Altaira op. Hun er ca 20 år og bedårende smuk. Adams forelsker sig i hende og efter lidt forviklinger bliver kærligheden gengældt. Til gengæld er der knas med ekspeditionen og de beslutter at forsøge at tage kontakt med Jorden. Det kræver indviklet maskineri og store mængder kraft, så de rigger udstyr op udenfor rumskibet. Det bliver på mystisk vis ødelagt og de mistænker Morbius for at have noget med det at gøre, selv om de ikke rigtigt kan forklare hvordan det skulle gå til.
Det får Morbius til at afsløre sin hemmelighed. Altair IV har for længe siden været beboet af en race, der kaldte sig Krell'erne. Men på en nat blev hele racen udryddet og alt på planetens overflade er siden eroderet bort. Inde i planeten gemmer der sig dog uhyre store maskiner, der stadig her, hundredetusinder af år efter krellernes forsvinden, virker og vedligeholder sig selv. Såvidt Morbius ved er der 400 maskiner, der hver er på 30 x 30 x 30 kilometer.
Alt dette og mere til har Morbius fundet ud af ved at bruge en af de efterladte maskiner, der øger ens intelligens, hver gang man bruger den, men også rummer en reel risiko for at hjernen bliver overbelastet.
Efter at have fortalt alt dette og vist rundt, slutter Morbius med at konkludere at menneskene ikke er rede til at modtage al denne viden. Adams går ham på klingen mht den ødelagte sender og det udløser et raserianfald og efterfølgende sammenbrud hos Morbius. Robby lægger ham i seng og passer på ham. Kort efter dør Quinn en forfærdelig død. Ostrow kan ikke dy sig og benytter sig af intelligensmaskinen. Adams advarer ham mod at overdrive og Ostrow lover at passe på.
Adams går tilbage til sine folk, der har opstillet detektorer og våben rundt om deres raket for at beskytte sig mod det ukendte uhyre, der har ødelagt senderen og dræbt Quinn. Uhyret angriber alligevel og det er ret uhyggeligt, for man kan ikke se det (bortset fra dets fodspor) og det er tilsyneladende umuligt at ramme eller såre det. Farman, Grey og en mere bliver dræbt på uhyggelig vis.
Imens har Ostrow løst gåden, men det koster ham livet af hjernelammelse. Han har fundet ud af at krellernes inderste mål var at kunne skabe liv. Det lykkedes dem, men de havde ikke nogen ide om Ego, Superego, og ID. Dvs Morbius er kommet til at skabe et uhyre, der er et billede på hans ID. Og endda uden at han selv ved det. Eller måske ved han det godt.
Med Altaira ved sin side, konfronterer Adams Morbius med Ostrows notater. Udenfor river et stort uhyre ting i stykker.
Morbius tager sig sammen og går imod uhyret. Det forsvinder og Morbius trykker på en knap, der sætter gang i en selvdestruktionsmekanisme, der vil ødelægge Altair IV 24 timer senere. Så synker han sammen og med en døende mands sidste ord beder han sin datter om at tage tilbage til Jorden og glemme stjernerne.
Hele bogen her er lavet efter en film fra 1956 "Forbidden Planet", med screenplay af Cyril Hunt. Illustrationerne og forsiden er også tydeligt lavet med filmen som forlæg. Filmen er bedre, som det oftest er med denne slags bøger. Morbius forsøger at tiltage sig gudekræfter, men det mislykkes og lønnen er døden.
Show Less
Collection
Publication
Skrifola, Kbh. 1957
User reviews
LibraryThing member Bill.Bradford
The novelization of the movie is written in various first person accounts (Morbius, Commander Adams, etc.) It fills in some gaps, but overall is simply inferior to the movie. The biggest difference, for me, is that the movie has a strong sense of original sin - as found in the id (something we tend
Show More
to lack today), while the book shifts the focus to the Krell and Morbius trying to usurp the power of God (villains frequently are prideful enough to do this, so it is a common theme). So there are some strong religious undertones in both, but a very flavor. Show Less
Language
Original language
English
Physical description
143 p.; 17.8 cm
Local notes
Omslag: Kurt Caesar
Omslaget viser en robot, der holder en bevidstløs mand i sine arme. En anden mand og en kvinde truer robotten med en strålepistol, der ligner en batteridreven skruetrækker på en prik.
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Fremtidsromanen, bind 16
Oversat fra engelsk "Forbidden Planet" af Knud Eilskov
Der er en MGM film fra 1956 med samme handling. I farver, widescreen og med special effects, der ikke bare var lavet af pap. Den første film, hvor menneskene flyver i en flyvende tallerken og hvor hele handlingen foregår på en anden planet end Jorden. Handlingen er intelligent planket fra Shakespeare: The Tempest,
Omslaget er taget fra et italiensk Urania hæfte, nr 148, "Il pianeta proibito", dvs den italienske udgave
Der er en signatur på originalforsiden "Caesar" og Kurt Caesar (1906-1974) er en kendt illustrator af italienske og tyske science fiction magasiner. Den danske udgave har skåret tegningen, så man ikke kan se signaturen og tegneren er heller ikke krediteret i kolofonen.
W. J. Stuart er et pseudonym for Philip MacDonald.
Omslaget viser en robot, der holder en bevidstløs mand i sine arme. En anden mand og en kvinde truer robotten med en strålepistol, der ligner en batteridreven skruetrækker på en prik.
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Fremtidsromanen, bind 16
Oversat fra engelsk "Forbidden Planet" af Knud Eilskov
Der er en MGM film fra 1956 med samme handling. I farver, widescreen og med special effects, der ikke bare var lavet af pap. Den første film, hvor menneskene flyver i en flyvende tallerken og hvor hele handlingen foregår på en anden planet end Jorden. Handlingen er intelligent planket fra Shakespeare: The Tempest,
Omslaget er taget fra et italiensk Urania hæfte, nr 148, "Il pianeta proibito", dvs den italienske udgave
Der er en signatur på originalforsiden "Caesar" og Kurt Caesar (1906-1974) er en kendt illustrator af italienske og tyske science fiction magasiner. Den danske udgave har skåret tegningen, så man ikke kan se signaturen og tegneren er heller ikke krediteret i kolofonen.
W. J. Stuart er et pseudonym for Philip MacDonald.
Similar in this library
Pages
143
DDC/MDS
| 813.54 |