Status
Available
Call number
Library's review
Kina, Pu-yang, ca 668
Dommer Di Hen-dhieh og hans løjtnant Ma Jung overnatter i Den Røde Pavillon på Paradisøen på vej fra hovedstaden tilbage til sin post. Han er heldig at møde kollegaen Dommer Lo Kwan-Ching på øen og sparer således en dag, som han ellers skulle have brugt på
Høstmåne, som Dronningeblomst hed før sin udnævnelse, slutter sig til selskabet. Kurtisanerne er højt agtede på øen, for næst efter spillehallerne indtjener kurtisanerne mest til øen, og øen betaler 40% i skat til provinsen. Det går op for Di, at Lo havde lovet Høstmåne at løskøbe hende og gifte sig med hende, men at han i stedet er stukket af og har anbragt Di i en noget aparte situation. Di holder gode miner til slet spil og Høstmåne udtrykker interesse for ham og inviterer ham ret utvetydigt. Det bider han dog ikke på. Ma Jung har mere appetit på sagen og går en tur ud i spillehallerne, hvor han bliver bekendt med et par af Feng Dais opsynsfolk, kaldet Rejen og Krabben, og får deres beretning om Li Lien, som de ikke mener har begået selvmord. Der er tre erhverv, der tjener store penge på øen, spil & hor, mad & drikke, køb & salg af antikviteter. Det er Feng, Tao og Wen i nævnte rækkefølge. Rejen og Krabben fortæller også at samme type dødsfald skete for 30 år siden i samme pavillon og at det gik ud over Taos far, Tao Kwang. Og også den gang var antikvitetshandleren Wen set i nærheden. Ma Jung spørger til om de kan anbefale en pige fra hans egen hjemegn og de anbefaler Sølvfe. Ma Jung går tilbage til selskabet og han følges med Dommer Di hen til Den Røde Pavillon. Her er døren låst, nøglen væk og indenfor kan de se Høstmåne ligge død på gulvet. Liget er uskadt pånær nogle lange tynde rifter på armene. Li Lien havde helt tilsvarende rifter. Dommeren mistænker teen, men den er ufarlig. Dommeren har gode nerver, for han lægger sig til at sove i det værelse, der nu har kostet tre liv, men han sover på gulvet med sin kåbe som underlag og med sit sværd indenfor let rækkevidde.
Imens finder Ma Jung pigen Sølvfe bundet inde i et hus. Han befrier hende og plejer hendes sår for nogen har pisket hende. Han tager hende med hen til et hus, hvor hun kan være i sikkerhed og hun fortæller at det er den gamle antikvitetshandler Wen, der har slået hende efter at Høstmåne havde bundet hende og pisket hende relativt let. Sølvfe er kurtisane af anden grad og har derfor lov at vælge om de vil have en bestemt klient, men Wen er meget betydningsfuld og har presset på for at få hende. Ma Jung synes ikke om Wens metoder og Sølvfe sætter næste dag ham og dommeren i forbindelse med den gamle blinde frøken Ling, der har en god hukommelse for hvad Wen har på samvittigeheden. Først taler de med Feng Dai, der bekræfter hvad de ellers har hørt, nemlig at Kia Yu-Po har tabt næsten alle sine penge i et enkelt spil på øen, men han og Feng Dais datter Jadering er blevet forelskede og skal giftes. Feng Dai er rig og er ligeglad med om Kia Yu-Po har penge eller ej for han skal nok sørge for datterens velfærd. Feng fortæller Di om Li Liens baggrund. Faderen Li Wei-djing var kejserlig censor til for seks år siden, hvor han trak sig tilbage. Der bliver holdt ligsyn og retsligt forhør, men Dommer Di overrasker ved ikke at afslutte de to sager om selvmord, henholdsvis død. En snak på tomandshånd med Tao afslører at Tao er sikker på at hans far blev myrdet, men han har ikke en konkret mistanke eller beviser mod nogen, men Wen var allerede dengang kendt for at være impotent og have sadistiske tilbøjeligheder overfor kvinder. Di opdager at frøken Feng har overhørt hans samtale og konfronterer hende med det, men hun er ligeglad. Di tænker over sagen og finder ud af at mordene ikke er begået i Det røde Værelse, men udenfor og at både det for tredive år siden og det nye er forsøgt skjult på samme måde. Wen bliver opsøgt i sin butik og skræmt af dommeren til at sige sandheden eller i alt fald noget af den. Han indrømmer at han havde lagt planer sammen med Li om at få Feng snøret, så Li kunne få frøken Feng i sit garn. Faktisk var planen at Wen skulle have skovlen under Feng og selv blive udnævnt til overopsynsmand over øen og få lommerne fyldt. Men den historie får Ma Jung fra Kia Yu-Po, der har druknet sorgerne i et hav af vin. Ma Jung fortæller det videre til Di, der nu får Feng og hans datter til at fortælle. Fengs datter blev lokket hen til Li, som forsøgte at voldtage hende, men hun kradsede ham og fandt hans daggert og stak den i halsen på ham. Feng fik datterens historie, da hun kom hjem og han gik tilbage og fik det til at se ud som et selvmord. Tredive år tidligere var der en lignende episode, hvor Taos far blev myrdet og det blev dækket over som selvmord. Dommer Di er kommet dybere ned i sagen, men er stadig ikke sikker på at frøken Feng taler helt sandt. Han sender Ma Jung hen til frøken Ling, men undervejs bliver Krabben, Rejen og Ma Jung overfaldet af seks bevæbnede mænd, der er ude på at slå dem ihjel. Det er en dum ide, for Rejen er lille og pukkerygget, men han er helt formidabel med to jernkugler i kæde som han har i ærmerne. Alle seks mænd dør i løbet af de næste par minutter. Rejen og Krabben er et hold. Indendørskampe tager Krabben sig af, udendørskampen klarer Rejen. De dyrker græskar og bruger dem som træningsmål. Rejens søn og kone er døde i en ulykke på floden for to år siden, men Krabben har fået ham med på ide om at sønnen arbejder ude på floden og bare ikke kommer så tit i land. Di kan ikke få stumperne til at passe sammen. Ma Jung løskøber Sølvfe, som han egenlig har tænkt sig som sin kone, men hun er forelsket i Kai Yu-po og det er faktisk også fint. Han bruger sine sidste penge til at give dem rejsepenge for. Di presser lidt mere sandhed ud af Feng og Jadering. Li Lien begik faktisk selvmord. Flere dage forinden forsøgte han også at voldtage Jadering, så Di lader det gå lige op med Feng og Jaderings forkerte forklaringer. Han opsøger frøken Ling og finder hende sammen med en spedalsk mand. Begge er tæt på døden. De bekræfter at de er Grønne Jade og Li Wei-djing. Hun overlevede at være syg af kopper og overtog frøken Lings identitet under epidemien, da denne døde. Han havde store ambitioner, men dårlig høst og fejlspekulationer ødelagde dem og sønnens selvmord ødelagde ambitionerne om at føre sønnen frem. Et angreb på en guldtransport slog fejl og nu er der kun døden tilbage. Han stod bag Dronningeblomsts død, for han overraskede hende om natten og trak hende hen til vinduet og forsøgte at kvæle hende som hævn for sønnens død, men i stedet døde hun af et hjertetilfælde. Di giver en redigeret version af sandheden til Feng og Tao og da dommer Lo kommer tilbage stikker Di også ham lidt blår i hovedet. Di foreslår Lo at Wen passende kan ryge en dag i gabestok og så have de fyrre piskeslag til gode som betinget straf!
Denne fortælling er helt perfekt komponeret og fortalt! Dommeren har været i hovedstaden og er blevet grundigt udspurgt om "The Haunted Monastery" sagen.
Dommer Di Hen-dhieh og hans løjtnant Ma Jung overnatter i Den Røde Pavillon på Paradisøen på vej fra hovedstaden tilbage til sin post. Han er heldig at møde kollegaen Dommer Lo Kwan-Ching på øen og sparer således en dag, som han ellers skulle have brugt på
Show More
høflighedsvisit ved Lo. Dronningeblomst som er kåret blandt alle øens kurtisaner kommer forbi og praler lidt med at en berømt ung digter har begået selvmord for hendes skyld to dage tidligere. Dommer Lo efterlader Di med en fuldmagt til at undersøge sagen og skynder sig selv tilbage til Chin-Wha. Dommer Di overtager også Los deltagelse i et middagsselskab, hvor øens overopsynsmand Feng Dai, antikvitetshandleren Wen Yuan, vinhandleren Tao Pan-te og den unge digter Kia Yu-Po er værter. Her får han detaljerne om Li Lien's selvmord at vide. Det fandt sted i det røde soveværelse i Den røde Pavillon, hvor han selv overnatter.Høstmåne, som Dronningeblomst hed før sin udnævnelse, slutter sig til selskabet. Kurtisanerne er højt agtede på øen, for næst efter spillehallerne indtjener kurtisanerne mest til øen, og øen betaler 40% i skat til provinsen. Det går op for Di, at Lo havde lovet Høstmåne at løskøbe hende og gifte sig med hende, men at han i stedet er stukket af og har anbragt Di i en noget aparte situation. Di holder gode miner til slet spil og Høstmåne udtrykker interesse for ham og inviterer ham ret utvetydigt. Det bider han dog ikke på. Ma Jung har mere appetit på sagen og går en tur ud i spillehallerne, hvor han bliver bekendt med et par af Feng Dais opsynsfolk, kaldet Rejen og Krabben, og får deres beretning om Li Lien, som de ikke mener har begået selvmord. Der er tre erhverv, der tjener store penge på øen, spil & hor, mad & drikke, køb & salg af antikviteter. Det er Feng, Tao og Wen i nævnte rækkefølge. Rejen og Krabben fortæller også at samme type dødsfald skete for 30 år siden i samme pavillon og at det gik ud over Taos far, Tao Kwang. Og også den gang var antikvitetshandleren Wen set i nærheden. Ma Jung spørger til om de kan anbefale en pige fra hans egen hjemegn og de anbefaler Sølvfe. Ma Jung går tilbage til selskabet og han følges med Dommer Di hen til Den Røde Pavillon. Her er døren låst, nøglen væk og indenfor kan de se Høstmåne ligge død på gulvet. Liget er uskadt pånær nogle lange tynde rifter på armene. Li Lien havde helt tilsvarende rifter. Dommeren mistænker teen, men den er ufarlig. Dommeren har gode nerver, for han lægger sig til at sove i det værelse, der nu har kostet tre liv, men han sover på gulvet med sin kåbe som underlag og med sit sværd indenfor let rækkevidde.
Imens finder Ma Jung pigen Sølvfe bundet inde i et hus. Han befrier hende og plejer hendes sår for nogen har pisket hende. Han tager hende med hen til et hus, hvor hun kan være i sikkerhed og hun fortæller at det er den gamle antikvitetshandler Wen, der har slået hende efter at Høstmåne havde bundet hende og pisket hende relativt let. Sølvfe er kurtisane af anden grad og har derfor lov at vælge om de vil have en bestemt klient, men Wen er meget betydningsfuld og har presset på for at få hende. Ma Jung synes ikke om Wens metoder og Sølvfe sætter næste dag ham og dommeren i forbindelse med den gamle blinde frøken Ling, der har en god hukommelse for hvad Wen har på samvittigeheden. Først taler de med Feng Dai, der bekræfter hvad de ellers har hørt, nemlig at Kia Yu-Po har tabt næsten alle sine penge i et enkelt spil på øen, men han og Feng Dais datter Jadering er blevet forelskede og skal giftes. Feng Dai er rig og er ligeglad med om Kia Yu-Po har penge eller ej for han skal nok sørge for datterens velfærd. Feng fortæller Di om Li Liens baggrund. Faderen Li Wei-djing var kejserlig censor til for seks år siden, hvor han trak sig tilbage. Der bliver holdt ligsyn og retsligt forhør, men Dommer Di overrasker ved ikke at afslutte de to sager om selvmord, henholdsvis død. En snak på tomandshånd med Tao afslører at Tao er sikker på at hans far blev myrdet, men han har ikke en konkret mistanke eller beviser mod nogen, men Wen var allerede dengang kendt for at være impotent og have sadistiske tilbøjeligheder overfor kvinder. Di opdager at frøken Feng har overhørt hans samtale og konfronterer hende med det, men hun er ligeglad. Di tænker over sagen og finder ud af at mordene ikke er begået i Det røde Værelse, men udenfor og at både det for tredive år siden og det nye er forsøgt skjult på samme måde. Wen bliver opsøgt i sin butik og skræmt af dommeren til at sige sandheden eller i alt fald noget af den. Han indrømmer at han havde lagt planer sammen med Li om at få Feng snøret, så Li kunne få frøken Feng i sit garn. Faktisk var planen at Wen skulle have skovlen under Feng og selv blive udnævnt til overopsynsmand over øen og få lommerne fyldt. Men den historie får Ma Jung fra Kia Yu-Po, der har druknet sorgerne i et hav af vin. Ma Jung fortæller det videre til Di, der nu får Feng og hans datter til at fortælle. Fengs datter blev lokket hen til Li, som forsøgte at voldtage hende, men hun kradsede ham og fandt hans daggert og stak den i halsen på ham. Feng fik datterens historie, da hun kom hjem og han gik tilbage og fik det til at se ud som et selvmord. Tredive år tidligere var der en lignende episode, hvor Taos far blev myrdet og det blev dækket over som selvmord. Dommer Di er kommet dybere ned i sagen, men er stadig ikke sikker på at frøken Feng taler helt sandt. Han sender Ma Jung hen til frøken Ling, men undervejs bliver Krabben, Rejen og Ma Jung overfaldet af seks bevæbnede mænd, der er ude på at slå dem ihjel. Det er en dum ide, for Rejen er lille og pukkerygget, men han er helt formidabel med to jernkugler i kæde som han har i ærmerne. Alle seks mænd dør i løbet af de næste par minutter. Rejen og Krabben er et hold. Indendørskampe tager Krabben sig af, udendørskampen klarer Rejen. De dyrker græskar og bruger dem som træningsmål. Rejens søn og kone er døde i en ulykke på floden for to år siden, men Krabben har fået ham med på ide om at sønnen arbejder ude på floden og bare ikke kommer så tit i land. Di kan ikke få stumperne til at passe sammen. Ma Jung løskøber Sølvfe, som han egenlig har tænkt sig som sin kone, men hun er forelsket i Kai Yu-po og det er faktisk også fint. Han bruger sine sidste penge til at give dem rejsepenge for. Di presser lidt mere sandhed ud af Feng og Jadering. Li Lien begik faktisk selvmord. Flere dage forinden forsøgte han også at voldtage Jadering, så Di lader det gå lige op med Feng og Jaderings forkerte forklaringer. Han opsøger frøken Ling og finder hende sammen med en spedalsk mand. Begge er tæt på døden. De bekræfter at de er Grønne Jade og Li Wei-djing. Hun overlevede at være syg af kopper og overtog frøken Lings identitet under epidemien, da denne døde. Han havde store ambitioner, men dårlig høst og fejlspekulationer ødelagde dem og sønnens selvmord ødelagde ambitionerne om at føre sønnen frem. Et angreb på en guldtransport slog fejl og nu er der kun døden tilbage. Han stod bag Dronningeblomsts død, for han overraskede hende om natten og trak hende hen til vinduet og forsøgte at kvæle hende som hævn for sønnens død, men i stedet døde hun af et hjertetilfælde. Di giver en redigeret version af sandheden til Feng og Tao og da dommer Lo kommer tilbage stikker Di også ham lidt blår i hovedet. Di foreslår Lo at Wen passende kan ryge en dag i gabestok og så have de fyrre piskeslag til gode som betinget straf!
Denne fortælling er helt perfekt komponeret og fortalt! Dommeren har været i hovedstaden og er blevet grundigt udspurgt om "The Haunted Monastery" sagen.
Show Less
Publication
[Kbh.] Lina 1987 151 s. 21 cm
Description
A chance encounter with Autumn Moon, the most powerful courtesan on Paradise Island, leads Judge Dee to investigate three deaths. Although he finally teases the true story from a tangled history of passion and betrayal, Dee is saddened by the perversion, corruption, and waste of the world "of flowers and willows" that thrives on prostitution.
User reviews
LibraryThing member Liz1564
This Judge Dee mystery falls right in the middle of Van Gulik's canon, both from the chronology of Judge Dee's career and in the order of books written. Judge Dee is fully developed as a protagonist and at his most observant as a detective. However, only one of his retainers is with him in this
In The Red Pavilion Judge Dee is traveling back to his home province and breaks his journey on Paradise Island, a sort of medieval Chinese Las Vegas where every pleasure, from gambling to epicurean dinners to pleasures of the flesh, can be had for the right amount of money. Dee is roped into becoming a temporary magistrate of the court when his colleague, Magistrate LO Kwan-Choong, has to leave his province for a personal "emergency." He asks Dee to formally certify the suicide of a prominent scholar, merely a rubber-stamp case which just needs official verification at the next session of the court.
As in all of Dee's mysteries, this one innocuous case leads to an investigation and Dee ends up investigating not only the scholar's death, but also the death of the premier courtesan of Pleasure Island. Both deaths are linked to a murder committed thirty years ago. Using his vast knowledge of human nature and of the law, Dee is able to untangle the mysteries of the Red Pavilion where all three deaths occurred. While he gathers information from the upperclass residents and visitors to Paradise Island, his lieutenant frequents the gambling halls and brothels to get the street version of the three deaths.
The enjoyment of a Judge Dee mystery is not just in the puzzles which never fail to please, but also in the details of life in China during the seventh century. Van Gulik, a China scholar, goes into minute detail about everything from the different styles of beards worn by men to the execution of the swift and harsh justice of the courts. He sketches intricate maps of the locales, and includes illustrations of the characters in the style of the period. (A woman can be portrayed naked as long as her feet are not exposed. That would make the picture indecent, if not pornographic.)
Another very satisfying glimpse in the career of Judge Dee.
Show More
book, the former robber and now his lieutenant MA Joong. A new reader of the Judge Dee mysteries might want to start with one of the earlier books to become familiar with Judge Dee and his world.In The Red Pavilion Judge Dee is traveling back to his home province and breaks his journey on Paradise Island, a sort of medieval Chinese Las Vegas where every pleasure, from gambling to epicurean dinners to pleasures of the flesh, can be had for the right amount of money. Dee is roped into becoming a temporary magistrate of the court when his colleague, Magistrate LO Kwan-Choong, has to leave his province for a personal "emergency." He asks Dee to formally certify the suicide of a prominent scholar, merely a rubber-stamp case which just needs official verification at the next session of the court.
As in all of Dee's mysteries, this one innocuous case leads to an investigation and Dee ends up investigating not only the scholar's death, but also the death of the premier courtesan of Pleasure Island. Both deaths are linked to a murder committed thirty years ago. Using his vast knowledge of human nature and of the law, Dee is able to untangle the mysteries of the Red Pavilion where all three deaths occurred. While he gathers information from the upperclass residents and visitors to Paradise Island, his lieutenant frequents the gambling halls and brothels to get the street version of the three deaths.
The enjoyment of a Judge Dee mystery is not just in the puzzles which never fail to please, but also in the details of life in China during the seventh century. Van Gulik, a China scholar, goes into minute detail about everything from the different styles of beards worn by men to the execution of the swift and harsh justice of the courts. He sketches intricate maps of the locales, and includes illustrations of the characters in the style of the period. (A woman can be portrayed naked as long as her feet are not exposed. That would make the picture indecent, if not pornographic.)
Another very satisfying glimpse in the career of Judge Dee.
Show Less
LibraryThing member bcquinnsmom
After The Haunted Monastery, this one is my favorite. We find our hero Judge Dee on the pleasure capital called Paradise Island, where, as usual, he must deal with murder & mayhem. It is just so cool to read these stories & get a bit of a feel for everyday life in ancient China.
#9 in the
#9 in the
Show More
series Show Less
LibraryThing member rameau
Judge Dee stops off on the way back from the capital in Paradise Island, a resort town where fleecing the customer through gambling, prostitution, and drink is the main industry. Judge Dee is too upright for any of that, but his friend Magistrate Lo convinces him to stay an extra day to wrap up a
Show More
routine suicide case. Dee is then confronted by three unexplained deaths over a period of 30 years in the same locked room, the Red Pavilion, the hotel room he is staying in. Science fiction writers can learn much from van Gulik who subtly fills you in on all the alien details of this distant time and place. Conrad is probably the winner when it comes to writing in English as a second language, but van Gulik holds his own. (Like Necklace and Calabash, the influence of Chandler can be seen, particularly in the great supporting characters of the Crab and the Shrimp.) Show Less
LibraryThing member dbsovereign
VanGulik's detective is sensitive and sensuous - and he always finds the truth no matter how difficult.
Awards
Language
Original language
English
Original publication date
1964
1961
Physical description
151 p.; 21 cm
ISBN
8772500107 / 9788772500102
Local notes
Omslag: Robert van Gulik
Omslaget viser dommeren sammen med en ung kvinde
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra engelsk "The red pavilion" af Mogens Cohrt
Efterskrift af Robert van Gulik.
Side 16: Hun gjorde ingen mine til at ville gå. Hun stillede toiletæsken fra sig på gulvet, derefter foldede hun hænderne bag nakken og bøjede sig let bagover og fremviste derved sine faste bryster med de hårde knopper, sin slanke talje og sine runde hofter. Han kunne ikke undgå at se, at alt hår på hendes krop var fjernet, således som det er skik blandt kurtisaner.
Side 25: Vi, der er vokset op her, er blevet vant til en temmelig overfladisk og skødesløs indstilling til kærligheden. Vi er kommet til at betragte den som en slags raffineret tidsfordriv, et spil, hvor indsatsen ikke er større end et par timers flygtig glæde. Den mand, der har heldet med sig i dette spil, er et lykkeligt minde rigere, taberen søger sig i al fremsommelighed en mere forkommelig partner.
Side 34: Tag lige og kild mig, hva. Det forventes af mig, at jeg ler ad gæsternes vittigheder.
Side 41: Hun er fra Fu-ling, af fremragende kvalitet både over og under navlen og en venlig pige.
Side 73: Min fader begik ikke selvmord, Deres Nåde. Han blev myrdet. Denne viden har kastet en mørk skygge over hele mit liv, en skygge, der først vil forsvinde, når det er lykkedes mig at finde den slette morder og stille ham for retten. For en søn skal ikke leve under samme himmel som sin faders morder.
Side 92: Det er Dem, der skal straffes! For foragt for retten, hvilket betyder halvtreds slag med den svære pisk! Selv om der vil blive trukket ti slag fra på grud af Deres fremrykkede alder, vil resten være tilstrækkeligt til at lemlæste Dem for livstid.
Side 92: De vil ikke blive pisket, fordi Deres hoved vil blive hugget af på henrettelsespladsen. De er impliceret i et mord!
Side 141: Han trak døren og op trådte ind. (typo)
Omslaget viser dommeren sammen med en ung kvinde
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra engelsk "The red pavilion" af Mogens Cohrt
Efterskrift af Robert van Gulik.
Side 16: Hun gjorde ingen mine til at ville gå. Hun stillede toiletæsken fra sig på gulvet, derefter foldede hun hænderne bag nakken og bøjede sig let bagover og fremviste derved sine faste bryster med de hårde knopper, sin slanke talje og sine runde hofter. Han kunne ikke undgå at se, at alt hår på hendes krop var fjernet, således som det er skik blandt kurtisaner.
Side 25: Vi, der er vokset op her, er blevet vant til en temmelig overfladisk og skødesløs indstilling til kærligheden. Vi er kommet til at betragte den som en slags raffineret tidsfordriv, et spil, hvor indsatsen ikke er større end et par timers flygtig glæde. Den mand, der har heldet med sig i dette spil, er et lykkeligt minde rigere, taberen søger sig i al fremsommelighed en mere forkommelig partner.
Side 34: Tag lige og kild mig, hva. Det forventes af mig, at jeg ler ad gæsternes vittigheder.
Side 41: Hun er fra Fu-ling, af fremragende kvalitet både over og under navlen og en venlig pige.
Side 73: Min fader begik ikke selvmord, Deres Nåde. Han blev myrdet. Denne viden har kastet en mørk skygge over hele mit liv, en skygge, der først vil forsvinde, når det er lykkedes mig at finde den slette morder og stille ham for retten. For en søn skal ikke leve under samme himmel som sin faders morder.
Side 92: Det er Dem, der skal straffes! For foragt for retten, hvilket betyder halvtreds slag med den svære pisk! Selv om der vil blive trukket ti slag fra på grud af Deres fremrykkede alder, vil resten være tilstrækkeligt til at lemlæste Dem for livstid.
Side 92: De vil ikke blive pisket, fordi Deres hoved vil blive hugget af på henrettelsespladsen. De er impliceret i et mord!
Side 141: Han trak døren og op trådte ind. (typo)
Other editions
Den røde pavillon by Robert van Gulik (Paper Book)
Similar in this library
Pages
151
DDC/MDS
| 823.914 |