Status
Available
Call number
Library's review
Atlanterhavet, 1781
Et slaveskib "Marie Caroline" med en besætning på 22 og med 330 slaver ombord, "alle sorte som ibenholt" er på vej til vestindien. Kaptajnen er død ombord og skibet styres nu af løjtnanterne Bernadin og Chenier og en meget ung François Vignebelle. Slavekvinden Alihosi
De hejser anker, men spilebommene er ikke bundet sammen som de burde og løjtnant Chenier og tre andre søfolk dør. François Vignebelle får knust en arm. Bådsmanden Latrogne er ikke helt begejstret for at have Bernadin som kaptajn. Kokken Grignoux er ikke til piger, men er ret uundværlig ombord. Mandskabet har det med at gå en tur ned i lasten og muntre sig med at voldtage nogle af slavinderne. En dag har en af dem en kniv med derned, men ikke med op igen. Alihosi har snuppet den og begynder at planlægge et oprør. Ratlinen bliver skåret over, men hurtigt repareret af skibstømreren. Han får ikke sit koben med tilbage, men det opdager han ikke. Under noget hårdt vejr går det løs. Opsynet på slavedækket varetages af en slave, der bliver første offer. Så bliver kobenet brugt til at bryde igennem ind til sejlkammeret og lastrummet. Først en skibsdreng og så Bernadin bliver myrdet. Latrogne får en taljeblok i hovedet, da skibet krænger over. Vignebelle tager kommandoen og hugger en økse i ryggen på den første, der panikker.
Tømmermanden ryger over bord, da han hugger stormasten over. Men ellers får de uden tab gjort skibet i stand til at klare stormen. Men "Tøsedrengen" får et godt kig på Hoel og fortæller ham at han er kigget ud. Problemet løses af sig selv for slaverne gør oprør og Tøsedrengen havner på den forkerte side af forskansningen. Fire af hans fingre når dog indenfor. Vignebelle og søfolkene holder agterdækket med skydning og udkastning af kugler med spidse pigge. Vignebelle og Rousselot gør status. Alihosi må være med i oprøret, for de har klogt hentet våben og kun hun har set at Bernadin har haft våbenskabet åbent. Isa går ned for at snakke med Alihosi, men bliver mødt af en skudsalve, der koster Rousselot højre hånd. Alihosi skubbede til Sosihoué, for at spare Isa. Nogle af sømændene, herunder Belelic får den ide at forlyste sig med Mary, når det nu alligevel går ad helvede til. Tømmerlærlingen Le Drezen bliver truet til at holde kæft imens. Skibskokken lader antyde at Belelic nu har nået grænsen for hvad der tolereres. Men de har hørt lyde udenpå skroget. Det viser sig at være Tøsedrengen, Pierre le Brun, der har overlevet mod alle odds.
Et mytteri truer og Belelic forsøger at gribe chancen, men Latrogne er kommet sig nok til at gribe ind. Han skyder Sosihoué. Grignoux sætter en kniv i armen på en af de andre, der vil skyde Latrogne. Tre af mytteristerne får lov at ofre livet på at nedkæmpe oprøret. Skibet bliver repareret nødtørftigt og slaverne lagt i lænker igen. Alihosi er den eneste, der savnes. Nogle dage senere opdager Mary at Alihosi gemmer sig bag komfuret i køkkenet. Jean Rousselot dør af sit sår fredag den 12 oktober 1781 og bliver overgivet til havet. Imens får Mary smuglet Alihosi ud fra gemmestedet.
Grignoux tilbyder at smugle Alihosi i land og den 28 november bliver hun sat i land i Cap Français. Hoel og Isa går også i land. De får husly på en slaveplantage. Drevet med hård hånd af den ellers charmerende Madame Elisabeth de Magnan (som også lykkes med at få Hoel lokket til en omgang i sengen). Der kommer post om at Marys far er død. Mary må rejse hjem for at overtage arven, inden hun selv bliver erklæret død.
Hoel genkender skibet Lynilden, hvor han for to år siden skød kaptajnen. Desværre bliver han også selv genkendt og må flygte. Isa hjælper ham og havner i arresten for den tjeneste. Madame Elisabeth de Magnan hjælper hende til at slippe ud uden retsforfølgelse, men Hoel er i mellemtiden blevet kontaktet af "Tøsedrengen", der lokker med hyre på et piratskib. Faktisk lokker "Tøsedrengen" med at Hoel skal være næstkommanderende, men det er nu bare løgn for at lokke ham med om bord. Kaptajnen på "Hjorten" viser sig at være Grignoux.
Mary og Enora er taget til Nantes i selskab med François Vignebelle, der har fået en ny kaptajn over sig. Hoel er sejlet bort og har sendt Isa et afskedsbrev. Isa er alene i verden, men husker på at hun endnu kun er atten og har årene for sig.
Fantastisk tænkt og tegnet tegneserie.
Et slaveskib "Marie Caroline" med en besætning på 22 og med 330 slaver ombord, "alle sorte som ibenholt" er på vej til vestindien. Kaptajnen er død ombord og skibet styres nu af løjtnanterne Bernadin og Chenier og en meget ung François Vignebelle. Slavekvinden Alihosi
Show More
hælder varm kakao udover Bernadin, der har stået og kigget på at François Vignebelle kysser med sin kæreste Mary Hereford. Alihosi får 110 piskeslag. Alihosi er Isa's slavinde og Isa's kæreste Hoel prøver at forklare hende hvordan verden er sat sammen. De løber ind til Ilha do Principe, som er en portugisisk koloni og bliver liggende i to uger for at reparere skibet og lade slaverne samle kræfter inden det sidste lange stræk.De hejser anker, men spilebommene er ikke bundet sammen som de burde og løjtnant Chenier og tre andre søfolk dør. François Vignebelle får knust en arm. Bådsmanden Latrogne er ikke helt begejstret for at have Bernadin som kaptajn. Kokken Grignoux er ikke til piger, men er ret uundværlig ombord. Mandskabet har det med at gå en tur ned i lasten og muntre sig med at voldtage nogle af slavinderne. En dag har en af dem en kniv med derned, men ikke med op igen. Alihosi har snuppet den og begynder at planlægge et oprør. Ratlinen bliver skåret over, men hurtigt repareret af skibstømreren. Han får ikke sit koben med tilbage, men det opdager han ikke. Under noget hårdt vejr går det løs. Opsynet på slavedækket varetages af en slave, der bliver første offer. Så bliver kobenet brugt til at bryde igennem ind til sejlkammeret og lastrummet. Først en skibsdreng og så Bernadin bliver myrdet. Latrogne får en taljeblok i hovedet, da skibet krænger over. Vignebelle tager kommandoen og hugger en økse i ryggen på den første, der panikker.
Tømmermanden ryger over bord, da han hugger stormasten over. Men ellers får de uden tab gjort skibet i stand til at klare stormen. Men "Tøsedrengen" får et godt kig på Hoel og fortæller ham at han er kigget ud. Problemet løses af sig selv for slaverne gør oprør og Tøsedrengen havner på den forkerte side af forskansningen. Fire af hans fingre når dog indenfor. Vignebelle og søfolkene holder agterdækket med skydning og udkastning af kugler med spidse pigge. Vignebelle og Rousselot gør status. Alihosi må være med i oprøret, for de har klogt hentet våben og kun hun har set at Bernadin har haft våbenskabet åbent. Isa går ned for at snakke med Alihosi, men bliver mødt af en skudsalve, der koster Rousselot højre hånd. Alihosi skubbede til Sosihoué, for at spare Isa. Nogle af sømændene, herunder Belelic får den ide at forlyste sig med Mary, når det nu alligevel går ad helvede til. Tømmerlærlingen Le Drezen bliver truet til at holde kæft imens. Skibskokken lader antyde at Belelic nu har nået grænsen for hvad der tolereres. Men de har hørt lyde udenpå skroget. Det viser sig at være Tøsedrengen, Pierre le Brun, der har overlevet mod alle odds.
Et mytteri truer og Belelic forsøger at gribe chancen, men Latrogne er kommet sig nok til at gribe ind. Han skyder Sosihoué. Grignoux sætter en kniv i armen på en af de andre, der vil skyde Latrogne. Tre af mytteristerne får lov at ofre livet på at nedkæmpe oprøret. Skibet bliver repareret nødtørftigt og slaverne lagt i lænker igen. Alihosi er den eneste, der savnes. Nogle dage senere opdager Mary at Alihosi gemmer sig bag komfuret i køkkenet. Jean Rousselot dør af sit sår fredag den 12 oktober 1781 og bliver overgivet til havet. Imens får Mary smuglet Alihosi ud fra gemmestedet.
Grignoux tilbyder at smugle Alihosi i land og den 28 november bliver hun sat i land i Cap Français. Hoel og Isa går også i land. De får husly på en slaveplantage. Drevet med hård hånd af den ellers charmerende Madame Elisabeth de Magnan (som også lykkes med at få Hoel lokket til en omgang i sengen). Der kommer post om at Marys far er død. Mary må rejse hjem for at overtage arven, inden hun selv bliver erklæret død.
Hoel genkender skibet Lynilden, hvor han for to år siden skød kaptajnen. Desværre bliver han også selv genkendt og må flygte. Isa hjælper ham og havner i arresten for den tjeneste. Madame Elisabeth de Magnan hjælper hende til at slippe ud uden retsforfølgelse, men Hoel er i mellemtiden blevet kontaktet af "Tøsedrengen", der lokker med hyre på et piratskib. Faktisk lokker "Tøsedrengen" med at Hoel skal være næstkommanderende, men det er nu bare løgn for at lokke ham med om bord. Kaptajnen på "Hjorten" viser sig at være Grignoux.
Mary og Enora er taget til Nantes i selskab med François Vignebelle, der har fået en ny kaptajn over sig. Hoel er sejlet bort og har sendt Isa et afskedsbrev. Isa er alene i verden, men husker på at hun endnu kun er atten og har årene for sig.
Fantastisk tænkt og tegnet tegneserie.
Show Less
Publication
Kbh. : Carlsen Comics, 1991.
Description
Tegneserie i farver. Isa og hendes venner er på vej til Det Karibiske Hav med et skib lastet med slaver. Undervejs gør slaverne oprør.
Language
Original language
French
Original publication date
1984
Physical description
48 p.; 29.4 cm
ISBN
8756227833 / 9788756227834
Local notes
Omslag: François Bourgeon
Omslaget viser en halv snes sorte slaver ombord på et slaveskib
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra fransk "Le bois d'ébène" af Ole Steen Hansen
Vindens passagerer, bind 5
Side 10: Nu er der kun os to, der kan tage kommandoen over skibet. Én fejl mere, og "Marie-Caroline" kan føjes til den lange liste over forsvundne skibe ...!
Side 11: Den dag englænderne får smag for god mad, holder de måske op med at føre krig mod os!
Side 11: Hvis jeg gav dem kogt kød med mintsauce, begyndte de bare at plapre som gamle engelske damer, og ipso facto blev de usælgelige!
Side 11: I er bare misundelige, fordi jeg kan latin, og fordi I ikke kan undvære mig..! Men jeg har fået nok! Når jeg kommer hjem fra det her togt, så åbner jeg mig en rigtig kro! Med rigtige gæster!
Side 13: Dit slappe skrog! Det jeg hader mest er at blive tiltalt i en vulgær og nedladende tone. Det kan næsten få mig til at glemme, at jeg en så blid og fredsommelig natur!
Side 18: Det var ikke noget forslag. Det var en ordre!
Side 26: Menneskets hjerne er ikke så stor..! Men skal ikke belemre den med dårlige samvittighed.
Side 30: Det skib, der ikke lystrer rorgængeren, lystrer stormen.
Omslaget viser en halv snes sorte slaver ombord på et slaveskib
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra fransk "Le bois d'ébène" af Ole Steen Hansen
Vindens passagerer, bind 5
Side 10: Nu er der kun os to, der kan tage kommandoen over skibet. Én fejl mere, og "Marie-Caroline" kan føjes til den lange liste over forsvundne skibe ...!
Side 11: Den dag englænderne får smag for god mad, holder de måske op med at føre krig mod os!
Side 11: Hvis jeg gav dem kogt kød med mintsauce, begyndte de bare at plapre som gamle engelske damer, og ipso facto blev de usælgelige!
Side 11: I er bare misundelige, fordi jeg kan latin, og fordi I ikke kan undvære mig..! Men jeg har fået nok! Når jeg kommer hjem fra det her togt, så åbner jeg mig en rigtig kro! Med rigtige gæster!
Side 13: Dit slappe skrog! Det jeg hader mest er at blive tiltalt i en vulgær og nedladende tone. Det kan næsten få mig til at glemme, at jeg en så blid og fredsommelig natur!
Side 18: Det var ikke noget forslag. Det var en ordre!
Side 26: Menneskets hjerne er ikke så stor..! Men skal ikke belemre den med dårlige samvittighed.
Side 30: Det skib, der ikke lystrer rorgængeren, lystrer stormen.
Similar in this library
Series
Pages
48
DDC/MDS
| 848 |