Status
Available
Call number
Library's review
USSR, Tjernobyl, 1986
Simion Smin på 64 år er vicedirektør på Tjernobyls atomkraftværk og gift med Selena. Tjernobyl er et RBMK-1000 værk, dvs alle fire reaktorer er grafitmodererede reaktorer, der leverer 1000 megawatt og kan genpåfyldes under drift. Det er hårdt at være vicedirektør for
Ingeniøren Tjerantjuk er med til at finde løsninger på at stoppe ulykken og på at forhindre forudsigelige katastrofer, fx at reaktorkernen smelter ned i det underliggende bassin med vand, forrådskammeret. Han er med til at dykke ned i bassinet og lukke to ventiler op, så kammeret kan tømmes, men det giver også en kraftig dosis radioaktiv stråling.
Kammeret bliver efterfølgende fyldt op med beton. En amerikansk millionær, Armand Hammer, sørger for at sende amerikansk specialister i behandling af strålesyge til Moskva, så de kan forsøge at hjælpe de hårdest ramte, men Simion dør nu alligevel.
Først fredag den 2. maj bliver der givet evakueringsordre, men så er det til gengæld alle i 30 kms afstand fra Tjernobyl. I Kiev får man først taget forholdsordre senere endnu.
19. maj er det værste stråling fra kernen stoppet og Pripjat er blevet evakueret og byen forsøgt renset ned med frisk jord, maling og nedsprøjtning.
Tjerantjuk overlever og bliver udskrevet fra hospitalet, frisk som en havørn.
Ruinen af reaktor 4 er nu nogenlunde under kontrol, så selv om der udbryder en ny brand, så lykkes det at slukke den ret hurtigt og uden tab af liv.
Bogen slutter med en efterskrift, hvor Pohl takker den russiske forfatterforening og roser Glasnost.
Dette værk er fiktion bygget over eksplosionen og den efterfølgende brand i en atomreaktor i Tjernobyl eller på russisk Чернобыль, den 26 april 1986. Dvs alle de personer, der beskrives som aktive personer i romanen er frit opfundne.
Det bemærkelsesværdige ved bogen er at den udkom i 1987, dvs meget tæt på selve katastrofen og kun takket være perestrojka og den følgende åbenhed kunne Pohl komme så tæt på hvad der faktisk skete.
Simion Smin på 64 år er vicedirektør på Tjernobyls atomkraftværk og gift med Selena. Tjernobyl er et RBMK-1000 værk, dvs alle fire reaktorer er grafitmodererede reaktorer, der leverer 1000 megawatt og kan genpåfyldes under drift. Det er hårdt at være vicedirektør for
Show More
der er problemer med både arbejderne og med materialekvalitet. Et par uger før har der været en artikel i Literaturna Ukraina, der satte skarpt lys på mange af problemerne. Der har også tidligere været et uheld i Kistim (Кыштым) i 1957. Eller rettere i en by tæt på, men den var ikke på noget kort dengang. RBMK reaktorerne er lynhurtige til at skifte energioutput, så de er computerstyrede for at forhindre dem i at gå overkritiske. Denne aften fredag den 25 april har direktøren planlagt et eksperiment for at se om man kan presse mere effekt ud af reaktor 4, men det går galt og på få sekunder mister de kontrollen over reaktoren. Det går forfærdeligt galt og reaktoren eksploderer og sender brændende højradioaktivt grafit ud over området. Først om søndagen den 27 april 1986 opdager folk i Finland og Sverige at der er radioaktivitet i luften. Svenskerne checker vejrmønstre og at engelsk radio stadig sender, så det må komme fra Rusland et sted. Det offentliggør de uden yderligere forsinkelse. Nyheden går verden rundt og nu ved alle undtagen folk i Sovjetunionen at der er sket en katastrofe et sted i landet.Ingeniøren Tjerantjuk er med til at finde løsninger på at stoppe ulykken og på at forhindre forudsigelige katastrofer, fx at reaktorkernen smelter ned i det underliggende bassin med vand, forrådskammeret. Han er med til at dykke ned i bassinet og lukke to ventiler op, så kammeret kan tømmes, men det giver også en kraftig dosis radioaktiv stråling.
Kammeret bliver efterfølgende fyldt op med beton. En amerikansk millionær, Armand Hammer, sørger for at sende amerikansk specialister i behandling af strålesyge til Moskva, så de kan forsøge at hjælpe de hårdest ramte, men Simion dør nu alligevel.
Først fredag den 2. maj bliver der givet evakueringsordre, men så er det til gengæld alle i 30 kms afstand fra Tjernobyl. I Kiev får man først taget forholdsordre senere endnu.
19. maj er det værste stråling fra kernen stoppet og Pripjat er blevet evakueret og byen forsøgt renset ned med frisk jord, maling og nedsprøjtning.
Tjerantjuk overlever og bliver udskrevet fra hospitalet, frisk som en havørn.
Ruinen af reaktor 4 er nu nogenlunde under kontrol, så selv om der udbryder en ny brand, så lykkes det at slukke den ret hurtigt og uden tab af liv.
Bogen slutter med en efterskrift, hvor Pohl takker den russiske forfatterforening og roser Glasnost.
Dette værk er fiktion bygget over eksplosionen og den efterfølgende brand i en atomreaktor i Tjernobyl eller på russisk Чернобыль, den 26 april 1986. Dvs alle de personer, der beskrives som aktive personer i romanen er frit opfundne.
Det bemærkelsesværdige ved bogen er at den udkom i 1987, dvs meget tæt på selve katastrofen og kun takket være perestrojka og den følgende åbenhed kunne Pohl komme så tæt på hvad der faktisk skete.
Show Less
Publication
[Kbh.] : Gode Bøger, cop. 1987. Wangels Forlag.
Description
Chernobyl: The very name conjures the catastrophe that the world feared could happen someday at a nuclear power plant. On April 26, 1986, a power surge caused the core of one of the reactors to explode, spewing a cloud of radioactive steam into the air. More than four thousand people died, as many as a half-million suffered potentially cancer-causing exposure, and the city around the plant became a toxic wasteland in which nothing could live. Before the disaster at the Chernobyl plant, nuclear catastrophe had been only a fear, a threat. But when the Chernobyl plant was destroyed, those fears were suddenly all too real. Frederik Pohl's novel about this disaster was written months after the tragic events. He had the cooperation of many people inside the USSR with access to technical information and first-person accounts of the events of what is still the most tragic nuclear event in human history and only one of two level-7 nuclear accidents, along with the Fukushima disaster of 2011. This is fiction, but it is the most riveting, realistic account of what happened that has ever been written. It is also a cautionary tale that reminds us of the dangers of nuclear power plants and the terrible devastation they can unleash. Including a new Afterword by the author, this is an important book.… (more)
User reviews
LibraryThing member RobertDay
This is a bit unusual. Frederik Pohl, one of the USA's top science fiction authors, produced a fictionalised account of the Chernobyl nuclear accident. Pohl is old enough (born 1919) to be from a time when such a novel would have been science fiction; and also old enough for an attempt to portray
Show More
citizens of the Soviet Union as ordinary human beings not to be considered a crime. For that is what he does - he looks at the (fictional) characters in the Chernobyl disaster just the same as he would any other character. The disaster wasn't just about whether one particular economic system failed or succeeded, it's about how the individuals involved worked, behaved and reacted. Show Less
LibraryThing member kylekatz
Read this back in the day. It was really gripping. Need to get a copy in light of recent events.
Subjects
Language
Original language
English
Original publication date
1987
Physical description
285 p.; 19.7 cm
ISBN
8774435736 / 9788774435730
Local notes
Omslag: Ikke angivet
Omslaget viser en flot sky
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Efterskrift: Frederik Pohl
Oversat fra amerikansk "Chernobyl" af Jannick Storm
Side 8: Fra Johannes Åbenbaring, kapitel 8, vers 9 og 10: Og den tredje Engel blæste i sin Basun; da faldt der fra Himmelen en stor Stjerne, brændende som en Fakkel, og den faldt på en Tredjedel af Floderne og på Kildevældene. // Og Stjernens Navn er Malurt; og en Tredjedel af Vandene blev til Malurt, og mange af Menneskene døde af Vandet, fordi det var blevet bittert. // Det ukrainske ord for malurt et tjernobyl.
Side 21: Krokodil-vits om en tonstung møtrik og bolt, så fabrikken kan opfylde sin årsnorm på en gang.
Side 25: Radio Armenien vits: Det første folkedemokrati var da Gud skabte Adam og Eva og så sagde til Adam at nu kan han frit vælge sig en kone.
Side 47: Udover brændselsstængerne, er grafitblokken gennemboret af næsten sytten hundrede rør med vand. Når uranet spaltes, afgiver det varme. Vandet fører denne varme bort og forhindrer således en løbsk nedsmeltning af uranet, og producerer samtidig den damp, der får de turbiner til at køre rundt, som frembringer elektriciteten. Som enhver anden atomreaktor i verden, er RBMK-1000 konstrueret til at være fuldstændig sikker. Og det er den også, sålænge der ikke er noget, der går galt.
Side 95: Den tjenestepige ser vi igen, når grisene har fået vinger. Eller når denne situation er under kontrol, hvad der nu sker først.
Side 96: Tror du virkelig, at der ikke vil være skyld nok til alle?
Side 105: Maskinen drejede og hævede sig, først væk fra reaktoren og så svingede den tilbage og nærmede sig fra vindsiden. De var ikke mere end hundrede meter over infernoet. Smin kunne se næsten lige ned i det. Mens piloten hang stille, lukkede Smin døren op og lænede sig ud og stirrede ned på slutningen på så mange håb og dødsdommen for så mange venner.
Side 105: Selv så højt oppe slog varmen mod hans ansigt. Det var rigtigt, at alle de mindre brande var slukket, men han kunne tydeligt se at alle brandmændenes anstrengelser ikke havde kunnet standse, eller bare dæmpe, den frygtelige forbrænding, der fandt sted i den ødelagte reaktors grafitkerne. Hvis det kun var en tiendedel af grafitten, der havde været i brand i går, så var det nu næsten en tredjedel, der stod i flammer. Overfladen på den grafit, der endnu ikke var i brand, var en samling klumper og revner og tuer. Den brændende del var lige så lysende og varm som solen. Der kom store regnbueformede strømme af vand ud fra slangerne og ned på reaktoren, men til ingen nytte. Hvor vandstrømmene ramte ilden, kom der skyer af damp, man når strålen forsvandt, brændte ilden stadig lige så voldsomt som nogen sinde.
Side 109: Ilden i kernen var ikke blevet slukket. Den var ikke engang blevet dæmpet. Forrådet af brændbar grafit var uendeligt, og hvert eneste atom i det hungrede efter at forbinde sig med ilten i luften. Det frygteligt hede kerne var et massivt reservoir af varme. Selv om de afkølede overfladen en smule, ville det kæmpestore indre lager varme den op igen og holde temperaturen i grafitblokkene et godt stykke over antændelsestemperaturen.
Side 154: Ovenover hang der en masse på et hundrede og firs ton beriget uran, det, der var tilbage af atten hundrede ton grafit, resterne af en 200-tons brændselsindføringsmaskine og dermed forbundne materialer, murbrokkerne fra de sammenfaldne mure - og de fem tusind tons, der var blevet kastet ned over den for at standse den dødbringende stråling. Konstruktionen havde aldrig været beregnet til at bære en sådan vægt. Og værre endnu: selve konstruktionen var blevet rystet og beskadiget af eksplosionens voldsomhed. Det hele kunne falde samme hvert øjeblik ... og hvis det brasede sammen, ville de to tusind ton uran og grafit styrte ned i forrådskammeret. Og ... og så ville vandet øjeblikkelig forvandles til damp, og den eksplosion, der fulgte, ville måske blive værre end den første.
Side 161: Det var faktisk den rene dumhed hos hele holdet i kontrolrummet, der var årsag til eksplosionen. De slog hver eneste sikkerhedsforanstaltning fra, én for én, og så blev de overrasket over, at reaktoren ikke var sikker mere.
Side 249: Jeg er ligeglad med, at pigerne er efter dig. Jeg er ikke ligeglad med, at du er interesseret i pigerne.
Side 279: Vi indånder noget af Tjernobyls ånde hver dag, og vil blive ved med det hele vort liv.
Side 285: Radio Armenien-vittighed. En enogtyvendeårhundrede-vittighed. En far hjælper sin frygtsomme datter op på en høj, hvorunder et gammelt atomkraftværk ligger begravet. Bare rolig, der er ingen fare. Ræk mig din hånd. Fint. Ræk mig din anden hånd. Fint. Og ræk mig nu din tredje hånd.
Omslaget viser en flot sky
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Efterskrift: Frederik Pohl
Oversat fra amerikansk "Chernobyl" af Jannick Storm
Side 8: Fra Johannes Åbenbaring, kapitel 8, vers 9 og 10: Og den tredje Engel blæste i sin Basun; da faldt der fra Himmelen en stor Stjerne, brændende som en Fakkel, og den faldt på en Tredjedel af Floderne og på Kildevældene. // Og Stjernens Navn er Malurt; og en Tredjedel af Vandene blev til Malurt, og mange af Menneskene døde af Vandet, fordi det var blevet bittert. // Det ukrainske ord for malurt et tjernobyl.
Side 21: Krokodil-vits om en tonstung møtrik og bolt, så fabrikken kan opfylde sin årsnorm på en gang.
Side 25: Radio Armenien vits: Det første folkedemokrati var da Gud skabte Adam og Eva og så sagde til Adam at nu kan han frit vælge sig en kone.
Side 47: Udover brændselsstængerne, er grafitblokken gennemboret af næsten sytten hundrede rør med vand. Når uranet spaltes, afgiver det varme. Vandet fører denne varme bort og forhindrer således en løbsk nedsmeltning af uranet, og producerer samtidig den damp, der får de turbiner til at køre rundt, som frembringer elektriciteten. Som enhver anden atomreaktor i verden, er RBMK-1000 konstrueret til at være fuldstændig sikker. Og det er den også, sålænge der ikke er noget, der går galt.
Side 95: Den tjenestepige ser vi igen, når grisene har fået vinger. Eller når denne situation er under kontrol, hvad der nu sker først.
Side 96: Tror du virkelig, at der ikke vil være skyld nok til alle?
Side 105: Maskinen drejede og hævede sig, først væk fra reaktoren og så svingede den tilbage og nærmede sig fra vindsiden. De var ikke mere end hundrede meter over infernoet. Smin kunne se næsten lige ned i det. Mens piloten hang stille, lukkede Smin døren op og lænede sig ud og stirrede ned på slutningen på så mange håb og dødsdommen for så mange venner.
Side 105: Selv så højt oppe slog varmen mod hans ansigt. Det var rigtigt, at alle de mindre brande var slukket, men han kunne tydeligt se at alle brandmændenes anstrengelser ikke havde kunnet standse, eller bare dæmpe, den frygtelige forbrænding, der fandt sted i den ødelagte reaktors grafitkerne. Hvis det kun var en tiendedel af grafitten, der havde været i brand i går, så var det nu næsten en tredjedel, der stod i flammer. Overfladen på den grafit, der endnu ikke var i brand, var en samling klumper og revner og tuer. Den brændende del var lige så lysende og varm som solen. Der kom store regnbueformede strømme af vand ud fra slangerne og ned på reaktoren, men til ingen nytte. Hvor vandstrømmene ramte ilden, kom der skyer af damp, man når strålen forsvandt, brændte ilden stadig lige så voldsomt som nogen sinde.
Side 109: Ilden i kernen var ikke blevet slukket. Den var ikke engang blevet dæmpet. Forrådet af brændbar grafit var uendeligt, og hvert eneste atom i det hungrede efter at forbinde sig med ilten i luften. Det frygteligt hede kerne var et massivt reservoir af varme. Selv om de afkølede overfladen en smule, ville det kæmpestore indre lager varme den op igen og holde temperaturen i grafitblokkene et godt stykke over antændelsestemperaturen.
Side 154: Ovenover hang der en masse på et hundrede og firs ton beriget uran, det, der var tilbage af atten hundrede ton grafit, resterne af en 200-tons brændselsindføringsmaskine og dermed forbundne materialer, murbrokkerne fra de sammenfaldne mure - og de fem tusind tons, der var blevet kastet ned over den for at standse den dødbringende stråling. Konstruktionen havde aldrig været beregnet til at bære en sådan vægt. Og værre endnu: selve konstruktionen var blevet rystet og beskadiget af eksplosionens voldsomhed. Det hele kunne falde samme hvert øjeblik ... og hvis det brasede sammen, ville de to tusind ton uran og grafit styrte ned i forrådskammeret. Og ... og så ville vandet øjeblikkelig forvandles til damp, og den eksplosion, der fulgte, ville måske blive værre end den første.
Side 161: Det var faktisk den rene dumhed hos hele holdet i kontrolrummet, der var årsag til eksplosionen. De slog hver eneste sikkerhedsforanstaltning fra, én for én, og så blev de overrasket over, at reaktoren ikke var sikker mere.
Side 249: Jeg er ligeglad med, at pigerne er efter dig. Jeg er ikke ligeglad med, at du er interesseret i pigerne.
Side 279: Vi indånder noget af Tjernobyls ånde hver dag, og vil blive ved med det hele vort liv.
Side 285: Radio Armenien-vittighed. En enogtyvendeårhundrede-vittighed. En far hjælper sin frygtsomme datter op på en høj, hvorunder et gammelt atomkraftværk ligger begravet. Bare rolig, der er ingen fare. Ræk mig din hånd. Fint. Ræk mig din anden hånd. Fint. Og ræk mig nu din tredje hånd.
Similar in this library
Pages
285
DDC/MDS
| 813.54 |