De nøgne Træer

by Tage Skou-Hansen

Paper Book, 1957

Status

Available

Library's review

Århus, Danmark, 1943-1945
En decemberdag i 1943 støder Holger Mikkelsen på vennen Kjeld og de tager til julefest i en lille studenterforening. De møder Ingerlise som Kjeld sværmer for. Holger møder også lægen Ove Frederiksen, som han ellers troede var stukket af til Sverige, for de har lavet
Show More
illegale blade sammen og en af gruppen, Svend Åge, var blevet taget.
Næste dag opsøger Holger den nybagte cand. med. Christian Borck på ca 28 år og dennes kone Gerda. Christian har været med i illegalt arbejde i København og vil nu starte nye sabotagegrupper i Århus, men de starter helt på bar bund. Holger skaffer to nye folk, Leo og Ejgil, så de da i det mindste er fire. De to nye er begge mekanikere, hvilket er såre praktisk, men Ejgils far er lige død i koncentrationslejr, så moderen holder på Ejgil. I stedet opsøger Holger Kjeld, men uden held, for Kjeld er blevet såre teoretisk og mener egentlig ikke at man om tyve år længere kan huske forskel på den og den anden side i denne krig, og hvorfor så ofre sig? Erstatningen for Ejgil bliver i stedet Jakob, som er en fandenivoldsk teologistuderende. Lidt inde i 1944 får Christian skaffet lidt sprængstof og de ødelægger nogle tyske torpedobåde på et værksted i Finlandsgade. Da det sidste sprængstof er brugt, indtræffer et dødvande og i den pause indleder Holger et forhold til Gerda. Han forsøger også at fyre op under Kjeld, men uden held for denne er ved at digte et epos i femfodsjamber.
Senere diskuterer han også Kjeld med Gerda. I sommeren 1944 er krigslykken for alvor vendt, Rom bliver erobret og dagen efter, den 6 juni 1944, kommer landgangen i Normandiet.
Sabotagearbejdet bliver udvidet i takt med at flere melder sig og der er nu seks sabotagegrupper i Århus. Folkestrejken får dog Frihedsrådet til at afblæse al sabotage, så der er dømt sommerferie. Kjeld dukker op og fortæller at han har droppet Ingerlise, men at hans poetiske åre er løbet tør. Til gengæld melder han sig under fanerne og forventer at blive taget med i gruppen med det samme. Der går da heller ikke lang tid før han kommer med og han finder sig i alt for at blive accepteret af de andre i gruppen. Leo er dog træls mod ham og Christian arrangerer en sommerudflugt for at få gruppen rystet sammen. Det virker fint, men han benytter lejligheden til at fortælle at han vil forlade gruppen.
Nogen tid efter går en sabotage galt. Kjeld bliver skudt og dræbt, Christian bliver skudt i knæ, fod og hånd, men de får ham bragt på sygehuset, hvor Ove Frederiksen tager over.
Det er ikke livsfarligt, men hverken foden eller hånden bliver gode igen.
Ingerlise forsøger at sole sig i Kjelds lys som for tidligt slukket digter, men Holger er god til at skære hende ned.
Gerda fortæller Christian at hun har været ham utro med Holger. Han accepterer forklaringen og de tager videre til Sverige. Holger og Gerda får snakket sammen og det går op for Holger hvor ondt bruddet vil komme til at gøre på ham. Hun takker ham for at have hjulpet hende til at finde kærligheden igen.
Fortællingen slutter i oktober 1944, hvor træerne igen står nøgne, som de gjorde i fortællingens start.

Bogen var Tage Skou-Hansens debutroman og den står stadig stærkt med et godt sprog og en sikker og troværdig dialog.
Show Less

Publication

København, Gyldendal, 1957

Description

Om nogle unge mennesker i en sabotagegruppe i besættelsestidens Århus og et trekantsdrama blandt gruppens medlemmer.

Language

Original language

Danish

Physical description

210 p.; 21.2 cm

Local notes

Omslag: Ikke angivet
Omslaget viser en horisont med træer og krat i skumringen
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Side 14: Hos Ingerlise var alting hensigt. Hun havde aldrig været nogen rigtig provinspige.
Side 26: Når fjenden står i landet, samles de udvalgtes tapre, lille skare om stearinlysene og læser digte for hinanden.
Side 96: Du er mageløs, er du! Din træskofilosof!
Side 193: Ingerlise blev ikke alene blodrød, hendes ansigt gik i stykker. Hun blev så uanstændigt forfjamsket, at jeg måtte vende mig til vinduet igen for at give hende lejlighed til at bringe sit udtryk i orden.
Side 197: Begynder du allerede at gå ud i toppen, din stakkel. Du kunde da lige have ventet, til jeg var rejst.

Other editions

Pages

210

Library's rating

Rating

½ (11 ratings; 3.9)
Page: 0.4489 seconds