Av, min guldtand

by Leif Panduro

Paperback, 1963

Status

Available

Call number

839.78

Library's review

Indeholder afsnittene "Om familiebesøg", "Om tandlægers enorme indtægter", "Om at få syn på syner", "Om natlighed", "Om en elendig kapacitet", "Om den skønne Juanita", "Om selvforsvar", "Om sladder", "Om rigdom", "Om noget uventet", "Om erhvervelse", "Om at være ensom mellem mennesker", "Om
Show More
hændelser", "Om at tulle", "Om de nye tider", "Om en miniaturerejse", "Om at være lige sådan", "Om min morfar, generalauditøren", "Om vores by", "Om stille aften i byen", "Om at være noget veldefineret", "Om sommerens sidste dag".

"Om familiebesøg" handler om at familien Danielsen (far, mor, to børn og en kat ved navn Frankenstein) får besøg af mandens onkel Hannibald, der hælder sprut på dem og sætter liv i kludene, før han damper videre. Han har haft sommeren med, hvilket er en formildende omstændighed.
"Om tandlægers enorme indtægter" handler om at slå sig ned i sin gamle hjemby. Det hele kører på naturalieøkonomi, så han har de underligste ting til gode, men aldrig rede penge.
"Om at få syn på syner" handler om genboen hr Ludvigsen, der er troende. Til et karneval klæder Danielsen sig ud som ærkeenglen Gabriel og på vej hjem klatrer han op i et træ og napper en pære. Ludvigsen ser det, men fortolker det som et helligt syn. Stakkels Ludvigsen.
"Om natlighed" handler om at gå tur fordi man ikke kan sove, komme hjem og lægge sig til at sove og så blive vækket af konen med et "Jeg kender da ingen til at sove som dig!".
"Om en elendig kapacitet" handler om folk, der låner bøger uden at aflevere dem igen. Fx "Erotikkens historie". Og når nu konen skal bruge den til at presse sandwich. Danielsen får en fanget indbrudstyv til at hugge den tilbage fra naboen Dumreiss.
"Om den skønne Juanita" handler om Juanita, der er ægteparret Matsens eneste barn, Fru Matsen var 53 og hr Matsen 62, da de fik datteren og af ene eller anden grund gav hende navnet Juanita (udtalt på dansk). Hun bliver en bedårende skønhed og en dag ansat som klinikdame hos tandlæge. Og har en fantastisk effekt, men hun siger næsten ikke noget. Indtil en dag produkthandleren er kunde. Han hedder Lomann og er den rigeste mand i byen. Og nu er hun fru Lomann.
"Om selvforsvar" handler om skråt-overfor-genboen hr Hallhøj, der er propfuld af viden og ulidelig at høre på. Han inviterer sig selv med på deres skovtur til Rosmøholm Slot og Danielsen slipper af med ham ved at antyde for baronen at han nok er krybskytte. Hallhøj ender dagen på sygehuset, hvor han ligger på maven.
"Om sladder" handler om at bo i en lille by, hvor sladderen vil vide at borgmesteren har voldtaget stadsingeniørens kone. Men det er jo ikke fordi jeg vil sige noget.
"Om rigdom" handler om byens original Jonathan, der altid render rundt med en spand. Han sparer op og en dag kan han købe en knallert. Danielsen er glad over at de har råd til at have en motoriseret original i byen.
"Om noget uventet" handler om en film "Den gamle Kro" der bliver optaget i byen. Danielsen giver liv til slutningen ved at Hallest skubber ham i vandet i byens lille sø. Det får filments unge par til at briste i latter og falde hinanden i armene med ærbare kys til følge. The End.
"Om erhvervelse" handler om at Danielsen køber en hest Mathilda for en tandprotese til mælkemanden Knasper, der er på vej på pension og derfor egentlig var ved at sælge hesten til minkfoderfabrikken. Mathilda får et otium som græsslåmaskine rundt om i naboernes haver.
"Om at være ensom mellem mennesker" handler om at vende stemningen med en fiktiv ged, der spiser kontorlim.
"Om hændelser" handler om et interview med hr menigmand, der får en økse af svensk stål som honorar. Senere er historien at han slår naboen ihjel med øksen. Tilsvarende er historien i den lille by at Store Enoch sprænger sig selv i luften. Folk bliver smidt ud i hændelser igen.
"Om at tulle" handler om at tulle rundt og få 3000 kr i dusør for at stoppe nogle bankrøvere. Pantefogeden bliver glad.
"Om de nye tider" handler om fordomme. Og om en pennefejde mellem Danielsen og stadsingeniør Frederik Avnsted.
"Om en miniaturerejse" handler om Bastilledagen og en skøn sommermorgen og fantasirejser. Immelfelt brækker anklen. Produkthandler Lomann betaler sin regning til Danielsen. Danielsen, kone og de to børn låner altså Immelfelts lidt lunefulde Austin og drager til "Himlebjerget".
"Om at være lige sådan" handler om en ny skønhedsklinik, der får alle byens damer til at se ens ud. Det ender med at mændene tager madame Albertine og monsieur Robert med på en sejltur til en ø ude i fjorden og lader dem svømme i land. Samme aften forlader de byen i hast og ansigterne bliver igen brugbare og genkendelige.
"Om min morfar, generalauditøren" handler om at storebroderen Hagen engang i 1932 skubbede fortælleren i Ajlebeholderen. Morfaren var kolerisk og bed engang en minister i armen, men han fortrød for ministeren smagte afskyeligt. Efter pension er han blevet noget dementagtig, men dukker fx op og kræver at der bliver ryddet op for der skal være orden i mandskabsrummene. De gør rent flere gange og graver løbegange i haven, før fortælleren får sendt til gamle til dyrlægen i Brovst (identisk med storebror Hagen). Da denne ringer og klager, ???
"Om vores by" handler om Galgebakkens historie. Og om Jens Jevin der har skrevet ætsende og satirisk om en fiktiv by, der ligner Danielsens by ret meget. Folk i byen læser ikke så meget og er typisk helt ligeglade. En dømt nazist og stikker bliver også budt velkommen efter endt strafudsoning. Sådan er det også at bo i en lille by, hvor alle kender alle.
"Om stille aften i byen" handler om en stille aftentur forbi tyren på torvet og naboens frugtespalier, som en ung mand bruger til at besøge husets datter. Måske er byen ikke så forudsigelig og stille endda.
"Om at være noget veldefineret" handler om at borgmesteren engang imellem er ved at gå til over at skulle være pæn og veldifineret. Danielsen foreslår et orkester og så mødes de nogle gange i rådhusets arkiv om aftenen og spiller skør musik. Når borgmesteren får tværfolder i panden og en eksplosiv ansigtsfarve, brummer Danielsen et sagte "Dutlutlut dum da dum" og uvejret letter.
"Om sommerens sidste dag" handler om at den fjortende september efter mændenes mening er den sidste sommerdag. Kvinderne ryster på hovedet, men dagen ender i en regnskylle og næste dag starter efterårsstormene.

Den gennemgående figur er tandlægen Danielsen, der har det lidt med at flyde med strømmen.
Show Less

Publication

København : Hasselbalch, 1963.

Description

Humoristisk roman om en provinstandlæges genvordigheder og glæder.

Language

Original language

Danish

Physical description

157 p.; 18.7 cm

Local notes

Omslag: Arne Ungermann
Omslaget viser en betjent, der sidder og hviler sig for foden af en statue af en tyr
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Side 28: I vores lille by er lasterne stort set begrænset til indtagelse af spirituøse drikke i Gormsens vinstue, erotik i engkrattet samt den gæstmilde dame omme i Gåsestræde.
Side 36: Hans portvin smagte som skoleblæk, og her ved jeg, hvad jeg taler om, thi i sin tid væddede jeg tredive øre med min storebror Hagen om, hvorvidt jeg kunne drikke en flaske skoleblæk uden at dø.
Side 103: En ven er en storartet ting, men en uven er næsten lige så godt.
Side 124: Dette hjem er næsten fransk i sin mangel på system.
Side 135: Vores fremtids vej er mere afhængig af fortiden end de store byers. Derfor må vi tilgive, ellers kan vi slet ikke leve så nært sammen, som vi nu engang gør.
Side 137: Vi må bevare den danske tunge på danske hænder.
Side 149: Resultatet blev det, der i sin tid blev stillet op som alternativ til Stauning.

Pages

157

Library's rating

Rating

½ (2 ratings; 3.8)

DDC/MDS

839.78
Page: 0.2985 seconds