Butleren og andre historier

by Hans Scherfig

Paper Book, 1987

Status

Available

Library's review

Indeholder "Butleren", "År 2061", "Matella-mysteriet", "Leda med svanen", "Amerikansk jul", "Den gotiske radio i Park Avenue", "Den store chance", "Falskmøntneren fra Minnesota".

"Butleren" handler om den perfekte butler, James, der dog en dag går amok og låser sig inde i porcelænsværelset,
Show More
som han raserer mens han drikker sig fuld. Næste dag rydder han op og genoptager rollen som perfekt butler.
"År 2061" handler om verden som et paradis nu hvor verdenskommunismen har taget over og gennemsnitslevealderen er 200 år og man lærer sprog fra fremmede kloder i skolen. Og man synger meget.
"Matella-mysteriet" handler om kunstmaleren Magnus Matella, der bliver afsløret som værende helt normal. Således sluttede en kunstnerkarriere.
"Leda med svanen" handler om en mrs Leda Forres, der er så god af sig at folk flygter i rædsel. Hun adopterer en flamingo og da den ikke vil vide af hende skyder hun den med bue og pil, kun for bagefter at pleje den lidenskabeligt til den dør.
"Amerikansk jul" handler om en vanvittigt overdreven kommerciel jul, men efter den 24ende hører medlidenheden op. Også i New York.
"Den gotiske radio i Park Avenue" handler om et selskab hvor hovedgæsten von Lietszerohwjitschz afsløres som fupmager. Manden i huset udtaler sig i bramfrie vendinger om konen og fremover vil halvdelen af hans indtægter gå til ekskonens literære salon.
"Den store chance" handler om det amerikanske system, hvor alle har en chance. John White er en grå kontormand, men denne dag får han chancen. Han griber den og kikser.
"Falskmøntneren fra Minnesota" handler om en svindler, der har byttet 14577 gode amerikanske dollars med forfalskninger. Man tror først at det er en foreningskasserer, men et par modige mænd fra byen Creekstone afslører oberst Kenderly som den rigtige svindler. Derfor bliver de berømte som helte og må betale gangstere store summer for at de selv og deres familier kan leve i fred. Og det er det største et menneske kan nå i Amerika.

Pudsige noveller hvor Scherfig opstiller diverse stråmænd som han så med stor præcision piller ned med sin satire og sit vid.
Show Less

Publication

Kbh. : Peter Asschenfeldt's Bogklub : [eksp. DBK], [1987].

Language

Original language

Danish

Physical description

107 p.; 20 cm

ISBN

8773655457 / 9788773655450

Local notes

Omslag: Kjeld Brandt
Omslagsilustration: Hans Scherfig
Omslaget viser en butler, der har tømt et par gode flasker vin og nu sigter omhyggeligt med en pistol på noget fint porcelænsservice
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi

Side 47: Godhed er en meget farlig hobby, som undertiden afstedkommer de største ulykker. Egoistiske mennesker, som ikke interesserer sig for andres sorger, kan meget godt gå gennem verden uden at gøre nævneværdig skade. De gode derimod, som er stædigt opsat på at frelse andre og griber forstyrrende ind i deres medskabningers liv, kan kun vanskeligt undgå at forvolde lidelser og fortræd ved deres uegennyttige indblanding.
Side 87: Sådan var det hver morgen. Sådan var det for alle på kontoret og i alle kontorer. Hver dag begyndte man på arbejdet i nervøs ophidselse og gensidig forbitrelse. I fritiden gik man til psykoanalyse og afslapning.
Side 88: Det var det tempo, som var chefens - og alle amerikanske chefers - nationale stolthed. De ni tiendedele af personalets energi gik med at vise, hvor travlt man havde. Uden det navnkundige tempo kunne man vel have udrettet det tredobbelte arbejde.

Pages

107

Library's rating

Rating

(1 rating; 3)
Page: 0.2037 seconds