Status
Available
Call number
Library's review
Arktis, 1921-1925
???
???
Publication
[Kbh.] : BROE, 2011.
Description
Grønlandsforskeren Knud Rasmussens beretning om sin lange rejse med hunde og slæde fra Hudson Bay over arktisk Nordamerika til Bering Strædet, om naturen og de nordamerikanske eskimoer.
Subjects
Language
Original language
Danish
ISBN
9788792336781
Local notes
Omslag: Hofdamerne Aps
Omslagsfoto: Leo Hansen
Omslaget viser Knud Rasmussen
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
missingdimension
Side 5: Der var en gang, fortæller et gammelt eskimoisk sagn, nogle unge mænd, som ville omrejse verden.
De var fulde af liv, havde lyst til eventyr, og intet mål syntes dem for stort. De var så unge, at de lige havde taget sig koner. Og så drog de ud alle sammen; men de delte sig, således at den ene halvdel gik den ene vej, den anden den modsatte vej langs med landene, så at de kunne mødes, når de rundede jorden.
De rejste og rejste. Om sommeren i skindbåde, om vinteren med hundeslæder. År gik efter år, de fik børn, men de blev ved med at rejse; for de ville ikke opgive det mål, de havde sat sig. Tilsidst blev de gamle, og deres børn fik børn.
Man fortæller, at den gang de brød op, havde de store, smukke øser af moskusokse-horn, men så længe rejste de og så mange gange havde de øst drikkevand af søer og elve, at der tilsidst kun var hankene tilbage af deres øser.
Endelig en dag mødtes de, idet hvert hold nu havde gået den halve vej rundt om jorden. Men da var de oldinge, der måtte ledes frem af deres børnebørn.
"Verden er stor!", sagde de, idet de mødtes. "Og vi er blevet gamle undervejs. Men vi har levet rigt, og idet vi nåede vort mål, har vi vundet viden og visdom for kommende slægter."
Side 8: Og jeg velsigner af hjertet den skæbne, der har ladet mig fødes i en tid, hvor polarforskning med hundeslæde endnu ikke var forældet.
Omslagsfoto: Leo Hansen
Omslaget viser Knud Rasmussen
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
missingdimension
Side 5: Der var en gang, fortæller et gammelt eskimoisk sagn, nogle unge mænd, som ville omrejse verden.
De var fulde af liv, havde lyst til eventyr, og intet mål syntes dem for stort. De var så unge, at de lige havde taget sig koner. Og så drog de ud alle sammen; men de delte sig, således at den ene halvdel gik den ene vej, den anden den modsatte vej langs med landene, så at de kunne mødes, når de rundede jorden.
De rejste og rejste. Om sommeren i skindbåde, om vinteren med hundeslæder. År gik efter år, de fik børn, men de blev ved med at rejse; for de ville ikke opgive det mål, de havde sat sig. Tilsidst blev de gamle, og deres børn fik børn.
Man fortæller, at den gang de brød op, havde de store, smukke øser af moskusokse-horn, men så længe rejste de og så mange gange havde de øst drikkevand af søer og elve, at der tilsidst kun var hankene tilbage af deres øser.
Endelig en dag mødtes de, idet hvert hold nu havde gået den halve vej rundt om jorden. Men da var de oldinge, der måtte ledes frem af deres børnebørn.
"Verden er stor!", sagde de, idet de mødtes. "Og vi er blevet gamle undervejs. Men vi har levet rigt, og idet vi nåede vort mål, har vi vundet viden og visdom for kommende slægter."
Side 8: Og jeg velsigner af hjertet den skæbne, der har ladet mig fødes i en tid, hvor polarforskning med hundeslæde endnu ikke var forældet.
Similar in this library
Pages
188
DDC/MDS
| 919.8 |