De Fem og den forsvundne dal : en ny historie med Enid Blyton's personer

Frankrig, ca 1980
En familie med tre børn, Julian på 13, Anne på ni et halvt og Dick på 11, har sendt dem alle på kostskole. Anne er på pigeskolen Gaylands Kostskole, hvor også deres kusine Georgina på 11 år går. Georgina insisterer på at blive kaldt Georg, også på kostskolen. Det er

Show More

ferie og normalt ville de være samlet i Kirrin-huset, hvor Georg og hendes forældre Henry og Fanny Quentin bor. Men Henry og Fanny har lejet et stort gammelt hus, Les Bruyères, i udkanten af landsbyen Blérac i en bjergegn af Frankrig. Georgs far er en internationalt anerkendt forsker, men lægen har sagt at han trænger til fred og ro, så derfor er de altså havnet i denne lille flække. De to voksne vil slappe af og gå lange ture og tage den med ro, så børnene må til gengæld gøre som de har lyst. De beslutter sig for at udforske omegnen lidt. Husholdersken Maria er taget med fra Kirrin-huset, så der skal nok være friskbagt brød og lækker mad, når de dukker op til spisetid. De besøger også det lokale lille konditori og får en forfriskning ovenpå cykelturen dertil. En sød servitrice Christine fortæller at der er et spændende sagn om Grindal, som sikkert vil interessere dem. Hun har for travlt på jobbet til at fortælle det ordentligt, men landsbyens ældste hedder Juliette og plejer gerne at ville fortælle. De tager hen til hende og får fortalt at et af bjergene hedder Grindal-bjerget og efter sigende boede der engang nogle specielle folk inde i bjerget. Det var hult og indeni skulle der findes en slags dal og at folkene forsvandt pludseligt efter en mystisk stormflod. Juliette fortæller at byen for foden af bjerget også hedder Grindal og foreslår dem at cykle derhen. Og bageren har måske også noget at fortælle. Hans bedstefar der døde for et års tid siden var egnens bedste historiefortæller. Næste dag cykler de derop og bageren henviser til sin datter Alice, der har hørt historien så mange gange at hun må kunne den udenad. Alice er ca 12, så hun falder godt i hak med børnene og navnlig Tim. Hun kan fortælle at historien fortæller at folkene var mørke i løden og blev kaldt "det sorte folk" og at der var den særhed at deres hunde ikke gøede. Og de blev regeret af en dronning ved navn Zulmée og den hemmelige by og den hemmelige dal hed begge Temulka. Og de kunne fremstille guld. Faktisk tilbad de en statue af massivt guld, der forestillede dronningen og som kunne helbrede enhver sygdom. De tager sammen med Alice op og kigger på bjerget og har en fin tur. Vel hjemme igen tænker de over hvem der måske ved mere. Skolelæreren i Blérac hedder hr Canut. Han vil gerne hjælpe, men ved ikke mere end at Temulka betyder "vandet, der bruser". Børnene takker og tager cyklerne op til bjerget igen. De tænker at de kan lede efter den forsvundne dal som et passende ferieprojekt. De finder en lille grotte tæt ved nogle store bregner, men den er nu ikke indgangen til noget større. De støder på et par uvenlige unge mænd, Jean-Marcel og Philibert, der fortæller dem at de bør skride. Men Tim rejser børsterne og viser dem sit flotte tandsæt, så i stedet kommer de i tanke om at de hellere selv må se at komme tilbage. Over de næste dage udforsker børnene klipperne og støder også på Jean-Marcel og Philibert nogle gange. De to mænd er stadig uvenlige selv om det er svært at se at børnene har gjort dem noget. På et tidspunkt falder Tim tilfældigt ned i en lidt større hule og den er fyldt med fælder, snarer og kaninskind, så de to mænd er vist krybskytter i det små. De dukker op igen og truer med at stikke Tim med en kniv, hvis han angriber. De spørger også hvad børnene egentlig laver og griner, da de hører historien om den forsvundne dal. Men alligevel tænker de at de hellere må holde øje, hvis nu børnene alligevel skulle finde noget guld. Nogle flere dage går uden at de finder noget. Men så rammes omegnen af et ret kraftigt jordskælv ved 5-tiden om morgenen. Quentins, Maria og børnene og Tim skynder sig udenfor huset. Der sker nu ikke noget med huset, men nede i landsbyen er nogle huse styrtet sammen, andre har slået store revner og klokketårnet på kirken er helt ødelagt, men heldigvis har jordskælvet ikke kostet dødsfald. Der kommer hjælp udefra og de hårdest sårede kommer på hospitalet, mens de lettere sårede bliver forbundet. De pludseligt husvilde bliver indkvarteret ved heldigere naboer og der falder ro på igen. Næste dag er de fem klar til at tage op til bjerget igen. Her er der sket en hel del. Nye revner og der har åbnet sig et større hulrum end deres lampe kan klare at lyse op med svage og døende batterier. De vender om for at skaffe bedre lygter og skjuler også den nye indgang. Det er heldigt for Jean-Marcel og Philibert dukker op igen og er irriterende. Det får Georg til at pudse Tim på dem og de trækker sig tilbage i vild uorden. De vender tilbage sent om aftenen for at undgå Jean-Marcel og Philibert. De har bedre lygter, en lang snor og kridt til at markere deres vej. De når først ind til en stor klippevæg med tegninger eller rettere hulemalerier. Her deler vejen sig i to, så de splitter også op i to grupper. Julian og Anne i den ene gruppe og Georg, Dick og Tim i den anden. Den ene gruppe finder et spændende rum med spor af olielamper og menneskelig tilstedeværelse, mens de andre ender i en blindgyde. Ved at lytte godt efter kan de høre strømmende vand og de finder ud af at komme igennem en stor stenport. Den giver adgang til den ene bred af en stor flod, der kommer ned fra et vandfald og løber i en dal, der er næsten helt overgroet højere oppe og derfor svær at få øje på ovenfra. De går bag om vandfaldet og kommer over til den anden bred, hvor nogle bygninger alle er formet som runde tårne. Gulvene er alle dækket af et hårdt lag af knastørt ler og støv, så det ser ud til at alle indbyggerne er blevet skyllet bort af en pludselig stor oversvømmelse. De får blødt laget op og graver ned i det og finder mange ting af guld. Men statuen af Zulmée har de ikke fundet. Indtil Georg kommer til at tænke på at klippen bag vandfaldet er hullet som en ost. De finder statuen som er af guld, men overraskende let. Den viser sig at være hul og indeholde en masse dokumenter på et sprog, de ikke forstår. Desværre dukker Jean-Marcel og Philibert op igen og de har taget et par lidt ældre kammerater Joseph og Jean med for at snuppe gudinde-statuen. Det kommer til slagsmål og Jean-Marcel ryger i floden og er alvorligt i fare for at drukne. De andre indstiller slagsmålet og samarbejder for at redde ham. Julian og Georg og Tim ender med at redde ham og det resulterer i at han skifter holdning og bliver voldsomt taknemmelig for at de reddede ham. De fire unge mænd hjælper børnene hjem med guldstatuetten og Henry Quentin kontakter myndighederne om det nye fund. De fem får en masse avisomtale ud af det og bliver også inviteret med til et møde, hvor forskere fremlægger hvad de har fundet ud om Det Sorte Folk udfra dokumenter og fund.

Dette er en ny forfatter på de sædvanlige personer og peppet op med tegninger på hver anden side. Det hele virker tyndt, men er hurtigt læst. Denne historie er dog sjovt skruet sammen, så børnene skal samle spor sammen og overvinde/omvende et par småbanditter.

Show Less