Pigen i agterkahytten

by François Bourgeon

Paper Book, 1991

Status

Available

Call number

848

Library's review

Atlanten, 1700-tallet
Handlingen foregår ombord på den franske krigsskib "Lynilden" på vej til Saint Dominique.
Matrosen Hoel Marie Tragan får nys om noget interessant i agterkahytten og sørger for at få syn for sagn. Kommandanten Benoit de Roselande gemmer to unge piger der - Isabelle og
Show More
Agnes. Uheldigvis bliver Hoel opdaget. Isabelle hjælper ham mod til gengæld at få blind lydighed, når tiden er inde. Bådsmanden falder i unåde ved kaptajnen, fordi Hoel ikke drukner under kølhalingen, så han forsøger at få skovlen under Isabelle i stedet. Hoel slår ham ned, da han truer Isabelle med en pistol og de to vipper ham over bord.
Imens har kommandanten besluttet at få skibet igennem de engelske linier. Inden slaget opsøger Isa Hoel og fortæller sin historie: Agnes er datter af Simon de Roselande, Benoit er Simons søn og meget ældre end Agnes.
Simon er ligeglad med Agnes og lader hende opdrage af en guvernante sammen med en forældreløs af lavadelen: Isabelle de Mamaye. Isa og Agnes er uadskillelige og da guvernanten dør og Simon kommer for at hente Agnes, skifter de tøj for sjov for at se om han bliver narret. Det gør han og han afbryder også alle forsøg fra den 8-årige Agnes' side på at forklare.
Agnes bliver sendt i kloster med en pose penge til nonnerne, så de kan holde på hende til hun er 25.
Efter 5 år kommer Isabelle dog på besøg og Agnes gør gode miner til slet spil, så fra nu af lyder hun navnet Isa. Isa gør sig uundværlig for Agnes og til et bal møder hun Benoit. Han er dog et stort svin og han og hans venner voldtager Isa inden festen er slut.
Isa presser Benoit til at lade de to piger kommer med om bord på hans skib eller stå til regnskab for sine ugerninger og således er det altså gået til at de er med. Agnes er med for at slippe for et ægteskab med en gammel tudse ved navn Henri de Meclinne.
"Lynilden" trænger igennem de engelske linier med en dristig manøvre, der ikke var gået med et skib, der stak dybere. Kommandanten bruger kaptajnen til at slippe ud af den knibe, han selv har sat sig i, men hans egen taktik er heller ikke ueffen. De forfølges af tre skibe, men en fregat går på grund undervejs og de får ram på den anden fregat og en korvet. I kampens hede river en kanon sig løs og Agnes bliver ramt af den. På dødslejet fortæller hun Benoit sandheden, nemlig at hun er Isabelle og at Isa er den rigtige Agnes. Han bliver panikslagen og beslutter at når den falske Agnes er død, så kan den ægte følge efter. Skibslægen Saint-Quentin forsøger at lægge sig imellem, men det er Hoel, der med et godt skud fælder Benoit. Så bliver Hoel skudt i skulderen af en soldat og falder overbord. Isa og Quentin hopper efter og får ham reddet i land. "Lynilden" stikker af, for der er flere engelske fartøjer på vej, så Isa, Hoel og Quentin bliver samlet op af englænderne. De aftaler en historie om at Isa er flygtet fra det franske skib og at Hoel og Quentin er hendes fanger. Dette bind slutter med at de føres væk af englænderne.

Fantastisk flotte tegninger og en spændende historie.
Show Less

Publication

Kbh. : Carlsen Comics, 1991.

Description

Tegneserie i farver om nogle pigers hemmelige tilstedeværelse på et fransk krigsskib i 1800-tallet.

User reviews

LibraryThing member Morddel
Said to be one of the best and most influential of bandes dessinées. Not my favourite genre, but interesting as a study.

Language

Original language

French

Original publication date

1980

Physical description

48 p.; 29.4 cm

ISBN

8756218745 / 9788756218740

Local notes

Omslag: François Bourgeon
Omslaget viser Isa, der er lige ved at drukne Agnes.
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra fransk "La fille sous la dunette" af Jens Peder Agger
Vindens passagerer, bind 1
Side 7: Matroser, som er heldige, de er ikke matroser.
Side 9: Hvis jeg virkelig har grund til det, er jeg i stand til at vise taknemmelighed.
Side 31: Jeg er så meget desto mere smigret over den ære de viser mig ved at overlade mig kommandoen over manøvren, når jeg ved at de risikerer bagvaskelse og sladder om at de kun gjorde for at skjule deres egen inkompetence - og hvem ved - fejhed! ...
Side 47: Hvor er vi henne, hvis matroser giver sig til at tænke?!

Pages

48

Library's rating

Rating

(34 ratings; 4.2)

DDC/MDS

848
Page: 0.3937 seconds