Status
Available
Call number
Library's review
Sverige, 1969.
Den svenske justitsminister, kaldet Lillemand, er ret tilfældigt gæst ved fabrikant Adolf Lindberg. Lindberg fylder 80 næste dag, men da man vil gratulere fødselaren med en kage med firs lys i, opdager man at han er død. Forgivet med arsenik.
Der er ti til stede. Ministeren, hans
Bo Balderson blander politiske drillerier til højre og venstre ind i sine krimier og nogle af dem er lidt anstrengte/irrelevante på tidsmæssig afstand.
Fabrikanten fik giften gennem en kapsel med sovemedicin. Han havde lige fået en ny flaske med 100 stk, men der er kun 94 tilbage nu. Hvor er resten og hvordan fik morderen ham til at tage kapslen med gift mellem 99 andre?
Ministeren har tidligere været indenrigsminister, men er netop udnævnt til justitsminister og er derfor øverste chef for både politiet og säpo. Og mener sig derfor fuldt ud i stand til at lege opdager.
Bankdirektøren bliver afsløret som kassebedrøver, men ikke nødvendigvis morder. Og både offerets hund og kat bliver også aflivet. Måske er morderen i virkeligheden ude efter at gøre Mommy ondt ved at aflive folk omkring hende?
Men nej, det er Mommy, der har slået både Adolf og husdyrene ihjel og tilsidst sig selv. Motivet er at hun vidste at Ejnar var tæt på at blive afsløret og at det ville være et ødelæggende slag for Adolf.
Meget morsom krimi, med et hip til Maria Lang's Christer Wijk for på side 132 er der en Dieter Lijk, som er chef for rigsmordkommisionen.
Den svenske justitsminister, kaldet Lillemand, er ret tilfældigt gæst ved fabrikant Adolf Lindberg. Lindberg fylder 80 næste dag, men da man vil gratulere fødselaren med en kage med firs lys i, opdager man at han er død. Forgivet med arsenik.
Der er ti til stede. Ministeren, hans
Show More
svoger adjunkt Vilhelm Persson, en 17-årig hushjælp Lotta, Lindbergs søster Mommy, hans søn Ejnar, hans svigerdatter Olivia, general Patrick Ygdecrantz, ambassadør Petersén, apoteker Karlander, og krimiforfatter Therese Doolck-Carlsson.Bo Balderson blander politiske drillerier til højre og venstre ind i sine krimier og nogle af dem er lidt anstrengte/irrelevante på tidsmæssig afstand.
Fabrikanten fik giften gennem en kapsel med sovemedicin. Han havde lige fået en ny flaske med 100 stk, men der er kun 94 tilbage nu. Hvor er resten og hvordan fik morderen ham til at tage kapslen med gift mellem 99 andre?
Ministeren har tidligere været indenrigsminister, men er netop udnævnt til justitsminister og er derfor øverste chef for både politiet og säpo. Og mener sig derfor fuldt ud i stand til at lege opdager.
Bankdirektøren bliver afsløret som kassebedrøver, men ikke nødvendigvis morder. Og både offerets hund og kat bliver også aflivet. Måske er morderen i virkeligheden ude efter at gøre Mommy ondt ved at aflive folk omkring hende?
Men nej, det er Mommy, der har slået både Adolf og husdyrene ihjel og tilsidst sig selv. Motivet er at hun vidste at Ejnar var tæt på at blive afsløret og at det ville være et ødelæggende slag for Adolf.
Meget morsom krimi, med et hip til Maria Lang's Christer Wijk for på side 132 er der en Dieter Lijk, som er chef for rigsmordkommisionen.
Show Less
Publication
[Kbh.] [Spektrum] 1977 Spektrums paperbacks.
Description
Kriminalroman i hvilken den aktive svenske minister og hans svoger adjunkt Persson muntrer sig med at opklare et giftmord på den 80-årige bror til Mommy, ministerens gamle barnepige.
Language
Original language
Swedish
Original publication date
1969
Physical description
172 p.; 19.8 cm
ISBN
8700556319 / 9788700556317
Local notes
Omslag: John Ovesen
Omslaget viser en mand, der går tur på en mole eller lignende
Oversat fra svensk "Harpsundsmordet" af Inger Bang
Ministeren, bind 2
Side 91: Ministerens kone hedder Margareta og de bor på Lindö
Side 109: Han svarede, at han ejendommeligt nok aldrig havde kunnet finde noget selskab, der ville assurere hans køretøj, "og jeg får endda kun overfladiske skader" tilføjede han, og lød som om han mente at hele branchen burde socialiseres.
Side 111: Han huggede med åren i vandspejlet, og der kom noget vådt ind ved håndled og hals, og båden krængede, og det hele begyndte at minde mig om den skolerejse, jeg i mine unge dage havde ledet til Visingö, og som blev min sidste.
Side 117: Jeg føtte, hvordan hvert eneste øjeblik i ministerens selskab gjorde mig svagere, hvordan min kraft sivede bort, og jeg stønnede højt i vånde.
Side 118: Jeg lukkede øjnene og lyttede med velbehag, da vilddyret i mig stemte i med en hylende takkesang til sine hedenske jagtguder, fordi det var blevet det forundt at nedlægge i hvert fald en af sine fjender.
Side 118: Den uhyggelige sad selv på min seng og så på mig som en obducent ser på noget, der meget snart bliver et fristende lig.
Side 118: Du har sparket og stønnet som en kvindelig mudderbryder, der et øjeblik har mistet kontakten med sin partner. Jeg må sige, at i betragtning af, at du er så syg, som du er, virker du usædvanlig rask. Kun en virkelig sund og stærk svækling ville kunne holde til det liv, du fører.
Side 119: Han havde te på en bakke, og det reddede min forstand.
Side 120: Alt imedens hun understregede , at hun ingenting skulle have, spiste hun mit ristede brød og drak mit vand.
Side 120: Hvordan skulle jeg kunne få fat i en mand, der er noget ved, jeg som i fyrre år ikke engang har kunnet finde en brugbar dåseåbner!
Side 122: Møblet mindede nærmest om en ligkiste på ben, beregnet på en stærk og ondskabsfuld dværg, som man ville være sikker på blev, hvor man lagde ham.
Side 125: Et gammelt kobberstik af den mørke triste slags, som får en til at længes efter den fugtplet, det er hængt op for at skjule.
Side 131: Indehaveren stod ved siden af med foldede hænder og et skær i øjnene som en mand, der ser ilden fortære sin højt, meget højt forsikrede, gennem mange år urentable ejendom.
Side 132: Han foretager aldrig forhastede anholdelser, men plejer altid at vente, til endnu et par mord har kastet lys over situationen.
Side 155: Jeg er bange for, at en kunstner ikke kan tage sådanne yderst personlige hensyn. Hvis vi forfattere hele tiden skulle skæve til alle dem, der på en eller anden måde kunne føle sig pinligt berørt af det, vi skriver, så ville der udkomme meget få bøger.
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Omslaget viser en mand, der går tur på en mole eller lignende
Oversat fra svensk "Harpsundsmordet" af Inger Bang
Ministeren, bind 2
Side 91: Ministerens kone hedder Margareta og de bor på Lindö
Side 109: Han svarede, at han ejendommeligt nok aldrig havde kunnet finde noget selskab, der ville assurere hans køretøj, "og jeg får endda kun overfladiske skader" tilføjede han, og lød som om han mente at hele branchen burde socialiseres.
Side 111: Han huggede med åren i vandspejlet, og der kom noget vådt ind ved håndled og hals, og båden krængede, og det hele begyndte at minde mig om den skolerejse, jeg i mine unge dage havde ledet til Visingö, og som blev min sidste.
Side 117: Jeg føtte, hvordan hvert eneste øjeblik i ministerens selskab gjorde mig svagere, hvordan min kraft sivede bort, og jeg stønnede højt i vånde.
Side 118: Jeg lukkede øjnene og lyttede med velbehag, da vilddyret i mig stemte i med en hylende takkesang til sine hedenske jagtguder, fordi det var blevet det forundt at nedlægge i hvert fald en af sine fjender.
Side 118: Den uhyggelige sad selv på min seng og så på mig som en obducent ser på noget, der meget snart bliver et fristende lig.
Side 118: Du har sparket og stønnet som en kvindelig mudderbryder, der et øjeblik har mistet kontakten med sin partner. Jeg må sige, at i betragtning af, at du er så syg, som du er, virker du usædvanlig rask. Kun en virkelig sund og stærk svækling ville kunne holde til det liv, du fører.
Side 119: Han havde te på en bakke, og det reddede min forstand.
Side 120: Alt imedens hun understregede , at hun ingenting skulle have, spiste hun mit ristede brød og drak mit vand.
Side 120: Hvordan skulle jeg kunne få fat i en mand, der er noget ved, jeg som i fyrre år ikke engang har kunnet finde en brugbar dåseåbner!
Side 122: Møblet mindede nærmest om en ligkiste på ben, beregnet på en stærk og ondskabsfuld dværg, som man ville være sikker på blev, hvor man lagde ham.
Side 125: Et gammelt kobberstik af den mørke triste slags, som får en til at længes efter den fugtplet, det er hængt op for at skjule.
Side 131: Indehaveren stod ved siden af med foldede hænder og et skær i øjnene som en mand, der ser ilden fortære sin højt, meget højt forsikrede, gennem mange år urentable ejendom.
Side 132: Han foretager aldrig forhastede anholdelser, men plejer altid at vente, til endnu et par mord har kastet lys over situationen.
Side 155: Jeg er bange for, at en kunstner ikke kan tage sådanne yderst personlige hensyn. Hvis vi forfattere hele tiden skulle skæve til alle dem, der på en eller anden måde kunne føle sig pinligt berørt af det, vi skriver, så ville der udkomme meget få bøger.
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Similar in this library
Series
Pages
172
DDC/MDS
| 839.73 |