Status
Available
Call number
Library's review
Danmark, 1980 og frem
Kristian Ditlev Jensen (født 27 januar 1971) bliver fra han er 9 til 12 misbrugt seksuelt af en af familiens bekendte. På et tidspunkt sværger han over for sig selv: Det bliver sagt. Og det lykkes for ham at få det sagt. Først til familien, som lægger låg på og
Vi starter med at høre om hans barndom hos fattige forældre, hvor de er gået konkurs med en konditorbutik og hvor moderen er maniodepressiv. Han har fortrængt store dele af barndommen, så fx er han nødt til at tænke sig frem til hvad han brugte tiden mellem skole og forældrenes ankomst til. Men han huske at han starter i børnehave og møder Nikolaj, som han går fantastisk godt i spænd med, også når de slås. Nikolajs forældre Nanette og Rainer er skilt og opdragelsen er milevidt fra hvad Kristian er vant til, så han får udvidet sine småborgerlige normalitetsnormer meget. Han kommer med på biltur til Frankrig og her er Gustav den eneste voksen der tager ham alvorligt og tager sig af ham. Desværre er det med skumle bagtanker lige fra starten. Gustav har en halv antropolog-eksamen fra universitetet og kan derfor spille meget præcist på normerne i de forskellige grupper. Han roser Kristians forældre for deres husflid, men håner den samme husflid, når han har Kristian med alene på museum. Gustav arbejder på et reklamebureau med lokaler på Strøget i København, men har ikke specielt mange penge mellem hænderne.
Gustav starter med at overskride Kristians normer rent sprogligt ved at sige skide, pisse og lort. Så lokker han Kristian til at sove i samme seng som han selv og skridt for skridt har han langt overskredet alle grænser og får Kristian til at onanere på sig og blive bollet mellem lårene. Samtidig er han vildt spændende og øser af sin store viden om sprog og kultur, hvilket Kristian klart er understimuleret med hjemmefra.
Da Kristian i 1990 går i terapi, overrasker psykologen ham ved at kalde Gustav psykopat. Sådan har Kristian aldrig tænkt på Gustav og umiddelbart tænker han jo på psykopater som nogen, der kan slå andre ihjel. Psykologen siger stille: "Måske har du været meget heldig. Har du nogen sinde tænkt over dët?"
Som stor teenager i følgeskab med Nikolaj støder Kristian på Gustav. Og i skarp kontrast til deres fantasier om at smadre Gustav, siger de bare Hej og går videre. Også selv om Gustav har en dreng på 9 år med, der hedder Christian. Senere læser Kristian i avisen om en pædofilisag at det åbenbart er en helt normal praksis blandt pædofile vaneforbrydere at tage deres ofre med til udlandet. Og det passer jo alt for godt med Gustavs adfærd i sin tid. Kristian må tænke det hele igennem igen og modvilligt se noget mere af mareridtet. Gustav er en social kamæleon og ekspert i social camouflage. Det er ikke bare drengene han narrer, næh han narrer såmænd Kristians forældre til at låne ham deres bil, så han og Kristian kan tage på 14 dages tur ned i Europa.
Omsider da Kristian er 12, bryder han sammen og fortæller det til sin mor, der også kalder på faderen. Faren ringer til Gustav, som tilstår, men straks begynder at underspille hvad der er sket. Det bliver ikke meldt til politiet, fordi forældrene lader det være op til Kristian. Og Gustav har jo med sin store erfaring fået Kristian til selv at føle skyld for det skete. I de næste mange år går Kristian langsomt op i limningen, samtidig med at han bliver voksen og trods alt har en svag ide om hvor slemt det står til.
På et tidspunkt, da han er 19 og nu er et hoved højere end Gustav, som i mellemtiden er fyldt 40, tager han skeen i den anden hånd og melder Gustav til politiet. De har i forvejen en hel del på Gustav, så de tror uden videre på Kristians historie og får afhørt både Kristian, vennen Nikolaj og faderen. Afhøringerne er benhårde og eneste trøst er at det må være ulideligt hvis man er skyldig at skulle igennem den vridemaskine. Kristians mor er psykisk syg og ikke egnet til at bidrage til sagen. Politiet samler sagen sammen og Gustav tilstår, så han ender med en betinget fængselsdom på 2 år. Undervejs er Gustav blevet gift og han har en søn, som han kalder Victor for at gnide yderligere salt i Kristians sår.
Kristian dumper første prøve på universitetet, hvor han ellers læser sprogvidenskab. Hans første besøg hjemme, hvor han har glædet sig til at fortælle om studiet, ender sløjt, for moderen er gået hjemmefra for at begå selvmord og det er med nød og næppe at Kristian finder hende i tide.
Senere fortæller Nikolaj at Gustav stadig tager små drenge med op på tegnestuen, men da ingen kan bevise noget, vil politiet ikke røre ved den sag.
Et lyspunkt er det dog at Kristian kommer i langvarig terapi og får taget hul på noget af bylden. Det er dog et kronisk problem, må han indse.
Glimrende bog. Og det er jo ikke fordi det skorter på pædofili-sager af samme slags. Fx frikirkepræsten Christian Laursen Raburn fra Byens Kirke i Silkeborg. Jeg spekulerer lidt over hvor meget af skaden, der skyldes at Gustav er pædofil og hvor meget, der skyldes at han er psykopat. Det er decideret livsfarligt at lade sig opsuge af den tornado, der er rundt om en psykopat.
Her i 2018 læser jeg at Kristian er blevet skilt fra sin kone Mette på 34 år i marts måned og er alene med to små sønner. Han har også en ældre søn Malte, der er 25. Kristians storebror Rico har lige begået selvmord som 48-årig (han var manio-depressiv og har været syg i 20 år) og deres mor blev kun 54 år (også manio-depressiv). Kristian er nytiltrådt sognepræst i Holbøl, men menighedsrådet er gået af i samlet flok pgra manglende tillid til præsten. Han er (måske tørlagt) alkoholiker og pænt overvægtig. Rico var også en del af sagen med "Gustav", men det blev med vilje ikke skrevet i bogen i sin tid. Suk, suk og suk.
Kristian Ditlev Jensen (født 27 januar 1971) bliver fra han er 9 til 12 misbrugt seksuelt af en af familiens bekendte. På et tidspunkt sværger han over for sig selv: Det bliver sagt. Og det lykkes for ham at få det sagt. Først til familien, som lægger låg på og
Show More
forsøger at tie det ihjel. Og så til politiet, som tager det alvorligt og får den pædofile "Gustav" dømt. Men systemet er bedre egnet til at beskytte de pædofile end beskytte og hjælpe deres ofre for slet ikke at tale om at holde nye mulige ofre ude af rækkevidde.Vi starter med at høre om hans barndom hos fattige forældre, hvor de er gået konkurs med en konditorbutik og hvor moderen er maniodepressiv. Han har fortrængt store dele af barndommen, så fx er han nødt til at tænke sig frem til hvad han brugte tiden mellem skole og forældrenes ankomst til. Men han huske at han starter i børnehave og møder Nikolaj, som han går fantastisk godt i spænd med, også når de slås. Nikolajs forældre Nanette og Rainer er skilt og opdragelsen er milevidt fra hvad Kristian er vant til, så han får udvidet sine småborgerlige normalitetsnormer meget. Han kommer med på biltur til Frankrig og her er Gustav den eneste voksen der tager ham alvorligt og tager sig af ham. Desværre er det med skumle bagtanker lige fra starten. Gustav har en halv antropolog-eksamen fra universitetet og kan derfor spille meget præcist på normerne i de forskellige grupper. Han roser Kristians forældre for deres husflid, men håner den samme husflid, når han har Kristian med alene på museum. Gustav arbejder på et reklamebureau med lokaler på Strøget i København, men har ikke specielt mange penge mellem hænderne.
Gustav starter med at overskride Kristians normer rent sprogligt ved at sige skide, pisse og lort. Så lokker han Kristian til at sove i samme seng som han selv og skridt for skridt har han langt overskredet alle grænser og får Kristian til at onanere på sig og blive bollet mellem lårene. Samtidig er han vildt spændende og øser af sin store viden om sprog og kultur, hvilket Kristian klart er understimuleret med hjemmefra.
Da Kristian i 1990 går i terapi, overrasker psykologen ham ved at kalde Gustav psykopat. Sådan har Kristian aldrig tænkt på Gustav og umiddelbart tænker han jo på psykopater som nogen, der kan slå andre ihjel. Psykologen siger stille: "Måske har du været meget heldig. Har du nogen sinde tænkt over dët?"
Som stor teenager i følgeskab med Nikolaj støder Kristian på Gustav. Og i skarp kontrast til deres fantasier om at smadre Gustav, siger de bare Hej og går videre. Også selv om Gustav har en dreng på 9 år med, der hedder Christian. Senere læser Kristian i avisen om en pædofilisag at det åbenbart er en helt normal praksis blandt pædofile vaneforbrydere at tage deres ofre med til udlandet. Og det passer jo alt for godt med Gustavs adfærd i sin tid. Kristian må tænke det hele igennem igen og modvilligt se noget mere af mareridtet. Gustav er en social kamæleon og ekspert i social camouflage. Det er ikke bare drengene han narrer, næh han narrer såmænd Kristians forældre til at låne ham deres bil, så han og Kristian kan tage på 14 dages tur ned i Europa.
Omsider da Kristian er 12, bryder han sammen og fortæller det til sin mor, der også kalder på faderen. Faren ringer til Gustav, som tilstår, men straks begynder at underspille hvad der er sket. Det bliver ikke meldt til politiet, fordi forældrene lader det være op til Kristian. Og Gustav har jo med sin store erfaring fået Kristian til selv at føle skyld for det skete. I de næste mange år går Kristian langsomt op i limningen, samtidig med at han bliver voksen og trods alt har en svag ide om hvor slemt det står til.
På et tidspunkt, da han er 19 og nu er et hoved højere end Gustav, som i mellemtiden er fyldt 40, tager han skeen i den anden hånd og melder Gustav til politiet. De har i forvejen en hel del på Gustav, så de tror uden videre på Kristians historie og får afhørt både Kristian, vennen Nikolaj og faderen. Afhøringerne er benhårde og eneste trøst er at det må være ulideligt hvis man er skyldig at skulle igennem den vridemaskine. Kristians mor er psykisk syg og ikke egnet til at bidrage til sagen. Politiet samler sagen sammen og Gustav tilstår, så han ender med en betinget fængselsdom på 2 år. Undervejs er Gustav blevet gift og han har en søn, som han kalder Victor for at gnide yderligere salt i Kristians sår.
Kristian dumper første prøve på universitetet, hvor han ellers læser sprogvidenskab. Hans første besøg hjemme, hvor han har glædet sig til at fortælle om studiet, ender sløjt, for moderen er gået hjemmefra for at begå selvmord og det er med nød og næppe at Kristian finder hende i tide.
Senere fortæller Nikolaj at Gustav stadig tager små drenge med op på tegnestuen, men da ingen kan bevise noget, vil politiet ikke røre ved den sag.
Et lyspunkt er det dog at Kristian kommer i langvarig terapi og får taget hul på noget af bylden. Det er dog et kronisk problem, må han indse.
Glimrende bog. Og det er jo ikke fordi det skorter på pædofili-sager af samme slags. Fx frikirkepræsten Christian Laursen Raburn fra Byens Kirke i Silkeborg. Jeg spekulerer lidt over hvor meget af skaden, der skyldes at Gustav er pædofil og hvor meget, der skyldes at han er psykopat. Det er decideret livsfarligt at lade sig opsuge af den tornado, der er rundt om en psykopat.
Her i 2018 læser jeg at Kristian er blevet skilt fra sin kone Mette på 34 år i marts måned og er alene med to små sønner. Han har også en ældre søn Malte, der er 25. Kristians storebror Rico har lige begået selvmord som 48-årig (han var manio-depressiv og har været syg i 20 år) og deres mor blev kun 54 år (også manio-depressiv). Kristian er nytiltrådt sognepræst i Holbøl, men menighedsrådet er gået af i samlet flok pgra manglende tillid til præsten. Han er (måske tørlagt) alkoholiker og pænt overvægtig. Rico var også en del af sagen med "Gustav", men det blev med vilje ikke skrevet i bogen i sin tid. Suk, suk og suk.
Show Less
Publication
Kbh. : Gyldendal, 2001.
Description
Forfatteren Kristian Ditlev Jensen (f. 1971) fortæller om tre års krænkelser han blev udsat for af en pædofil vaneforbryder, og hvordan det er at leve videre med det som ung og voksen.
Language
Original language
Danish
Physical description
265 p.; 22 cm
ISBN
8700490261 / 9788700490260
Local notes
Omslag: Carsten Schiøler
Omslagsfoto: Tine Duch
Omslaget viser en gammel slidt tedåse fra Sovjetunionen
Tedåsen er omtalt på side 130-136.
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Side 205: Hans humør var ligesom rådnet væk i løbet af de tre timer. Den ellers normalt så hårde psyke var simpelthen gået i opløsning indefra.
Side 242: Men når jeg så ligger dér på skrivebordet uden trusser på og med spredte ben og jeg er meget, meget våd, hvad ville du så gøre ved mig?
Side 249: i mit tilfælde er det nærmest intellektuelle mareridt. Jeg drømmer altid, at jeg møder en skabning, der er mig fuldkommen overlegen, og som pludselig begynder at gøre skade på mig. Jeg protesterer straks højlydt. Men dæmonen bliver ved og ved og ved. Som regel griner han, samtidig med at han bagateliserer min lidelse.
Side 251: De problemer, jeg nævner ovenfor, er noget af det, jeg i årenes løb har oplevet som nogle af mine allermindste problemer. Det hører oprigtigt talt til i småtingsafdelingen. I min terapi har jeg primært fokuseret på de store problemer. For der er værre ting end søvnvanskelighederne.
Side 251: Post Sexual Abuse Syndrome
Side 266: Jeg har skrevet min historie, så godt jeg kan. Jeg har fortalt den, så ærligt jeg kan. Jeg har lagt min beretning, så komplet og så klart frem som jeg kan. Nu er jeg parat til at sige det. Jeg håber, at verden er parat til at lytte.
Omslagsfoto: Tine Duch
Omslaget viser en gammel slidt tedåse fra Sovjetunionen
Tedåsen er omtalt på side 130-136.
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Side 205: Hans humør var ligesom rådnet væk i løbet af de tre timer. Den ellers normalt så hårde psyke var simpelthen gået i opløsning indefra.
Side 242: Men når jeg så ligger dér på skrivebordet uden trusser på og med spredte ben og jeg er meget, meget våd, hvad ville du så gøre ved mig?
Side 249: i mit tilfælde er det nærmest intellektuelle mareridt. Jeg drømmer altid, at jeg møder en skabning, der er mig fuldkommen overlegen, og som pludselig begynder at gøre skade på mig. Jeg protesterer straks højlydt. Men dæmonen bliver ved og ved og ved. Som regel griner han, samtidig med at han bagateliserer min lidelse.
Side 251: De problemer, jeg nævner ovenfor, er noget af det, jeg i årenes løb har oplevet som nogle af mine allermindste problemer. Det hører oprigtigt talt til i småtingsafdelingen. I min terapi har jeg primært fokuseret på de store problemer. For der er værre ting end søvnvanskelighederne.
Side 251: Post Sexual Abuse Syndrome
Side 266: Jeg har skrevet min historie, så godt jeg kan. Jeg har fortalt den, så ærligt jeg kan. Jeg har lagt min beretning, så komplet og så klart frem som jeg kan. Nu er jeg parat til at sige det. Jeg håber, at verden er parat til at lytte.
Similar in this library
Pages
265
DDC/MDS
| 362.76 |