Status
Available
Call number
Library's review
Frankrig, Fontenay-le-Comte, ca 1950
Indeholder kapitlerne "1. Et tog i regnvejr", "2. Kaninskindssælgeren", "3. Skolelæreren, som ikke kunne sove", "4. Italienerinden med det blå øje", "5. Bridge-selskabet", "6. Højmessen", "7. Louises dyreste eje", "8. Invaliden ved Gros-Noyer-krydset", "9.
Politikommisær Maigret har været til en international politikongres i Bordeaux. Han har følt sig lidt gammel (der er tre år til han skal gå af) og der var heller ingen han kendte, som fx Pyke fra England, så han er i lidt skidt humør og har drukket lidt for meget vin i de tre dage, så han beslutter sig for at tage et par dage fri på hjemrejsen og besøge en gammel ven, forhørsdommer Julien Chabot, som bor i Fontenay. Uheldigvis dukker han op lige midt i en mordsag. Allerede i toget har en fin gammel herre, Hubert Vernoux de Courçon, udspurgt ham. Og på hotellet bliver han også antastet af først en fotograf Lomel og senere en journalist fra avisen Ouest-Éclair. Affæren er startet med mordet på Robert de Courçon (svoger til Vernoux de Courçon), senere blev Madam Gibon myrdet og mest Maigret og Chabot taler sammen bliver et tredje mord opdaget. Den lokale drukkenbolt Gobillard bliver fundet død på fortovet. Han er død af et kraniebrud ligesom de to andre og det er forårsaget af et voldsomt slag mod toppen af kraniet. Sagen efterforskes af en politikommisær Féron.
Maigret fornemmer med det samme at der er en klike af veletablerede borgere i byen. Forhørsdommeren, de to læger og folk, der spiller bridge sammen. Hubert Vernoux har en søn Alain, der er læge, men som ikke praktiserer, men er levende optaget af psykiatri. Familien Courçon hed i virkeligheden Courçon-Lagrange og før det Lagrange, men de købte slottet Courçon og føjede det til navnet. Den myrdede Robert de Courçon havde to søstre, Isabelle og Lucile. Isabelle giftede sig med Vernoux, som så begyndte at bruge navnet Vernoux de Courçon. Og familien Courçon manglede penge, så det. Hubert Vernoux er ejendomshandler og har foruden konen Isabelle også hendes søster Lucile og sønnen Alain at føde på. Alain har kone og tre børn. Og Hubert har også en gift datter Adeline, der af og til kommer på besøg og formentlig lokker penge ud af faderen.
En overbetjent Chabiron finder mordvåbnet tæt ved det sidste mordsted og Chabot føler sig presset af folkestemningen til at udstede en arrestordre på Alain. Denne er i mellemtiden gået hen til sin elskerinde Louise Sabati og betjentene finder ham død og Louise bevidstløs, da de ankommer. Maigret tolker det som fortvivlelse fra Alains side, da han har fået at vide at Féron har afhørt Louise og at det sikkert ender med at hun bliver anklaget for prostitution. Maigret slår sig ikke til tåls med Alains selvmord, men opsøger Robert de Courçons hushjælp og hendes mand og viser dem mordvåbnet. Det er en stump blyrør som manden genkender og siger at han sidst har set på Roberts bord i stuen. Maigret går videre til Hubert Vernoux, som har drukket mere end rigeligt. Det var Hubert, der som den eneste i familien havde penge, men han har lidt store tab på det sidste og pengene er slut.
Maigret tager hjem til Paris og Hubert forsøger på skrømt at begå selvmord.
Maigret refererer til sin kone charmerende lidt af hvad Chabot har skrevet til ham i et brev.
Udmærket krimi, hvor man føler Maigrets ubehag ved at blive rodet ind i sagen.
Indeholder kapitlerne "1. Et tog i regnvejr", "2. Kaninskindssælgeren", "3. Skolelæreren, som ikke kunne sove", "4. Italienerinden med det blå øje", "5. Bridge-selskabet", "6. Højmessen", "7. Louises dyreste eje", "8. Invaliden ved Gros-Noyer-krydset", "9.
Show More
Et glas cognac".Politikommisær Maigret har været til en international politikongres i Bordeaux. Han har følt sig lidt gammel (der er tre år til han skal gå af) og der var heller ingen han kendte, som fx Pyke fra England, så han er i lidt skidt humør og har drukket lidt for meget vin i de tre dage, så han beslutter sig for at tage et par dage fri på hjemrejsen og besøge en gammel ven, forhørsdommer Julien Chabot, som bor i Fontenay. Uheldigvis dukker han op lige midt i en mordsag. Allerede i toget har en fin gammel herre, Hubert Vernoux de Courçon, udspurgt ham. Og på hotellet bliver han også antastet af først en fotograf Lomel og senere en journalist fra avisen Ouest-Éclair. Affæren er startet med mordet på Robert de Courçon (svoger til Vernoux de Courçon), senere blev Madam Gibon myrdet og mest Maigret og Chabot taler sammen bliver et tredje mord opdaget. Den lokale drukkenbolt Gobillard bliver fundet død på fortovet. Han er død af et kraniebrud ligesom de to andre og det er forårsaget af et voldsomt slag mod toppen af kraniet. Sagen efterforskes af en politikommisær Féron.
Maigret fornemmer med det samme at der er en klike af veletablerede borgere i byen. Forhørsdommeren, de to læger og folk, der spiller bridge sammen. Hubert Vernoux har en søn Alain, der er læge, men som ikke praktiserer, men er levende optaget af psykiatri. Familien Courçon hed i virkeligheden Courçon-Lagrange og før det Lagrange, men de købte slottet Courçon og føjede det til navnet. Den myrdede Robert de Courçon havde to søstre, Isabelle og Lucile. Isabelle giftede sig med Vernoux, som så begyndte at bruge navnet Vernoux de Courçon. Og familien Courçon manglede penge, så det. Hubert Vernoux er ejendomshandler og har foruden konen Isabelle også hendes søster Lucile og sønnen Alain at føde på. Alain har kone og tre børn. Og Hubert har også en gift datter Adeline, der af og til kommer på besøg og formentlig lokker penge ud af faderen.
En overbetjent Chabiron finder mordvåbnet tæt ved det sidste mordsted og Chabot føler sig presset af folkestemningen til at udstede en arrestordre på Alain. Denne er i mellemtiden gået hen til sin elskerinde Louise Sabati og betjentene finder ham død og Louise bevidstløs, da de ankommer. Maigret tolker det som fortvivlelse fra Alains side, da han har fået at vide at Féron har afhørt Louise og at det sikkert ender med at hun bliver anklaget for prostitution. Maigret slår sig ikke til tåls med Alains selvmord, men opsøger Robert de Courçons hushjælp og hendes mand og viser dem mordvåbnet. Det er en stump blyrør som manden genkender og siger at han sidst har set på Roberts bord i stuen. Maigret går videre til Hubert Vernoux, som har drukket mere end rigeligt. Det var Hubert, der som den eneste i familien havde penge, men han har lidt store tab på det sidste og pengene er slut.
Maigret tager hjem til Paris og Hubert forsøger på skrømt at begå selvmord.
Maigret refererer til sin kone charmerende lidt af hvad Chabot har skrevet til ham i et brev.
Udmærket krimi, hvor man føler Maigrets ubehag ved at blive rodet ind i sagen.
Show Less
Genres
Publication
København : Carit Andersen, 1953.
Description
The mood of the town was still jittery. It was all very well for people to go about their day-to-day activities as usual, there was a certain anxiety in people's eyes and they seemed to be walking faster, as if they were afraid the murderer would suddenly appear. Maigret would have sworn the housewives didn't normally stand around on the doorsteps talking in hushed tones.
User reviews
LibraryThing member MrsLee
Perhaps it's the translation, but I didn't love this. I didn't hate it either, but it was not memorable. I do like the way the author sets the scene and puts you into the world, but the people of the world don't live for me. The mystery was O.K., though not earth-shaking.
Subjects
Language
Original language
French
Original publication date
1953
Physical description
154 p.; 18.3 cm
Local notes
Omslag: Ikke angivet
Omslaget viser Maigret der kigger på en yngre herre i fint tøj og slips
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra fransk "Maigret a peur" af Henrik Nyrop-Christensen
Maigret, bind 10
Side 144: Det sker, at den offentlige mening tager fejl. Men ofte har den også samme slags intuition, som kvinder og børn har det.
Side 149: Jeg skal gerne gentage, at folk, der er ved deres fulde fem, ikke myrder. Men det er jo kun en mening.
Omslaget viser Maigret der kigger på en yngre herre i fint tøj og slips
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra fransk "Maigret a peur" af Henrik Nyrop-Christensen
Maigret, bind 10
Side 144: Det sker, at den offentlige mening tager fejl. Men ofte har den også samme slags intuition, som kvinder og børn har det.
Side 149: Jeg skal gerne gentage, at folk, der er ved deres fulde fem, ikke myrder. Men det er jo kun en mening.
Similar in this library
Series
Pages
154
DDC/MDS
| 843.912 |