Status
Available
Call number
Library's review
Frankrig, Paris, marts måned, ca 1960
Kriminalkommissær Jules Maigret og hans underordnede Lapointe undersøger et drabsforsøg. En vagabond, kendt som Doktoren, er blevet slået ned og smidt i Seinen. Han bliver dog fisket op af en flamsk (belgisk) prambåd "De Zwarte Zwaan" og overlever.
Maigret kender en af vagabonderne fra gammel tid: Tykke Léa og hun fortæller villigt om Doktoren. Når han havde penge, drak han gerne et par liter rødvin om dagen, men han var aldrig rigtig fuld. Han viser sig at hedde François Keller, er 64 år gammel og stammer fra by Mulhouse. Maigrets kone har en søster Florence som bor der, så han får gode oplysninger ad den vej. En rød Peugeot 403 er set i forbindelse med overfaldet, så Lapointe bliver sat til at lede. Janvier er på fødeklinikken, hvor han venter på at hans kone føder deres fjerde barn.
Keller har været gift og der er en voksen datter, fru Jacqueline Rousselet, der bor i Paris. Inspektør Torrence kører Maigret hen til hende. Kellers kone er katolsk opdraget, så de er stadig gift, selv om han skrev til hende, da han rejste og tilbød skilsmisse.
Fru Keller arvede uventet en tante, der var meget velhavende, og hun lider ingen nød. Fru Maigret har detaljerne. En metalhandler Lemke, giftede sig med fru Kellers moster og tjente mange penge under krigen på at handle med tyskerne. En dag tog de flyet fra Argentina til Brasilien, men flyet faldt ned. I sådanne sager betragter loven konen som den længstlevende, så mosteren arvede Lemke og sekunder efter arvede hendes arvinger, dvs hendes niece, fru Keller. Hvis det ikke var sket at fru Keller arvede en formue, så havde hun og manden nok boet i Mulhouse endnu. Men nu blev hun velhavende og gik på jagt efter alt, hvad der er mondænt og efter betydningsfulde personer. Manden brugte to år på at forberede sig for at blive hospitalslæge, men en anden fik jobbet. Så tog han til Gabon og brugte sin tid på de indfødte, men blev uvenner med hele administrationen og blev lempet ud derfra. Så tog hans drikken til og han endte altså med at hænge ud under broerne i Paris.
Lucas finder den røde Peugeot 302 og de to mænd, Jean Guillot og Lucien Hardoin, der kørte i den. Deres ærinde var at smide liget af en Grand Danois hund, Nestor, i Seinen. Så det var ikke dem, der overfaldt Keller, men hvem så og med hvilket motiv? Det er første gang i Maigrets lange karriere at nogen har overfaldet en vagabond.
Keller kommer til bevidsthed og ser ud til at have det fint, men han siger ingenting og gør heller ikke tegn på at ville kommunikere med nogen. Maigret får fru Keller til at komme forbi og identificere ham, men det er han også ligeglad med. Datteren fortæller at hr og fru Keller har særeje, så det er heller ikke et muligt motiv. Hundehistorien bliver kontrolleret og passer fint, men den passer ikke med pramfolkenes historie. En anden detalje er at Doktor Keller indtil for to år siden holdt til under en anden af broerne over Seine. Maigret forhører de to brødre igen, denne gang mens deres pram er undervejs.
Joseph og Anneke giftede sig en måned efter at hendes far Louis Willems en nat på vej hjem til båden fra et værtshusbesøg faldt i vandet og druknede ved quai de la Rapée. Det er nu to år siden og det var også der hr Keller holdt til indtil for to år siden.
Maigret tager Jef Van Houtte med tilbage til et forhørslokale hos kriminalpolitiet i quai des Orfèvres. Hvis nu Willems faldt i vandet og Jef ikke var så hurtig til at hjælpe ham op og nogen så det fra flodbredden?
Maigret og Lapointe skiftes til at forhøre Jef, men det er Maigret, der først bliver træt. Næste dag tager Maigret og Torrence Jef med hen til Kellers sygeseng. Men det hjælper heller ikke. Doktoren vil ikke sige noget og Maigret må lade pramkaptajnen gå. Eneste indrømmelse fra Doktorens side er en bemærkning: "Livet er ikke nemt for nogen ... Hvad der er umuligt, er at dømme". Men den falder først flere måneder senere.
Glimrende historie, hvor man bliver nysgerrig på hvad doktor Kellers historie egentlig er. Og hvad pramskipperen har med det at gøre?
Kriminalkommissær Jules Maigret og hans underordnede Lapointe undersøger et drabsforsøg. En vagabond, kendt som Doktoren, er blevet slået ned og smidt i Seinen. Han bliver dog fisket op af en flamsk (belgisk) prambåd "De Zwarte Zwaan" og overlever.
Show More
Kaptajnen Joseph Van Houtte, hans kone Anna (kaldet Anneke) og hans bror Hubert Van Houtte spiste til aften, da de hørte noget tummel og lidt senere et plask.Maigret kender en af vagabonderne fra gammel tid: Tykke Léa og hun fortæller villigt om Doktoren. Når han havde penge, drak han gerne et par liter rødvin om dagen, men han var aldrig rigtig fuld. Han viser sig at hedde François Keller, er 64 år gammel og stammer fra by Mulhouse. Maigrets kone har en søster Florence som bor der, så han får gode oplysninger ad den vej. En rød Peugeot 403 er set i forbindelse med overfaldet, så Lapointe bliver sat til at lede. Janvier er på fødeklinikken, hvor han venter på at hans kone føder deres fjerde barn.
Keller har været gift og der er en voksen datter, fru Jacqueline Rousselet, der bor i Paris. Inspektør Torrence kører Maigret hen til hende. Kellers kone er katolsk opdraget, så de er stadig gift, selv om han skrev til hende, da han rejste og tilbød skilsmisse.
Fru Keller arvede uventet en tante, der var meget velhavende, og hun lider ingen nød. Fru Maigret har detaljerne. En metalhandler Lemke, giftede sig med fru Kellers moster og tjente mange penge under krigen på at handle med tyskerne. En dag tog de flyet fra Argentina til Brasilien, men flyet faldt ned. I sådanne sager betragter loven konen som den længstlevende, så mosteren arvede Lemke og sekunder efter arvede hendes arvinger, dvs hendes niece, fru Keller. Hvis det ikke var sket at fru Keller arvede en formue, så havde hun og manden nok boet i Mulhouse endnu. Men nu blev hun velhavende og gik på jagt efter alt, hvad der er mondænt og efter betydningsfulde personer. Manden brugte to år på at forberede sig for at blive hospitalslæge, men en anden fik jobbet. Så tog han til Gabon og brugte sin tid på de indfødte, men blev uvenner med hele administrationen og blev lempet ud derfra. Så tog hans drikken til og han endte altså med at hænge ud under broerne i Paris.
Lucas finder den røde Peugeot 302 og de to mænd, Jean Guillot og Lucien Hardoin, der kørte i den. Deres ærinde var at smide liget af en Grand Danois hund, Nestor, i Seinen. Så det var ikke dem, der overfaldt Keller, men hvem så og med hvilket motiv? Det er første gang i Maigrets lange karriere at nogen har overfaldet en vagabond.
Keller kommer til bevidsthed og ser ud til at have det fint, men han siger ingenting og gør heller ikke tegn på at ville kommunikere med nogen. Maigret får fru Keller til at komme forbi og identificere ham, men det er han også ligeglad med. Datteren fortæller at hr og fru Keller har særeje, så det er heller ikke et muligt motiv. Hundehistorien bliver kontrolleret og passer fint, men den passer ikke med pramfolkenes historie. En anden detalje er at Doktor Keller indtil for to år siden holdt til under en anden af broerne over Seine. Maigret forhører de to brødre igen, denne gang mens deres pram er undervejs.
Joseph og Anneke giftede sig en måned efter at hendes far Louis Willems en nat på vej hjem til båden fra et værtshusbesøg faldt i vandet og druknede ved quai de la Rapée. Det er nu to år siden og det var også der hr Keller holdt til indtil for to år siden.
Maigret tager Jef Van Houtte med tilbage til et forhørslokale hos kriminalpolitiet i quai des Orfèvres. Hvis nu Willems faldt i vandet og Jef ikke var så hurtig til at hjælpe ham op og nogen så det fra flodbredden?
Maigret og Lapointe skiftes til at forhøre Jef, men det er Maigret, der først bliver træt. Næste dag tager Maigret og Torrence Jef med hen til Kellers sygeseng. Men det hjælper heller ikke. Doktoren vil ikke sige noget og Maigret må lade pramkaptajnen gå. Eneste indrømmelse fra Doktorens side er en bemærkning: "Livet er ikke nemt for nogen ... Hvad der er umuligt, er at dømme". Men den falder først flere måneder senere.
Glimrende historie, hvor man bliver nysgerrig på hvad doktor Kellers historie egentlig er. Og hvad pramskipperen har med det at gøre?
Show Less
Genres
Publication
[Kbh.] : Carit Andersen, [1967].
Description
When a tramp is recovered from the Seine, after being badly beaten, Maigret must delve into the man's personal circumstances to figure out just who wanted to kill him.
User reviews
LibraryThing member dougwood57
As others have written elsewhere (see especially Len Flesig's review on Amazon of The Madman of Bergerac), George Simenon was a prolific author of over 100 Maigret novels and many other darker psychological investigations that he called 'romans durs' or 'hard novels' (see Simenon's Dirty Snow (New
Set in Paris, as nearly all Maigret stories are, 'Maigret and the Bum', published in 1963, comes fairly late in the series. Maigret does not live outside of time. He shows signs of weariness and a desire to reflect back on days of a more vigorous youth as he strolls along the Seine in the book's opening pages. A down-and-out bum has had his skull cracked and been thrown in the river.
Maigret is there to investigate. Rescued by two rivermen, the bum survives and Maigret learns much about the man's past - he is, or was, a doctor. Who would try to kill a down-and-outer? Does the man's distant past hold the answer? Or was it something more recent? Can Maigret get to the bottom of it? Well, yes, but can he get the truth out of the perpetrator.
Simenon unwinds the tale in a way that compels the reader to rush to the finish; the book is only 147 pages and so the task is not so difficult. Having finished one Maigret tale, the reader wants more of Maigret's compressed psychology.
Show More
York Review Books Classics)). Set in Paris, as nearly all Maigret stories are, 'Maigret and the Bum', published in 1963, comes fairly late in the series. Maigret does not live outside of time. He shows signs of weariness and a desire to reflect back on days of a more vigorous youth as he strolls along the Seine in the book's opening pages. A down-and-out bum has had his skull cracked and been thrown in the river.
Maigret is there to investigate. Rescued by two rivermen, the bum survives and Maigret learns much about the man's past - he is, or was, a doctor. Who would try to kill a down-and-outer? Does the man's distant past hold the answer? Or was it something more recent? Can Maigret get to the bottom of it? Well, yes, but can he get the truth out of the perpetrator.
Simenon unwinds the tale in a way that compels the reader to rush to the finish; the book is only 147 pages and so the task is not so difficult. Having finished one Maigret tale, the reader wants more of Maigret's compressed psychology.
Show Less
LibraryThing member thorold
Lateish Maigret, enjoyable as usual for the Commissaire's gentle teasing out of the background and character of everyone involved (this is another one where Mme Maigret helps out at critical moments), but a bit thin as a detective story. Maigret's solution of the mystery seems to be a pure guess,
Show More
psychologically plausible but completely unsupported by the evidence. Simenon does get a chance to bring out his Belgian roots in the portrait of the Flemish barge-skipper, though. Show Less
Subjects
Language
Original language
French
Original publication date
1963
Physical description
154 p.; 18.5 cm
Local notes
Omslag: Ikke angivet
Omslaget viser en ældre herre med hat
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra fransk "Maigret et le clochard" af Carl Blechingberg
Maigret, bind 17
Side 56: Jeg ved kun, hvad mor har sagt ... Men med hende er det vanskeligt at skelne sandhed fra næsten-sandhed ... Hun lyver ikke ... Hun arrangerer sandheden, så den ligner det, hun ønsker den skal ligne ...
Side 131: Det var uvægerligt fæhovederne, han havde mest besvær med, fordi de er opsætsige, nægter at svare, og uden at blues benægter, hvad de en time tidligere har indrømmet, og det generer dem ikke, når man gør dem opmærksom på deres selvmodsigelser. Med en intelliget mistænkt er det ofte tilstrækkeligt at finde bristen i hans ræsonnement, i hans system, for at få ham til at bryde sammen.
Side 135: Vagabonderne er ikke meget for at blande sig i andre folks sager ... De har ikke samme syn på verden som andre, og de har deres egen opfattelse af retfærdigheden ...
Side 152: Van Houte ... Farvel, hr Van Houtte.
På side 9 og 17 er det også Houtte. Men på side 105 er det Jef Van Houtte og Hubert van Houte. Side 114 og 118 er det Houtte.
Omslaget viser en ældre herre med hat
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra fransk "Maigret et le clochard" af Carl Blechingberg
Maigret, bind 17
Side 56: Jeg ved kun, hvad mor har sagt ... Men med hende er det vanskeligt at skelne sandhed fra næsten-sandhed ... Hun lyver ikke ... Hun arrangerer sandheden, så den ligner det, hun ønsker den skal ligne ...
Side 131: Det var uvægerligt fæhovederne, han havde mest besvær med, fordi de er opsætsige, nægter at svare, og uden at blues benægter, hvad de en time tidligere har indrømmet, og det generer dem ikke, når man gør dem opmærksom på deres selvmodsigelser. Med en intelliget mistænkt er det ofte tilstrækkeligt at finde bristen i hans ræsonnement, i hans system, for at få ham til at bryde sammen.
Side 135: Vagabonderne er ikke meget for at blande sig i andre folks sager ... De har ikke samme syn på verden som andre, og de har deres egen opfattelse af retfærdigheden ...
Side 152: Van Houte ... Farvel, hr Van Houtte.
På side 9 og 17 er det også Houtte. Men på side 105 er det Jef Van Houtte og Hubert van Houte. Side 114 og 118 er det Houtte.
Similar in this library
Series
Pages
154
DDC/MDS
| 843.912 |