Status
Available
Call number
Library's review
Frankrig, Bretagne, Quimper, ca 1933.
Indeholder "1. Manden, der spiste glas", "2. De brune sko", "3. Det hovedløse portræt", "4. I vredens tegn", "5. Adèle og hendes ledsager", "6. De tre uskyldige", "7. I familiens skød", "8. Den berusede sømand", "9. To mand på dækket", "10. Hvad der skete
Politikommissær Jules Maigret og hans kone er på vej på ferie, da Maigret får et brev fra en gammel skolekammerat, der er lærer. En ung mand Pierre La Clinche på 19 år er blevet arresteret for et mord på kaptajnen, Octave Fallut, på den trawler, Océan, hvor han har haft hyre som telegrafist i de tre måneder, de har været på togt til New Foundland efter torsk. Læreren kan ikke tro at manden er skyldig og skriver derfor til Maigret, der derfor lægger ferien i Quimper. Pierres kæreste på 21 år, Marie Léonnec er også overbevist om hans uskyld. Men Pierre selv er ikke ret meddelsom. Til gengæld dukker der et brev op fra Fallut om at han efterlader alt til den enkefru Bernard, som han har logeret ved. Rederen fra Morue Française er træt af det hele. Lasten på 800 tons torsk er ikke konserveret ret godt, så den må sælges til halv pris og kaptajnen er død og mandskabet er på vej væk, fordi de mener der har været et ondt øje på skibet siden det sejlede ud. En mand blev hårdt såret ved afsejlingen. Skibsdrengen Jean-Marie blev skyllet over bord undervejs, kaptajnen har opført sig underligt og efter hjemkomsten til Fécamp, endte han i havnen, men var blevet kvalt først.
Maigret og Marie Léonnec går ombord på skibet og finder ud af at kaptajnens seng har været klodset lidt op, måske fordi nogen så kunne gemme sig under sengen. Marie finder navne ridset i væggen, Gaston, Octave, Pierre, Hen... og over Octave er der ridset et hjortegevir. Hun bliver helt ulykkelig over at se Pierre's navn. Maigret støder på et par, der skændes og kvinden ligner et billede som er fundet i Pierres kuffert. Parret opsøger selv Maigret, fordi de ved at han alligevel vil opspore dem. Det er Adèle Noirhomme og Gaston Buzier. Adèle fortæller at hun har været kaptajnens elskerinde og blev smuglet med på skibets tre måneders togt. Hun havde præsenteret Gaston som sin bror, så han var også med. Telegrafisten Pierre og maskinmesteren Laberge havde også opdaget hende, så det er et slags firkantsdrama ombord på et skib uden kontakt med omverdenen i tre måneder. Laberge har dog kun kigget ind gennem koøjet uden at kunne gøre noget. (Det forhindrer dog ikke hans kone i at gøre ham helvede hedt efter hjemkomsten.)
Undervejs har Adèle været nødt til at gemme sig tit og ofte under sengen, så det er hende, der har ridset navnene ind i væggen. Kaptajnen har været helt syg af jalousi, men har ikke kunnet bevise noget og har selvfølgelig ikke kunnet sige noget til mandskabet om at han lige var kommet til at tage sin elskerinde med på togtet. Maigret har et ret nøgternt blik for at Gaston og Adèle har levet for kaptajnens penge.
Både Pierre og Gaston har efter eget udsagn været i nærheden, da kaptajnen blev overfaldet og smidt i vandet. Politiet i skikkelse af Girard, chef for det flyvende korps, lader både Pierre og Gaston og Adèle gå, men de skal blive i Fécamp. Pierre forsøger at få en revolver fra en af betjentene for at skyde sig, men det bliver forhindret.
Maigret og hans kone tager Pierre og Marie med hen på hotellet. Her dukker Gaston og Adèle også op og Pierre skyder sig i maven med en revolver. Han bliver bragt på hospitalet og opereret. Maigret har problemer med at forestille sig hvad der er sket på skibet og hvornår, men det lykkes til sidst. Han opsøger Pierre, der er ved at komme sig på hospitalet og får historien. Skibsdrengen var gået fra at være fortvivlet til at opføre sig som en uartig knægt. Han drillede Pierre med at han skrev breve til sin kæreste og om aftenen på tredje dagen, drillede han kaptajnen med hvad der mon ville ske, hvis han fortalte alle om kaptajnens hemmelighed. Kaptajnen ville give ham en lussing, men knægten faldt af sig selv og ramte et gangspil i faldet og døde af et kraniebrud. Kaptajnen og Pierre var de eneste vidner og kaptajnen valgte at kaste liget overbord. Kaptajnen så det som en ond skæbne, der havde ramt ham fordi han var besat af Adèle. Han var femoghalvtreds og med en pletfri karriere bag sig og nu er det hele ødelagt. Han planlægger at begå selvmord, men er sømand nok til at gennemføre togtet og få skibet i havn først. Det ved Pierre ikke og han fantaserer om Adèle, som han en enkelt gang når at gå i seng med. Da de kommer i havn, fortæller Pierre skibsdrengens far at drengen blev myrdet af kaptajnen, så faderen tager affære og slår kaptajnen ihjel. Så løber Pierre tilbage til skibet og låser Adèle ud af kaptajnens kahyt, men i stedet for at kaste sig i Pierres arme, løber hun ned og bliver modtaget af Gaston med knus og kys. Pierre er fortvivlet og brænder sine breve og optegnelser. Og bliver hentet af politiet som mistænkt.
Maigret tænker at man måske bare skal lade være at gøre noget og tager sammen med sin kone tilbage til Paris.
Seks måneder senere ser Maigret i avisen at Pierre og Marie har giftet sig og fem år senere ser han Pierre som indehaver af en tovforretning, med begyndende mave og i selskab med en lille søn på tre år.
Ikke nogen udpræget moralsk slutning. Skibsdrengen døde ved et uheld. Skibsdrengens far slog kaptajnen ihjel, men drikker sig sikkert ihjel ovenpå den hændelse. Pierre var skyld i kaptajnens død, men denne ville sikkert ellers have begået selvmord? Det er lidt svært at gøre facit op.
Glimrende psykologiske skildringer af de involveredes begær og sjælesorger.
Indeholder "1. Manden, der spiste glas", "2. De brune sko", "3. Det hovedløse portræt", "4. I vredens tegn", "5. Adèle og hendes ledsager", "6. De tre uskyldige", "7. I familiens skød", "8. Den berusede sømand", "9. To mand på dækket", "10. Hvad der skete
Show More
den tredie dag", "11. Océans afgang".Politikommissær Jules Maigret og hans kone er på vej på ferie, da Maigret får et brev fra en gammel skolekammerat, der er lærer. En ung mand Pierre La Clinche på 19 år er blevet arresteret for et mord på kaptajnen, Octave Fallut, på den trawler, Océan, hvor han har haft hyre som telegrafist i de tre måneder, de har været på togt til New Foundland efter torsk. Læreren kan ikke tro at manden er skyldig og skriver derfor til Maigret, der derfor lægger ferien i Quimper. Pierres kæreste på 21 år, Marie Léonnec er også overbevist om hans uskyld. Men Pierre selv er ikke ret meddelsom. Til gengæld dukker der et brev op fra Fallut om at han efterlader alt til den enkefru Bernard, som han har logeret ved. Rederen fra Morue Française er træt af det hele. Lasten på 800 tons torsk er ikke konserveret ret godt, så den må sælges til halv pris og kaptajnen er død og mandskabet er på vej væk, fordi de mener der har været et ondt øje på skibet siden det sejlede ud. En mand blev hårdt såret ved afsejlingen. Skibsdrengen Jean-Marie blev skyllet over bord undervejs, kaptajnen har opført sig underligt og efter hjemkomsten til Fécamp, endte han i havnen, men var blevet kvalt først.
Maigret og Marie Léonnec går ombord på skibet og finder ud af at kaptajnens seng har været klodset lidt op, måske fordi nogen så kunne gemme sig under sengen. Marie finder navne ridset i væggen, Gaston, Octave, Pierre, Hen... og over Octave er der ridset et hjortegevir. Hun bliver helt ulykkelig over at se Pierre's navn. Maigret støder på et par, der skændes og kvinden ligner et billede som er fundet i Pierres kuffert. Parret opsøger selv Maigret, fordi de ved at han alligevel vil opspore dem. Det er Adèle Noirhomme og Gaston Buzier. Adèle fortæller at hun har været kaptajnens elskerinde og blev smuglet med på skibets tre måneders togt. Hun havde præsenteret Gaston som sin bror, så han var også med. Telegrafisten Pierre og maskinmesteren Laberge havde også opdaget hende, så det er et slags firkantsdrama ombord på et skib uden kontakt med omverdenen i tre måneder. Laberge har dog kun kigget ind gennem koøjet uden at kunne gøre noget. (Det forhindrer dog ikke hans kone i at gøre ham helvede hedt efter hjemkomsten.)
Undervejs har Adèle været nødt til at gemme sig tit og ofte under sengen, så det er hende, der har ridset navnene ind i væggen. Kaptajnen har været helt syg af jalousi, men har ikke kunnet bevise noget og har selvfølgelig ikke kunnet sige noget til mandskabet om at han lige var kommet til at tage sin elskerinde med på togtet. Maigret har et ret nøgternt blik for at Gaston og Adèle har levet for kaptajnens penge.
Både Pierre og Gaston har efter eget udsagn været i nærheden, da kaptajnen blev overfaldet og smidt i vandet. Politiet i skikkelse af Girard, chef for det flyvende korps, lader både Pierre og Gaston og Adèle gå, men de skal blive i Fécamp. Pierre forsøger at få en revolver fra en af betjentene for at skyde sig, men det bliver forhindret.
Maigret og hans kone tager Pierre og Marie med hen på hotellet. Her dukker Gaston og Adèle også op og Pierre skyder sig i maven med en revolver. Han bliver bragt på hospitalet og opereret. Maigret har problemer med at forestille sig hvad der er sket på skibet og hvornår, men det lykkes til sidst. Han opsøger Pierre, der er ved at komme sig på hospitalet og får historien. Skibsdrengen var gået fra at være fortvivlet til at opføre sig som en uartig knægt. Han drillede Pierre med at han skrev breve til sin kæreste og om aftenen på tredje dagen, drillede han kaptajnen med hvad der mon ville ske, hvis han fortalte alle om kaptajnens hemmelighed. Kaptajnen ville give ham en lussing, men knægten faldt af sig selv og ramte et gangspil i faldet og døde af et kraniebrud. Kaptajnen og Pierre var de eneste vidner og kaptajnen valgte at kaste liget overbord. Kaptajnen så det som en ond skæbne, der havde ramt ham fordi han var besat af Adèle. Han var femoghalvtreds og med en pletfri karriere bag sig og nu er det hele ødelagt. Han planlægger at begå selvmord, men er sømand nok til at gennemføre togtet og få skibet i havn først. Det ved Pierre ikke og han fantaserer om Adèle, som han en enkelt gang når at gå i seng med. Da de kommer i havn, fortæller Pierre skibsdrengens far at drengen blev myrdet af kaptajnen, så faderen tager affære og slår kaptajnen ihjel. Så løber Pierre tilbage til skibet og låser Adèle ud af kaptajnens kahyt, men i stedet for at kaste sig i Pierres arme, løber hun ned og bliver modtaget af Gaston med knus og kys. Pierre er fortvivlet og brænder sine breve og optegnelser. Og bliver hentet af politiet som mistænkt.
Maigret tænker at man måske bare skal lade være at gøre noget og tager sammen med sin kone tilbage til Paris.
Seks måneder senere ser Maigret i avisen at Pierre og Marie har giftet sig og fem år senere ser han Pierre som indehaver af en tovforretning, med begyndende mave og i selskab med en lille søn på tre år.
Ikke nogen udpræget moralsk slutning. Skibsdrengen døde ved et uheld. Skibsdrengens far slog kaptajnen ihjel, men drikker sig sikkert ihjel ovenpå den hændelse. Pierre var skyld i kaptajnens død, men denne ville sikkert ellers have begået selvmord? Det er lidt svært at gøre facit op.
Glimrende psykologiske skildringer af de involveredes begær og sjælesorger.
Show Less
Genres
Publication
[Kbh.] : Carit Andersen, [1969].
Description
'The father of contemporary European detective fiction' Ann Cleeves It was indeed a photograph, a picture of a woman. But the face was completely hidden, scribbled all over in red ink. Someone had tried to obliterate the head, someone very angry. The pen had bitten into the paper. There were so many criss-crossed lines that not a single square millimetre had been left visible. On the other hand, below the head, the torso had not been touched. A pair of large breasts. A light-coloured silk dress, very tight and very low cut. Sailors don't talk much to other men, especially not to policemen. But after Captain Fallut's body is found floating near his trawler, they all mention the Evil Eye when they speak of the Ocean's voyage. Penguin is publishing the entire series of Maigret novels in new translations. This novel has been published in a previous translation as The Sailors' Rendezvous. 'Compelling, remorseless, brilliant' John Gray 'One of the greatest writers of the twentieth century' Guardian 'A supreme writer . . . unforgettable vividness' Independent… (more)
User reviews
LibraryThing member thorold
For a Parisian policeman, Maigret seems to spend a remarkable proportion of his time outside his own patch and messing about in boats. In this early story (from 1931), he changes the immemorial pattern of their family holidays and takes Mme Maigret to the seaside in Normandy, where an old friend
Show More
has asked him to come to the aid of a former pupil accused of murdering the captain of the trawler where he is wireless operator. This gives Simenon the excuse to feed us a lot of colourful - and fascinating - detail about what life was like for the men that worked on steam trawlers in the inter-war years, beefed up with the atmosphere of the sleazy sailors' bar that gives the book its title. All good fun, and it scarcely matters that the murder rather takes second place, or that Maigret's highly unofficial and unprofessional intervention in the case doesn't seem to upset the local police or the Juge d'Instruction at all. Show Less
LibraryThing member bookczuk
Well, Mrs Maigret finally gets her husband to go away with her, but it's not where she had wanted to go, and he finds himself working unofficially on a murder case.
LibraryThing member BooksForDinner
Favorite so far. Jealousy and obsession, more boats and docks, Mrs. Gemache in a bigger role for the first time; all good stuff.
LibraryThing member charlie68
A good enveloping mystery that really wraps one in its setting. Life on a fishing boat in the North Atlantic.
LibraryThing member kaulsu
A bit better than _The Carter of La Providence_, but I say that merely because I hated _The Carter_ so dreadfully! The actual mystery of it all was explained at the conclusion, using clues that were non-existent to the reader. A cheap trick and I deducted half a start because of it.
Language
Original language
French
Original publication date
1931-08 (original French)
1940 (English: Ludwig)
2014 (English: Coward)
Physical description
165 p.; 18.4 cm
Local notes
Omslag: Ikke angivet
Omslaget viser en ældre herre, der taler med en ældre kvinde
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Maigret, bind 31
Oversat fra fransk "Au Rendez-Vous des Terre Neuvas" af Else Brudenell-Bruce
Tidligere udsendt på dansk under titlen Den tredje nat
Side 80: Kjolen, hun sikkert selv havde gyest af solidt serge, var temmelig krøllet.
Omslaget viser en ældre herre, der taler med en ældre kvinde
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Maigret, bind 31
Oversat fra fransk "Au Rendez-Vous des Terre Neuvas" af Else Brudenell-Bruce
Tidligere udsendt på dansk under titlen Den tredje nat
Side 80: Kjolen, hun sikkert selv havde gyest af solidt serge, var temmelig krøllet.
Similar in this library
Series
Pages
165
DDC/MDS
| 843.912 |