Status
Available
Call number
Library's review
Frankrig, Étretat, ca 1949
En nydelig gammel dame på ca 60 år, Valentine Besson, henvender sig direkte til Maigret, fordi hendes unge tjenestepige, Rose Trochu, er død af arsenikforgiftning hjemme ved hende. Formentlig efter at have drukket en sovedrik, som Valentine selv havde tilberedt.
Dagen forinden var det Valentines fødselsdag, søndag den tredie september og der var mange samlet i hendes hus. Valentine Fouqué var først gift med Henri Poujolle og de fik datteren Arlette, men Poujolle døde af tuberkulose. Så blev hun ekspeditrice i frøknerne Seurets konditori og mødte Ferdinand Bresson. Da de nogle måneder senere blev gift, var hun 30 år og han 55 år. Han var enkemand og havde to sønner på 18 og 16 år. Théo og Charles. Nu er Charles på 46 gift med Émilienne (kaldet Mimi) og har fire børn. Théo er ugift og 48 år gammel og har noget imod hende, men var blevet overtalt til at være med.
Arlette overnattede ved Valentine, men der var også en mand, der overnattede ved Arlette. Og det var ikke hendes mand, tandlægen Julien Sudre, men nok snarere en vinhandler Hervé Peyrot. Overbetjent Castaing er helt klar over at sagen ikke er spor simpel, så han er glad for at Maigret dukker op.
Ferdinand Bresson.var farmaceut og levede nogle cremer, "Juva" præparaterne, som solgte voldsomt godt og gjorde ham til en rig mand. Men hans kone døde og måske passede det ham på alle måder fint at få Valentine som hustru. Hun kunne være fin uden at være alt for fin og hun var enke på samme måde som han var enkemand. I starten gik "Juva" godt og han slog endnu større brød op, men de gik skidt, så tilsidst var alle pengene væk igen. Ferdinand havde sørget for Valentine, så huset og en lille livrente til hende var sikret, da han døde i en alder af 70 år, men børnene fik ikke rigtigt noget. Hun mener ikke at hverken Théo, Charles eller Arlette er noget særligt, men de er heller ikke onde. Hun er både åbenhjertig og lidt mystisk. Hvorfor har hun fx været så hurtig til at få tømt værelset efter Rose?
Maigret bliver opsøgt af Arlette, der fortæller at hun blev forsøgt forført af Ferdinand, mens hun boede hjemme. Selv bagte hun på Théo og kastede sig over ham med forventet resultat, men de har ikke rigtigt haft kontakt siden. I stedet gik hun i seng med alle mulige mænd bagefter og også da hun var blevet gift med Julien. Hun kan ikke lade være, men hun elsker faktisk Julien og vil helst ikke have at han får noget at vide. Hun fortæller også at hun ikke har noget varmt forhold til Valentine, fordi denne aldrig har holdt af nogen. Men hun har heller ikke et skidt forhold til hende. Hun fortæller at Valentine lyttede efter alt og alle for at vide besked. Så hun vidste sikkert også både at Ferdinand havde forsøgt sig og at Arlette var gået i seng med Théo.
Adspurgt af Maigret fortæller Arlette også at hun ikke kan få børn. Det er med sikkerhed, for i over et år gik hun i seng med mange mænd helt uden at bruge beskyttelse. Arlette bliver og overnatter ved Valentine, men de udveksler en hel del sandheder, som de nu plejer. Arlette tager tilbage til Paris, mens Castaing og Maigret spekulerer over hvorfor nogen skulle ønske Valentine død nu, når hun ikke længere har ret mange penge? Théo har mødtes med Rose nogle gange og han har også snakket med Henri Trochu, en af Roses brødre, fornylig.
Gået lidt på klingen fortæller familien Trochu at der blandt Roses efterladte ejendele var en kostbar ring. Théo kender også til den. Maigret gætter hurtigt at Valentine må gemme på sine rigtige smykker og ikke bare har imitationer. Ferdinand sørgede altså for hende i god tid inden firmaet ramlede. Ingen af børnene er gode til at holde på penge, så Valentines undskyldning er at de alligevel bare havde solgt smykkerne og efter et år ville pengene være væk.
Rose var begyndt at udspionere Valentine og hun fandt ud af hvor smykkerne var gemt og huggede en ring. Som passende gengældelse slog Valentine hende så ihjel med gift. Og tilpassede tidspunktet, så huset var fyldt med folk samme dag. Meget snedig gammelkoneforbrydelse, som Maigret kalder det.
Forinden havde Théo og Rose dog snakket sammen, så han havde en klar ide om at smykkerne fandtes. Hun laver en aftale med Théo om at komme forbi ved midnatstid, men han har lugtet lunten og sender Henri i stedet. Valentine skyder ham ned i "selvforsvar", fordi hun tror det er en indbrudstyv.
Maigret har kun foragt til overs for hele banden, men Arlette og Charles er dog i det mindste ikke rodet ind i mord. Og Théo har formentlig heller ikke gjort noget strafbart, så det er kun Valentine, der kan gives videre til en dommer. Dels vil hun sikkert forsvare sig med næb og kløer og dels hugger man jo ikke hovedet af gamle damer. Maigret kunne godt bruge en flaske Calvados. Castaing har undervejs tvivlet en del på at Maigret vidste hvad han foretog sig, men han må ændre sin mening.
Der er en fæl ironi i at Valentine i ren havesyge slog først Rose og så Henri ihjel, for hun kan jo ikke sælge smykkerne eller bruge dem til noget, men hun vil i alt fald ikke dele med sine børn, hverken Arlette eller Théo eller Charles.
En nydelig gammel dame på ca 60 år, Valentine Besson, henvender sig direkte til Maigret, fordi hendes unge tjenestepige, Rose Trochu, er død af arsenikforgiftning hjemme ved hende. Formentlig efter at have drukket en sovedrik, som Valentine selv havde tilberedt.
Show More
Valentine har tidligere været hovedrig, men lever nu at en lille livrente og huset er også båndlagt, så det er nok ikke en arving, der har været ude efter hende. (Valentine fortæller Maigret at hun har en hel lille scrapbog med avisudklip om ham, men det er ikke rigtigt, så hvad mon hun ellers lyver om?)Dagen forinden var det Valentines fødselsdag, søndag den tredie september og der var mange samlet i hendes hus. Valentine Fouqué var først gift med Henri Poujolle og de fik datteren Arlette, men Poujolle døde af tuberkulose. Så blev hun ekspeditrice i frøknerne Seurets konditori og mødte Ferdinand Bresson. Da de nogle måneder senere blev gift, var hun 30 år og han 55 år. Han var enkemand og havde to sønner på 18 og 16 år. Théo og Charles. Nu er Charles på 46 gift med Émilienne (kaldet Mimi) og har fire børn. Théo er ugift og 48 år gammel og har noget imod hende, men var blevet overtalt til at være med.
Arlette overnattede ved Valentine, men der var også en mand, der overnattede ved Arlette. Og det var ikke hendes mand, tandlægen Julien Sudre, men nok snarere en vinhandler Hervé Peyrot. Overbetjent Castaing er helt klar over at sagen ikke er spor simpel, så han er glad for at Maigret dukker op.
Ferdinand Bresson.var farmaceut og levede nogle cremer, "Juva" præparaterne, som solgte voldsomt godt og gjorde ham til en rig mand. Men hans kone døde og måske passede det ham på alle måder fint at få Valentine som hustru. Hun kunne være fin uden at være alt for fin og hun var enke på samme måde som han var enkemand. I starten gik "Juva" godt og han slog endnu større brød op, men de gik skidt, så tilsidst var alle pengene væk igen. Ferdinand havde sørget for Valentine, så huset og en lille livrente til hende var sikret, da han døde i en alder af 70 år, men børnene fik ikke rigtigt noget. Hun mener ikke at hverken Théo, Charles eller Arlette er noget særligt, men de er heller ikke onde. Hun er både åbenhjertig og lidt mystisk. Hvorfor har hun fx været så hurtig til at få tømt værelset efter Rose?
Maigret bliver opsøgt af Arlette, der fortæller at hun blev forsøgt forført af Ferdinand, mens hun boede hjemme. Selv bagte hun på Théo og kastede sig over ham med forventet resultat, men de har ikke rigtigt haft kontakt siden. I stedet gik hun i seng med alle mulige mænd bagefter og også da hun var blevet gift med Julien. Hun kan ikke lade være, men hun elsker faktisk Julien og vil helst ikke have at han får noget at vide. Hun fortæller også at hun ikke har noget varmt forhold til Valentine, fordi denne aldrig har holdt af nogen. Men hun har heller ikke et skidt forhold til hende. Hun fortæller at Valentine lyttede efter alt og alle for at vide besked. Så hun vidste sikkert også både at Ferdinand havde forsøgt sig og at Arlette var gået i seng med Théo.
Adspurgt af Maigret fortæller Arlette også at hun ikke kan få børn. Det er med sikkerhed, for i over et år gik hun i seng med mange mænd helt uden at bruge beskyttelse. Arlette bliver og overnatter ved Valentine, men de udveksler en hel del sandheder, som de nu plejer. Arlette tager tilbage til Paris, mens Castaing og Maigret spekulerer over hvorfor nogen skulle ønske Valentine død nu, når hun ikke længere har ret mange penge? Théo har mødtes med Rose nogle gange og han har også snakket med Henri Trochu, en af Roses brødre, fornylig.
Gået lidt på klingen fortæller familien Trochu at der blandt Roses efterladte ejendele var en kostbar ring. Théo kender også til den. Maigret gætter hurtigt at Valentine må gemme på sine rigtige smykker og ikke bare har imitationer. Ferdinand sørgede altså for hende i god tid inden firmaet ramlede. Ingen af børnene er gode til at holde på penge, så Valentines undskyldning er at de alligevel bare havde solgt smykkerne og efter et år ville pengene være væk.
Rose var begyndt at udspionere Valentine og hun fandt ud af hvor smykkerne var gemt og huggede en ring. Som passende gengældelse slog Valentine hende så ihjel med gift. Og tilpassede tidspunktet, så huset var fyldt med folk samme dag. Meget snedig gammelkoneforbrydelse, som Maigret kalder det.
Forinden havde Théo og Rose dog snakket sammen, så han havde en klar ide om at smykkerne fandtes. Hun laver en aftale med Théo om at komme forbi ved midnatstid, men han har lugtet lunten og sender Henri i stedet. Valentine skyder ham ned i "selvforsvar", fordi hun tror det er en indbrudstyv.
Maigret har kun foragt til overs for hele banden, men Arlette og Charles er dog i det mindste ikke rodet ind i mord. Og Théo har formentlig heller ikke gjort noget strafbart, så det er kun Valentine, der kan gives videre til en dommer. Dels vil hun sikkert forsvare sig med næb og kløer og dels hugger man jo ikke hovedet af gamle damer. Maigret kunne godt bruge en flaske Calvados. Castaing har undervejs tvivlet en del på at Maigret vidste hvad han foretog sig, men han må ændre sin mening.
Der er en fæl ironi i at Valentine i ren havesyge slog først Rose og så Henri ihjel, for hun kan jo ikke sælge smykkerne eller bruge dem til noget, men hun vil i alt fald ikke dele med sine børn, hverken Arlette eller Théo eller Charles.
Show Less
Genres
Publication
Carit Andersen, 1970.
Description
Maigret uncovers some troubling family politics in this new translation, book thirty-three of the new Penguin Maigret series. 'He had realized that it was her eyes as much as her vivacity that made her look so young. They were of a blue that was paler than the September sky over the sea and still had an expression of surprise, of wonderment' When a charming elderly widow appeals to him for help, Inspector Maigret travels to a seaside village in Normandy - uncovering a lost fortune and some poisonous family politics.
User reviews
LibraryThing member Northern_Light
n this story Maigret is visited by an old woman who asks him to investigate the sudden death of her maid. He travels to the little village and finds things are not what they seem.
The writing and indeed the translation is done so well that I can picture every scene as if I were there.
This book is on
Although the first Maigret story I've read it won't be the last
The writing and indeed the translation is done so well that I can picture every scene as if I were there.
This book is on
Show More
the surface a simple story but actually each word and expression is there to move the story on to a conclusion which took me by surprise.Although the first Maigret story I've read it won't be the last
Show Less
Subjects
Language
Original language
French
Original publication date
1950-02
Physical description
158 p.; 18.3 cm
Local notes
Omslag: Ikke angivet
Omslaget viser en foroverbøjet mand med baskerhue og med en køjesæk på skulderen
Det skal sikkert forestille Henri Trochu på forsiden.
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra fransk "Maigret et la vieille dame" af Poul Kallmoes
Tidligere udsendt på dansk under titlen Juvelmordet (hvilket afslører en god del af plottet)
Maigret, bind 36
Side 13: hans lille sorte "Simca"
Side 18: en stor Panhard (også et bilmærke)
Side 27: Der er mennesker, som kan være lykkelige uden andres bistand.
Side 28: Hvis du tror, det er morsomt at have en mor, der sælger kager til mine veninder.
Side 154: Og så sendte De ham ud som blænker.
Omslaget viser en foroverbøjet mand med baskerhue og med en køjesæk på skulderen
Det skal sikkert forestille Henri Trochu på forsiden.
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra fransk "Maigret et la vieille dame" af Poul Kallmoes
Tidligere udsendt på dansk under titlen Juvelmordet (hvilket afslører en god del af plottet)
Maigret, bind 36
Side 13: hans lille sorte "Simca"
Side 18: en stor Panhard (også et bilmærke)
Side 27: Der er mennesker, som kan være lykkelige uden andres bistand.
Side 28: Hvis du tror, det er morsomt at have en mor, der sælger kager til mine veninder.
Side 154: Og så sendte De ham ud som blænker.
Similar in this library
Series
Pages
158
DDC/MDS
| 843.912 |