Status
Available
Call number
Library's review
Frankrig, Paris, november, ca 1953
Kriminalkommissær Jules Maigret tilkaldes til en Louise Filon (også kaldet Lulu), der er fundet skudt i sin lejlighed. Det er kommissær Dupeu fra kvarteret Les Ternes, der slår alarm. Han er ellers mest kendt for at både han og konen skeler. Onde tunger siger
Maigret tager til Avenue Carnot og tilkalder Moers og hans kriminalteknikere. Hushjælpen/rengøringskonen Désirée Brault kender han fra for lang tid siden. Hun har været prostitueret i sin tid, men nu er hun over halvtreds og ser ikke ung ud længere. Det var hende, der fandt liget og tilkaldte politiet. Louise er skudt i hovedet bagfra på kort afstand og der er ingen revolver i huset, så det er ikke selvmord. Hun var prostitueret indtil for 2 år siden, hvor hun blev alvorligt syg og blev opereret i hjernen af professor Gouin. Hun får jævnligt besøg af den 29-årige musiker Pierre Eyraud, der spiller saxofon i et musetteorkester. Men der er også en anden mand involveret og hvem mon betaler huslejen i det mondæne kvarter i Avenue Carnot. Portnerkonen, fru Brault, har aldrig set nogen, så det bedste gæt er at det er en, der bor i huset. På etagen over Louise bor professor Gouin og hans kone Germaine. Gouin er et geni og arbejder oveni sindsygt hårdt. Han har stort set ingen venner eller fritid, men hans eneste afslapning er sex med alt hunkøn i nærheden, sygeplejerske, sekretærer og andre, der kommer forbi. Han har også en assistent, lægen Lucile Decaux på 36 år, som han også har sex med ind imellem. Hun er mere sammen med ham end konen er.
Konen er tyve år yngre end Gouin. De har været gift i 22 år og hun er helt indforstået med hvordan han er indrettet. Det er hende, der har foreslået at installere Louise i lejligheden nedenunder og hun fortæller villigt om arrangementet. Lidt mindre villigt fortæller hun at hun og manden har hvert sit soveværelse og at han ikke har været på besøg i hendes de seneste år.
Etienne Gouin taler kort med Janvier, fordi Janvier overnatter i Louises lejlighed, men Maigret venter med at afhøre ham. Fru Gouin fortæller at han på et tidspunkt fik et hjerteanfald i lejligheden og at Louise ringede til hende. Fru Gouin er uddannet sygeplejerske og kom med hans medicin, så udover det akavede i situationen var der ingen kurrer på tråden mellem hende og Louise.
Pierre har været usynlig siden mordet, men det er fordi han er bange for at blive fængslet og dømt, selv om han er uskyldig. En ven, Louis, udvirker et slags frit lejde fra Maigret og de mødes. For første gang i et par dage kan Pierre slappe af og han bryder helt sammen i gråd. Maigret tror på hans uskyld.
Pierre fortæller at Louise fortalte ham at hun var gravid i sjette uge og endnu ikke have bestemt sig for, hvilke konsekvenser det skulle have. Maigret forstår også at hun tvivlede noget på Pierres evner som forsørger og ikke så frem til at sulte ihjel, hvis hun brød forbindelsen til Gouin og flyttede fra lejligheden. I det hele taget virker Pierre ikke så voksen. Han tænker bare på at få Louise væk fra Gouin og så kan de jo flytte til Canada eller Australien. Louise tænkte mere på hvor pengene skulle komme fra. Tidligere i deres forhold trak hun på gaden for at skaffe penge til både sig selv og ham.
Maigret tænker, så det knager mens han drikker Marc-brændevin. Gouin ringer til ham og foreslår ham at det er mere passende at starte med ham end med hans assistenter og familie. Maigret og Lucas tager hen til ham. Han fortæller at fru Brault har ringet og forsøgt at afpresse ham. Hun fandt en revolver på bordet i lejligheden, da Lulu var død. Og skjulte den i en gulvvase udenfor lejligheden. Revolveren er ganske rigtigt Gouins. Han købte den i Liége for en otte-ni år siden og den har siden boet i en skuffe i hans skrivebord. Lucas henter både revolver og fru Brault med på stationen. Maigret og Gouin taler videre og Gouin fortæller at han var helt ligeglad med at Louise var blevet gravid og lige så ligeglad med om han selv var faderen. Det chokerer Maigret, der de sidste tredive år har længtes efter at blive far.
Maigret har regnet ud at det er Germaine, der har skudt Lulu og hun gjorde det, mens hendes søster Antoinette var på besøg. Germaine tilstår og slutter af med bemærkningen "Nu kan han få sig et nyt harem!"
Det sker dog ikke. Men Lucile Decaux flytter ind nogle måneder senere og bliver ved med at være sekretær og assistent, men ikke hustru.
Nydelig Maigret-historie med små afstikkere til at beskrive Dupeu og de andre personer. Her er også lidt om Marc brændevin (dvs en fransk udgave af den italienske grappa, dvs noget, der er brygget på druekvaset og dermed stærkere i smagen end cognac). Og professor Gouin er nok den mest kyniske person, Maigret har fundet på. Maigret og Gouin er enige om deres syn på mennesker, men Gouin ser dem fra oven, mens Maigret er på samme niveau.
Kriminalkommissær Jules Maigret tilkaldes til en Louise Filon (også kaldet Lulu), der er fundet skudt i sin lejlighed. Det er kommissær Dupeu fra kvarteret Les Ternes, der slår alarm. Han er ellers mest kendt for at både han og konen skeler. Onde tunger siger
Show More
at de tre børn også skeler. Og desuden er han altid forkølet.Maigret tager til Avenue Carnot og tilkalder Moers og hans kriminalteknikere. Hushjælpen/rengøringskonen Désirée Brault kender han fra for lang tid siden. Hun har været prostitueret i sin tid, men nu er hun over halvtreds og ser ikke ung ud længere. Det var hende, der fandt liget og tilkaldte politiet. Louise er skudt i hovedet bagfra på kort afstand og der er ingen revolver i huset, så det er ikke selvmord. Hun var prostitueret indtil for 2 år siden, hvor hun blev alvorligt syg og blev opereret i hjernen af professor Gouin. Hun får jævnligt besøg af den 29-årige musiker Pierre Eyraud, der spiller saxofon i et musetteorkester. Men der er også en anden mand involveret og hvem mon betaler huslejen i det mondæne kvarter i Avenue Carnot. Portnerkonen, fru Brault, har aldrig set nogen, så det bedste gæt er at det er en, der bor i huset. På etagen over Louise bor professor Gouin og hans kone Germaine. Gouin er et geni og arbejder oveni sindsygt hårdt. Han har stort set ingen venner eller fritid, men hans eneste afslapning er sex med alt hunkøn i nærheden, sygeplejerske, sekretærer og andre, der kommer forbi. Han har også en assistent, lægen Lucile Decaux på 36 år, som han også har sex med ind imellem. Hun er mere sammen med ham end konen er.
Konen er tyve år yngre end Gouin. De har været gift i 22 år og hun er helt indforstået med hvordan han er indrettet. Det er hende, der har foreslået at installere Louise i lejligheden nedenunder og hun fortæller villigt om arrangementet. Lidt mindre villigt fortæller hun at hun og manden har hvert sit soveværelse og at han ikke har været på besøg i hendes de seneste år.
Etienne Gouin taler kort med Janvier, fordi Janvier overnatter i Louises lejlighed, men Maigret venter med at afhøre ham. Fru Gouin fortæller at han på et tidspunkt fik et hjerteanfald i lejligheden og at Louise ringede til hende. Fru Gouin er uddannet sygeplejerske og kom med hans medicin, så udover det akavede i situationen var der ingen kurrer på tråden mellem hende og Louise.
Pierre har været usynlig siden mordet, men det er fordi han er bange for at blive fængslet og dømt, selv om han er uskyldig. En ven, Louis, udvirker et slags frit lejde fra Maigret og de mødes. For første gang i et par dage kan Pierre slappe af og han bryder helt sammen i gråd. Maigret tror på hans uskyld.
Pierre fortæller at Louise fortalte ham at hun var gravid i sjette uge og endnu ikke have bestemt sig for, hvilke konsekvenser det skulle have. Maigret forstår også at hun tvivlede noget på Pierres evner som forsørger og ikke så frem til at sulte ihjel, hvis hun brød forbindelsen til Gouin og flyttede fra lejligheden. I det hele taget virker Pierre ikke så voksen. Han tænker bare på at få Louise væk fra Gouin og så kan de jo flytte til Canada eller Australien. Louise tænkte mere på hvor pengene skulle komme fra. Tidligere i deres forhold trak hun på gaden for at skaffe penge til både sig selv og ham.
Maigret tænker, så det knager mens han drikker Marc-brændevin. Gouin ringer til ham og foreslår ham at det er mere passende at starte med ham end med hans assistenter og familie. Maigret og Lucas tager hen til ham. Han fortæller at fru Brault har ringet og forsøgt at afpresse ham. Hun fandt en revolver på bordet i lejligheden, da Lulu var død. Og skjulte den i en gulvvase udenfor lejligheden. Revolveren er ganske rigtigt Gouins. Han købte den i Liége for en otte-ni år siden og den har siden boet i en skuffe i hans skrivebord. Lucas henter både revolver og fru Brault med på stationen. Maigret og Gouin taler videre og Gouin fortæller at han var helt ligeglad med at Louise var blevet gravid og lige så ligeglad med om han selv var faderen. Det chokerer Maigret, der de sidste tredive år har længtes efter at blive far.
Maigret har regnet ud at det er Germaine, der har skudt Lulu og hun gjorde det, mens hendes søster Antoinette var på besøg. Germaine tilstår og slutter af med bemærkningen "Nu kan han få sig et nyt harem!"
Det sker dog ikke. Men Lucile Decaux flytter ind nogle måneder senere og bliver ved med at være sekretær og assistent, men ikke hustru.
Nydelig Maigret-historie med små afstikkere til at beskrive Dupeu og de andre personer. Her er også lidt om Marc brændevin (dvs en fransk udgave af den italienske grappa, dvs noget, der er brygget på druekvaset og dermed stærkere i smagen end cognac). Og professor Gouin er nok den mest kyniske person, Maigret har fundet på. Maigret og Gouin er enige om deres syn på mennesker, men Gouin ser dem fra oven, mens Maigret er på samme niveau.
Show Less
Genres
Publication
Kbh : Forum, 1972.
Description
"A young woman named Lulu, who has a history of brushes with the law and once lived on the streets of the 18th arrondissement, is found murdered in Paris. Maigret is called to the scene and soon learns that her boyfriend, a musician, has gone into hiding upon reading the news of her death. And when the Inspector learns that the young victim was pregnant, he begins to suspect the case might be more sinister than he imagined." --
Language
Original language
French
Physical description
159 p.; 18.3 cm
ISBN
8755300790 / 9788755300798
Local notes
Omslag: Ikke angivet
Omslaget viser titel, forfatter og et billede af en revolver med en patron løst ved siden af
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra fransk "Maigret se trompe" af Karen Nyrop Christensen
Maigret, bind 52
Side 10: I de sidste femten år har han ikke arbejdet en eneste dag, han har ikke så meget som slået et søm i væggen.
Side 10: Jeg behøvede ikke at røre ved hende for at vide, at hun var død. Har De måske nogensinde set nogen spadsere levende omkring med det halve ansigt skudt væk?
Side 52: Det er værd at lægge mærke til, at han ikke har sat den mindste smule af sin livskraft til, dette ord taget i alle dets betydninger. Jeg tror, de fleste mænd, når de når en vis alder, er forskrækkede ved tanken om, at deres virilitet skulle svækkes.
Side 121: Om skikkelsens omfang kunne man vanskeligt dømme på grund af den løst hængende frakke, der så ud til at være alt for vid til ham og var meget længere, end moden krævede det i år. Han interesserede sig sikkert ikke meget for sit ydre, hatten sad også på hovedet af ham, som den bedst kunne.
Side 128: Det kan jeg ikke forklare Dem. Det må De selv prøve på at forstå.
Side 129: Det er rigtigt nok, at han har været bange de sidste år, lige siden han opdagede, at hans hjerte ikke er helt godt. Dengang konsulterede han flere af sine kolleger. De ved det måske ikke, men de fleste læger er mere bange for sygdom end deres patienter.
Side 140: Kvinder har en bestandig trang til at overbevise både sig selv og andre om, hvor betydningsfulde de er.
Side 140: Der var ingen varme i hans stemme. Han konstaterede kendsgerninger og gengav dem uden at tillægge dem nogen følelsesmæssig værdi.
Side 141: Det er sjældent at træffe mennesker, som ikke optræder og spiller en rolle, selv når de er ganske alene. De allerfleste føler trang til at være tilskuere til deres eget liv.
Side 146: Sandheden er langt simplere. Hun havde ingen lyst til igen at lære fattigdommen at kende. Det må De jo vide. Mennesker, der virkelig har sultet, som har været fattige i dette ords allermest dystre betydning, men som på en eller anden måde er sluppet ud af det, vil gøre hvad som helst for ikke at vende tilbage til det liv igen.
Side 146: Hun måtte jo have et følelsesmæssigt indhold i sit liv. Hun måtte også skabe sig problemer. Jeg sagde lige før, at kvinder føler trang til at mærke, at de er betydningsfulde, og det er sikkert af den grund, de gør sig deres tilværelse så kompliceret som muligt, grubler over dens problemer og bestandigt tror sig stillet over for et valg.
Side 149: Mennesket er alene, hvad det end mener. Det gælder blot een gang for alle at erkende det og indrette sig efter det.
Side 150: Der er mennesker, som ikke har nogen alvorlig interesse i livet, og som forestiller sig, at et barn ville give deres tilværelse mening; de ville synes, de så var til nogen nytte, og ville være glade for at vide, at de efterlod noget, når de døde.
Side 150: Jeg svarer Dem ærligt, fordi jeg tror, De er i stand til at forstå mig.
Side 153: Jeg kender ingen, som ikke i et givet øjeblik har ønske et andet menneskes død. Der er blot ikke så mange mennesker, der er i stand til at bringe en sådan tanke til udførelse.
Omslaget viser titel, forfatter og et billede af en revolver med en patron løst ved siden af
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra fransk "Maigret se trompe" af Karen Nyrop Christensen
Maigret, bind 52
Side 10: I de sidste femten år har han ikke arbejdet en eneste dag, han har ikke så meget som slået et søm i væggen.
Side 10: Jeg behøvede ikke at røre ved hende for at vide, at hun var død. Har De måske nogensinde set nogen spadsere levende omkring med det halve ansigt skudt væk?
Side 52: Det er værd at lægge mærke til, at han ikke har sat den mindste smule af sin livskraft til, dette ord taget i alle dets betydninger. Jeg tror, de fleste mænd, når de når en vis alder, er forskrækkede ved tanken om, at deres virilitet skulle svækkes.
Side 121: Om skikkelsens omfang kunne man vanskeligt dømme på grund af den løst hængende frakke, der så ud til at være alt for vid til ham og var meget længere, end moden krævede det i år. Han interesserede sig sikkert ikke meget for sit ydre, hatten sad også på hovedet af ham, som den bedst kunne.
Side 128: Det kan jeg ikke forklare Dem. Det må De selv prøve på at forstå.
Side 129: Det er rigtigt nok, at han har været bange de sidste år, lige siden han opdagede, at hans hjerte ikke er helt godt. Dengang konsulterede han flere af sine kolleger. De ved det måske ikke, men de fleste læger er mere bange for sygdom end deres patienter.
Side 140: Kvinder har en bestandig trang til at overbevise både sig selv og andre om, hvor betydningsfulde de er.
Side 140: Der var ingen varme i hans stemme. Han konstaterede kendsgerninger og gengav dem uden at tillægge dem nogen følelsesmæssig værdi.
Side 141: Det er sjældent at træffe mennesker, som ikke optræder og spiller en rolle, selv når de er ganske alene. De allerfleste føler trang til at være tilskuere til deres eget liv.
Side 146: Sandheden er langt simplere. Hun havde ingen lyst til igen at lære fattigdommen at kende. Det må De jo vide. Mennesker, der virkelig har sultet, som har været fattige i dette ords allermest dystre betydning, men som på en eller anden måde er sluppet ud af det, vil gøre hvad som helst for ikke at vende tilbage til det liv igen.
Side 146: Hun måtte jo have et følelsesmæssigt indhold i sit liv. Hun måtte også skabe sig problemer. Jeg sagde lige før, at kvinder føler trang til at mærke, at de er betydningsfulde, og det er sikkert af den grund, de gør sig deres tilværelse så kompliceret som muligt, grubler over dens problemer og bestandigt tror sig stillet over for et valg.
Side 149: Mennesket er alene, hvad det end mener. Det gælder blot een gang for alle at erkende det og indrette sig efter det.
Side 150: Der er mennesker, som ikke har nogen alvorlig interesse i livet, og som forestiller sig, at et barn ville give deres tilværelse mening; de ville synes, de så var til nogen nytte, og ville være glade for at vide, at de efterlod noget, når de døde.
Side 150: Jeg svarer Dem ærligt, fordi jeg tror, De er i stand til at forstå mig.
Side 153: Jeg kender ingen, som ikke i et givet øjeblik har ønske et andet menneskes død. Der er blot ikke så mange mennesker, der er i stand til at bringe en sådan tanke til udførelse.
Similar in this library
Series
Pages
159
DDC/MDS
| 843.912 |