Status
Available
Call number
Library's review
Frankrig, Paris, ca 1950
Indeholder kapitlerne "1. Hvor betjent Lognon finder et lig og beklager sig over, at det bliver snuppet fra ham", "2. Hvor betjent Sur møder en gammel bekendt, og Lapointe får overdraget en ejendommelig opgave", "3. Den unge tjenestepige, der ikke kan telefonere, og den
Maigret er tilfældigt på stationen, da der bliver meldt om at liget af en ung kvinde er fundet på en plads i byen. Lognon, der er i kronisk dårligt humør og derfor kaldes kriminabetjent Sur af kollegaerne, er småfornærmet, for det er i hans distrikt. Kvinden har ingen taske med og er let påklædt i en tynd kjole, så første gæt er at hun er 'dansepige' på en cafe, men det harmonerer dårligt med at obduktionen viser at hun stadig var jomfru, da hun døde. Dødsårsagen er kraniebrud og hun ser ud til at være blevet slået med en knytnæve i ansigtet først og derefter slået med noget tungt i baghovedet. Maigret får hendes billede i avisen og det viser sig at hun hed Louise Laboine og havde lejet et værelse hos en enkefrue Crêmieux. Hun havde ikke ret mange penge og var lige blevet sagt op fordi hun skyldte husleje. Fru Crêmieux lejede ud fordi hun havde brug for pengene, men også fordi hun gerne ville have selskab og Louise var en skuffelse i den retning, fordi hun slet ikke ville snakke om sig selv. Crêmieux snagede til gengæld i hendes ting, men også det var uden det store udbytte, så Lognon bliver sendt på benarbejde i kvarteret omkring Place Vintimille, hvor hun blev fundet død. Efterhånden tegner der sig et billede. Louises mor er spillefugl, ikke helt godt med og ikke god til at opdrage sin datter, som hun fik som fyrreårig. Faderen var en professionel fupmager og smuttede kort efter fødslen og har ikke vist sig siden, men han har dog sendt penge fra tid til anden. Louise tog altså til Paris for at prøve lykken, men uden ret mange penge på lommen. I toget mødte hun en anden pige, Jeanine Armenieu i samme ærinde, men hvor denne havde succes og blev gift med en rig mand Santoni, gik det Louise skidt. Sporene fører først Lognon og så Maigret til en bar, Pickwick's Bar, hvor bartenderen var en af de sidste, der så Louise i live og hvor der lå et brev til hende fra en lille tynd mand, der lignede en der havde siddet i fængsel i længere tid. Efter besøget i baren forsvandt Lognon i længere tid og da han ikke havde meldt tilbage til Maigret undervejs, har Maigret været bekymret og irriteret.
Janvier og Maigret udspørger ejeren af baren, Albert, der er vant til politi og kun svarer det mest nødvendige. De finder ud af at Lognon har været der og er taget til Bruxelles med tog for at forfølge et spor, De ringer til det hotel, de regner med at han vil opsøge og Maigret giver uden videre ordre til at han skal vende hjem til Paris. Maigret tænker over sagerne og tager Albert med tilbage til Quai des Orfèvres, dvs kriminalpolitiets hovedkvarter.
Her fortæller Maigret at han slet ikke tror på Alberts historie og at han vil have sandheden om det så tager fire eller tredive timer. Albert har været i forhør ved Maigret før, så han fortæller nu at Louise havde fået en kuvert via Jimmy, som har siddet i fængsel sammen med hendes far. I kuverten er der anvisninger på hvordan Louise kan få udbetalt 100.000 dollars, som faderen har gemt fra det kup, der sendte ham bag tremmer. Han ved at han er dødssyg, så derfor vil han give hende pengene. Desværre har Albert og hans venner fået færten af pengene, så de vil tage Louises id-papirer, så de kan sende en anden til USA for at hente pengene. Louise havde lånt både kjole og taske hos en kostumeudlejer og tasken havde desværre en solid kæde. Så 'Den tatoverede' fik problemer med hvad der skulle have været et ukompliceret tasketyveri og endte med at slå hende ned med en knippel. Og det døde hun desværre af. Albert ryger i fængsel og FBI får pengene, som kan ryge retur til det bedragne firma eller deres forsikringsselskab.
Glimrende kriminalroman. Lognon og Louise bliver sidestillet lidt, fordi ingen af dem helt har forstået reglerne i det samfund, de skal fungere i.
Indeholder kapitlerne "1. Hvor betjent Lognon finder et lig og beklager sig over, at det bliver snuppet fra ham", "2. Hvor betjent Sur møder en gammel bekendt, og Lapointe får overdraget en ejendommelig opgave", "3. Den unge tjenestepige, der ikke kan telefonere, og den
Show More
gamle dame i Rue de Clichy", "4. Hvor der er tale om en ung pige på en bænk og en brud på en natrestaurant", "5. Om en dame, der tjener til livets ophold ved spil, om en gammeljomfru, der absolut vil ud med alt, og om en ung pige der gemmer sig under en seng", "6. Hvor der tales om en mærkelig far og om Maigrets skrupler", "7. Om en politimand, der lader stå til, og om en ung pige, der går sin skæbne i møde", "8. Hvor alt foregår mellem folk, som ved, hvordan man taler, og hvor betjent Sur endnu en gang dukker op", "9. Hvor det ses, at en trappe kan spille en vigtig rolle og hvor en taske spiller en endnu vigtigere".Maigret er tilfældigt på stationen, da der bliver meldt om at liget af en ung kvinde er fundet på en plads i byen. Lognon, der er i kronisk dårligt humør og derfor kaldes kriminabetjent Sur af kollegaerne, er småfornærmet, for det er i hans distrikt. Kvinden har ingen taske med og er let påklædt i en tynd kjole, så første gæt er at hun er 'dansepige' på en cafe, men det harmonerer dårligt med at obduktionen viser at hun stadig var jomfru, da hun døde. Dødsårsagen er kraniebrud og hun ser ud til at være blevet slået med en knytnæve i ansigtet først og derefter slået med noget tungt i baghovedet. Maigret får hendes billede i avisen og det viser sig at hun hed Louise Laboine og havde lejet et værelse hos en enkefrue Crêmieux. Hun havde ikke ret mange penge og var lige blevet sagt op fordi hun skyldte husleje. Fru Crêmieux lejede ud fordi hun havde brug for pengene, men også fordi hun gerne ville have selskab og Louise var en skuffelse i den retning, fordi hun slet ikke ville snakke om sig selv. Crêmieux snagede til gengæld i hendes ting, men også det var uden det store udbytte, så Lognon bliver sendt på benarbejde i kvarteret omkring Place Vintimille, hvor hun blev fundet død. Efterhånden tegner der sig et billede. Louises mor er spillefugl, ikke helt godt med og ikke god til at opdrage sin datter, som hun fik som fyrreårig. Faderen var en professionel fupmager og smuttede kort efter fødslen og har ikke vist sig siden, men han har dog sendt penge fra tid til anden. Louise tog altså til Paris for at prøve lykken, men uden ret mange penge på lommen. I toget mødte hun en anden pige, Jeanine Armenieu i samme ærinde, men hvor denne havde succes og blev gift med en rig mand Santoni, gik det Louise skidt. Sporene fører først Lognon og så Maigret til en bar, Pickwick's Bar, hvor bartenderen var en af de sidste, der så Louise i live og hvor der lå et brev til hende fra en lille tynd mand, der lignede en der havde siddet i fængsel i længere tid. Efter besøget i baren forsvandt Lognon i længere tid og da han ikke havde meldt tilbage til Maigret undervejs, har Maigret været bekymret og irriteret.
Janvier og Maigret udspørger ejeren af baren, Albert, der er vant til politi og kun svarer det mest nødvendige. De finder ud af at Lognon har været der og er taget til Bruxelles med tog for at forfølge et spor, De ringer til det hotel, de regner med at han vil opsøge og Maigret giver uden videre ordre til at han skal vende hjem til Paris. Maigret tænker over sagerne og tager Albert med tilbage til Quai des Orfèvres, dvs kriminalpolitiets hovedkvarter.
Her fortæller Maigret at han slet ikke tror på Alberts historie og at han vil have sandheden om det så tager fire eller tredive timer. Albert har været i forhør ved Maigret før, så han fortæller nu at Louise havde fået en kuvert via Jimmy, som har siddet i fængsel sammen med hendes far. I kuverten er der anvisninger på hvordan Louise kan få udbetalt 100.000 dollars, som faderen har gemt fra det kup, der sendte ham bag tremmer. Han ved at han er dødssyg, så derfor vil han give hende pengene. Desværre har Albert og hans venner fået færten af pengene, så de vil tage Louises id-papirer, så de kan sende en anden til USA for at hente pengene. Louise havde lånt både kjole og taske hos en kostumeudlejer og tasken havde desværre en solid kæde. Så 'Den tatoverede' fik problemer med hvad der skulle have været et ukompliceret tasketyveri og endte med at slå hende ned med en knippel. Og det døde hun desværre af. Albert ryger i fængsel og FBI får pengene, som kan ryge retur til det bedragne firma eller deres forsikringsselskab.
Glimrende kriminalroman. Lognon og Louise bliver sidestillet lidt, fordi ingen af dem helt har forstået reglerne i det samfund, de skal fungere i.
Show Less
Genres
Publication
Kbh. : Carit Andersen, 1967. Årstallet er ikke angivet, så det er lidt et gæt
Description
'His artistry is supreme' John Banville Maigret wouldn't have admitted that what intrigued him most was the victim's face. All he had seen of it so far was one profile. Was it the bruises that gave her that sullen air? She looked like a bad-tempered little girl. Her combed-back brown hair was very smooth but naturally wavy. The rain had diluted her make-up a little and, instead of making her older or uglier, it made her younger and more appealing. Maigret and his fellow inspector Lognon find themselves trying to out-manoeuver each other when they investigate the case of a mysterious young woman whose new life in Paris is tragically cut short. 'One of the greatest writers of the twentieth century . . . Simenon was unequalled at making us look inside, though the ability was masked by his brilliance at absorbing us obsessively in his stories' Guardian… (more)
Language
Original language
French
Original publication date
1954-06
Physical description
158 p.; 18.5 cm
Local notes
Omslag: Ikke angivet
Omslaget viser Maigret der står og peger demonstrativt på en mand, der sidder ned
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra fransk "Maigret et la jeune morte" af Karen Nyrop Christensen
Maigret, bind 6
Side 13: en engelsk skruenøgle (som er en anden konstruktion end en svensknøgle og vistnok lidt mere udbredt i England og Frankrig end svensknøgler).
Side 15: en elektrisk reflektor
Side 17: en ildbuk af messing
Side 19: En af doktor Pauls specialiteter var at bestemme folks profession efter mere eller mindre fremtrædende deformiteter af deres hænder, og det havde i mange tilfælde gjort det muligt at identificere ukendte personer.
Side 139: På begge sider undgik man overflødige ord. Samtalen foregik på en vis måde mellem fagfolk, og de ord, der blev sagt, havde deres fulde vægt, ingen kunne tage fejl af deres betydning.
Omslaget viser Maigret der står og peger demonstrativt på en mand, der sidder ned
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra fransk "Maigret et la jeune morte" af Karen Nyrop Christensen
Maigret, bind 6
Side 13: en engelsk skruenøgle (som er en anden konstruktion end en svensknøgle og vistnok lidt mere udbredt i England og Frankrig end svensknøgler).
Side 15: en elektrisk reflektor
Side 17: en ildbuk af messing
Side 19: En af doktor Pauls specialiteter var at bestemme folks profession efter mere eller mindre fremtrædende deformiteter af deres hænder, og det havde i mange tilfælde gjort det muligt at identificere ukendte personer.
Side 139: På begge sider undgik man overflødige ord. Samtalen foregik på en vis måde mellem fagfolk, og de ord, der blev sagt, havde deres fulde vægt, ingen kunne tage fejl af deres betydning.
Similar in this library
Series
Pages
158
DDC/MDS
| 843.912 |