Status
Available
Call number
Library's review
Frankrig, Paris, ca 1970
En nydelig gammel dame på 86 år, fru Antoine de Caramé, forsøger at få politikommisær Maigret i tale, men han sætter den unge Lapointe til at snakke med hende. Hun klager over at nogen flytter en smule på hendes ting i hjemmet, når hun er ude. Lapointe synes godt om
Hun er enke to gange, først efter en hr de Caramé som havde en stor stilling på Hôtel de Ville og så efter en halv snes års enkestand giftede hun sig med hr Antoine, der var lidt af en opfinder og havde et lille værksted i lejligheden.
Hun havde ikke nogen stor formue eller meget værdifulde ting i lejligheden, så det er længe en gåde, hvorfor nogen skulle slå hende ihjel. Hun har en niece, Angèle Louette, der har en voksen søn Emile Louette og en snydeagtig elsker, Marcel Montrond, som er kendt af poliet under navnet Lange Marcel, men uden noget stort synderegister. Marcel er 37 år og hun er tæt på 55 år, så hun spæder lidt penge i ham fra tid til anden.
Politiet finkæmmer lejligheden uden at finde andet mistænkeligt end en fedtplet fra en revolver, der til gengæld ikke er at finde. Emile fortæller at han har set revolveren, men i øvrigt ikke ved noget om den, Marcel bliver verfet ud af Angèle og tager til Toulon. Maigret får ransaget Angèles lejlighed uden at finde ret meget. Han kontakter kommisær Marella i Toulon og får ham til at holde øje med Marcel. Marella og Maigret kender hinanden fra gamle dage på Quai des Orfèvres. Maigret har gættet at det drejer sig om revolveren og Marella opsnuser at Marcel har kontaktet en lokal bartender Bob, som har sat ham i forbindelse med Pepito Giovanni, der på papiret er en succesrig biografejer, men i det skjulte er bagmand for mere skumle ting.
Maigret og Marella opsøger Giovanni og lader ham forstå at de kender til Marcels ærinde hos ham aftenen før. Kort efter ser de en af Giovannis både sejle ud på havet og kort efter komme tilbage, så revolveren er formentlig væk og borte. Maigret advarer Marcel om at han bør tage med tilbage til Paris og blive arresteret, men det vil Marcel ikke. I stedet bliver han næste dag fisket op af havnen som lig. Maigret tilsiger Angèle at møde på hans kontor og tage en taske med, hvis hun nu ikke skulle komme hjem igen lige med det samme. Han fortæller hende at revolveren (som var med indbygget lyddæmper og en opfindelse hr Antoine havde gjort) ligger på havets bund og at Marcel er død.
Hun bryder sammen og fortæller at hun elskede Marcel og havde fortalt ham om arvetanten for at holde på ham, men at hun ikke havde noget med fru Caramé's død at gøre. Maigret drøfter sagen med undersøgelsesdommeren og de ender med at lade Angèle gå fri, fordi de ikke rigtigt kan finde noget beviseligt mod hende.
Igen en historie om en relativt velhavende person, der bliver myrdet pgra en lidt overdreven nærighed. Angèle har ikke nogen kærlige følelser overfor tanten, for da Angèle i sin tid blev gravid med Emile og bad om hjælp, gav tanten hende sølle 100 francs. Men historien er glimrende fortalt og lidt sørgelig.
En nydelig gammel dame på 86 år, fru Antoine de Caramé, forsøger at få politikommisær Maigret i tale, men han sætter den unge Lapointe til at snakke med hende. Hun klager over at nogen flytter en smule på hendes ting i hjemmet, når hun er ude. Lapointe synes godt om
Show More
hende, men tænker også på at det nok bare er alderdom. Hun opsøger Maigret på gaden og vil have ham hjem og se lejligheden, men han udskyder det nogle gange og så ender hun i stedet med at blive fundet kvalt!Hun er enke to gange, først efter en hr de Caramé som havde en stor stilling på Hôtel de Ville og så efter en halv snes års enkestand giftede hun sig med hr Antoine, der var lidt af en opfinder og havde et lille værksted i lejligheden.
Hun havde ikke nogen stor formue eller meget værdifulde ting i lejligheden, så det er længe en gåde, hvorfor nogen skulle slå hende ihjel. Hun har en niece, Angèle Louette, der har en voksen søn Emile Louette og en snydeagtig elsker, Marcel Montrond, som er kendt af poliet under navnet Lange Marcel, men uden noget stort synderegister. Marcel er 37 år og hun er tæt på 55 år, så hun spæder lidt penge i ham fra tid til anden.
Politiet finkæmmer lejligheden uden at finde andet mistænkeligt end en fedtplet fra en revolver, der til gengæld ikke er at finde. Emile fortæller at han har set revolveren, men i øvrigt ikke ved noget om den, Marcel bliver verfet ud af Angèle og tager til Toulon. Maigret får ransaget Angèles lejlighed uden at finde ret meget. Han kontakter kommisær Marella i Toulon og får ham til at holde øje med Marcel. Marella og Maigret kender hinanden fra gamle dage på Quai des Orfèvres. Maigret har gættet at det drejer sig om revolveren og Marella opsnuser at Marcel har kontaktet en lokal bartender Bob, som har sat ham i forbindelse med Pepito Giovanni, der på papiret er en succesrig biografejer, men i det skjulte er bagmand for mere skumle ting.
Maigret og Marella opsøger Giovanni og lader ham forstå at de kender til Marcels ærinde hos ham aftenen før. Kort efter ser de en af Giovannis både sejle ud på havet og kort efter komme tilbage, så revolveren er formentlig væk og borte. Maigret advarer Marcel om at han bør tage med tilbage til Paris og blive arresteret, men det vil Marcel ikke. I stedet bliver han næste dag fisket op af havnen som lig. Maigret tilsiger Angèle at møde på hans kontor og tage en taske med, hvis hun nu ikke skulle komme hjem igen lige med det samme. Han fortæller hende at revolveren (som var med indbygget lyddæmper og en opfindelse hr Antoine havde gjort) ligger på havets bund og at Marcel er død.
Hun bryder sammen og fortæller at hun elskede Marcel og havde fortalt ham om arvetanten for at holde på ham, men at hun ikke havde noget med fru Caramé's død at gøre. Maigret drøfter sagen med undersøgelsesdommeren og de ender med at lade Angèle gå fri, fordi de ikke rigtigt kan finde noget beviseligt mod hende.
Igen en historie om en relativt velhavende person, der bliver myrdet pgra en lidt overdreven nærighed. Angèle har ikke nogen kærlige følelser overfor tanten, for da Angèle i sin tid blev gravid med Emile og bad om hjælp, gav tanten hende sølle 100 francs. Men historien er glimrende fortalt og lidt sørgelig.
Show Less
Genres
Publication
Forum, 1971.
Description
When an old woman contacts Maigret, sure she's about to be killed, Maigret has no reason to believe her--other than his intuition A kind but seemingly paranoid old lady turns to Inspector Maigret for help, believing someone has been in her apartment. Things have been moved around, she says, and she can feel the presence of the uknown intruder. Against the judgment of his subordinates, who insist the woman is imagning things, Maigret decides to pay a visit to her Parisian apartment to investigate--but is he already too late? Forcing the reader to question whomexactly we can trust, Maigret's Madwoman is a terrific mystery from the master Georges Simenon.
User reviews
LibraryThing member BooksForDinner
Take one of these along when going on vacation. Perfect book to read on a plane. Read this one to and from Mexico.
Perfectly plot and characters as always.
Perfectly plot and characters as always.
Subjects
Language
Original language
French
Physical description
162 p.; 18.5 cm
ISBN
8755300332 / 9788755300330
Local notes
Omslag: Ikke angivet
Omslaget viser en mand med en akustisk guitar
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra fransk "La folle de Maigret" af Karen Nyrop Christensen
Maigret, bind 51
Side 61: Det var ved at blive mørkt. Konturerne tegnede sig mindre skarpt. Han havde fået meget at vide, men ikke noget, han kunne bruge.
Side 65: Der var en hemmelighed et eller andet sted, en hemmelighed, som var så vigtig, at man ofrede et menneskeliv på den.
Side 65: Han havde drukket et lille glas calvados og var lige ved at bestille et til. Det ville hans ven doktor Pardon ikke have syntes om, han havde advaret ham mod enhver form for spiritus. Man kan drikke vin og spiritus i mange år, men så når man en alder, hvor organismen ikke længere tåler det.
Omslaget viser en mand med en akustisk guitar
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra fransk "La folle de Maigret" af Karen Nyrop Christensen
Maigret, bind 51
Side 61: Det var ved at blive mørkt. Konturerne tegnede sig mindre skarpt. Han havde fået meget at vide, men ikke noget, han kunne bruge.
Side 65: Der var en hemmelighed et eller andet sted, en hemmelighed, som var så vigtig, at man ofrede et menneskeliv på den.
Side 65: Han havde drukket et lille glas calvados og var lige ved at bestille et til. Det ville hans ven doktor Pardon ikke have syntes om, han havde advaret ham mod enhver form for spiritus. Man kan drikke vin og spiritus i mange år, men så når man en alder, hvor organismen ikke længere tåler det.
Similar in this library
Series
Pages
162
DDC/MDS
| 843.912 |