Status
Available
Call number
Library's review
Frankrig, Paris, ca 1968
Alain Poitaud er 32 år gammel og gift med Jacqueline, kaldet Pussikat. De bor i en lejlighed på Rue Fortuny og Alain er redaktør for et af Frankrigs mest læste ugeblade. De har også et hus på landet, hvor deres søn Pattrick på fem år bor hele tiden. En aften, den
På vej hjem inviterer han journalister og fotografer indenfor og derefter tager han imod sin svoger og de diskuterer sagen selv om de egentlig ikke kan lide hinanden. Næste dag kontakter Alain sin advokat, der råder ham til at tage Philippe Rabut som forsvarsadvokat.
Alain og Adrienne havde et forhold kørende sideløbende med deres respektive ægteskaber og det lægger Alain ikke skjul på, men han siger også at forholdet holdt op for ca et år siden.
Politiet undersøger sagen og finder ud af at Alains usoignerede fotograf Julien Bour ikke bare har været hans kones elsker i to år, men at han de sidste tre måneder også har ligget i med Adrienne. Jalousien mellem de to søstre har gnistret og til sidst har Jacqueline altså skudt Adrienne.
Alain har selv flere småaffærer kørende, fx med sin nye hushjælp, som han når at gå i seng med samme dag hun bliver ansat og samtidigt med at hans kone sidder i fængsel. Alain har det egentlig skidt, selv om han har hus, kone og barn og er rig. Han drikker voldsomt og kører bil mens han er fuld. Til sidst udser han sig et platan-træ af en vis størrelse og knuser bilen og sig selv mod det.
Psykologisk portræt af en umoden mand, der selv uden at tage ansvar alligevel har et vist ansvar for at de to søstre og deres forældre får en træls skæbne for ikke at tale om de tre små børn. Trist historie, men portrættet af Alain virker meget troværdigt og lignende dramaer forekommer jo til stadighed. Titlen går vist på Alains tilværelse som et fængsel.
Alain Poitaud er 32 år gammel og gift med Jacqueline, kaldet Pussikat. De bor i en lejlighed på Rue Fortuny og Alain er redaktør for et af Frankrigs mest læste ugeblade. De har også et hus på landet, hvor deres søn Pattrick på fem år bor hele tiden. En aften, den
Show More
18. oktober, bliver Alain hentet af politiet, der fortæller at Jacqueline har skudt og dræbt sin søster Adrienne med en pistol, der plejede at ligge i en skuffe i hjemmet på Rue Fortuny. Adrienne var gift med Rolan Blanchet og de har to små børn, en dreng Bobo og en pige Nelle. Alain bliver afhørt af en vicekommisær Roumagne og tager så hjem for at pakke en kuffert med tøj til Jacqueline.På vej hjem inviterer han journalister og fotografer indenfor og derefter tager han imod sin svoger og de diskuterer sagen selv om de egentlig ikke kan lide hinanden. Næste dag kontakter Alain sin advokat, der råder ham til at tage Philippe Rabut som forsvarsadvokat.
Alain og Adrienne havde et forhold kørende sideløbende med deres respektive ægteskaber og det lægger Alain ikke skjul på, men han siger også at forholdet holdt op for ca et år siden.
Politiet undersøger sagen og finder ud af at Alains usoignerede fotograf Julien Bour ikke bare har været hans kones elsker i to år, men at han de sidste tre måneder også har ligget i med Adrienne. Jalousien mellem de to søstre har gnistret og til sidst har Jacqueline altså skudt Adrienne.
Alain har selv flere småaffærer kørende, fx med sin nye hushjælp, som han når at gå i seng med samme dag hun bliver ansat og samtidigt med at hans kone sidder i fængsel. Alain har det egentlig skidt, selv om han har hus, kone og barn og er rig. Han drikker voldsomt og kører bil mens han er fuld. Til sidst udser han sig et platan-træ af en vis størrelse og knuser bilen og sig selv mod det.
Psykologisk portræt af en umoden mand, der selv uden at tage ansvar alligevel har et vist ansvar for at de to søstre og deres forældre får en træls skæbne for ikke at tale om de tre små børn. Trist historie, men portrættet af Alain virker meget troværdigt og lignende dramaer forekommer jo til stadighed. Titlen går vist på Alains tilværelse som et fængsel.
Show Less
Genres
Publication
Danske Bogsamleres Klub, 1973.
Language
Original language
French
Physical description
159 p.; 20.5 cm
ISBN
8775310473 / 9788775310470
Local notes
Omslag: Ikke angivet
Omslaget viser titlen på en baggrund af forfatternavnet gentaget flere gange
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra fransk "La prison" af Karen Nyrop Christensen
Side 13: Ikke blot var han ikke vant til at antichambrere, ...
Side 92: Han trængte frygteligt til et par aspirintabletter. Han tyggede dem, fordi hans læge havde sagt, at mundens slimhinder absorberer medicin hurtigere end mavens. Han drak vand fra hanen.
Side 94: Han tog en aspirintablet til, børstede tænder og gurglede sig, for han havde en ækel smag i munden. Han badede ansigtet med koldt vand og redte sit hår. Han var ikke køn at se på. Han følte lede ved sig selv.
Side 94: Han stod usikkert på benene og spekulerede på, om han ikke hellere skulle gå i seng igen og sove. Han mærkede blodet hamre i sine øjne, og det var en meget ubehagelig fornemmelse.
Side 96: Det lykkedes ham omsider at drikke sin kaffe i små slurke. De første var han lige ved at kaste op, men så vænnede hans mave sig til det.
Side 140: Hun lagde cigaretten fra sig i et askebæger, trak sin kittel op over hovedet, løftede først det ene, så det andet ben for at få sine trusser af. Hårene omkring hendes skamlæber var lyse, og hendes mave havde stadig lidt af sin barnlige rundhed.
Omslaget viser titlen på en baggrund af forfatternavnet gentaget flere gange
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra fransk "La prison" af Karen Nyrop Christensen
Side 13: Ikke blot var han ikke vant til at antichambrere, ...
Side 92: Han trængte frygteligt til et par aspirintabletter. Han tyggede dem, fordi hans læge havde sagt, at mundens slimhinder absorberer medicin hurtigere end mavens. Han drak vand fra hanen.
Side 94: Han tog en aspirintablet til, børstede tænder og gurglede sig, for han havde en ækel smag i munden. Han badede ansigtet med koldt vand og redte sit hår. Han var ikke køn at se på. Han følte lede ved sig selv.
Side 94: Han stod usikkert på benene og spekulerede på, om han ikke hellere skulle gå i seng igen og sove. Han mærkede blodet hamre i sine øjne, og det var en meget ubehagelig fornemmelse.
Side 96: Det lykkedes ham omsider at drikke sin kaffe i små slurke. De første var han lige ved at kaste op, men så vænnede hans mave sig til det.
Side 140: Hun lagde cigaretten fra sig i et askebæger, trak sin kittel op over hovedet, løftede først det ene, så det andet ben for at få sine trusser af. Hårene omkring hendes skamlæber var lyse, og hendes mave havde stadig lidt af sin barnlige rundhed.
Similar in this library
Series
Pages
159
DDC/MDS
| 843.9 |